Mysteriet, Madonna og månen

Jeg skriver mig ind. Starter et sted og lader mig føre på vej af ordene. Undlader at kaste dom over de første linjer og afsnit og skriver mig varm. En dør åbnes og det sker uden anstrengelse. Den åbner sig bare og snart står jeg midt i det magiske rum. Energien skifter og jeg gribes uden at begribe. Jeg lader det ske.

Jeg dypper pennen i tillid

Snart dukker han op som en ven fra en fjern verden, men grænsen er ganske nær. Den kræver blot, at jeg dypper pennen i tillid. Jeg møder op, drikker af den nylavede kaffe og sidder et øjeblik og stirrer ind i flammen på skrivelyset. Lytter til vinden, ser regnens dråbedans på ruden og mærker den stille energi.

Januars landskab, rejsen fra Vintersolhverv mod den station, hvor vi er lige nu. Tæt på Imbolc. Energien skifter, der opstår små øjeblikke af lysglimt, inspiration og vitalitet. Foråret er begyndt at spire, men det sker under jorden og indeni. Snart falder vi tilbage i en tilstand af træthed og dvale. Et skridt frem og lidt tilbage. Det er ikke tid til at springe ud endnu. Men snart er det tid til at fejre lyset.

En intention om at gå stille gennem dagen

Det regner og vinden tager til. ”En frygtelig larm”, siger han og ler. Men den ser nu ikke ud til at forstyrre ham, larmen. Han hviler i sig selv og i sin intention om at gå langsomt gennem denne dag.

”Flyve” retter han og trækker på skuldrene under fjerdragten. ”Flyve langsomt”.

Jeg nikker. Min intention ligner hans. Og den opstod i det øjeblik, hvor jeg blidt men brat blev vækket af den tiltagende måne. Tidligt i morges, mørkt var det og egentlig stadig nat. Mens jeg lå dér, erkendte jeg, at jeg hverken kan eller skal gøre noget ved min søvn i dagene op til fuldmånen. Den danser i sin helt egen månerytme. Sådan har det altid været og det bliver ikke anderledes. Hvor skønt er ikke det? Farvel kamp! For er det ikke altid her, jeg kan høste inderlige indsigter og se den anden siden af sandheden? Jo da.

Så hvorfor græder du kvinde? Gå blot stille gennem dagen, så dine indsigter kan bundfælde sig.

Den anden side af sandheden

Kom, skænk mig den anden side af sandheden. Lad mig være som den tiltagende måne og høste de indsigter, der svøbt i månemagi kun findes på det tidspunkt af døgnet.

”Det lyder godt” siger han og kommer nærmer. Først flyvende, siden med små lette trin på bordpladen. Hans skygge danner et mægtig mønster i skrivelysenes skær og jeg fascineres af den fortælling, som bor lige dér. I skyggen. Jeg glemmer helt at svare ham, som jeg normalt ville gøre og forbliver tavs.

Rolig. Dvælende. Tillidsfuld. Min intention bærer frugt.

Dance when you’re sitting down
Dance like an Eagle

”Måske har du endelig lært at danse, mens du sidder ned?” Det spørgsmål kan jeg ikke ignorere. Det er jo mesteren, der spørger sin elev og hvem er jeg, som ikke svarer?

”Jeg tror det faktisk, Ørn, jeg øver mig i hvert fald. Og ved du hvad? Der er dage, hvor jeg kan. Hvor jeg både flyver og danser her ved mit skrivebord med udsigt over markerne. Båret af noget, som er større end mig og som jeg vælger at kalde fortællingens kraft. Er det en slags ånd? Jeg tror det. Og måske er det den samme ånd, som får mig til at danse på yogamåtten og finder rytme i stilheden? Høre toner, min sjæl tydeligvis kender og som min krop gerne vil bevæge sig til?

Mysteriet

Han ser bare på mig, nikker og svarer ikke. Det spørgsmål er nemlig et af dem, der gerne må leve deres eget liv. Et af dem, man kan flytte ind i og udforske fra et tillidsfuldt sted, hvor svar ikke hænger på træerne. Selvom det meget vel kan være, at det i sidste ende er træerne, som har svaret. Det ved man ikke på forhånd, det er en del af rejsen, af mysteriet og den glæde, der gør, at jeg stadig orker. Mysteriet.

“What happened to our ability to dwell in the unknowing, to live inside the question and coexist with the tensions of uncertainty? Where is our willingness to incubate pain and let it birth something new? What happened to patient unfolding, to endurance? These things are what form the ground of waiting.”
– Sue Monk Kidd 

Mysteriet. Månen. Og Brigid. For var det i grunden ikke hende, jeg ville skrive mig ind i? Jeg er ikke helt sikker, jeg følger bare med nu og lytter til det, der vil skrives gennem mig.

Pludselig var hun dér

I øvrigt fandt jeg hende i går i skikkelse af en smuk og eftertænksom Madonna i en landbutik. Jeg havde for længst opgivet håbet om at finde hende. Jeg tænkte, at der nok slet ikke hørte en Madonna til i mine stuer.

Dengang jeg ledte efter hende, manglede jeg et kærligt symbol på Moderen og det feminine og jeg var ganske sikker på, at jeg ville træffe hende et sted. Fordi jeg havde en intention om, at hun skulle dukke op og fordi jeg så hende dér, hvor hun står nu. I vindueskarmen ved min læsestol. I skæret fra lotuslysene og med ryggen mod øst og det åbne landskab.

Noget smiler. Og det er ikke Ørnen, for han er væk nu. Fuglen er fløjet. Så er det nok hende og som jeg formodede et sted bag tankernes evige forsøg på mentalt at forstå, har hun været her hele tiden. Nyligt ankommet og uden stor ståhej. Lige nu symboliseret af den Madonna, der kom som jeg havde set det.

Blot tog det meget længere tid, end jeg havde tålmodighed til. Så jeg opgav tanken. Gav slip på ideen. Og glemte alt om hende, indtil i går, hvor hun pludselig stod foran mig og jeg instinktivt vidste, at hun nu var klar. Så flyttede hun ind. Og vil stå dér i stilhed og holde et vågent øje med skriveworkshoppen i anledning af Imbolc.

Intuitiv skriveworkshop i lysets tegn

Jeg er næsten klar til skriveworkshoppen på fredag. Og det bliver som Ravnen på Nyord forudsagde, der kommer seks kvinder med skrivelængsel og skriver sig ind i Imbolc og den ganske særlige energi, der er på dette tidspunkt af året.

Imbolc

Ved Imbolc er vi halvvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn. Det er en ildfest-festival på det keltiske årshjul, hvor vi fejrer at lyset kommer tilbage og dagene bliver længere. Samme lysfest findes selvfølgelig i andre traditioner, men læser du jævnligt med her, ved du allerede at jeg sværmer til den keltiske, fordi den vækker en ganske særlig genklang i mig.

I maven

Ordet Imbolc betyder ”in the belly” i maven eller ”i mælk”. På dette tidspunkt af året begynder jorden at vågne fra sin vintersøvn. Selvom vi befinder os midt i vinteren, selvom det er koldt og vi fryser og er trætte, fortæller Imbolc os om forårets kommen.

Hvid, rød, grøn

Jeg følger de subtile anvisninger fra sidste år, mens jeg forbereder skriveworkshoppen. Nu har jeg jo gjort det før og jeg har mine noter. Der skal købes tre bloklys til den store stage, et hvidt, et rødt og et grønt. Hvid for sne, selvom der næppe vil være sne på fredag, når vi mødes og slutter cirkel. Rød for livets blod og solens tilbagekomst og grøn som farven på Brigids grønne kåbe og for de spirer, der nu vokser under jorden, men snart vil se dagens lys.

Det er Midvinter, men …

Vinteren er på sit højdepunkt, men dagene bliver langsomt længere. De første tegn på forår er tydelige, vintergæk og erantis pibler frem. Dette tidspunkt er et ganske potent og magisk tidspunkt, et kreativt tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen. Vores intuitive, modtagelige energi er stærk nu.

Vi trænger til lyset og varmen, så vores indre frø kan spire, vokse og gro. Det er for tidligt at smide vinterfrakken, vi kommer bare til at fryse endnu mere og Imbolc er ikke en invitation til forcering. Det som skal ske, vil ske, når tid er.

En invitation til at fejre lyset

Derimod er Imbolc en invitation til at fejre lysets og solens tilbagevenden.

Vi kommer med vinteren i os, vi er stadig vinter, men vi er også bærere af det forår, som snart skal komme. Vi er lysets potentiale og det er det lys og vores skaberkraft, vi fejrer på skrivedagen. På fredag.

Vi gør det via fortællingens kraft og ved at forankre os i fejringen Imbolc og lyset og i løbet af dagen i dag skal kvinderne omkring bordet også hilse på Brigid, den keltiske gudinde for poesi, smedekunst (ild) og healing.

Gravid med foråret

Hvis du søger efter billeder og tegninger af Brigid, vil du finde flere eksempler på Brigid med stor, gravid mave. Og det er sådan, det er. Vi er gravide med foråret. Det er ikke født endnu, men det er allerede undfanget. Se, det er essensen af den fine energi ved Imbolc og den vil blive en del af fejringen ved den intuitive skriveworkshop på fredag.  Jeg glæder mig.

Skrivelyset blafrer. De nøgne træer danser. For deres fod er der nu erantis og vintergæk at spore. Senere vil det, der synes som tavs og gold jord, være fuld af grønne spirer og de første brændnældeskud vil dukke op og nogle vil med tak ende i min salatskål. Men det er ikke endnu. Jeg har blot tillid til, at det vil blive sådan.

Og jeg har tillid til, at det bliver en fin og magisk skriveworkshop på fredag. Imbolc og Brigid har en ganske særlig plads i mit hjerte.

Det samme har Mysteriet, Madonna og Månen.

Glædelig Imbolc. Imbolc Blessings.

FORÅRSCIRKLEN er næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet.
For kvinder med skrivelyst og længsel.

Vi starter den 1. marts og du er hjertelig velkommen.
Invitation og detaljer finder du i linket her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om. 

FORTÆLLERSKEN er et online skrivegruppeforløb for dig, som ønsker at arbejde intenst med dine skriverier gennem foråret og give din vise kvinde, din indre fortællerske ordet.

Invitation og detaljer finder du linket her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

At fejre jordens årlige cyklus er at deltage i en urgammel tradition, som er overdraget til os gennem tiden og fra før kelterne. De gamle keltiske festivaler falder på otte tidspunkter af året og er måder, hvorpå vi kan forbinde os til naturen og opleve den måde, det skaber resonans i os selv at være en del af den naturlige verden.
– Glennie Kindred –