Det forbavser mig, at hun ikke er i spisestuen, da jeg træder ind den næste morgen. Men da jeg ser hendes stambord, forstår jeg det. Hun har allerede været her og er gået videre. Koppen er tom og der er krummer på tallerkenen, en sammenkrøllet serviet ligger på bordet. Skuffelsen er stor.
I det samme kommer værtinden ind bærende på en bakke med frisklavet kaffe, en tallerken med croissanter, marmelade og en skål med udskåret frugt. Hun får øje på mig foran det forladte bord og smiler skævt.
”Gwyneth er gået til havet. Hun er en morgenfugl, man ser hende ofte gå forbi kort inden daggry. Du må stå tidligt op, hvis du vil spise morgenmad sammen med hende.”
”Men” fremstammer jeg ”der er jo først servering fra klokken 7.”
Hun ler kort.
”Ingen regler uden undtagelse. Når Gwyneth bor på pensionatet er intet som det plejer at være.”
Hun stiller bakken fra sig på bordet og skænker kaffe i et krus. Så går hun tilbage til sit køkken og jeg er alene i spisestuen. Ilden buldrer i pejsen, flammerne slikker brænde i sig og dagen er kommet uden stor ståhej. Sådan er det ofte i november. Pludselig dæmrer det.
Jeg havde vel forventet at Gwyneth November ville have taget mig under sine vinger fra første færd og at jeg vil modtage min første lektion. I går skete der ingenting i den retning bortset fra, at vi mødte hinanden for første gang. Så forsvandt hun op af trappen og ind på sit værelse, hun bor i nummer 1. Så meget ved jeg, men her holder visheden så op. Og værtinden som sørger for måltiderne og gør spisestuen hyggelig? Hun har stadig intet navn.
Jeg drikker min kaffe og beslutter mig for at følge brødkrummesporene ned til havet efter morgenmaden. Tanken får mig til at smile, men da jeg forlader huset iført min vinterfrakke og en let hue til at holde på håret i den viltre vind, ser jeg at tanken var mere end det. Den var et varsel. For på jorden ud af haven og på stien ned til havet ligger fine brødkrummer spredt for vinden. Men de peger i en retning.
På et tidspunkt hører brødkrummesporene op, vinden har spredt dem, men nu kan jeg se hendes fodspor i det våde sand. Himlen åbner sig i en sprække af lys, den slags, der synes så magisk på denne tid af året. Landskabet ændrer karakter, skyggerne danser på kysten og havet skyller mod land. Hun står i vandkanten et stykke mod nord. Jeg gør holdt og føler mig som en stalker. Men så kommer jeg i tanke om brødkrummesporene og beslutter mig for at konfrontere hende.
Solen skinner pludseligt, da jeg træder ind i hendes sfære. Hun lyser op i et smil. Hendes hår er vindblæst og det ene øje dækket, hendes sorte frakke flagrer i vinden som vinger. Og da sker det. Uden at jeg kan fortælle dig hvordan, bliver hun til en ravn. Det sker så hurtigt, at jeg ikke kan nå at opfatte det, det er som et synsbedrag og så er hun en fugl. Hun siger ikke noget, ser blot på mig og letter så fra jorden for at lande i det eneste træ, jeg kan få øje på længere oppe på land.
Jeg hører hendes velkendte kald som et ekko på stranden og jeg går hen mod det træ, hvor hun landede. Er det drøm eller virkelighed? Så jeg, hvad jeg så? Forvandlede Gwyneth sig til en ravn, er hun en mester udi shapeshifting? Er det lektionen eller? Spørgsmål svirrer om hovedet på mig som fluer og jeg føler mig ør. Det her er for meget. For ekstremt. Jeg kan høre værtindens ord som et mantra i mit hoved.
Når Gwyneth bor på pensionatet, er intet som det plejer at være.
Lene Frandsen ©
På efterårsrejse i Det Magiske Univers
2. november 2022
Image by Chernetskaya, Dreamstime (c)

Fortællerskens Årshjul
Jeg har arbejdet på det i et stykke tid og er både stolt og glad over nu at kunne løfte sløret for mit nye skriveforløb. Det hedder Fortællerskens Årshjul og er kulminationen af mange års arbejde med intuitiv skrivning i pagt med årshjulet.
Det har længe været et ønske at kunne tilbyde et skriveforløb, som tager dig hele årshjulet rundt, men som samtidig er fleksibelt og ikke koster alverden. Du bestemmer selv, hvor længe du vil være med og du kan frit hoppe af og på forløbet. Dog booker du altid mindst 3 måneders skriverejse af gangen, for vigtigt er det at en proces sættes i gang.
Noget af det, jeg især vil fremhæve ved at skrive i pagt med årshjulet, er den forankring i den naturlige cyklus, der gør os så godt. Det er ofte den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs følelse. Man vi kan vælge at forbinde os, et skridt, et ord af gangen og skabe små øer af forbindelse i hverdagen. Det kan Fortællerskens Årshjul hjælpe dig med.
Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Tilmeld dig senest den 1. december og få rabat
Tilmelder du dig senest den 1. december får du ravnerabat OG der er en ekstra gave til de 10 første som tilmelder sig. Se mere herunder.
Skriv dig til større ro og dybere rødder
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for kvinder.
Start 1. januar 2023.
Fortællersken Årshjulet tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte.
Du får adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned.
Som deltager i Fortællerskens Årshjul skriver du i pagt med årshjulet og fanger energien i din pen.
Skrivebreve med afsæt og øvelser forankret i hver måned
I forløbet modtager du hver måned et inspirerende skrivebrev forankret i den enkelte måneds energi med markering af særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Du får inspiration til at skrive intuitivt og til at arbejde med ord og fortællinger på den indre rejse.
Skrivebrevet indeholder skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips. Du modtager det i PDF format til download og kan udskrive det, hvis du ønsker det.
Skrivecoaching og hjælp til at finde vej
Som deltager i Fortællerskens Årshjul kan du til enhver tid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Når du strander, når du har brug for inspiration eller er i tvivl om noget. Lad mig hjælpe dig på skrivevej. Jeg guider dig gerne i processen og peger på nye stier og veje. Det sker på e-mail, hvor du får et personligt og vedrørende svar.
Fortællerskens Værktøjskasse
Hver måned får du adgang til Fortællerskens Værktøjskasse med skrivetips, ideer og inspiration.
Jordforbindelse og den naturlige cyklus
Det er ofte den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs følelse. Man vi kan vælge at forbinde os, et skridt, et ord af gangen og skabe små øer af forbindelse i hverdagen. Det kan Fortællerskens Årshjul hjælpe dig med.
Forløbet kan således også medvirke til større indre ro. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiden og hengiver os til processen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.
Naturen spiller en essentiel rolle i Fortællerskens Årshjul og hver måned vil byde på et skriveafsæt, der inviterer til en tur ud. Uanset, om du bor i byen eller på landet, er bevægelse og frisk luft gudegaver og er med til at sætte stagneret kreativitet fri.
Hvis du bor i byen
Hvis du bor i byen, kan du sikkert nikke genkendende til, hvor let det er at glemme den naturlige cyklus. Fortællerskens Årshjul kan støtte dig i at skabe forbindelse til både den naturlige cyklus og din egen natur. Du kan forankre dig via din skrivning. Det giver ro og indre styrke.

eBog om Cyklisk Skrivning i pagt med Årshjulet
Når du tilmelder dig Fortællerskens Årshjul første gang, modtager du min nye eBog om cyklisk skrivning i pagt med årshjulet. Bogen skænker dig værdifuld indsigt i intuitiv skrivning og ideer til, hvordan du i forløbet arbejder med ord og fortællinger.
eBogen indeholder information om:
Årstider og elementer
Intentionens Kraft
Intuitiv Skrivning
Månens Cyklus – skriv ved fuldmåne og nymåne
Kraftdyr på den indre rejse
Ritualer
Særlige kraftfulde tidspunkter på årshjulet (keltisk)
Landskaber på den indre rejse
Kunsten at skrive fra sjæl og hjerte
Vildfarelse og ikke at vide
Den indre censor
Orakelkort – dyr og planter fra den keltiske tradition
I forløbet vil jeg hver måned trække et orakelkort til skriverejsen i Fortællersken Årshjulet. Vi vil skiftevis arbejde med dyr og planter fra den keltiske tradition.
Som deltager i Fortællerskens Årshjul
Får du min nye eBog Fortællerskens Årshjul (se ovenfor)
Modtager du månedlige inspirationsbreve med skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips.
Kan du få værdifuld proces-skrivecoaching. Hvis og når du har brug for det, skriver du en mail til mig og jeg svarer dig personligt. Det kan handle om intuitiv skrivning, din skriveproces eller noget helt konkret, du er stødt på.
Får du adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned
Får du ideer til, hvordan du ved at skrive kan finde indre ro og retning
Får du et månedligt orakelkort fra den keltiske tradition – et dyre- eller plantekort samt ideer til, hvordan du kan arbejde og skrive med kortet
Arbejder du med ord og fortællinger på den indre rejse
Lærer du at skrive intuitivt og lytte til din sjæl
Bliver du efterhånden en erfaren skriverejsende og lærer årshjulet og dets kraft at kende på din helt personlige måde
Allierer du dig med elementer og årstider
Skaber du en godgørende skriveproces og skriver fra sjæl og hjerte

Deltagergebyr
Du tilmelder dig enten Fortællerskens Årshjul for 3 måneder af gangen eller du booker et årskort og sparer 400 kr. Vigtigt er det, at du sætter en proces i gang.
Din deltagelse udløber efter 3 måneder eller 1 år alt efter, hvad du har booket.
Ønsker du at fortsætte, skriver til mig på skrivehuset@gmail.com.
Har du holdt en pause og ønsker du at være med igen, tilmelder du dig på sædvanlig vis. Ved tilmelding er du med fra den 1. i måneden – tilmelder du dig f.eks. den 13. februar, starter din skriverejse i Fortællersken Årshjulet den 1. marts.
Pris pr. kvartal
DKK 650,-
Pris / årskort
DKK 2200,-
Fortællersken Årshjulet starter den 1. januar 2023.
Starttilbud ved tilmelding senest den 1. december 2022
1. kvartal 2023
Pris DKK 550,-
januar, februar, marts
Hele året 2023
Pris DKK 1950,-
1 år
Betaling sker via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel. Du modtager altid en bekræftelse med faktura ved tilmelding.
Du tilmelder dig ved at klikke på billedet nedenfor.
Klik på billedet herunder og rejs videre til tilmeldingsformularen. Her vælger du, om du tilmelder dig 3 måneder eller 1 års skriverejse i årshjulet. Herefter modtager du en skriftlige bekræftelse og en faktura til dit regnskab.
Din skriverejse i Fortællerskens Årshjul er først booket, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyr.

Lidt af det praktiske
Du modtager eBogen om Cyklisk Skrivning, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyret. Du får den tilsendt på e-mail sammen med en bekræftelse på din betaling.
Hvis du tidligere har været med i Fortællerskens Årshjul, får du ikke en kopi af eBogen med mindre du ønsker det.
Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.
Jeg vil løbende skabe nye skriveafsæt og øvelser, så forløbet bliver organisk og levende. Det betyder, at du altid kan deltage i Fortællerskens Årshjul og opleve, at du får nye afsæt, tips og inspiration som månederne går.
Samtidig vil du praktisere gentagelsens magi, når du skriver fra afsæt og øvelser, som du gjorde det sidste år. Du vil komme pennedyp dybere og opleve glæden ved at følge elementer, årstider og årshjulet i din skrivning og i dit liv.
Fortællerskens Årshjul er for kvinder i alle aldre. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.
Du modtager skriveafsæt og månedsbreve pr. e-mail og kan herefter logge af. Sluk for det elektroniske udstyr og skænk dig selv stille stunder i selskab med din pen og din sjæl.
Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Skriv et svar