”Nogle gange må man gå fra det dårlige humør.” Nellie dukker op på stranden, da jeg nøgen træder ud af det kølige havvand og fisker mit håndklæde fra sandet. Det er en kølig morgen, sommeren er forsvundet og vejret minder om efterår. Jeg har gåsehud og skynder mig at komme i badekåben.
”Er du i dårligt humør?” spørger jeg og kan dårligt forestille mig det.
”Tja” svarer hun og samler en muslingeskal op, som hun dufter til, ”jeg har sovet dårligt. Det går som regel ud over mit humør. For ikke at lade det få overtaget, tog jeg straks tøj på og gik mig en rask tur langs stranden. Og du er også ude. Havfrue i al slags vejr.”
”Det må man sige.” Jeg nikker. ”Jeg skulle virkelig tage mig sammen. Nu har jeg fortjent en ekstra stor kop kaffe og håber, at Virginia har bagt brød. Der er ikke noget som nybagt brød på en skyet morgen.”
”Det er i virkeligheden det, vi frygter” siger Nellie, da vi følges ad tilbage til Pensionatet. ”At vi ikke står distancen. At vi svigter os selv og ryger i gamle fælder, gentager de samme mønstre år efter år. Det er os selv, det kommer an på. De valg, vi træffer. Og her taler jeg ikke om de store valg i livet. Nej, det er de små valg hver dag, der gør forskellen. Som dig, der vælger at gå til stranden og bade, selvom det er koldt og du er søvnig. Som mig, der forlader den lune dyne og det nedadgående humør til fordel for en rask gåtur.”
”Men Nellie, hvorfor er du i dårligt humør?”
”Du tror vel ikke, at jeg er hævet over menneskelige tanker og følelser bare fordi, at jeg fik jobbet som månedslærer? Næh, man underviser bedst i det, man selv gerne vil lære.”
”Men du må vel være særligt egnet?»
«Jeg kan shapeshifte og det er en kunst» svarer hun og trækker på skuldrene. Hun har hvid kjole og sjal på. Gamacher og sneakers. Håret er samlet i nakken, store totter er løse og danser om hendes ansigt i vinden. ”Men ellers er det livserfaring og lyst til at undervise, der går udslaget. Drømmer du om en lignende karriere?” Hun ser granskede på mig og jeg svarer, så ærlig jeg kan.
”Jeg overvejer. Det rumsterer lidt og jeg er begyndt at frygte det tidspunkt, hvor jeg skal forlade Pensionatet.”
”Det er vist meget normalt. Det er jo et godt sted at være.”
Som for at understrege det, er Virginia i fuld gang med at dække bord på terrassen, hvor både varmelampe og lanter brænder. Æbletræet svajer i vinden og solsorten piler forbi. Der dufter af kaffe og vi får straks øje på det. Det runde brød, som netop er kommet ud af ovnen. Jeg tænker over det, som Nellie sagde. Hun har ret, det er de små valg, der gør forskellen. Man kan vågne træt og forkommen, men vælge at være i accept. Ikke at gøre et stort nummer ud af trætheden, men at hæve sig over den og vælge de små øjeblikke af glæde. De findes skam. Blandt alt det andet.
”Så er der serveret, morgenfugle” smiler Virginia og sætter en ny marmelade på bordet. En fusion af rabarber og abrikos. Elva og Maize støder til og snart sidder vi over morgenmaden og glæder os over de gode smage og kaffen, der varmer.
Så får vi os en gevaldig overraskelse. For pludselig står Caitríona i døren og træder ud på terrassen som det naturligste i verden. Hun hilser glad på os og sætter sig. Jeg ser, at der er dækket op til hende. Men hvad pokker? Hvor har hun været henne? Man kan da ikke bare forsvinde og så dukke og lade som ingenting? Der er noget forunderligt over hende.
”Hvor har du været henne?” Elva ser på hende med løftet blik.
«På hemmelig mission» griner Caitríona og fisker en skive brød fra brødbakken. Hun kommer smør og marmelade på og tager en stor bid. Gumler fornøjet og giver sig god tid.
”Hold da op” siger Elva, ”du kan da ikke bare forsvinde. I øvrigt havde du jo taget alt med dig. Værelse nummer 5 stod tomt. Kender du ikke reglerne?”
Caitríona ryster på hovedet.
”Jeg bryder mig ikke om regler. Min mission her i livet er at bryde dem, for det er andres regler. Ofte spænder reglerne ben for os og vores udfoldelse i livet.” Hun slår ud med armene og ligner en forpjusket fugl. Hendes øjne skinner.
”Så du forsvandt for at bryde reglerne. Er det sådan, det er?” Elva er tydeligvis provokeret.
”Måske. Som jeg sagde, jeg var på en hemmelig mission. Og du ved, at du ikke kan spørge.”
Elva nikker og skyller ned med en kop kaffe. Hun ser på mig og ryster på hovedet. Caitríona er en gåde for os. Hvem er hun og hvorfor kom hun overhovedet? Hvor var hun henne, da hun pludselig forsvandt? Og hvordan kan hun bare dukke op og vælge at bryde reglerne, når vi andre overholder dem til punkt og prikke? Hvorfor er der ingen, som siger noget? Burde Nellie ikke …?
Men Nellie lader som ingenting og hilser på Caitríona, som hun ikke har mødt før.
”Så du er altså Frøken Modsat?”
”Hvis du vil.” Caitríona trækker på skuldrene og tager endnu et stykke brød. Hun ser ikke spor forlegen ud. Det må jeg give hende og er en smule misundelig. Så ung og så levende, helt klar over, hvad hun ønsker sig i livet og bevidst om, at det ikke altid er en god ide at følge andres regler.
Senere skriver jeg i min rejsedagbog:
”Det er en underlig morgen. Vejret er koldt og ustadigt, men jeg kom afsted og gik i vandet. På stranden mødte jeg Nellie, som fortalte, at hun også kan være i dårligt humør. Men hun sagde noget vigtigt. Hun sagde, at det er de små valg i livet, som gør forskellen. Det vil jeg huske. For hvor tit lader jeg ikke et anstrøg af negativitet, en sky af dårligt humør, farve min dag? Og så dukkede Caitríona pludselig op igen. Hun er en underlig fisk. En joker. Hvem er hun?”
Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet
6. juli 2023
Det indre høstarbejde
Flere har spurgt og selvfølgelig kommer det igen. Mit eSkrivekursus Det Magiske Landkort Høst. Skriverejsen starter den 7. august, samme dag, som de lyse nætter ender. Hver uge får du et inspirerende skrivebrev med skriveafsæt, øvelser og spørgsmål til refleksion. Du høster, du sår og du gør vinterens forrådskammer klar gennem ord og fortællinger.
Har du lyst til mere, kan du fortsætte på Fortællersken, Den Indre Rejse, som starter den 15. september.
Læs mere herunder.
Det magiske Landkort – Høst
eSkrivekursus for kvinder
Starter 7. august 2023 – varighed 8 uger
Når de lyse nætter ender starter du din skriverejse og folder dit magiske landkort ud. Her får du lejlighed til at gå på opdagelse i dine indre landskaber via ord og fortællinger. Du høster, du sår og forbereder vinterens forrådskammer.
Gennem ord og fortællinger bevæger du dig rundt i dine indre landskaber og skaber et sjælens landkort, som styrker dig og skænker dig historiemedicin.
Det Magiske Landkort Høst er et eSkrivekursus for kvinder. Der er ikke en ydre cirkel. I pagt med årshjulet skriver du på egen hånd og oplever magien i fortællingens kraft.

Skriv dig ind i indre landskaber
Du skriver dig ind i landskaberne, du får øje på detaljer, symboler og taler med nogle af dem, du møder undervejs. En fremmed, et dyr måske eller et af træerne på engen ved stendyssen. Lad fortællingens kraft løfte dig og støtte dig på din rejse.
Det Magiske Landkort Høst er også en hyldest til høstens energiarbejde. Du modtager min eBog om Høstens Skrive- og Energiarbejde, som kan støtte dig på din rejse ind i høsten og den første del af efteråret.
Du skriver cyklisk og oplever styrken og glæden i at forankre sig i årstidens energi.

En kilde af visdom
Du har en kilde af visdom i dig selv. Der er intet, du mangler eller ikke kan få adgang til. Og byder du fortællingens kraft op til dans, beslutter du dig for at skrive fra sjæl og hjerte og begiver du dig på skrivevej ved at formulere en dybfølt intention med dit skrivearbejde, så sker der virkelig mirakler og undervejs i processen!
Miraklerne er gjort af magi, synkronicitet OG den uerstattelige følelse af at blive ét med noget, du lader ske gennem dig.
Det er sjovt, det er sundt og det er historiemedicin fra sjæl og hjerte.

De indre landskaber
Forestil dig, at du kan gå på opdagelse i dit indre landskab og at du kan udforske tærsklen. Du kan foretage en skrivende vandring gennem dit indre landskab på samme måde, som du kan vandre i en fortælling.
På eSkrivekurset Det Magiske Landkort får du inspiration af den slags, som taler til sjælen. Du skriver dig ind og behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Lad dig blot fortrylle af fortællingens kraft.
Har du skrivelyst og længsel? Brug for at skabe rum til fordybelse og gøre noget inderligt godt for dig selv?
Så kom og vær med i Det Magiske Landkort Høst. Vi starter den 7. august, når de lyse nætter ender.
Kunsten at eje sin historie
Når vi beskriver og sætter ord på, ejer vi stedet. Det sted, hvor vi befinder os i det indre landskab og de fortællinger, som dukker op.
Vi lytter til det, der vil skrives gennem os.

Hvad kræver det?
Din aktive deltagelse, din intention og en skrivebog. En pen. Din dedikation. Skriv, når du kan og så det passer ind i dit liv. Find tid. Skab rum.
Læg skrivetid ind i din kalender i de 8 uger, forløbet varer. Tid til dig og det, der bor bag skrivelængsel.
Offline og svøbt i fordybelse
Jeg har en intention om at ære tiden offline og gøre det muligt for dig at logge helt af, når du har modtaget den ugentlige e-mail fra mig med skriveafsæt, inspiration, spørgsmål til proces og refleksion og fordybe dig.
Der er ikke en ydre cirkel, der er intet i det ydre, du skal følge med i eller tage dig af.
Du får et forløb fuld af fordybelse og et rum til nærende egentid. Du skaber din helt egen skriverejse i Det Magiske Landkort Høst forløbet.

Det Magiske Landkort Høst skriveforløbet vil være givende for dig, hvis
- Du hænger fast i gamle historier (arbejde, relationer, begrænsninger m.m.) og ved, at du er vokset fra de historier
- Du er i et mellemrum på din livsrejse. Between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
- Du er trådt over en tærskel i dit liv og ind i en ny historie. Lige nu føles det uendelig skrøbeligt og sårbart og du vil gerne forankre dig og skabe et nyt fundament fra et sted dybt i dig selv.
- Du ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
- Dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
- Du er introvert og har brug for at skabe rum til fordybelse. For at lytte og skrive det, du hører, for at drømme med landskabet og vågne i en ny historie
- Du ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
- Du ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
- Du vil øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte
- Du vil gerne lære at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde
- Har brug for at skrive et nyt landkort på din livsrejse
- Du har en intention om at skrive cyklisk og forankre dig i høstens energi og skrivearbejde.
I forløbet får du
- 8 ugentlige inspirationsbreve med skriveafsæt, spørgsmål til proces og refleksion, citater, skrivetips og skrivecoaching.
- Min eBog om Høstens Skrive- og Energiarbejde (PDF) – inspiration til dit bogstavelige høstarbejde
- Ugens Rejsekort – et tarotkort fra The Enchanted Map og skriveøvelse som inviterer dig helt ind i det landskabet, kortet beskriver. Du rejser gennem ord og fortællinger.
- Mulighed for løbende at stille spørgsmål til mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene og få værdifuld proces-skrivecoaching eller bare et par gode ord på din rejse.
Høstens skrive- og energiarbejde
Din egen kopi af min eBog om Høstens Skrive- og Energiarbejde.
Høstarbejdet. Vi forbereder os til efteråret og den kommende vinter, vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. Vi gør os klar, vi lægger bag os og vi skiller os af med det, vi ikke skal have med os videre.
I eBogen får du lidt ideer til, hvordan du kan forankre dig i høstens og det kommende efterårs energi og lade dit skrivearbejde være en del af dit høstarbejde. Brug eBogen som inspiration og som yderligere inspiration til din skriverejse i Det Magiske Landkort.
Du får også
I forløbet får du som deltager spørgsmål til refleksion, der kan hjælpe dig i din proces. Du får mulighed for at dyppe pennen i det, der rører sig og du skærper din intuition og evne til at lytte.
Hver uge har et tema, som du fordyber dig i og hver uge byder på skriveafsæt og en tur ud. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Det Magiske Landkort.
Brug afsæt, øvelser og spørgsmål som det falder dig ind. Skriv intuitivt og fra sjæl og hjerte.

Ugens rejsekort – The Enchanted Map
Du får lejlighed til at udforske nogle af stationerne på skriverejsen via et tarotkort fra The Enchanted Map. Et nyt kort hver uge.
Det Magiske Landkort er en hyldest til livets tærskler og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord. Det er et skriveforløb for kvinder.
Forløbet er baseret på min egen skriverejse og erfaring med tærskler og tomrum og tager afsæt i høstens og efterårets energi.
Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.

Alene og på egen hånd
Du skal være villig til at foretage denne skriverejse og gennemføre dette forløb på egen hånd og i eget selskab. Du modtager ugebreve med skriveafsæt, øvelser og inspiration til din skriveproces, men du skriver og ærer dit indre rum. Dit magiske skriverum.
En del af skriverejsen er en ensom pilgrimsfærd og det kræver sin kvinde at skabe et kærligt rum, hvor man befinder sig en fisk i vandet eller et træ i jorden. Forbundet. Alene. For det er tiden alene og ofte i stilhed, som vækker sjælen og som giver os den ro, restitution og fornyelse, som vi har brug for.
Har du spørgsmål undervejs til og i processen
Så kan du skrive til mig på e-mail til skrivehuset@gmail.com og få et par gode ord og sparring til din proces. Det kan både være af skrivemæssig og mere spirituel karakter.
Jeg er din intuitive skrivecoach og jeg vil elske at hjælpe dig på skrivevej.

Det Magiske Landkort – Høst
et online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Start: 7. august 2023
Varighed: 8 uger
Pris: DKK 800,-
Beløbet er inklusive moms
som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding.
TILMELD MIG eSkrivekurset DET MAGISKE LANDKORT
Herefter sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.
Du er først endeligt tilmeldt kurset, når betaling er modtaget.

and in between them, there are doors.”
– William Blake –
Skriv en kommentar