Den stille stemme, sjælens sang

“We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing. Yet this voice is no longer audible in the modern world.”

Sådan siger John O’Donohue det så fint i “Anam Cara” og det er essensen af skriverejsen og de forløb, jeg tilbyder. Det er en måde, hvorpå du bevidst kan møde op og via ordene og den proces, du med dit fremmøde sætter i gang, kan skabe rum og komme i sync med din livssang.

Du lytter til din stille stemme, du skriver det, du hører.

Skrivelængsel

Det starter som regel med skrivelængsel, en forunderlig følelse. Noget, som paradoksalt nok er svært at sætte ord på. En dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget. Måske tror vi, at vi så skal skrive bøger eller udgive vores digte og alene det kan give os sved på panden og sommerfugle i maven. Vi forkaster tanken.

Men faktisk er det et helt andet slags kald. Det er noget andet, vi har i maven. Det er en dyb og inderlig længsel efter os selv, vores sjæl og den livssang, som vi hver især bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder vi først ud af, når vi møder op og dedikerer os, når vi begynder at skrive og beslutter os for at hengive os til processen. Processen er nøglen.

What is meant for you is always meant to find you.
– Lalleshwari –

Lyt til din stille stemme via intuitiv skrivning

Da jeg i sin tid skabte mit første Fortællersken skrivekursus for kvinder, var det også med en intention om at skabe rum til at lytte til den stille stemme. Via pennen bevæger vi os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Vi gør det via intuitiv skrivning, den skrivning Fortællersken er dedikeret til. Og på Fortællersken Intuitiv skrivning kurset, som starter den 1. september får du en god og grundlæggende introduktion til det at skrive intuitivt.

På kurset arbejder vi med fortællinger. Det kan nemlig noget helt særligt. Du vækker din indre fortællerske, når du giver hende ordet, hun elsker at fortælle.

Intuitiv skrivning kan bruges på mange områder, hvis du vil have fat i andet end det, der bor i dine tanker, vante tankemønstre og udenfor din komfortzone.

Intuitiv skrivning kan over tid give dig adgang til

  • Din indre visdom
  • Din stille stemme
  • Din sjæls drømme og ønsker
  • Dit sande jeg
  • Din vise kvinde
  • Uspoleret kreativitet og original skrivning
  • Magi og synkronicitet
  • Din indre styrke
  • Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
  • En åbning til skjulte talenter (skyggen)

Kom med og få ravnerabat – gælder ved tilmelding senest den 7. august

Jeg har forlænget tidspunktet for den gældende ravnerabat, hvor du sparer 300 kr. på deltagergebyret. Tilmeld dig blot senest den 7. august (samme dag som de lyse nætter ender), så udløses rabatten.

Du behøver ikke at have særlig skriveerfaring eller forudgående kendskab til intuitiv skrivning. Følg blot din skrivelængsel.

Læs med videre, se invitation og detaljer og kom med, hvis det kalder.

FORTÆLLERSKEN, INTUITIV SKRIVNING
Online skrivekursus for kvinder

Holdstart 1. september 2024
Varighed: 4 måneder

Find din skrivestemme gennem intuitiv skrivning og væk din indre fortællerske.

På skrivekurset Fortællersken Intuitiv Skrivning får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde din skrivestemme.

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.

Intuitiv skrivning kan over tid give dig adgang til

  • Din indre visdom
  • Din stille stemme
  • Din sjæls drømme og ønsker
  • Dit sande jeg
  • Din vise kvinde
  • Uspoleret kreativitet og original skrivning
  • Magi og synkronicitet
  • Din indre styrke
  • Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
  • En åbning til skjulte talenter (skyggen)

Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil åbne sig for dig undervejs i processen, hvis du øver dig på at skrive intuitivt, men du kan hjælpe det på vej ved at alliere dig med intentionens kraft.

Intuitiv skrivning og den kreative proces

Skriveforløbet varer 4 måneder og en proces sættes i gang. Her får du rig lejlighed til at lære den kreative proces at kende i alle dens facetter. Ebbe, flod, lys og mørke. Vi kan skrive fra alle steder og alle steder har sine fortællinger.

Din intention giver opmærksomhed til det, du ønsker dig

Når du formulerer din intention har det indflydelse på, hvad du skænker din opmærksomhed. Når vi er bevidste omkring vores intention, kanaliserer vi energien derhen, hvor vi ønsker den skal være. Vi understøtter vores drømme og ønsker, dem som stammer fra sjælen, og er med til at give manifestationen brændstof over tid.

Du får en introduktion til intentionens kraft og formulerer indledningsvis din intention med at deltage i Fortællersken I, Intuitiv Skrivning. Jeg viser dig hvordan.

Boost din skriveglæde og oplev magien i fortællingens kraft

Fortællersken Intuitiv Skrivning er et skrivecirkelforløb fuld af næring og læring, hvor du lærer at danse i den kreative proces og øve dig på dansen. Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.

Jeg er med som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din fortællerske ordet.

Hvad kræver det at deltage

Hjertets fortællinger kommer ofte op til overfladen, når vi skriver intuitivt. Og fælles for alle, som deltager på Fortællerskens Skriveskole er, at vi ønsker at skrive fra sjæl og hjerte.

At skrive og arbejde med fortællinger er en del af kurset. Det lægges der op til og det skal du som udgangspunkt have lyst til.

Du skal have lyst til at skrive og arbejde med fortællinger.

Fortællinger gør det ofte lettere at skrive intuitivt og vækker din indre fortællerske. Fortællinger skænker dig historiemedicin og det er en vigtig del af rejsen og det at være fortællerske.

Historiemedicin er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.

Fortællersken forløbet vil være givende for dig, hvis du

  • har skrivelyst og længsel
  • gerne vil lære at skrive intuitivt
  • har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
  • har mod på at lege og prøve nye skriveveje
  • oplever skriveblokering og har brug for at få løsnet op og sat fri
  • længes efter at finde din egen fortællerstemme (skrivestemme)
  • ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
  • gerne vil øve dig på at danse i den kreative cyklus med alle dens facetter
  • gerne vil give din indre fortællerske ordet
  • ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
  • vil skænke dig selv en ganske særlig gave

Vi skriver i livet

I Fortællersken skriver vi i livet. Det handler ikke om at sætte livet på standby, tværtimod, det handler om at lære at skabe en god skriverytme og rutine, som giver plads til livet i alle dens facetter.

Her opdager du magien i at skrive i livet. Du er ikke længere blokeret, alt kan skrives og foldes ud. Det, der står i vejen, er vejen. 

Deling er heling – Fortællersken er et skrivecirkelforløb

Fortællersken består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. Deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger vi at dele i hinandens nærhed og nærvær.

Fortællersken på Facebook

Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Jeg holder rummet med næb, kløer og kærlighed i henhold til Julia Camerons regler om Den Hellige Cirkel.

Tilpasset dit liv og livsrytme

Forløbet er glidende, fleksibelt og kan tilpasses dit liv og livsrytme. Der er ikke bestemte dage, du skal kunne skrive og deltage, du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og rytme. 

FORTÆLLERSKEN forløbet er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.

Du lærer dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Fortællersken og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud.

 Som deltager på Fortællersken Intuitiv Skrivning får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 4 opgavesæt og inspiration. Varighed 4 mdr.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og skriveguide i bjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udvikling som Fortællerske og deler af viden, visdom og inspiration. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces.

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

En ny version af Fortællersken Intuitiv Skrivning 

Holdet, som starter den 1. september 2023 er en ny version af Fortællersken Intuitiv Skrivning. Jeg har renoveret forløbet, så der er endnu større fokus på den læring og erfaring, du kan høste.

Desuden har jeg komponeret nye skriveafsæt og øvelser og ladet nogle af de gamle afsæt udgå.

FORTÆLLERSKEN Intuitiv Skrivning 
Holdstart september 2023

DELTAGERGEBYR
DKK 2800,-

Beløbet er inklusive moms

Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2-3 rater, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra. Men du forpligter dig til at betale hele beløbet uanset, om du springer fra holdet før tid.

Udenlandsk tilmelding

Ved tilmelding fra eksempelvis Norge modtager du en faktura med de oplysninger, du skal bruge for at lave en udenlandsk bankoverførsel via din netbank.

Klik på billedet herunder for tilmelding.

TILMELDING Fortællersken Intuitiv Skrivning


Forløbet er glidende og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du i løbet af kort tid bekræftelse og betalingsinformation fra mig.

Fortællersken Intuitiv Skrivning er for kvinder i alle aldre uanset forudgående skriveerfaring.



Hvad siger andre?

Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –

Andre siger – læs hvad andre siger om at være i skriveforløb og på workshop hos mig


Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

TILMELDING Fortællersken Intuitiv Skrivning


Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑