Gwyneiras gode råd

I de sidste dage af august kryber efteråret nærmere. Det sniger sig ind over stengærdet fra marken og bevæger sig ud af landevejen. Luften er tyk af fugt og lugten anderledes. Markerne er høstede nu, halmballer tårner op som huse af strå. Jeg går tidligt ud. Det er dagen, hvor jeg mødes tidligt med Gwyneira og den morgen bader jeg ikke. Jeg drikker af hendes bryg. Hendes aftryk er blevet tydeligere, disen og dampen fylder mere og har bredt sig over engen. Jeg er glad for mine korte gummistøvler, men kanten af min nederdel er våd og tung. Jeg går frem til hende og hilser.

”Vær hilset” svarer hun og rører i sin gryde. ”Det er snart tid til at tage afsked.”

Jeg sluger en kamel og mærker mit hjerte hamre i brystet.

”Mener du, at vi ikke skal mødes mere her? Hvordan skal jeg så få min ugentlige bryg?”

Gwyneira smiler roligt og lader et suk undslippe. Hun ser granskede på mig.

”Kære ven, det går ikke, at du bliver afhængig. Du må lære at dyrke roen selv. Det er selvfølgelig sværere end blot at drikke en trylledrik, som skænker dig det, du ønsker. Men du kan selv. Det kræver en vis disciplin, men disciplin er faktisk en god ting. Mange forbander den. Men den er en forudsætning for en god proces og resultat ditto.”

”Okay.” Jeg mærker skuffelsen brede sig i kroppen og tårerne trænge sig på. Jeg ved, at august er en tærskel og at afsked er uundgåeligt. Sommeren er snart forbi. I år kommer efteråret tidligt. August er et sted, hvor vi for enden af dagene træder over det brede skel og ind på efterårets sti. Jeg ville gerne gøre det med ro i hjertet og glæde over, at sommeren havde gaver med. Hvilke gaver? Det vil jeg forsøge at huske, når jeg tager afsked. Jeg vil læse i min rejsedagbog og huske de fortællinger, som kom med gaver og budskaber til min sjæl.

”Det er faktisk en god ting” forsikrer Gwyneira mig, da hun for sidste gang rækker mig skeen og jeg sluger den rolige drik. ”Nu skal du lære at gå den rolige vej selv.”

”Den rolige vej” udbryder jeg og ler kort. ”Det lyder så let og ganske indtagende, men jeg ved om nogen, hvor svært det er. Jeg er et sensitivt væsen, meget rører og berører mig. Det er ikke et mentalt anliggende eller noget, jeg kan skubbe bort.”

”Det er da heller ikke meningen. Din sensitivitet er en gave, hvis du forstår at pakke den ud. At kende sine begrænsninger er en styrke, som ikke er alle forundt. Du har forudsætningerne for at lære det. Og her er disciplin din hjælper, som jeg var inde på før.”

Jeg nikker og er ikke upåvirket af hendes tale. Jeg vil gerne lære. Virkelig gerne. Jeg er så træt af at ramle og ende på et sted, hvor det gør ondt. Livet. Fordi jeg ikke levede det på min sjæls præmisser og fordi jeg ikke ærede, den jeg var.

”Lad det være en proces og lad efteråret hjælpe dig med det” siger Gwyneira. ”Gør det langsomt. Lad dine blade falde som træernes i efteråret blæst. Lidt af gangen.”

Jeg nikker igen og føler mig uendelig træt.

”Godt så. Hvad vil du foreslå? Disciplin siger du? Har du nogle gode metoder? Noget, jeg kan bruge for at skabe en god proces?”

”Hvis du er ude efter endnu en trylledrik, går du forgæves” ler Gwyneira og ryster på hovedet. ”Du er nøglen. Og du er din egen medicin. Jeg vil foreslå, at du lægger din morgen i faste rammer og at den som altid starter med dit morgenbad. Havet gør dig godt. Det spejler dine store følelser og holder om din sjæl. På mange måder er du en havfrue, som er strandet på land. En slags selkie. Men den, som holder dig fanget her, er dig selv.”

”Mit morgenbad. Det giver mening. Men bagefter?”

”Din rejsedagbog og dine skriverier. Du må kontinuerligt påkalde dig fortællingens kraft. Du ved, at din indre fortællerske vækkes, når du bringer fortællingerne på banen og du ved, at du mærker livskraft og glæde, når hun er til stede i dit blod. Men for at bevare hende og den livskraft, du mærker, når hun er til stede, er du nødt til at skabe nogle faste rammer omkring dine skriverier.”

It takes discipline to be a free spirit.

“Og roen?”

“Den kommer med rytmen. Du lærer dig selv at danse med livet. Som jeg var inde på sidste gang, vi mødtes her. Her er dine fortællinger uvurderlige hjælpere, de er fulde af magi og historiemedicin. Men du kan kun skrive dem, når din indre fortællerske trives og det går hun faktisk med en vis rutine og disciplin. Lyder det så svært?”

Jeg ryster på hovedet. Jeg ved, at Gwyneira har ret. Og selvom jeg gerne drak hendes trylledrik resten af mit liv, så ved jeg godt, at det er op til mig nu. Jeg kan ikke lade stå til og lade min længsel blive et fængsel.”

”Det var en god sætning” ler Gwyneira og omfavner mig. ”Lad ikke din længsel blive et fængsel. Du forlader fængslet, når du skriver og sætter din indre fortællerske fri. Du lader hende holde pennen og du folder længslen ud.”

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet
28. august 2023

Photo by Grafphotogpaher, Dreamstime (c)

If you are taken by longing, live it.
You can’t go wrong.
If you are going to God,
go with the sweet sorrow in the soul.
– Llewellyn Vaughan-Lee

Når skrivelængslen kalder

Måske har du det som de fleste af de kvinder, der deltager i mine skrivecirkelforløb og på de intuitive skriveworkshops? Du har skrivelængsel. Noget, som paradoksalt nok er svært at sætte ord på. I så fald har du noget essentielt til fælles med de kvinder. En dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget.

Umiddelbart fortæller vi os selv, at det må være fordi vi har bøger i maven og at vi er nødt til at give os i kast med at lære at skrive bøger, hvis vi skal gøre noget med vores skrivelængsel. Men selvom det ofte sker, at der opstår bogideer, digte, noveller og andre magiske manuskripter i skriveprocessen, så er det faktisk sjældent dér, skoen trykker.

Det er noget andet, vi har i maven. Det er en dyb og inderlig længsel efter os selv, vores sjæl og den livssang, som vi hver især bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder vi først ud af, når vi møder op og dedikerer os, når vi begynder at skrive og beslutter os for at hengive os til processen. Processen er nøglen.

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Og dén der længsel? Den er både kreative og spirituel.

Skriv intuitivt og find din skrivestemme

Som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene hjælper jeg dig gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme. Og det gør jeg blandt andet ved at skabe kreative og kærlige skriverum og tilbyde dig online skrivecirkelforløb som hedder Fortællersken.

Fortællersken består af tre selvstændige skriveforløb, som alle har til formål at lære dig at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Desuden kan du deltage på Fortællerskens Sommerskriveskole, som også har intuitiv skrivning som omdrejningspunkt.

Fortællerskens Årshjul derimod, er et eSkrivekursus, hvor du skriver alene og på egen hånd. I pagt med årshjulet. Du skriver dig til større ro og dybere rødder. Nye deltagere starter den 1. september, så hvis du vil være med, er det tid til tilmelding. Du lader din skriveproces følge naturens rytme.

I pagt med årstiderne og i kærlighed til processen

I pagt med årstiderne og årshjulet lærer du at forankre dig, du bevæger dig via din intention og du giver dig selv lov til at folde ud via fortællingens kraft. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser som åbner op og styrker dig i din proces.

Skriveafsæt, som ofte er forbundet med årstiden og den energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt. Skriveøvelser, som hjælper dig med at rejse gennem ordene, møde op, åbne op, skrive og sætte fri.  Og som støtter dig på din indre rejse uanset hvad det handler om for dig. Lige nu. Du vil opleve, at naturen og den naturlige cyklus spiller en stor og vigtig rolle i alle skriveforløb.

Lad dit hjertes fortællinger danse

Til det skaber jeg rum. Til de fortællinger åbner jeg og holder et kreativt og kærligt rum (online), så du kan øve dig og gennem ordene danse med det, der er. Uden dom og bedømmelse. De første kreative spirer skal leve, vokse og gro, ingen får lov til at rykke op dem med rod før tid. Lad fortællingerne lande, berige, berøre og forvandle dig. Ord for ord.

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri

Tag et kig på listen over mine kommende kurser og rejs videre til det kursus, som kalder på dig. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri, hun har gaver med til dig.

Skrivelængsel er sjældent en kuriøs tilfældighed, det er ofte et kald fra sjælen.

Hvis det er Fortællersken Intuitiv Skrivning, som kalder, er det tid til tilmelding nu. Forløbet starter nemlig på fredag den 1. september.

Fælles for alle kurser er, at forløbet er glidende. Der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne skrive på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Skriveskolen for Fortællersker Høst/Efterår 2023


FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL

Cyklisk skriveforløb
Som noget nyt har jeg åbnet dette kursus for mænd også
Nye deltager starter den 1.september 2023

Pris 6 måneders skriverejse
DKK 1200,-

Pris 1 års skriverejse årshjulet rundt
DKK 2200,-

Beløbet er inklusive moms.

Betaling sker via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel. Du modtager altid en bekræftelse med faktura ved tilmelding.

Du kan løbende tilmelde dig Fortællerskens Årshjul. Dit kursus starter den 1. i måneden som du ønsker.

TILMELDING FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL


Fortællersken Intuitiv Skrivning

Holdstart 1. september 2023
Online skrivekursus for kvinder

Pris DKK 2600,-

Beløbet er inklusive moms

TILMELDING FORTÆLLERSKEN INTUITIV SKRIVNING


Fortællersken, Den Indre Rejse

Holdstart 15. september 2023
Online skrivekursus for kvinder

DELTAGERGEBYR
DKK 2600,-

Beløbet er inklusive moms

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra. Gælder også ved ravnerabat. Du forpligter dig til at betale samtlige rater indenfor den aftalte tidsramme.

Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.

Udenlandsk tilmelding

Ved tilmelding fra eksempelvis Norge modtager du en faktura med de oplysninger, du skal bruge for at lave en udenlandsk bankoverførsel via din netbank.

TILMELDING FORTÆLLERSKEN, DEN INDRE REJSE


Fortællersken Pennens Kraft (Vinter)

Holdstart 1. oktober 2023
Online skriveforløb for kvinder

DELTAGERGEBYR
DKK 2900,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 1. september
DKK 2600,-

Beløbet er inklusive moms

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra. Gælder også ved ravnerabat. Du forpligter dig til at betale samtlige rater indenfor den aftalte tidsramme.

Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.

Ved betaling i rater forpligter du dig til at betale hele beløbet, uanset om du springer fra holdet før tid.

Udenlandsk tilmelding

Ved tilmelding fra eksempelvis Norge modtager du en faktura med de oplysninger, du skal bruge for at lave en udenlandsk bankoverførsel via din netbank.

TILMELDING FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT


Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Med eller uden en ydre cirkel?

Der er to typer online kurser. Fortællersken forløbene har en ydre cirkel, et fælles hemmeligt rum på Facebook, hvor deltagerne deler af fortællinger og proces. Jeg er med som rumholder og intuitiv skrivecoach.

Mine eSkrivekurser som Fortællerskens Årshjul har ikke en ydre cirkel/et ydre rum, her skriverejser du alene og på egen hånd i pagt med årshjulet.

Men du kan altid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Det sker i så fald på e-mail, hvor du får givende og brugbar processkrivecoaching. Uanset hvilket forløb du deltager i.

Hjertelig velkommen på Skriveskolen for Fortællersker.

For kvinder med skrivelyst og længsel.

Kærlig hilsen
Lene

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑