Løberen og havfruen

Jeg mærker det, så snart jeg slår øjnene op. Det er september. Det er en følelse, en anderledes tone dybt i mig. Jeg har sovet tungt og var ikke vågen med midnat, da skiftet skete. Blot ved jeg, at Dervla nu er taget af sted og erstattet af en anden kvinde, som skal guide og undervise os i den første del af efteråret. Jeg bliver liggende lidt med lukkede øjnene og ser strandhuset for mig. Det er efterår nu, bølgerne slår mod land og skyerne truer. De første dråber falder. Vinden tager til og jeg lukker vinduet. De hvide gardiner falder til ro. Der er ild i brændeovnen og jeg har lavet mig en kop kaffe. En skål med æbler står på bordet med den hvide dug. Mit sted. Mit elskede strandhus.

Jeg står op og går til havet. Det er blevet en vane og den slags tager tid. Man må gentage sin handling igen og igen, men på et tidspunkt sker det nærmest automatisk. Der er ikke flere spørgsmål og overspring er sjældne. Hvis jeg vil være vinterbade, er det nu jeg skal holde ved.

Hun kommer løbende langs stranden. Hendes lange brune hår er samlet i en hestehale. Hun er høj, slank og adræt. Jeg skynder mig at tage badekåben på, for jeg har en anelse. Og ganske rigtig. Det er hende. Den nye månedslærer. Hun stopper foran mig og tørrer en sveddråbe af næsen med det fine fregnedrys. Iført tights og en kort t-shirt ligner hun alt andet end en lærer. Men burde jeg ikke have lært det nu? Man skal ikke skue hunden på hårene eller en månedslærer på hendes udseende. De kommer i alle former og farver. Hendes øjne er blå og de ser direkte på mig. Læberne skilles i et smil.

”Hej. Du må være havfruen. Mit navn er Clodagh September og jeg er den nye månedslærer på pensionatet.”

Havfrue? Hvad har Dervla mon fortalt hende? Det var altid hende, som kaldte mig for havfrue.

”Velkommen” udbryder jeg og præsenterer mig. ”Og du er løberen?”

Hun smiler bredt og strækker sine ben med foden på en af de store sten.

”Jeg er løber ja. Hver morgen, jeg har set frem til løbeturene på stranden. Faktisk har jeg glædet mig ualmindelig meget til at ankomme i dag, at møde jer og tage hul på en magisk måned i efterårets tegn.”

”Det lyder lovende” nikker jeg og skutter mig i badekåben. Det er køligt nu og jeg kan ikke længere trække tiden ud. Jeg begynder at gå og hun følger efter. Clodagh i løbesko og træningstøj.

”Jeg har gode planer for jer” betror hun mig, mens vi går gennem klitterne og frem til pensionatet. ”Programmet er fastlagt og jeg glæder mig til at præsentere jer for det.”

”Programmet?” fremstammer jeg og begynder at få en ide om, hvad hun er for en kvinde. Jeg forestiller mig, at hun vil forvalte vores frihed og at vi pludselig skal være som elever på en skole med skoleskema og fast undervisning. Tanken gør mig kold. Jeg har brug for tid alene nu, tid til at fokusere og gå helt ind i den sfære, hvor strandhuset bliver fremkaldt.

”Selvfølgelig” svarer hun og ser granskende på mig. Vi står foran havelågen nu. Jeg skal lige til at dreje af over mod terrassen, men kommer så i tanke om, at det er den første september og at spisestuen igen er stedet for vores måltider. Sommeren er forbi. Terrassen ligger øde hen.

Det er en underlig følelse at træde ind i spisestuen efter en lang sommer og så i badekåbe. Jeg beslutter mig for at stå lidt tidligere op fremover og tage mig et brusebad, inden jeg går ned til morgenmaden. Men i dag sidder jeg til bords iført badekåbe og klipklappere.

Virginia har tændt stearinlys og ilden brænder i pejsen. Hun kommer ind og serverer chiagrød med brombær og kokosolie. Brødet er et glutenfri squashbrød og hun har lavet grønne smoothies til os.

”Hvor er kaffen” udbryder Elva, da hun mistroisk stirrer på den grønne drik og vrænger på næsen.

”Vi skal spise sundt i september” forklarer Virginia og går ud igen.

”Hvis ide er det?”

”Min” svarer Clodagh og præsenterer sig for Elva og Maize.

”Jeg vil altså have kaffe om morgenen”. Elva rejser sig, men i det samme kommer Virginia ind fra køkkenet bærende på en kande kaffe og vores elskede lune havremælk. Elva dukker tilfreds, da hun skænker sig en kop.

Clodagh drikker grøn te og spiser sin grød, mens hun fortæller os om sine planer. Hun er tydeligvis en ambitiøs kvinde og en lærer, som ikke lader stå til. Hun indkalder os til det første møde i biblioteket kl. 10:30 og Maizes protestester hjælper ikke. Nordskoven må vente.

Tilbage på mit værelse tager jeg et hurtigt bad og kommer i tøjet. Jeg tilbringer en stund med rejsedagbog og pen. Jeg byder september velkommen og indrømmer blankt, at jeg er lidt skeptisk i forhold til Clodagh og hendes ambitioner. Men jeg lover mig selv at huske. At venlighed er en hellig gral. Jeg lover også at være åben overfor det, hun bringer os og husker mig selv på, at alt er tilsyneladende.

Hvem ved, hvad september og Clodagh vil bringe? Og sagde hun ikke noget om en magi? Alt er godt, skriver jeg i min rejsedagbog og lukker den med et smæld.

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet
1. september 2023

If you are taken by longing, live it.
You can’t go wrong.
If you are going to God,
go with the sweet sorrow in the soul.
– Llewellyn Vaughan-Lee

Når skrivelængslen kalder

Mange kvinder kommer til mig og deltager på mine intuitive skrivekurser med den længsel i hjertet. Jeg kalder det skrivelængsel. Og nej, det handler som udgangspunkt ikke om at du skal skrive bøger eller gøre dine ord og fortællinger til et produkt.

Det er en subtil døråbning til din sjæl og det, der bor i dit hjerte. Det er en vej ind i længslens mysterier og ofte vejen til at skrive din sjæl ✍🏻💚 Det er essensen af mine Fortællersken skriveforløb uanset hvilket et af holdene, du deltager på. Du lærer at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte.

Skriverejsen bringer dig ofte ind i Det Magiske Univers. Du inviterer fortællingens kraft med på din skriverejse og opdager, at du allerede har det i dig. Du skal bare øve dig på at folde det ud.

Det får du inspiration til på Skriveskolen for Fortællersker.

Online skrivekurser på Skriveskolen for Fortællersker – Høst og efterår 2023

Fortællersken Intuitiv Skrivning
Starter i dag den 1. september

Der er 3 pladser tilbage på holdet og du kan lige nå at komme med. Jeg holder tilmeldingslinket åben til og med den 5. september, herefter lukkes både link og tilgang til holdet.

Klik ovenfor for invitation, detaljer og tilmeldingslink.


Fortællersken Den Indre Rejse
Starter den 15. september
Fortællersken Den Indre er mit nye online skrivekursus for kvinder. Her har vi fokus på de fortællinger, der skænker os historiemedicin og fungerer som guider på den indre rejse. Du skriver intuitivt og får selvfølgelig en introduktion til det. Du rejser ind i et magiske univers af ord og fortællinger og sætter din skrivelængsel fri.

Klik ovenfor for invitation, detaljer og tilmeldingslink.


Fortællersken Pennens Kraft (Vinter)
Starter den 1. oktober
Der er ravnerabat ved tilmelding senest den 5. september

Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej.

Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.

Fra efterår og ind i vinter

På vinterholdet af Pennens Kraft rejser vi fra efteråret og ind i vinteren. Skriveafsæt og øvelser er tilpasset årstiden og de særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Det er ikke samme skriveafsæt og øvelser som på forårsholdet. Vi skriver os blandt andet ind i energien ved Samhain og Vintersolhverv.

Klik ovenfor for invitation, detaljer og tilmeldingslink


“There is no greater agony than bearing an untold story inside you”

– Maya Angelou –

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑