Hazel October er her, men hun er forbavsende stille. Den mest rolige månedslærer af dem alle. Er det hendes natur eller er det oktober? Vægten, der formår at balance sin energi og ærer det indre kald. Det første rigtige efterår, som slår sig løs. Som sig selv. Blade falder, vinden får fat og rusker træerne, mens solen kommer og går. Nogle dage står tiden stille og jeg øver mig på at færdes i et tempo, der er langsommere end før, øver mig på at give slip.
Jeg nyder at have sluppet tanken om at blive vinterbader i denne omgang. De fleste morgener går jeg en tur langs stranden i langsomt tempo og tager havet ind. Jeg ser mig ikke længere om efter et strandhus, jeg har fuld tillid til, at det der er mit vil komme, når jeg ikke længere maser på. Om det så er noget helt andet, end jeg havde forestillet mig. For inde i mig selv er jeg bærer af det sted. Huset ved havet, de hvide gardiner, som blafrer i det åbne vindue. Duften af hav og smagen af saltvand. Ild i pejsen, kaffe på kanden i køkkenet og roen, der smyger sig langs væggene og danser i alle kroge. Jeg har tykke sokker på, når jeg om aftenen laver te og sidder med min bog foran ilden. Det sted. Roen bor i mig selv.
Både Elva og Maize har travlt med at planlægge deres videre færd nu. Elva undskylder, men jeg ryster på hovedet, det skal du ikke gøre, koncentrer dig nu om dit. Hun insisterer på, at jeg flytter ind på det ekstra værelse, der er i hendes lejlighed over Primrose Café, hvis mit strandhus ikke manifesterer sig i fysisk form, inden oktober siger farvel. Jeg har sagt ja tak, men endnu er slutningen af oktober blot en tåget affære og noget, jeg ikke kan se. Det er fint sådan. For jeg har en intention om at være til stede i nuet, nærværende i hvert minut af hver eneste dag. Det i sig selv er en øvelse, der kræver mig på den gode måde. Disciplin. For det kræver disciplin at være en fri kvinde.
En formiddag møder jeg Hazel på stranden. Hun kommer mig i møde fra nord. Hun slentrer roligt af sted, mens vinden leger med hendes rødbrune hår og sender det i alle retninger. Lyset falder ned i striber, vinden er taget til. Det begynder at regne, den bløde form for efterårsregn, som jeg elsker. Den er mild og god, opblødende. Den minder mig om accept.
”Vær hilset” smiler Hazel og ser oprigtigt glad ud for at se mig. Jeg har endnu ikke talt så meget med hende og er selv glad for en lejlighed til at lære hende lidt bedre at kende. Hun er som en levende kastanje, man får lyst til at holde i hånden, mærke den glatte overflade og fornemme dens kraft. Kastanjen er nemlig et symbol på kraft, holdbarhed og sandhed. I gammel tid blev kastanjetræet også kaldt for ”the bread tree”, ”brødtræet”, fordi dets frugt, kastanjen, kan laves til mel og brødføde.
”Du minder mig om en kastanje” udbryder jeg og føler mig som en skolepige i sjette klasse. Jeg er tæt på at fnise, men lægger bånd på mig selv. Hvor kom det fra? Det strejf af pjat og glæde?
”Det tager jeg som en kompliment” svarer Hazel og ler kort. ”Selvom mit navn betyder hassel som er et træ. Et magisk træ. Men jeg kan godt leve med at minde dig om en kastanje.”
Jeg ler også og føler mig forbavsende godt tilpas i hendes selskab. Vi står på stranden i finregn, mens vinden rusker i tøj og hår og havet skyller bølger op på stranden for siden at hive dem tilbage igen. Selvom vejret er vildt, er der roligt i det rum, vi har skabt omkring vores møde. Uden at gøre noget for at få det til at ske.
”Du virker afklaret med din situation?” siger Hazel, mens vi står der i støvregn og vind.
”Min situation? Kender du til den?”
”Jeg kender til alt og det hele” svarer hun og lægger hovedet lidt på skrå. ”Sådan er det med os månedslærere. Ordet går videre.”
Jeg nikker og tygger på det, hun siger. Så går det op for mig, at jeg ikke har besvaret hendes spørgsmål. Måske var det ikke et spørgsmål men en konstatering. Det vælger jeg at tro.
”Vil du være min læremester resten af denne måned?» spørger jeg, fordi jeg mærker at jeg har brug for en bekræftelse fra hende. Hazel. Månedslærer i oktober, min sidste tid på Pensionatet.
”Selvfølgelig. Det er derfor, jeg er her. Men lad det komme, som det vil. Når du har brug for mig, skal du bare kalde. Vi kan gå en tur på stranden eller i skoven. Vi kan spise frokost på Primrose Café eller Åmandens Sted. Men vi kan også sætte os i biblioteket, når skumringen kommer og tale med hinanden om det, der er aktuelt. Hvordan lyder det?
”Som en drøm og præcis hvad jeg har brug for” udbryder jeg og mærker glæde strømme gennem hjertet. Vi tager afsked, hun går tilbage til Pensionatet, formoder jeg og jeg vandrer med havet langs stranden. Senere går jeg ind i Nordskoven med en intention om at finde en kastanje.
Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet
7. oktober 2023



I pagt med årshjulet
Vi kan lære os selv at både leve og skrive cyklisk. Det, som jeg kalder at skrive i pagt med årshjulet. Og når vi gør det igennem et stykke tid og kommer hele vejen rundt på årshjulet for så at starte forfra og gøre det igen, begynder vi at opdage noget. Vi kan praktisere gentagelsens magi.
Det kan noget særligt at forankre sin skrivning i årshjulet. Hver årstid har sit element, sin energi og sin kraft. Om foråret er det luften, om sommeren er det ilden. Her i efteråret er det vandet og når det bliver vinter, er det jord. Det er rodenergiens tid og tid til at nære sin vintersjæl.
Vinteren og den mørke tid af året er som skabt til at trække energien hjem. Det er rodenergiens tid og tid til fordybelse og indre næring. Det tidlige mørke kalder os ind. Vi skaber rum til fordybelse og hengiver os til mørket, vi slipper alt det, der stresser og løsriver os fra os selv. Vi lader magien ske, for ligesom frøene i jorden spirer vi i mørket, mens vi hviler og tager den med ro. Fra det sted kan vi også skrive.
Jeg har skabt skriveforløbet Fortællerskens Årshjul til dig, som ønsker at skrive cyklisk og opleve den ro og forbundethed, der kommer, når vi er til stedet i nuet og skriver derfra. Gennem årstiderne.
Nye deltagere starter den 1. november. Hvis du er med, skriver du din vintersjæl og skaber rum for ro og fordybelse gennem efteråret og den kommende vinter. Du booker enten en skriverejse for 6 måneder eller du tager hele årshjulet rundt. Det kan noget særligt. Se mere herunder.
Retning og nøglerod
Nord er vinterens retning. Nøgleord er livskraft, næring, regeneration, healing, livets cyklus, visdom baseret på erfaring og levet liv og rodenergi og mørke. Mørket er en del af livets cyklus og om vinteren er det mørkere end ellers. Mørket er større, det griber om sig og kalder det os hjem.
Det inviterer os til at lytte. Det kalder på os, så vi kan skabe rum og ro. Vi har brug for at restituere, hvile og give plads til det nye, som skal spire, når foråret kommer. Det bor i mørket.
Men hvad hvis vi ikke længere ved, hvor hjem er? Hvad hvis vi er nødt til at drage ud for at finde et nyt sted at kalde hjem. Et sted i os selv, dybt i rødderne måske? Det er fortællingen også et symbol på og min rejse er lige startet. Tomrum og tidspunkter, hvor vi ikke ved, er forudsætningen for alt nyt. Vi er nødt til at tillade os selv stilhed, tomhed og en pause, hvis nyt skal opstå indefra.
Til det tilbyder vinterens os sit rum.
Skriv din vintersjæl i Fortællerskens Årshjul – Skriv dig til større ro og dybere rødder
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for både kvinder og mænd.
Nye deltagere starter 1. november 2023
Fortællerskens Årshjul tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte.
Du får adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned.
Fortællerskens Årshjul forbinder dig til årstid og energi. Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Du kan hoppe på forløbet, hvornår det passer dig. Start er den 1. i kommende måned. Du booker enten en skriverejse på 6 måneder eller 1 år hele årshjulet rundt.
Alene og på egen hånd
Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.
Skrivebreve med afsæt og øvelser forankret i hver måned
I forløbet modtager du hver måned et inspirerende skrivebrev forankret i den enkelte måneds energi med markering af særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Du får inspiration til at skrive intuitivt og til at arbejde med ord og fortællinger på den indre rejse.
Skrivebrevet indeholder skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips. Du modtager det i PDF format til download og kan udskrive det, hvis du ønsker det.
Skrivecoaching og hjælp til at finde vej
Som deltager i Fortællerskens Årshjul kan du til enhver tid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Når du strander, når du har brug for inspiration eller er i tvivl om noget. Lad mig hjælpe dig på skrivevej. Jeg guider dig gerne i processen og peger på nye stier og veje. Det sker på e-mail, hvor du får et personligt og vedrørende svar.
Fortællerskens Værktøjskasse
Hver måned får du adgang til Fortællerskens Værktøjskasse med skrivetips, ideer og inspiration.
Jordforbindelse og den naturlige cyklus
Det er ofte den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs følelse. Man vi kan vælge at forbinde os, et skridt, et ord af gangen og skabe små øer af forbindelse i hverdagen. Det kan Fortællerskens Årshjul hjælpe dig med.
Forløbet kan således også medvirke til større indre ro. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiden og hengiver os til processen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.
Naturen spiller en essentiel rolle i Fortællerskens Årshjul og hver måned vil byde på et skriveafsæt, der inviterer til en tur ud. Uanset, om du bor i byen eller på landet, er bevægelse og frisk luft gudegaver og er med til at sætte stagneret kreativitet fri.
Hvis du bor i byen
Hvis du bor i byen, kan du sikkert nikke genkendende til, hvor let det er at glemme den naturlige cyklus. Fortællerskens Årshjul kan støtte dig i at skabe forbindelse til både den naturlige cyklus og din egen natur. Du kan forankre dig via din skrivning. Det giver ro og indre styrke.

eBog om Cyklisk Skrivning i pagt med Årshjulet
Når du tilmelder dig Fortællerskens Årshjul første gang, modtager du min nye eBog om cyklisk skrivning i pagt med årshjulet. Bogen skænker dig værdifuld indsigt i intuitiv skrivning og ideer til, hvordan du i forløbet arbejder med ord og fortællinger.
eBogen indeholder information om:
Årstider og elementer
Intentionens Kraft
Intuitiv Skrivning
Månens Cyklus – skriv ved fuldmåne og nymåne
Kraftdyr på den indre rejse
Ritualer
Særlige kraftfulde tidspunkter på årshjulet (keltisk)
Landskaber på den indre rejse
Kunsten at skrive fra sjæl og hjerte
Vildfarelse og ikke at vide
Den indre censor
Orakelkort – dyr fra den keltiske tradition
I forløbet vil jeg hver måned trække et orakelkort til skriverejsen i Fortællersken Årshjulet. Vi vil arbejde med dyr fra den keltiske tradition.
Som deltager i Fortællerskens Årshjul
Får du min nye eBog Fortællerskens Årshjul (se ovenfor)
Modtager du månedlige inspirationsbreve med skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips.
Kan du få værdifuld proces-skrivecoaching. Hvis og når du har brug for det, skriver du en mail til mig og jeg svarer dig personligt. Det kan handle om intuitiv skrivning, din skriveproces eller noget helt konkret, du er stødt på.
Får du adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned
Får du ideer til, hvordan du ved at skrive kan finde indre ro og retning
Får du et månedligt orakelkort fra den keltiske tradition – et dyre- eller plantekort samt ideer til, hvordan du kan arbejde og skrive med kortet
Arbejder du med ord og fortællinger på den indre rejse
Lærer du at skrive intuitivt og lytte til din sjæl
Bliver du efterhånden en erfaren skriverejsende og lærer årshjulet og dets kraft at kende på din helt personlige måde
Allierer du dig med elementer og årstider
Skaber du en godgørende skriveproces og skriver fra sjæl og hjerte

Deltagergebyr
Du tilmelder dig enten Fortællerskens Årshjul for 6 måneder af gangen eller du booker 1 års skriverejse hele årshjulet rundt. Vigtigt er det, at du sætter en proces i gang.
Din deltagelse udløber efter 6 måneder eller 1 år alt efter, hvad du har booket.
Ønsker du at fortsætte, skriver til mig på skrivehuset@gmail.com.
Har du holdt en pause og ønsker du at være med igen, tilmelder du dig på sædvanlig vis.
Pris 6 måneders skriverejse
DKK 1250,-
Pris 1 års skriverejse årshjulet rundt
DKK 2200,-
Beløbet er inklusive moms.
Betaling sker via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel. Du modtager altid en bekræftelse med faktura ved tilmelding.
Udenlandsk tilmelding
Ved tilmelding fra eksempelvis Norge modtager du en faktura med de oplysninger, du skal bruge for at lave en udenlandsk bankoverførsel via din netbank.
Du tilmelder dig ved at klikke på billedet nedenfor.
Klik på billedet herunder og rejs videre til tilmeldingsformularen. Her vælger du også, hvor lang din skriverejse skal være. Herefter modtager du en skriftlige bekræftelse og en faktura til dit regnskab.
Din skriverejse i Fortællerskens Årshjul er først booket, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyr.

Lidt af det praktiske
Du modtager eBogen om Cyklisk Skrivning, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyret. Du får den tilsendt på e-mail sammen med en bekræftelse på din betaling.
Hvis du tidligere har været med i Fortællerskens Årshjul, får du ikke en kopi af eBogen med mindre du ønsker det.
Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.
Fortællerskens Årshjul er for kvinder og mænd i alle aldre. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.
Du modtager skriveafsæt og månedsbreve pr. e-mail og kan herefter logge af. Sluk for det elektroniske udstyr og skænk dig selv stille stunder i selskab med din pen og din sjæl.
Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Forløbet er nu også tilgængeligt for mænd, men det ændrer ikke på navnet. Fortællersken indikerer, at det primært er den feminine, modtagelige og lyttende tilgang til skrivning, vi praktiserer. Det intuitive.
Forløbet vil i 2024 være det samme forløb som i 2023.
Hvis du har været med i 2023 og ønsker at fortsætte og skrive i pagt med årshjulet rundt endnu engang, kan du benytte dig af det materiale, du allerede har modtaget. Hvis du ønsker at booke kurset igen, skal du vide, at det er de samme afsæt og øvelser. Dog vil jeg trække nye kraftdyr til hver måned.
Husk at du praktiserer gentagelsens magi, når du skriver fra afsæt og øvelser, som du gjorde det sidste år. Du vil komme pennedyp dybere og opleve glæden ved at følge elementer, årstider og årshjulet i din skrivning og i dit liv. Uanset om du tager kurset igen eller du bruger det materiale, du allerede har modtaget.
Tilmelding er bindende.

Hvis du gerne vil i gang med at skrive og samtidig har lyst til at lære både dig selv og naturens rytmer bedre at kende, kan jeg varmt anbefale et forløb hos Lene.
– Lykke Pia Jespersen –
“Jeg glæder mig allerede til næste måned. Det føles som et lille bål, du sender ud,
det varmer, det lyser op på en venlig måde og det viser vej.”
– Maud, som deltager i Fortællerskens Årshjul –
Vil bare lige fortælle, at jeg har rigtig meget glæde af at skrive med dig og årshjulet. Det er så skønt at vide at der er mange måneder endnu, hvor jeg kan boltre mig i månedernes skiftende udfordringer og alt det, der finder vej ud af min pen.
Tak for det og tak for at jeg ved du er der, som skrivefeen i morgendisen
– Anne Birte, som deltager i Fortællerskens Årshjul –
Allerede første måned her er jeg blevet mere klar over nogle ting og fordybelsen i at fortælle.
Det har givet mig ro, det med at tankerne kan løbe frit og jeg kan mærke mig selv på en anden måde.
– Kristian Breum –
ANDRE SIGER – læs flere anmeldelser her

Traveling women will inevitably encounter many gateways,
portals and tenuous partings in the shadowy fabric of worlds.
To reach such a threshold is one thing;
to work out a way through is another matter, requiring
determination, daring and some personal act of magic.
– Carolyn Hillyer –

Skriv en kommentar