Hun hilser på mig gennem den tågedis, der ligger over landskabet. Resterne er månen svæver frem bag en sky. Lågen har lukket sig igen og jeg står på stien med klitterne og havet til venstre. Drejer jeg til højre, kommer jeg langs haven videre ud mod den store landevej. Mange gange har jeg gået her, alene eller sammen med Elva. Nu er alt anderledes. Det, der var, ligger på jorden i spredte bunker af nedfaldne blade. Forrådnelsesprocessen er gået i gang. Det er køligt og mørkt.
Jeg er nysgerrig og genert på samme tid. Føler mig akavet i min egen krop. Kufferten har jeg igen sat fra mig på jorden, rygsækken har jeg stadig på. Huen godt ned om ørerne, håret varmer mine kinder. Hun har ikke overtøj på, men er iført en lang grålig kjole. Fødderne er klædt i lange sorte støvler. Håret er forholdsvist kort, gråt og temmelig uglet. Hendes læber er malet røde. Så meget kan jeg da se. Udenpå kjolen har hun et iøjnefaldende spraglet forklæde, som hun nok har malet selv. Det stikker af fra resten af indtrykket og afslører en kvinde med kreativ kant.
”Stoftryk” bemærker hun og ler den latter, jeg kender så godt, men som jeg havde glemt.
”Selvfølgelig” smiler jeg og smelter i nattedisen. ”Jeg troede ikke at jeg skulle se dig igen.”
”Jeg har også haft svært ved at tøjle min tålmodighed” indrømmer hun og kommer et skridt nærmere. Hun er ikke så høj, buttet og præcis som jeg husker hende. Foran mig står alt det, jeg troede var borte. Foran mig står hun. I nattemørket ved Samhain, hvor væggene mellem verdener er tynde. Selvfølgelig! Nu går det op for mig. Det her er et magisk øjeblik, som jeg ikke må forpasse.
”Men nu er du her og det er jeg både forbavset over og glad for. Kan man få et knus?”
”Det kan du såmænd godt, men det er ikke på sin plads i denne sfære. Men jeg holder allerede om dig og det har gjort længe, mit barn.” Den retorik er ny, tidligere kaldte hun mig altid for alle mulige og umulige pigenavne og nogle gange råbte hun dem, for hun havde kunstnerisk temperament.
Tankerne stryger gennem mit hoved som toge i natten. På vante skinner glider de gennem bevidstheden og skaber en flig af splid. Drømmer jeg eller er jeg vågen? Er det her virkeligt eller bare noget… ”
”Stop” siger hun med skarp stemme, ”lad de toge køre. Du skal ikke ombord. Forleden dag tænkte du noget essentielt og det er jeg kommet for at huske dig på nu.”
Det giver et sæt i mig.
”Hvad tænkte jeg? Jeg tænker så meget.”
”Alt for meget, ja. Men her har du ordene som de faldt. ”Jeg vælger at have tillid. Tillid skaber forbindelse, det har jeg også lært og ærlig talt, er det ikke snart på tide, at jeg gør brug af al den visdom, jeg har høstet på min vej?”
Min farmors spøgelse ser granskede på mig for at sikre sig, at jeg har forstået vigtigheden i denne gentagelse. Hun fangede ordene, da de blev tænkt og bar dem frem til mig på dette sted. De måtte ikke gå i glemmebogen, som så meget ellers gør. Det er tid til at huske.
”Det kan jeg godt huske.”
”Det er jeg glad for. For det er mit budskab til dig i dag. Gør brug af al den visdom og magi, du har høstet på din vej. Du er ingen årsunge længere. Hvor længe vil du vente? Indtil døden dig skiller? Hun ler og jeg bliver både irriteret og glad.
”Jeg mener det skam alvorligt.”
”Er det bare derfor, du er kommet?”
”Bare. Det er helt essentielt. Men nej, nu du siger det, der er også en anden ting. Jeg har fået æren af at overrække dig en gave. Tiden er inde, tidspunktet er korrekt. Kom, vi skal ned til havet gennem klitterne og gå en tur langs vandet.”
”På denne tid af natten? Farmor, ærlig talt, jeg er på vej videre. Jeg tror ikke, at forsinkelse vil gavne mig nu.”
”Tillid skaber forbindelse” siger hun bare og begynder at gå. Den grålige kjole er for lang til hende og stryger langs jorden, snor sig som en slange. Snart vil dens sømme var fulde af sand og vand. Jeg smiler, for det er typisk hende. Den slags betyder ikke noget, eller jo, tværtimod, den slags er vigtigt for en kvindes velbefindende. Hendes kraft. Jeg hanker op i min kuffert og smider de sidste slidte tanker af tvivl på jorden foran mig og følger hende ud i klitterne og ned til havet.
Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra …
3. november 2023
Vi er væversker
Stille glider solen op på himlen, duggen fordamper og dagen er i gang. Noget i mig tøver, mens jeg varsomt træder ind i morgenen. En skønne dag. Så lever jeg.
“Det er disse stunder, du skal gribe og gøre til dine egne”, siger hun, “for de er selve livet. Lad være med at vente på en skønne dag. I dag er en skøn dag.”
I hegnet sidder edderkoppen og spinder sine tråde, et spindelvæv med dråber i dagens første lys. Landskabet er svøbt i mosekonebryg og mens røgen fra hendes gryde stiger til vejr, synger fuglene. De synger, fordi de har en sang.
Tøv ikke, men giv dig selv lov til at dvæle og skærp din opmærksomhed overfor livets smukke detaljer.
Når du skriver, er du som edderkoppen i hegnet derude. Du er en væverske. Du spinder dine tråde af ord. Fortællinger dukker op og som fyrtårne lyser de og peger på nye veje og åbninger. Det, du ikke så før. Det ser du nu. Væverske.
En skønne dag er nu
Lad være med at vente på en skønne dag, betræd dette nu som et dansegulv. Bevæg dig, lad dig bevæge og bliv en del af dansen. Vær ikke bænkevarmer i dit eget liv, vær en væverske. Vov at væve dine tråde og lav det fineste tæppe af ord og fortællinger.
Women are spinners and weavers; we are the ones who spin the thread and weave them into meaning and pattern. Like silkworms, we create those threads out of our own substance, pulling the strong, fine fibres out of our own hearts and wombs. It’s time to make some new threads, time to strengthen the frayed wild edges of our own being and then weave ourselves back into the fabric of our culture. Once we know the patterns for weaving the world; we can piece them together again. Women can heal the Wasteland. We can remake the world. This is what women do. This is our work.
– Sharon Blackie –Vi er væversker
Det er sådan, det er. Vi er væversker. Og tag ikke fejl af skriverejsen, for det er her, at vi for alvor finder ud af, hvor langt og hvor dybt, vores tråde rækker. Som Sharon Blackie også siger det, kan vi væve os selv tilbage til de steder, hvor vi har styrke og kraft til at forandre. For det er også det vi gør, når vi er kreative og skabende. Vi forandrer. Vi er skrivende silkeorme og når vi dypper pennen, gør vi det i livet. Detaljerne. Det starter med os selv og med den intention, vi bærer i hjertet.
Har du skrivelyst og længsel? Så lad være at vente på en skønne dag, skriv nu. Start dér, hvor du er og væv dig et tæppe af ord og fortællinger af det liv, du lever. Få øje på detaljerne, farverne, smag og dufte. Betræd nuet som et dansegulv og bliv en del af dansen.
Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen
Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.
Vov at være den, du er og lad det skrives. Væverske. Din fortælling gør en forskel og er en del af det større billede.
Væk din indre fortællerske, sæt din skrivelængsel fri
Vil du lære at skrive intuitivt og skrive fra sjæl og hjerte?
Vil du gerne lære at skrive intuitivt? Så er du kommet til det rette sted.
Fortællersken er en række online skrivekurser for kvinder og du vælge præcist det kursus, som kalder på dig. To hold starter i januar og hvis du booker din plads på et af holdene i løbet af november måned 2023, skænker jeg dig en rabat på 200 kr. som fratrækkes deltagergebyret.
Der et begrænset antal pladser på hvert hold. Fortællersken Den Indre Rejse kan også tages alene, her gælder november rabatten selvfølgelig også. Du vælger ved tilmelding. Se mere herunder.
November-rabat
Ved tilmeldinger til et af mine online Fortællersken hold i løbet af november måned
Fortællersken Den Indre Rejse – start den 5. januar 2024 – 8 pladser på holdet
Fortællersken Intuitiv Skrivning – start den 16. januar 2024 – 10 pladser på holdet
skænker jeg dig 200 kr. rabat på deltagergebyret.
Gælder ved tilmelding senest den 30.11 og så længe pladser haves. Som bekendt vil der i 2024 være et begrænset antal pladser på begge hold med større nærvær og tid til ro og fordybelse i skriveprocessen.
Snup din plads på holdet nu og spar lidt på deltagergebyret.
Lad mig følges med dig på skrivevej
Som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene hjælper jeg dig hjertens gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme, den indre stemme. Det gør jeg bl.a. ved at skabe de rum, som jeg tilbyder på mine online skrivekurser på Skriveskolen for Fortællersker.
Og jeg hjælper dig også med at genfinde din skriveglæde. Du er nemlig skabt til at skabe og som kvinde er det essentielt, at du bruger din iboende kreativitet og skaberkraft. Det er sundt, livgivende og forløsende. Det kan gøres på mange måder og områder i vores liv, men har du skrivelængsel er det sikkert og vist. Der er ord i din jord.
Når vi skriver intuitivt, øver vi os på at lytte og skrive det, vi hører.
Rumpasser i det magiske rum
Jeg viger ikke fra min intention og den forpligtelse, jeg har som rumpasser i det rum, hvor vi barsler med hjertets fortællinger. Jeg træder ikke ud af min rolle og agerer dommer eller bøddel, jeg overrasker dig ikke med pludselig indfald fra min veludviklede korrekturmoster. Du kan ikke overtale mig til at agere indre censor, så du får ret i dine fejlagtige antagelser om, at du ikke er værdig og at du ikke kan skrive.
Jeg er intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. De rum, jeg holder, er kærlige, rummelige og magiske rum, hvor fortællinger kan lade, berige, berøre og forvandle os. Hvor vi deler, lytter og er med det, der er.
Jeg holder rum i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.
Det foregår online, men …
For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.
Jeg håber, at du ved, at du med disse skriveforløb har en helt unik evne til at skabe det særlige rum, der skal til for at historiemedicinen kan gøre sin virkning. Tak for det og for dig.
– Anne, som deltager på det første hold af Fortællersken Den Indre Rejse –
ANDRE SIGER
Her kan du læse om, hvad andre siger om at være på skrivekursus og i forløb hos mig
Skrivecoach Lene Frandsen 
Skriv en kommentar