Det er et forunderligt syn. Det grå spøgelse med spraglet forklæde, den buttede kvinde med strygende skridt og kreativ kraft. Efterfulgt af en kvinde med kuffert og rygsæk, frakke og grøn hue. De sidste rester af månen bag et diset tæppe af løsslupne skyer. På natten for Samhain, hvor væggene mellem verdener er tynde. Det husker jeg mig selv på, mens jeg kæmper min kuffert, hvis hjul bliver tunge i sandet. Hun har fået et betydeligt forspring nu. Min farmors spøgelse.
”Vent” råber jeg, ”jeg har både kuffert og rygsæk at slæbe rundt på. Var det ikke meningen, at vi skulle følges?”
Hun vender sig om et stykke nede af stranden og slår ud med den ene hånd på en ”kom nu” måde. Utålmodig og opfyldt af sin mission. Jeg genkender hendes temperament i mig selv og smiler, samtidig med at jeg er irriteret over, at hun åbenbart ikke har tænkt sig at sætte farten ned. Måske kunne jeg stille kuffert og rygsæk fra mig her og hente dem senere? I morgen, når det er lyst og når oktober er blevet til november?
Det er tæt på nu. Jeg tænker på, at Hazel nu også forlader Pensionatet og forsvinder i natten. At de nye kvinder er på vej. Hvem mon de er? Hvad mon de vil opleve på det sted, hvor jeg selv havde glæden at tilbringe et år? Trygt var det midt i al usikkerheden. Vi lærte at leve med den. Uvisheden. Så meget fint folder sig ud, når vi slipper kontrollen og alle de rustne formodninger om, hvordan livet skal leves og hvad der er virkeligt eller ej.
Mit navn er Eidheann og jeg tror på magi, siger jeg højt til mig selv, mens jeg slæber min kuffert gennem vådt sand. Havet klukler til højre, månelyset bliver skarpere for så at forsvinde igen. Forspringet øges, min farmors spøgelse er blot en prik i horisonten.
”Jeg tror på magi” råber jeg pludselig og hyler som en ulv, mens jeg vredt lader kufferten falde omkuld i sandet ovenpå en lille bunke tang.
”Det gør jeg også” hører jeg hendes stemme råbe fra tågedisen længere fremme på stranden. Smittende latter lyder som et ekko og jeg ser mig selv stå på stranden i novembermørket og grine højt. Befriende latter, jeg hengiver mig som til en elsker, jeg har længtes efter i årevis. Da latteren er blevet til en klukkende fornemmelse i mellemgulvet, en sødmefuld varme af lethed, sætter jeg på min kuffert og giver op.
Det er smuk aften, en af de magiske. Uden at vide det, ved jeg, at jeg har passeret tærsklen. Det er november nu, det keltiske nytår er trådt i kraft. Min farmor er forsvundet igen, jeg lader hende gå og stilner jeg de første løbske tanker, kan jeg lade et mellemrum opstå. Her hviler jeg og venter. I tillid. Min farmor har aldrig svigtet mig, selvom hendes temperament tit løb løbsk og vreden spildte over. Vi forstod hinanden, pigen og kvinden, som altid var gammel, men aldrig rigtig var det. Hun har ført mig frem til dette sted af en grund og jeg husker, hvad hun sagde.
”Gør brug af al den visdom og magi, du har høstet på din vej. Du er ingen årsunge længere. Hvor længe vil du vente? Indtil døden dig skiller? Men nu du siger det, der er også en anden ting. Jeg har fået æren af at overrække dig en gave. Tiden er inde, tidspunktet er korrekt.”
Jeg lader ordene synke ind og holder dem tæt til hjertet. Instinktivt ved jeg, at jeg skal blive lidt her. På stranden i mørket med havet til højre, siddende på min kuffert og en behagelig bunke tang. Noget vil ske, nogen vil komme, men jeg kan ikke jage det, jeg må lade det komme til mig.
Er jeg bange? Alene i mørket på en strand? Med uvishedens musik i hvert bølgeskvulp og en rest af månen, der sejler ind og ud mellem skyerne på novembers første nat? Overhovedet ikke. Jeg føler mig tryggere end nogensinde før.
Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra …
4. november 2023

Hvor længe vil du vente?
The big question is whether you’re going to say a hearthy “YES” to your adventure.
– Joseph Campbell –
Som jeg bliver ældre er der noget, som springer i øjnene og i hjertet. Måske er det fordi, at der ikke længere er uendelig mængder af tid tilbage, men jeg vil sige det samme til alle kvinder. Give det samme råd og gøre det fra hjertet. Unge som gamle og dem midt i mellem.
Lad være med at vente længere. Udsæt det ikke. Gå efter det, du drømmer nu og gør det nu. Det er umuligt i tankerne, det er det altid og tro mig, jeg ved, hvordan tanker og gamle overbevisninger kan sætte vejspærringer op, der gør det nærmest umuligt at komme igennem. Vi giver op på forhånd. Bliver i vores komfortzone og lever et lunkent liv. Noget, der ligner, men ikke helt. For længslen er der stadig. Nogle gange subtil, andre gange som en kæmpemæssig dørhammer i vores sjæl. Vågn op, kvinde. Træd ud af din skygge og ind i dit lys.
Uanset alder. Det er aldrig for sent. Bedre nu end aldrig.
Det er en hellig proces
Lettere sagt end gjort og selvfølgelig er det en proces. Her er det essentielt at lytte til hjertet og ikke til de trodsige tanker, der strøer om sig med frygt og modstand og som vækker den indre censor til live. Stemmen, der vil gøre alt for at holde os i vores komfortzone.
Og alle de store følelser. De svære steder, vi er nødt til at gå igennem. Tidspunkterne, hvor hjertet venter og hvor mørket lukker sig om os og smækker den store port i. Hvor vi ikke ved og hvor følelserne sidder udenpå tøjet. Hudløsheden. Sårbarheden.
‘Don’t feel bad about feeling bad. Don’t be frightened of feeling afraid. Don’t be angry about getting angry. There is no need to give up when we are feeling depressed. Nor should we be dismayed at the grief which often accompanies the outgrowing of anything which needs outgrowing. We can be glad that our soul is speaking to us and pushing us onwards. We frequently need to persevere with a period of inner turmoil before the dust can settle and be swept out the door.’
– Donna Goddard –
Hvad vil jeg sige med alt det? Vent ikke længere. Gør det nu.



Intuitiv skrivning – hvis der er ord i din jord
Hvis din længsel har grobund i en form for kreativ længsel, hvis der er ord i din jord, kan du have stor glæde af at lære at skrive intuitivt og på den måde styrke din tillid og intuition.
Intuitiv skrivning kan bruges på mange områder, hvis du vil have fat i andet end det, der bor i dine tanker, vante tankemønstre og udenfor din komfortzone.
Intuitiv skrivning kan over tid give dig adgang til
- Din indre visdom
- Din stille stemme
- Din sjæls drømme og ønsker
- Dit sande jeg
- Din vise kvinde
- Uspoleret kreativitet og original skrivning
- Magi og synkronicitet
- Din indre styrke
- Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
- En åbning til skjulte talenter (skyggen)
Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil åbne sig for dig undervejs i processen, hvis du øver dig på at skrive intuitivt, men du kan hjælpe det på vej ved at alliere dig med intentionens kraft.
Hvad ønsker du dig af din intuitive skrivning? Hvad er dit formål?
Og det kan være meget subtilt. Det kan være et stille kald, en genklang, noget som hvisker i dit øre. Det er sjældent højrøstet og gemmer sig ofte bag burde og skulle.
Det subtile, det stille, det, der får længslen til at danse, er et fint pejlemærke. Her handler det ofte om sjælen og ikke om egoet.
Skrivelængsel er ingen tilfældighed, det er ofte et kald fra sjælen.



Vil du lære at skrive intuitivt og skrive fra sjæl og hjerte?
Vil du gerne lære at skrive intuitivt? Så er du kommet til det rette sted.
Fortællersken er en række online skrivekurser for kvinder og du vælge præcist det kursus, som kalder på dig. To hold starter i januar og hvis du booker din plads på et af holdene i løbet af november måned 2023, skænker jeg dig en rabat på 200 kr. som fratrækkes deltagergebyret.
Der et begrænset antal pladser på hvert hold. Fortællersken Den Indre Rejse kan også tages alene, her gælder november rabatten selvfølgelig også. Du vælger ved tilmelding. Se mere herunder.
November-rabat
Ved tilmeldinger til et af mine online Fortællersken hold i løbet af november måned
Fortællersken Den Indre Rejse – start den 5. januar 2024 – 8 pladser på holdet
Fortællersken Intuitiv Skrivning – start den 16. januar 2024 – 10 pladser på holdet
skænker jeg dig 200 kr. rabat på deltagergebyret.
Gælder ved tilmelding senest den 30.11 og så længe pladser haves. Som bekendt vil der i 2024 være et begrænset antal pladser på begge hold med større nærvær og tid til ro og fordybelse i skriveprocessen.
Snup din plads på holdet nu og spar lidt på deltagergebyret.
Lad mig følges med dig på skrivevej
Som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene hjælper jeg dig hjertens gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme, den indre stemme. Det gør jeg bl.a. ved at skabe de rum, som jeg tilbyder på mine online skrivekurser på Skriveskolen for Fortællersker.
Og jeg hjælper dig også med at genfinde din skriveglæde. Du er nemlig skabt til at skabe og som kvinde er det essentielt, at du bruger din iboende kreativitet og skaberkraft. Det er sundt, livgivende og forløsende. Det kan gøres på mange måder og områder i vores liv, men har du skrivelængsel er det sikkert og vist. Der er ord i din jord.
Når vi skriver intuitivt, øver vi os på at lytte og skrive det, vi hører.
Rumpasser i det magiske rum
Jeg viger ikke fra min intention og den forpligtelse, jeg har som rumpasser i det rum, hvor vi barsler med hjertets fortællinger. Jeg træder ikke ud af min rolle og agerer dommer eller bøddel, jeg overrasker dig ikke med pludselig indfald fra min veludviklede korrekturmoster. Du kan ikke overtale mig til at agere indre censor, så du får ret i dine fejlagtige antagelser om, at du ikke er værdig og at du ikke kan skrive.
Jeg er intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. De rum, jeg holder, er kærlige, rummelige og magiske rum, hvor fortællinger kan lade, berige, berøre og forvandle os. Hvor vi deler, lytter og er med det, der er.
Jeg holder rum i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.

Det foregår online, men …
For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.
Jeg håber, at du ved, at du med disse skriveforløb har en helt unik evne til at skabe det særlige rum, der skal til for at historiemedicinen kan gøre sin virkning. Tak for det og for dig.
– Anne, som deltager på det første hold af Fortællersken Den Indre Rejse –
ANDRE SIGER
Her kan du læse om, hvad andre siger om at være på skrivekursus og i forløb hos mig
Skriv en kommentar