På januars ellevte dag løber Fleur i forvejen ud i klitterne og ned på stranden. Lyset er en diset affære, blågråt og utydeligt, som om mørket tøver med at slippe sit sorte greb. Selv går jeg langsomt ned af den sti, der har budt sig til og som vi følger hver eneste dag, Fleur og jeg. Til sommer vil hybenbuskene blomstre og landskabet i klitterne op mod huset springe ud. Men nu er alt stille. Dækket af sne og utydeligt i morgendisen. Blåt og gråt og køligt.
Fleur har fået øje på en sæl. Hun danser rundt i en cirkel på stranden. Hun gør lidt og kaster med hovedet for at se, om jeg er på vej. Sælen ligger roligt på sin sten, den føler sig sikker. Fleur har ikke tænkt sig at gå i vandet for at jage den bort. Det ved sælen. Den betragter os med sørgmodigt blik, sorte øjne møder mine, da jeg omsider står på stranden sammen med dansende Fleur.
”God morgen Sæl, vi går den anden vej og lader dig være i fred” mumler jeg og gør tegn til Fleur. ”Det er en ære at møde dig.” Det er første gang, jeg ser en sæl her og synet fortryller mig. Jeg er bekendt med sælen fra den keltiske mytologi, her er sælerne mytiske væsener som også kan være bærere af sjæle, havet har taget. Måske er sælen på stenen en selkie? En sælkvinde, som til tider tager skindet af og bliver til et menneske.
Fleur og jeg går tur i sydlig retning som vi har det for vane. Alt ånder fred, vinden er blot en brise, havet rumler roligt som var det gået i hi. Det skal man ikke tage fejl af. Vinterstorme og vildt vejr er en del af livet i huset ved havet, det ved jeg, men jeg nyder det rolige vejr i dag. Den gråblå stilhed, der hænger ned som tæppet foran scenen. En scene, jeg ikke betræder i dag. Faktisk overvejer jeg at droppe mine planer om at køre ind til Allesteds Cirkel og møde mennesker, for jeg er begyndt at sætte pris på min næsten selvvalgte ensomhed og det, den kan.
Når man først har lært at sidde med den. Være i den. Og når man opdager, at mysteriet og usikkerheden ikke alene er vilkår, men også forudsætninger for, at man kan skabe sig det liv, som sjælen ønsker. Måske er det derfor, sælen viste sig for mig nu? Den bringer længslen fra havet med sig, den sætter dybe spor.
”Har vi mad nok til i morgen?” spørger jeg Fleur og den slags skal man ikke spørge en hund om, slet ikke en retriever, men hun vender sig om, ser på mig og logrer som for at sige, at hun er med på den værste. Vi kan gå i timevis og hun vil elske det. Vi kan vende om og gå tilbage til huset og hun vil glad følge med. Vi kan sætte os på en sten og forestille os, at vi er to sæler i dyb samtale. Jeg smiler og gør tegn til, at vi vender om og går hjem.
Kaffen venter på kanden, jeg rister bolle og skærer ost. Peberfrugt og tykke skiver af agurk, der ikke smager af meget på denne tid af året. Det er en sommerting, men jeg elsker at få noget knasende grønt til min morgenmad. Så sidder jeg længe ved køkkenbordet med kaffe og mad, mens Fleur lægger sig til rette foran ilden og dagen bliver lidt modigere. En antydning, en tone lysere.
”Åh Fleur, vi venter til i morgen” siger jeg og trækker tilfreds på skuldrene. ”I morgen er det fredag og vi kan proviantere til weekenden og den kommende uge. Vi kan besøge Poppy’s Place og hvis jeg er modig, inviterer jeg kvinden i caféen og hende, som bragte mig Fleur, på middag lørdag aften. Hvorfor ikke? Selv en eneboer har brug for en ven og to. Her slår Fleur kraftigt med halen i gulvet og minder mig om, at jeg allerede har den bedste ven, en kvinde kan få.
”Enig Fleur, men det kunne være hyggeligt at byde Poppy på middag.” Her kommer tankerne vrimlende, det kan hun da ikke med så kort varsel, du ved ingenting om hende, hun har sikkert mand og børn og venner, hun skal se. Det er uhøfligt at … nej, det er det ikke. Det er modigt og næsten spontant. Det er sådan, man bryder mure ned og træder ud af sin komfortzone. Som Narren i den klassiske tarot.
”I dag skal jeg skrive videre på fortællingen om Uglen og Brokkekvinden” proklamerer jeg og rejser mig for at vaske krus og tallerken af. Snart sidder jeg foran ilden i stuen med pen og skrivebog. Snart bliver jeg overrasket af en fortælling, der vil noget helt andet, end jeg havde forestillet mig.
Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Huset ved havet
11. januar 2024
Image by Tatyana Azarova, Dreamstime (c)
“Keep some room in your heart for the unimaginable” 💫 – Mary Oliver
Når længslen kalder



The ability to sit with mystery and explore the dark but fertile realms of infinite possibility
is crucial to the work of inhabiting af meaningful life.
– Sharon Blackie (Hagitude)
Måske valgte Eidheann ikke helt den ensomhed, hun nu oplever i Huset ved Havet, men ikke desto mindre er hun indviet til at gå Eneboerens Spor. Hun drømte om et hus og om at bo dér alene. Godt nok ikke på et helt andet sted end Pensionatet og i det landskab, hvor hendes venner er. Godt nok ikke med en telefon, hvor alle kontakterne er forsvundet og hvor hun, som hun selv beskriver det, er blevet væk. Men sådan blev det og nu er hun vist ved at vænne sig til den. Ensomheden og den evige usikkerhed, der ikke kun er et vilkår for hende, men også en forudsætning for, at hun virkelig kan lære sig selv at kende og skabe et liv, hvor hun står solidt forankret i egen sjæl som den kvinde, hun er ved at blive.
Do you have the patience to
wait until your mud settles
and the water becomes clear?
Can you remain unmoving
until the right action
arises by itself?
– Tao Te Ching –
Mange af de kvinder, jeg har i forløb i øjeblikket, befinder sig på mange måder samme sted som Eidheann i fortællingen om Huset ved Havet. Måske bor de ikke alene, måske er de forankret i en familie med børn og børnebørn endda, men alligevel er der et kald fra dybet og fra længslen om at skabe sig et meningsfyldt liv efter menopause og i det hele taget. Også yngre kvinder mærker kaldet.
Der er mange forskellige livshistorier og fortællinger, men livet har ført dem frem til dette sted. Stedet, hvor sjælen kalder. Hvor længslen ikke længere kan ignoreres. Der er både sorg og smerte, men der er også en drøm om at forlade det svære sted og træde ud i lyset. Et sted, hvor gamle historier er udlevet og ikke længere tjener noget formål. Et sted, hvor man er between stories og over tid må spinde de tråde, der skal til, for at man langsomt fragtes videre. Blive den kvinde, man er skabt til at være og stå ved selv. Med hud, hår, rynker og en krop, der er præcis som den skal være. Med stolthed og glæde. Tage ansvar for sit liv og for sin lykke.
Hvad er anderledes?
Jeg befinder mig selv på et sådan sted, men det pudsige er, at sorgen nu er borte. Er jeg ved at lære det? Er jeg blevet bedre til at danse med usikkerheden og stole på, at alt godt vil ske i rette tid? Jeg tror det. Det er sket over tid og efter en svær etape i efteråret 2023 og den allerførste bid af vinteren.
Hvad er så anderledes? Jeg skaber rum
Noget, jeg har lært mig selv og som blev slået fast med syvtommersøm og smerte i 2023, var at vi er nødt til at skabe rum til det liv, vi ønsker os. Og når vi er på et stadie, hvor vi ikke engang ved, hvad det er, vi ønsker os, men hvor vi kan mærke længslen rumstere og ved, at vi er nødt til at forlade det gamle og drage ud på en indre rejse, er det venteværelset, vi må skabe rum til. Et sted, hvor vi giver os selv til at være between stories. Her kan stilhed og ensomhed være gudegaver, de er ofte forudsætninger, men hvis vi samtidig giver os selv lov til at være kreative og sysle med ord, fortællinger og andre former for kreativitet, så begynder der at ske noget.
Rejsedagbogen din
Jeg kan varmt anbefale dig rejsedagbogen og den intuitive skrivning, hvis der er ord i din jord og du har skrivelængsel. Lad din rejsedagbog være det sted, hvor du forankrer dig og skaber grobund for det, der skal komme. Hvor du lytter til hjertet og sjælen og lader opstå, når det er blevet tid. Du kan invitere fortællingens kraft med på din livsrejse og hvis du skriver intuitivt og lader pennen tage ordet, så vil du ganske sikkert bliver ført i hjertets retning, hvis det altså er din intention.
I morges trak jeg Sælen, Bregnen og Narren. Herefter skrev jeg lidt og så tegnede jeg sælen i min rejsedagbog. Så greb jeg manuskriptet til Huset ved Havet og skrev lidt videre på Eidheanns historie, den bid, jeg delte med dig i dag. Inden længe skal jeg med glæde læse de fortællinger, som kvinderne på mine skrivehold har delt. Jeg skal bevidne deres skriverejse og læse deres ord om processen. Processen er nøglen. Den forandrer os over tid og lærer os det, vi har brug for at kunne. Vi finder vores egen stemme gennem dybt personlige fortællinger, der skænker os historiemedicin for sjæl og hjerte.
Hvis du selv har lyst til at komme med på et af mine skrivehold (online), så starter jeg et nyt hold af Fortællersken Intuitiv Skrivning den 16. januar. Der er ledige pladser og du er så velkommen.
Læs mere om forløbet herunder, hvor du finder alle detaljerne og selvfølgelig også et tilmeldingslink.
FORTÆLLERSKEN INTUITIV SKRIVNING
Online skrivekursus for kvinder
Varighed: 4 måneder
Holdstart den 16. januar 2024
Væk din indre fortællerske gennem intuitiv skrivning
På skrivekurset Fortællersken Intuitiv Skrivning får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde din skrivestemme.
Et solidt skrivefundament
Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.
Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.
Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.
Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.
Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.
Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.
Intuitiv skrivning kan over tid give dig adgang til
- Din indre visdom
- Din stille stemme
- Din sjæls drømme og ønsker
- Dit sande jeg
- Din vise kvinde
- Uspoleret kreativitet og original skrivning
- Magi og synkronicitet
- Din indre styrke
- Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
- En åbning til skjulte talenter (skyggen)
Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil åbne sig for dig undervejs i processen, hvis du øver dig på at skrive intuitivt, men du kan hjælpe det på vej ved at alliere dig med intentionens kraft.



Intuitiv skrivning og den kreative proces
Skriveforløbet varer 4 måneder og en proces sættes i gang. Her får du rig lejlighed til at lære den kreative proces at kende i alle dens facetter. Ebbe, flod, lys og mørke. Vi kan skrive fra alle steder og alle steder har sine fortællinger.
Din intention giver opmærksomhed til det, du ønsker dig
Når du formulerer din intention har det indflydelse på, hvad du skænker din opmærksomhed. Når vi er bevidste omkring vores intention, kanaliserer vi energien derhen, hvor vi ønsker den skal være. Vi understøtter vores drømme og ønsker, dem som stammer fra sjælen, og er med til at give manifestationen brændstof over tid.
Du får en introduktion til intentionens kraft og formulerer indledningsvis din intention med at deltage i Fortællersken Intuitiv Skrivning. En intention, du kan finjustere undervejs, som du kommer dybere ind i processen.
Boost din skriveglæde og oplev magien i fortællingens kraft
Fortællersken Intuitiv Skrivning er et skrivecirkelforløb fuld af næring og læring, hvor du lærer at danse i den kreative proces og øve dig på dansen. Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.
Jeg er med som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din fortællerske ordet.
Hvad kræver det at deltage
Hjertets fortællinger kommer ofte op til overfladen, når vi skriver intuitivt. Og fælles for alle, som deltager på Skriveskolen for Fortællersker er, at vi har en intention om at skrive fra sjæl og hjerte.
At skrive og arbejde med fortællinger er en del af kurset. Det lægges der op til og det skal du som udgangspunkt have lyst til.
Ved at skrive intuitivt og arbejde med fortællinger vækker din indre fortællerske. Fortællinger skænker dig historiemedicin og det er en vigtig del af skriverejsen.
Historiemedicin er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.
Fortællersken forløbet vil være givende for dig, hvis du
- har skrivelyst og længsel
- gerne vil lære at skrive intuitivt
- har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
- har mod på at lege og prøve nye skriveveje
- oplever skriveblokering og har brug for at få løsnet op og sat fri
- længes efter at finde din egen fortællerstemme (skrivestemme)
- ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
- gerne vil øve dig på at danse i den kreative cyklus med alle dens facetter
- gerne vil give din indre fortællerske ordet
- ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
- ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
- vil skænke dig selv en ganske særlig gave
Vi skriver i livet
I Fortællersken skriver vi i livet. Det handler ikke om at sætte livet på standby, tværtimod, det handler om at lære at skabe en god skriverytme og rutine, som giver plads til livet i alle dens facetter.
Her opdager du magien i at skrive i livet. Du er ikke længere blokeret, alt kan skrives og foldes ud. Det, der står i vejen, er vejen.
Du lærer kunsten at skabe rum som landingsplads for det, du ønsker dig i livet og på skriverejsen.

Deling er heling – Fortællersken Intuitiv Skrivning er et skrivecirkelforløb
Fortællersken består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. Deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger vi at dele i hinandens nærhed og nærvær. Sårbarheden hører med, den er en af fortællerskens vigtigste ingredienser.
Fortællersken på Facebook
Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter.
Feedback og proces-skrivecoaching
Jeg er med som intuitiv skrivecoach i forløbet og det betyder, at jeg læser dine fortællinger, dine ord om processen og giver dig som deltager tilbagemelding/bevidning på det, du har skrevet og på din udvikling som fortællerske, efterhånden som forløbet skrider frem. Men dér er ingen tekstvurdering, vi skriver i den første kreative fase og min feedback bygger på styrker og på at give dig øget selvtillid som fortællerske og intuitiv skriver.
Jeg holder det fælles rum med næb, kløer og kærlighed i henhold til Julia Camerons regler om Den Hellige Cirkel.
Tilpasset dit liv og livsrytme
Forløbet er glidende, fleksibelt og kan tilpasses dit liv og livsrytme. Der er ikke bestemte dage, du skal kunne skrive og deltage, du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv.
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.
Du lærer dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Fortællersken og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud.
Som deltager på Fortællersken Intuitiv Skrivning får du
- Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 4 opgavesæt og inspiration. Varighed 4 mdr.
- Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og skriveguide i bjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udvikling som Fortællerske og deler af viden, visdom og inspiration. Det gør jeg såvel i de månedlige skrivebrev som i det hemmelige rum på Facebook.
- Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
- Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
- En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
- Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
- Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces.
Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
Vigtigt er det, at vi i processen skaber rum til ro og fordybelse. Der er ingen deadlines og ingen facitliste. Vi skriver i den første kreative fase og åbner døre og vinduer til fortællerskens magiske univers.
FORTÆLLERSKEN Intuitiv Skrivning
Holdstart 16. januar 2024
DELTAGERGEBYR
DKK 2700,-
Beløbet er inklusive moms
Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2-3 rater, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra. Men du forpligter dig til at betale hele beløbet uanset, om du springer fra hold/kursus før tid.
Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og de kommende rater de efterfølgende måneder efter aftale.
Udenlandsk tilmelding
Ved tilmelding fra eksempelvis Norge modtager du en faktura med de oplysninger, du skal bruge for at lave en udenlandsk bankoverførsel via din netbank.
Klik på billedet herunder for tilmelding.

Forløbet er glidende og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.
Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du i løbet af kort tid bekræftelse og betalingsinformation fra mig.
Fortællersken Intuitiv Skrivning er for kvinder i alle aldre uanset forudgående skriveerfaring.
Hvad siger andre?
Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –
Andre siger – læs hvad andre siger om at være i skriveforløb og på workshop hos mig
Det foregår online, men …
For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.
Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.



Skriv en kommentar