”Hvad nu hvis du ikke har gjort noget galt. Som i overhovedet?
Vi sidder ved bordet i køkkenet, morgenen byder på regn og solsortesang. Gennem det åbne vindue kan vi høre dråber og skønne triller. Han er en kyndig sanger, solsorten, en virtuos. Det dæmpede lys, det bløde skær gør øjne og hjerte godt. Jeg slapper helt af til lyden af sang og dråber.
”Ikke gjort noget galt?” Jeg ser nysgerrigt på Elva over kaffekoppen. ”Hvad mener du? Jeg har personligt begået så mange fejl, at man kan samle dem i et leksikon. Fra A til Å. En sjov tanke i øvrigt.” Jeg ler kort.
Elva ryster på hovedet.
”Du tror at du har begået fejl. Men hvad hvis der slet ikke findes fejl blot eksperimenter? Fejl er vel kun fejl, hvis man ikke lærer af dem.”
”Det er jeg ret så enig i.”
”Men Eidheann, vi tror hele tiden, at vi er på afveje. At vi skal løse en særlig gåde og gøre ting på bestemte måder for at få livets ligning til at gå op. Der er noget om det, ikke? Se nu bare vandreborgen og mit ord for den sags skyld. Bevægelse. Hvad i alverden handler det om? Det er som om vi konstant er til eksamen og ved du hvad? Det er jeg så træt af!”
Jeg smager på hendes sætninger og tager budskabet ind. Når jeg lukker øjnene, kan jeg også mærke den dér træthed. Behøver det virkelig at være så besværligt at være menneske?
”Så det du forsøger at sige er, at vi ikke kan gå galt i byen?”
”Jo, vi kan fare vild i byen, forvilde os ind i kringlede smøger og ikke ane, hvor vi er. Det samme kan vi gøre i skoven. Overalt, også i vores egne hovedet. Men i hjertet kan man ikke fare vild. Måske er det bare det, det handler om. At mærke efter og følge sit hjerte?”
”Og eksperimentere med det, der byder sig til? Ikke tage det hele så alvorligt? Tillade de tilsyneladende vildfarelser, som ofte bringer os derhen, hvor vi skal være, ikke hvor vi tror, at vi skal være.”
Vi ser hinanden i øjnene og mærker, at vi er på samme bølgelængde. To sjæle, én sandhed. Måske. I hvert fald er det befriende ord, der løsner lidt af grebet.
”Præcis. Og nu har jeg gået med mit ord længe nok. Der sker ikke noget. Bevægelse. Det betyder sgu da, at jeg skal bevæge mig for at finde min vej. Ikke stagnere. Jeg misforstod det, men i nat gik det op for mig.”
”Det er altså en slags gåde” griner jeg.
”Det kan du have ret i” sukker Elva og skænker en kop kaffe mere. Udenfor synger regndråber og solsort i kor. ”Eidheann, jeg fik en ide. Jeg vil købe mig en bus og køre omkring i landet. Opleve nye byer, landskaber og steder, hvor jeg kan slå mig ned for en stund og sælge mine magiske teer. Markeder. Dem er der mange af i sommerhalvåret. Hvilket vil sige, at jeg ikke har tid at spilde.”
”Har du buskørekort?” Man kan regne med mig, når det handler om at blive praktisk midt i magien. Det er en brist, jeg har.
”Nej, men bus er heller ikke det rigtige ord. Det er mere en slags mobilcafé. Mobilcafé med magisk te.” Hun leger med ordene og prøver sig frem. Kan du ikke se det for dig? Det er en skøn ide, som kildrer min sjæl og glæder mit hjerte. Jeg mærker spænding, sød forventning og jeg har lyst til at eksperimentere. Det er da bevægelse.”
”Spot on” indrømmer jeg og glæder mig med Elva, selvom jeg også mærker et stik i hjertet ved tanken om, at hun snart er over alle bjerge i sin mobilcafé.” Har du tænkt dig at bo i bilen?”
”Det aner jeg ikke” indrømmer hun. ”Det vil tiden vise. Det næste skridt afslører sig altid, når man har taget det første. Så meget har jeg da lært. Simringen er overstået. En knaldgod ide har set dagens lys.”
”Jamen tillykke” siger jeg og rejser mig for at omfavne hende. ”Hvad er første skridt så?”
”At finde en egnet vogn til formålet. Jeg må en tur til Allesteds Cirkel og forhøre mig. De gode kvinder Poppy og Muireann kender garanteret nogen som kender nogen. Jeg må lade ordet falde. Nu. Skal du med?
”En tur til Allesteds Cirkel? Det lyder skønt. Så kan vi proviantere og du kan sætte din ide i søen. Jeg er sikker på, at det bare vil flaske sig, Elva. Det er lige dig!
Lene Frandsen ©️
Fortællingen fra Huset ved havet
28. maj 2024



Det er godt at kende
din særlighed og din absolutte uundværlighed.
Så kan du give slip og tage alting til dig.
Du kan spille din rolle
i denne absurde historie
med løssluppenhed.
Du kan være et smeltende snefnug,
et blad båret af vinden
eller en naturånd, der danser i en lille sø.
Og hvis du berører ét hjerte med det, du gør,
så er du her i det korte øjeblik
og det er nok 💚
– Tosha Silver –
Online skrivekurser på hold – Efterår 2024
Jeg simrer med høstens og efterårets skrivekurser på hold (online). Så snart programmet er klar, lægger jeg det op på siden her.
Hvis du vil i gang med at skrive intuitivt nu og i løbet af sommeren, kan jeg varmt anbefale Fortællerskens Årshjul, hvor du skriver på egen hånd og sætter en godgørende skriveproces i gang. Og så er du selvfølgelig hjertelig velkommen på et af online holdene til efteråret. Så er du allerede i gang og du skriver i pagt med årshjulet.
Jeg har lavet et sommertilbud til dig, som ønsker at booke 1 års skriverejse årshjulet rundt. Du sparer 250 kr. på deltagergebyret ved start i enten juni eller juli 2024 ✍️☀️
Læs mere om Fortællerskens Årshjul herunder, skal du med fra juni, er det ved at være tid til tilmelding.

Skriv dig til større ro og dybere rødder
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb
Nye deltagere starter 1. juni 2024
Sommerrabat ✍️☀️
Book 1 års skriverejse og start i juni eller juli 2024.
Rabatten fratrækkes automatisk ved fakturering efter tilmelding.
Du sparer 250 kr. på deltagergebyret.
Fortællerskens Årshjul tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte.
Fortællerskens Årshjul forbinder dig til årstid og energi. Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Du kan hoppe på forløbet, hvornår det passer dig. Start er den 1. i kommende måned. Du booker enten en skriverejse på 6 måneder eller 1 år hele årshjulet rundt.
Alene og på egen hånd
Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.
Skrivebreve med afsæt og øvelser forankret i hver måned
I forløbet modtager du hver måned et inspirerende skrivebrev forankret i den enkelte måneds energi med markering af særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Du får inspiration til at skrive intuitivt og til at arbejde med ord og fortællinger på den indre rejse.
Skrivebrevet indeholder skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips. Du modtager det i PDF format til download og kan udskrive det, hvis du ønsker det.
Skrivecoaching og hjælp til at finde vej
Som deltager i Fortællerskens Årshjul kan du til enhver tid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Når du strander, når du har brug for inspiration eller er i tvivl om noget. Lad mig hjælpe dig på skrivevej. Jeg guider dig gerne i processen og peger på nye stier og veje. Det sker på e-mail, hvor du får et personligt og vedrørende svar.
Fortællerskens Værktøjskasse
Hver måned får du adgang til Fortællerskens Værktøjskasse med skrivetips, ideer og inspiration.
Jordforbindelse og den naturlige cyklus
Det er ofte den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs følelse. Man vi kan vælge at forbinde os, et skridt, et ord af gangen og skabe små øer af forbindelse i hverdagen. Det kan Fortællerskens Årshjul hjælpe dig med.
Forløbet kan således også medvirke til større indre ro. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiden og hengiver os til processen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.
Naturen spiller en essentiel rolle i Fortællerskens Årshjul og hver måned vil byde på et skriveafsæt, der inviterer til en tur ud. Uanset, om du bor i byen eller på landet, er bevægelse og frisk luft gudegaver og er med til at sætte stagneret kreativitet fri.
Hvis du bor i byen
Hvis du bor i byen, kan du sikkert nikke genkendende til, hvor let det er at glemme den naturlige cyklus. Fortællerskens Årshjul kan støtte dig i at skabe forbindelse til både den naturlige cyklus og din egen natur. Du kan forankre dig via din skrivning. Det giver ro og indre styrke.

eBog om Cyklisk Skrivning i pagt med Årshjulet
Når du tilmelder dig Fortællerskens Årshjul første gang, modtager du min nye eBog om cyklisk skrivning i pagt med årshjulet. Bogen skænker dig værdifuld indsigt i intuitiv skrivning og ideer til, hvordan du i forløbet arbejder med ord og fortællinger.
eBogen indeholder information om:
Årstider og elementer
Intentionens Kraft
Intuitiv Skrivning
Månens Cyklus – skriv ved fuldmåne og nymåne
Kraftdyr på den indre rejse
Ritualer
Særlige kraftfulde tidspunkter på årshjulet (keltisk)
Landskaber på den indre rejse
Kunsten at skrive fra sjæl og hjerte
Vildfarelse og ikke at vide
Den indre censor
Orakelkort – dyr fra den keltiske tradition
I forløbet vil jeg hver måned trække et orakelkort til skriverejsen i Fortællersken Årshjulet. Vi vil arbejde med dyr fra den keltiske tradition.
Som deltager i Fortællerskens Årshjul
Får du min nye eBog Fortællerskens Årshjul (se ovenfor)
Modtager du månedlige inspirationsbreve med skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips.
Kan du få værdifuld proces-skrivecoaching. Hvis og når du har brug for det, skriver du en mail til mig og jeg svarer dig personligt. Det kan handle om intuitiv skrivning, din skriveproces eller noget helt konkret, du er stødt på.
Får du adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned
Får du ideer til, hvordan du ved at skrive kan finde indre ro og retning
Får du et månedligt orakelkort fra den keltiske tradition – et dyre- eller plantekort samt ideer til, hvordan du kan arbejde og skrive med kortet
Arbejder du med ord og fortællinger på den indre rejse
Lærer du at skrive intuitivt og lytte til din sjæl
Bliver du efterhånden en erfaren skriverejsende og lærer årshjulet og dets kraft at kende på din helt personlige måde
Allierer du dig med elementer og årstider
Skaber du en godgørende skriveproces og skriver fra sjæl og hjerte

Deltagergebyr
Du tilmelder dig Fortællerskens Årshjul for 6 måneder af gangen eller du booker 1 års skriverejse hele årshjulet rundt. Vigtigt er det, at du sætter en proces i gang.
Din deltagelse udløber efter 6 måneder eller 1 år alt efter, hvad du har booket.
Ønsker du at fortsætte, skriver til mig på skrivehuset@gmail.com.
Har du holdt en pause og ønsker du at være med igen, tilmelder du dig på sædvanlig vis.
Deltagergebyr 6 måneders skriverejse
DKK 1300,-
Sommerrabat ✍️☀️
Book 1 års skriverejse og start i juni eller juli 2024.
Du sparer 250 kr. på deltagergebyret
Deltagergebyr 1 års skriverejse årshjulet rundt – med sommerrabat
DKK 2000,-
Normalpris
DKK 2250,-
Beløbet er inklusive moms.
Betaling
Betaling sker via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel ved tilmelding. Du modtager altid en bekræftelse med faktura fra mig.
Udenlandsk tilmelding
Ved tilmelding fra eksempelvis Norge modtager du en faktura med de oplysninger, du skal bruge for at lave en udenlandsk bankoverførsel via din netbank.
Du tilmelder dig ved at klikke herunder eller på billedet nedenfor
✍️ TILMELDING FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL
Via linket rejser du videre til tilmeldingsformularen. Her vælger du også, hvor lang din skriverejse skal være. Herefter modtager du en skriftlige bekræftelse og en faktura til dit regnskab.
Din skriverejse i Fortællerskens Årshjul er først booket, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyr.

Lidt af det praktiske
Du modtager eBogen om Cyklisk Skrivning, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyret. Du får den tilsendt på e-mail sammen med en bekræftelse på din betaling.
Hvis du tidligere har været med i Fortællerskens Årshjul, får du ikke en kopi af eBogen med mindre du ønsker det.
Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.
Fortællerskens Årshjul er for kvinder og mænd i alle aldre. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.
Du modtager skriveafsæt og månedsbreve pr. e-mail og kan herefter logge af. Sluk for det elektroniske udstyr og skænk dig selv stille stunder i selskab med din pen og din sjæl.
Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Forløbet er nu også tilgængeligt for mænd, men det ændrer ikke på navnet. Fortællersken indikerer, at det primært er den feminine, modtagelige og lyttende tilgang til skrivning, vi praktiserer. Det intuitive.
Forløbet vil i 2024 være det samme forløb som i 2023.
Hvis du har været med i 2023 og ønsker at fortsætte og skrive i pagt med årshjulet rundt endnu engang, kan du benytte dig af det materiale, du allerede har modtaget. Hvis du ønsker at booke kurset igen, skal du vide, at det er de samme afsæt og øvelser. Dog vil jeg trække nye kraftdyr til hver måned.
Husk at du praktiserer gentagelsens magi, når du skriver fra afsæt og øvelser, som du gjorde det sidste år. Du vil komme pennedyp dybere og opleve glæden ved at følge elementer, årstider og årshjulet i din skrivning og i dit liv. Uanset om du tager kurset igen eller du bruger det materiale, du allerede har modtaget.
Tilmelding er bindende.

Hvis du gerne vil i gang med at skrive og samtidig har lyst til at lære både dig selv og naturens rytmer bedre at kende, kan jeg varmt anbefale et forløb hos Lene.
– Lykke Pia Jespersen –
“Jeg glæder mig allerede til næste måned. Det føles som et lille bål, du sender ud,
det varmer, det lyser op på en venlig måde og det viser vej.”
– Maud, som deltager i Fortællerskens Årshjul –
Vil bare lige fortælle, at jeg har rigtig meget glæde af at skrive med dig og årshjulet. Det er så skønt at vide at der er mange måneder endnu, hvor jeg kan boltre mig i månedernes skiftende udfordringer og alt det, der finder vej ud af min pen.
Tak for det og tak for at jeg ved du er der, som skrivefeen i morgendisen
– Anne Birte, som deltager i Fortællerskens Årshjul –
Allerede første måned her er jeg blevet mere klar over nogle ting og fordybelsen i at fortælle.
Det har givet mig ro, det med at tankerne kan løbe frit og jeg kan mærke mig selv på en anden måde.
– Kristian Breum –
Jeg kan anbefale Fortællerskens Årshjul. Har været med i 5 måneder nu og det har været fantastisk. Jeg lægger mærker til naturen og til årstiderne på en helt ny måde. Og selve skrivningen forbløffer mig stadig hver gang. Jeg bobler efterfølgende af glæde. Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv i år. Fantastisk oplevelse.
– Marianne, som deltager i Fortællerskens Årshjul –
Skriv en kommentar