Det er morgen, luften er tyk af fugt og torden truer. En nat med afbrudt søvn og klaprende vinduer får mig tidligt ud af sengen. Fleur springer op og er klar. Jeg kommer i tøjet, tøver og kan mærke at jeg skal noget tredje i dag. Det kalder i raslende trætoppe, det danser i lummer vind. Et kald. Kan det virkelig være sandt? Det, jeg mærker.
”Lad det komme an på en prøve” siger jeg til Fleur, som insisterer på at spise først. Hun får en skål frisk vand og sit foder, jeg drikker et glas vand med citron. Så er vi klar. Til at møde det, der kalder.
Op af grusvejen ud til landevejen og til venstre. Fleur ved godt, hvor vi skal hen og logrer allerede med hele bagkroppen, forventningsfuld og kåd. Tungen hænger ud af halsen, det er varmt, sved løber ned af min næseryg og mine kinder er varme. Indrømmet, jeg er lidt spændt på det her. Det er første gang, jeg har trodset min tillærte evne til ikke at ville være til besvær. At komme til ulejlighed. Ikke mig, jeg er alt for stolt til det! Og så kan jeg godt lide, at man respekterer andres grænser. Hvilket giver mig lidt ondt i maven, for er jeg ikke i færd med at overskride de grænser nu?
Min intuition hvisker et stille nej. Du er kaldet, Eidheann. Stol på den nu. Din medfødte intuition, som er stærk og god. Aldrig har den taget fejl, det var kun dig, som valgte at trodse den og så blev det hele forkert. Vi er nået frem, huset toner frem i skyet morgenlys, skyer driver over himlen. Stille før stormen? Ikke helt. Mit hjerte hopper i brystet, det er fint nok Eidheann, så ved du, at der er noget på spil.
Vi går op af havegangen, hun åbner døren med et smil. Modstand krakelerer, kulørte stykker glas skriger af fryd, da de splintres og rammer fliserne.
”Du kom” siger Brónach og slår ud med armene, jeg kan se, at hun er glad. ”Det er et gennembrud, Eidheann, det ved du godt ikke?”
”Jo” stønner jeg og tørrer sved af panden, Fleur er allerede løbet ind i huset. ”Hold op, hvor var der meget modstand.”
”Et godt tegn” konstaterer Brónach med tungeklik og åbner døren på vid gab. ”Lad os sidde på terrassen på den anden side. Jeg har dækket op. Kom med.”
Der dufter af nybagt brød, der dufter af kaffe. Alt er præcist som det skal være og jeg smager på den fryd det er at opleve, at min intuition altid har ret. Det, der ikke giver mening i tankerne, får alt til at falde på plads.
”Tordenbrød og kaffe ditto” erklærer Brónach, som bærer på en bakke med tykskåret brød, ost og jordbærmarmelade. De første skovbær er høstet. Bordet er dækket med hvid dug og keramik i forskellige farver og former. Selv har hun den grønne kjole på, jeg genkender fra før. Håret er sat op i en løs knold, grå totter danser om hendes ansigt i brisen. Der er læ på terrassen, men i krattet kan man høre østenvinden synge. Det rasler, pusler og uroen er markant. Derude. For lige her hos Brónach serveres morgenmad med sjæl. Og jeg vidste det, det kaldte på mig og jeg kom. Bedre bliver det ikke.
Fleur tager sig en tur i haven, kigger og snuser, inden hun kommer op på terrassen. Brónach har stillet en skål frisk vand frem til hende. Hun drikker lidt, så smider hun sig tungt i skyggen og falder i søvn. Tryg.
Vi spiser, drikker kaffe og sludrer om løst og fast. Brónach er som en havn for mig. Et sted, hvor jeg kan søge hen og finde læ af den slags, der ikke er til salg. Jeg sender en kærlig tanke til Elva, som sagde at jeg var heldig at have hende i baghaven. Brónach den vise. Elva havde ret.
”Du ser glad ud, Eidheann” siger hun og skænker mere kaffe til os begge. Skyerne har trukket sig sammen, det er blevet mørkere, vinden blæser op.
Jeg nikker samtyggende.
”Det føles godt at være tro mod sig selv” siger jeg med fast stemme, ”og lytte til det, der er så tydeligt og dog så overhørt.”
”En ny rejse er begyndt.”
”Hvad mener du med det?”
”Du er sikkert klar over det. En ny begyndelse. En pilgrimsrejse, der som du ved, altid er spirituel af natur. En sådan rejse beder dig overveje, hvad du kan give slip på, så du kan skabe rum til det, der i sandhed er dit. En sådan rejse starter altid med længsel og den har du mærket uden at vide hvorfor. Du var jo ankommet. Huset ved Havet. Dit sted. Du er hjemme og så begynder rejsen igen.
”En rejse på stedet, mener du? Jeg går ikke ud fra, at jeg skal væk fra det her sted?”
Brónach ryster på hovedet.
”Tværtimod. Du er kaldet til at blive. Denne rejse går indad, du er klar til den nu, som du sikkert kan mærke. Du føler dig ny. Fri. For det er et mirakel at opleve, at du ikke tog fejl. Din intuition er skarp og uden dikkedarer. Tag det bramfri i ed og vær lidt ligesom mig. På din egen måde selvfølgelig.”
”Ah” siger jeg og løfter en pegefinger, ”DU er min nye mentor!”.
Brónach kraklerer i et grin.
«Det er jeg Eidheann og det er mig en stor fornøjelse. Du har så meget potentiale, du er en lanterne i mørket.
”Puha, det er store ord. Men jeg er virkelig glad, det er en ære at have dig som læremester, Brónach.”
”Cailean satte dig fri og nu er du her. Klar til en ny etape. Din egen heltindens rejse, hvor du åbner dig for nye veje.”
”Har jeg ikke noget at skulle have sagt?”
”Masser og denne gang kommer det hele fra hjertet.”
Lene Frandsen ©️
Fortællingen fra Huset ved havet
10. juli 2024
“Intuition is the treasure of a woman’s psyche. It is like a diving instrument and like a crystal through which one can see with uncanny interior vision. It is like a wise old woman who is with you always, who tells you exactly what the matter is, tells you exactly whether you need to go left or right. It is a form of “The One Who Knows.”
– Clarissa Pinkola Estés –
Intuitiv skrivning med intention kan over tid give dig adgang til
- Din intuition
- Din indre visdom
- Din stille stemme
- Din sjæls drømme og ønsker
- Dit sande jeg
- Din vise kvinde
- Uspoleret kreativitet og original skrivning
- Magi og synkronicitet
- Din indre styrke
- Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
- En åbning til skjulte talenter (skyggen)
Uanset, hvad din intention er med at skrive (og husk at den skal stamme fra hjertet!), kan du med fordel benytte dig af intuitiv skrivning, hvis et af ovenstående punkter kalder på dig. Det kan også være, at du vil ud af en skriveblokering, som har holdt dig skakmat alt for længe eller at du blot vil starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted.
Skriv med mig ✍️💚
Både Fortællersken Intuitiv Skrivning (mit grundkursus og klassiske Fortællersken forløb) og mit kommende Peregrina Vinterrejsen (simretitel, det er stadig i gryden) skænker dig en unik mulighed for at tage din indre fortællerske i ed og dermed også din intuition. Du lærer at lytte og skrive det, du hører. Du øver dig og skærper samtidig din intuition og medfødte evner.
Er du ny?
Vælg Fortællersken Intuitiv Skrivning, hvis du er ny udi intuitiv skrivning og gerne vil lære det på en fin og givende måde. Kurset (som foregår online) starter den 1. september og varer i 4 måneder. Vil du spare 250 kr. på deltagergebyret, tilmelder du dig senest den 20. juli og booker din plads. Læs mere herunder.
Har du været med før?
Har du været med hos mig før og har du som Eidheann brug for selv at komme et pennedyb dybere og tage på din egen heltindens rejse fra efterår og dybt ind i vinteren, så vent lidt. Peregrina Vinterejsen (simretitel) kan meget vel være noget for dig. Inden længe er jeg klar med invitation og flere detaljer, men forløbet har sin egen tid og lader sig ikke skynde på. Det er i Ceridwen’s Cauldron.



Kursusprogram høst og efterår 2024
Da jeg skulle sammensætte høstens og efterårets kursusprogram, var jeg ikke i tvivl. Mit klassiske Fortællersken forløb skal selvfølgelig være en del af programmet. Det er det intuitive skrivekursus, som har lært så mange kvinder at skrive fra sjæl og hjerte, at skabe rum og finde tilliden til den kreative proces og deres egen formåen. Den intuitive skrivning, som hjælper os med at slippe kontrollen og som opløser skriveblokering over tid. Et par kvinder har deltaget på kurset flere gange og en af dem siger:
Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –
Uanset alder og skriftlig erfaring er du velkommen her
Uanset, hvad din skrivelængsel handler om og hvem du er, ung eller ældre, ny eller gammel, er du hjertelig velkommen på min intuitive skriveskole for Fortællersker. Du behøver ikke at have særlig skriftlig erfaring, følg blot din skrivelængsel.
Et nyt hold af Fortællersken Intuitiv Skrivning starter den 1. september og hvis det kalder, kan du tilmelde dig allerede nu, sikre dig din plads på holdet OG få ravnerabat 🪶Du sparer 25o kr. ved tilmelding senest den 20. juli.
Det er aldrig for sent at skrive sin sjæl. Se kursusbeskrivelsen herunder og kom med, hvis det kalder.

FORTÆLLERSKEN INTUITIV SKRIVNING
Online skrivekursus for kvinder
Varighed: 4 måneder
Holdstart den 1. september 2024
Grundkursus i intuitiv skrivning til dig, som gerne vil lære at skrive intuitivt fra sjæl og hjerte
eller bare har brug for at huske hvordan ✍️💚 Mit klassiske Fortællersken skrivekursus til dig, der ønsker at sætte din indre fortællerske fri.
Væk din indre fortællerske gennem intuitiv skrivning
På skrivekurset Fortællersken Intuitiv Skrivning får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde din skrivestemme.
Et solidt skrivefundament
Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.
Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.
Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.
Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.
Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.
Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.
Intuitiv skrivning kan over tid give dig adgang til
- Din indre visdom
- Din stille stemme
- Din sjæls drømme og ønsker
- Dit sande jeg
- Din vise kvinde
- Uspoleret kreativitet og original skrivning
- Magi og synkronicitet
- Din indre styrke
- Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
- En åbning til skjulte talenter (skyggen)
Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil åbne sig for dig undervejs i processen, hvis du øver dig på at skrive intuitivt, men du kan hjælpe det på vej ved at alliere dig med intentionens kraft.

Intuitiv skrivning og den kreative proces
Skriveforløbet varer 4 måneder og en proces sættes i gang. Her får du rig lejlighed til at lære den kreative proces at kende i alle dens facetter. Ebbe, flod, lys og mørke. Vi kan skrive fra alle steder og alle steder har sine fortællinger.
Din intention giver opmærksomhed til det, du ønsker dig
Når du formulerer din intention har det indflydelse på, hvad du skænker din opmærksomhed. Når vi er bevidste omkring vores intention, kanaliserer vi energien derhen, hvor vi ønsker den skal være. Vi understøtter vores drømme og ønsker, dem som stammer fra sjælen, og er med til at give manifestationen brændstof over tid.
Du får en introduktion til intentionens kraft og formulerer indledningsvis din intention med at deltage i Fortællersken Intuitiv Skrivning. En intention, du kan finjustere undervejs, som du kommer dybere ind i processen.
Boost din skriveglæde og oplev magien i fortællingens kraft
Fortællersken Intuitiv Skrivning er et skrivecirkelforløb fuld af næring og læring, hvor du lærer at danse i den kreative proces og øve dig på dansen. Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.
Jeg er med som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din fortællerske ordet.
Hvad kræver det at deltage
Hjertets fortællinger kommer ofte op til overfladen, når vi skriver intuitivt. Og fælles for alle, som deltager på Skriveskolen for Fortællersker er, at vi har en intention om at skrive fra sjæl og hjerte.
At skrive og arbejde med fortællinger er en del af kurset. Det lægges der op til og det skal du som udgangspunkt have lyst til.
Ved at skrive intuitivt og arbejde med fortællinger vækker din indre fortællerske. Fortællinger skænker dig historiemedicin og det er en vigtig del af skriverejsen.
Historiemedicin er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.
Fortællersken forløbet vil være givende for dig, hvis du
- har skrivelyst og længsel
- gerne vil lære at skrive intuitivt
- har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
- har mod på at lege og prøve nye skriveveje
- oplever skriveblokering og har brug for at få løsnet op og sat fri
- længes efter at finde din egen fortællerstemme (skrivestemme)
- ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
- gerne vil øve dig på at danse i den kreative cyklus med alle dens facetter
- gerne vil give din indre fortællerske ordet
- ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
- ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
- vil skænke dig selv en ganske særlig gave
Vi skriver i livet
I Fortællersken skriver vi i livet. Det handler ikke om at sætte livet på standby, tværtimod, det handler om at lære at skabe en god skriverytme og rutine, som giver plads til livet i alle dens facetter.
Her opdager du magien i at skrive i livet. Du er ikke længere blokeret, alt kan skrives og foldes ud. Det, der står i vejen, er vejen.
Du lærer kunsten at skabe rum som landingsplads for det, du ønsker dig i livet og på skriverejsen.

Deling er heling – Fortællersken Intuitiv Skrivning er et skrivecirkelforløb
Fortællersken består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. Deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger vi at dele i hinandens nærhed og nærvær. Sårbarheden hører med, den er en af fortællerskens vigtigste ingredienser.
Fortællersken på Facebook
Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter.
Feedback og proces-skrivecoaching
Jeg er med som intuitiv skrivecoach i forløbet og det betyder, at jeg læser dine fortællinger, dine ord om processen og giver dig som deltager tilbagemelding/bevidning på det, du har skrevet og på din udvikling som fortællerske, efterhånden som forløbet skrider frem. Men dér er ingen tekstvurdering, vi skriver i den første kreative fase og min feedback bygger på styrker og på at give dig øget selvtillid som fortællerske og intuitiv skriver.
Jeg holder det fælles rum med næb, kløer og kærlighed i henhold til Julia Camerons regler om Den Hellige Cirkel.
Tilpasset dit liv og livsrytme
Forløbet er glidende, fleksibelt og kan tilpasses dit liv og livsrytme. Der er ikke bestemte dage, du skal kunne skrive og deltage, du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv.
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.
Du lærer dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Fortællersken og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud.
Som deltager på Fortællersken Intuitiv Skrivning får du
- Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 4 opgavesæt og inspiration. Varighed 4 mdr.
- Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og skriveguide i bjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udvikling som Fortællerske og deler af viden, visdom og inspiration. Det gør jeg såvel i de månedlige skrivebrev som i det hemmelige rum på Facebook.
- Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
- Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
- En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
- Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
- Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces.
Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
Vigtigt er det, at vi i processen skaber rum til ro og fordybelse. Der er ingen deadlines og ingen facitliste. Vi skriver i den første kreative fase og åbner døre og vinduer til fortællerskens magiske univers.
FORTÆLLERSKEN Intuitiv Skrivning ✍️💚
Holdstart 1. september 2024
DELTAGERGEBYR
DKK 2800,-
RAVNERABAT ved tilmelding senest den 20. juli
Deltagergebyr
DKK 2550,-
Beløbet er inklusive moms
✍️💚Tilmelding Fortællersken Intuitiv Skrivning
Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2-3 rater, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra. Men du forpligter dig til at betale hele beløbet uanset, om du springer fra hold/kursus før tid.
Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og de kommende rater de efterfølgende måneder efter aftale.
Udenlandsk tilmelding
Ved tilmelding fra eksempelvis Norge modtager du en faktura med de oplysninger, du skal bruge for at lave en udenlandsk bankoverførsel via din netbank.
Klik på billedet herunder for tilmelding.

Forløbet er glidende og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.
Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du i løbet af kort tid bekræftelse og betalingsinformation fra mig.
Fortællersken Intuitiv Skrivning er for kvinder i alle aldre uanset forudgående skriveerfaring.
Hvad siger andre?
Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –
Andre siger – læs hvad andre siger om at være i skriveforløb og på workshop hos mig
Det foregår online, men …
For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 9 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.
Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.

Skriv en kommentar