Ceridwen’s Cauldron, min simregryde, snurrer og noget fint er på vej. I gryden er det intuitive skrivekursus og -forløb, som jeg glæder mig til at lancere og som starter til efteråret.
Det hedder Fortællersken Peregrinas Rejse.
En heltindens rejse gennem ord og fortællinger
Fortællersken Peregrinas Rejse, tager dig et pennedyp dybere. En skriverejse fra efterår og vandets element til vinter, jord og rodenergi. Kom med på en heltindens rejse gennem ord og fortællinger. Skriv dig ind i din længsel, skriv derfra, hvor du er. Start eller genstart din skriveproces og dit liv fra et nyt sted. Fordi det er tid, fordi du er klar ![]()
![]()
Skrivende pilgrimsrejse
Fortællersken Peregrinas Rejse, er en pilgrimsrejse og som du sikkert ved, er en sådan rejse altid spirituel af natur. Den beder dig om at overveje, hvad du kan slippe for at skabe rum til det, der i sandhed er dit og det, der får din sjæl til at synge. Den starter med din længsel og den mærker du nok uden helt at vide hvorfor.
En mindre gruppe af kvinder
Det gode er, at du ikke behøver at vide. Det er nok at mærke længsel og at have lyst til at arbejde med ord og fortællinger på din indre rejse. I Fortællersken Peregrinas rejse, sker det i en mindre gruppe af kvinder. Vi kommer tæt på hinanden og er bevidnere af hinandens proces og fortællinger i de seks måneder, forløbet varer.
Tid til dig og din proces – offline
Gruppen findes online, men forløbet vil skænke dig uvurderlig tid offline, hvor du skriver og hengiver dig til din egen proces. Du er på ingen måde online hele tiden, tværtimod. Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline til din proces og arbejdet med fortællingerne.
Peregrinas Rejse er ingen undtagelse og i øvrigt er det et vinterforløb, hvor vi ærer mørket, vinterenergien og arbejdet i rødderne. Et pennedyb dybere.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler om at skrive. Det handler om at skrive, det ærer vi, det nærer vi. Mit ønske er at skabe rum til ro og fordybelse i de seks måneder forløbet varer. Tid til dig, tid til din sjæl og tid til den proces, der sættes i gang ved skriverejsens begyndelse.
I pagt med årshjulet, i kærlighed til processen
Fortællersken Peregrinas Rejse, er en vinterrejse, som tager dig ind i mørket og ned i rødderne. Vi skriver sammen hele vinteren, men starter rejsen i efteråret og lader det blive en proces, som vi ærer og nærer. Fra vand til jord og rodenergi.
Dig som har skrevet hos mig før
Forløbet er for dig, som har skrevet hos mig før, du som kender intuitiv skrivning og ved, at du ikke kan tænke dig til rejsen. Den folder sig ud, efterhånden som du skriver dig ind og folder ud.
Eller dig som er ny, men
som bare kan mærke, at denne rejse er for dig og så kan du naturligvis lære det så let som ingenting. Næsten. For du har tillid, du har længsel og du er klar. Er du ny? Læs mere om intuitiv skrivning i linket her.
Jeg er med som intuitiv skrivecoach og følger med helt tæt på
Jeg er med hele vejen og følger gruppen lidt tættere end i tidligere forløb. Du kan bruge mig personligt i forløbet også og få dine helt egne skriveafsæt baseret på det, der opstår hos dig og det, du fortæller mig om.
Hvis du gerne vil have besked som en af de første, når invitationen er klar og der er åbnet for tilmelding
Ceridwen’s Cauldron, min simregryde, snurrer og noget fint er på vej. Hvis du er interesseret og føler dig kaldet til dette skrivekursus og forløb, kan du skrive til mig på skrivehuset@gmail.com. Det er helt uforpligtende, men jeg vil så sende dig en personlig mail med invitation og detaljer og du ser invitationen som en af de første.
Pladserne i gruppen gives efter først-til-mølle.
Simregryden snurrer, det dufter godt og snart kan jeg udsende invitationen og detaljer.
Glædelig sommer ✍️☀️🌦️
Kærlig hilsen
Lene
NÅR SKRIVELÆNGSLEN KALDER![]()
![]()