Jeg finder kortet på trinbrættet til bilen. Fleur og jeg skal til Allesteds Cirkel, det er først på formiddagen, vinden er urolig. Det er både varmt og køligt afhængig af, om man opholder sig i sol, skygge eller om man er ude i vinden. Jeg havde næsten glemt dem. Kortene. Tanken om at være til rådighed, når en kvindelig vandrer kommer min vej, sandsynligvis i besiddelse af vandrebogen. Som vandrevært. Som hende, der åbner sin dør og sit hjerte.
Mit humør er ude i vinden. Det daler flere grader og lander i en busk. Brombær, stikkende torne, blodig irritation. Jeg kommer i tanke om min intention og trækker vejret dybt. Jeg vil ikke hænge fast i livets torne. Den får lov til at bare at være, min irritation. Kortet putter jeg i tasken, jeg stikker tungen ud i vinden, griner til mig og Fleur, som allerede har taget plads i bilen. Et kort. En ny kvinde. Senere, tænker jeg og kravler ind på førersædet og sætter James i gang.
Landskabet er grønt og frodigt, høsten er så småt begyndt, men de fleste steder er der stille. Får græsser, køer tygger drøv og en kvinde plukker blomster i en grøftekant. Jeg kører forsigtigt forbi hende, hun ænser mig ikke, hendes cykel med kurv ligger henslængt i det høje græs. Valmuer danser i kanten af kornet, det gyldne hav strækker sig i blide bølger mod himlen. Skygger glider hen over landskabet, levende og i evig forandring.
Snoede sving og snørklede veje. Bakker, kurver og frodighed. Så er vi i Allesteds Cirkel, jeg kører ind på torvet og parkerer. Poppy er ved at vaske borde og stole af, de fleste sidder udenfor om sommeren. Hun ser os ankomme og vinker ivrigt. Jeg nikker, skrår over torvet med Fleur i snor. Og ind i en varm omfavnelse, en duft af citrus rengøringsmiddel og nybagt brød. Døren står åben, cafeens bløde lys flyder ud og blander sig med dagslyset.
”Kaffe?” Hun ser spørgende på mig. ”Jeg har tid til en kop og en snak, inden frokostfolket kommer for at spise sommersuppe og nybagte scones. Har du det godt, Eidheann? Du ser sådan ud.”
Jeg nikker.
”Tak i lige måde. Det er jo spændende tider. Meget sker på det indre plan. Det mærker du vel også?”
”Om jeg gør!” Poppy nikker og går ind i cafeen. Jeg følger efter. Hun lukker døren bag os og vender skiltet.
”Lukket på grund af pause. Kom igen lidt senere, så er caféen nok åben igen.”
”Et ærligt skilt” bemærker jeg, vi tager plads ved det bord, der er tættest på disken.
”Du har noget på hjerte Eidheann, det kan jeg mærke. Du virker glad og alligevel er der en tøvende skygge over din glæde. Noget, du vil fortælle om?”
Poppy serverer cappuccino og to scones, der er rygende varme. Rabarberkompot og små chokoladestykker, som vi selv kan strø på. Hun krænger sit forklæde af, puster håret væk fra ansigtet og ser på mig gennem svedperler.
Jeg nipper forsigtigt til min cappuccino og beundrer de lune scones. Deres duft, afbagning, den perfekte form.
”Jeg har ikke noget at klage over. Tværtimod. Jeg har det som blommen i et æg. Men én ting bekymrer mig lidt. Jeg er ikke så alene, som jeg burde være.”
”Det må du forklare nærmere” siger Poppy og ser granskende på mig. ”Er du ikke i godt selskab?”
”I godt selskab på Eneboerens Spor. Jo, det er jeg! Også i den grad. Brónach er ikke alene blevet min mentor, hun inviterer mig også tit og tæt til måltider, som vi forbereder sammen i hendes have, vi snakker, hygger og bevares, det er fint. Jeg nyder det, jeg nyder sommeren. Og nu er hendes niece Pippa på besøg. Men er det ikke meningen, at man skal være alene på Eneboerens Spor?”
Da spørgsmålet sættes fri, kan jeg mærke dets kraft og tyngde. Og jeg kommer i tanke om kortet i min taske. Kortet som proklamerer at en ny kvinde er på vej. Mit smil stivner.
”Savner du at være mere alene?”
”Måske. Jeg er nødt til at undersøge det. Ikke så snart har jeg accepteret, at jeg går Eneboerens Spor, før mit sociale liv blomstrer.”
Nu ler Poppy hjerteligt og rækker en hånd ud. Jeg tager den i min og ser ind i hendes øjne. Venlighed, spøg og alvor har hver sin farve.
”Dit sociale liv blomstrer, Eidheann, det er da en overdrivelse. Men sig mig, ønsker du fuldkommen ensomhed?”
”Som jeg sagde, jeg er da nødt til at undersøge det. Lige nu har jeg alskens muligheder i forhold til at gå andre steder hen. Væk fra mig selv, væk fra mit center. Når en følelse, der har ubehageligt potentiale, dukker op, kan jeg uden tøven lukke døren bag mig og suse over til Brónach for at få hendes bud på dens betydning. Det er for let. Det forhindrer mig i at opdage, hvad der bor bag følelsen. Hvorfor flugten? Hvad flygter jeg fra?”
”Dybe tanker på en sommerdag” konstaterer Poppy, hun har taget sin hånd til sig og løfter nu koppen med cappuccino. Skummet løber ud over kanten. ”Du har nok brug for begge dele, Eidheann, tror du ikke.”
”Men hvornår har jeg brug for hvad?”
”Jeg tror sørme at stilheden kalder dig hjem.” Poppy nikker og slikker skumrester af underlæben. ”De svar du søger, finder du dybt i dig selv.”
”Som i ensomhed.”
”Som at skabe rum til ro og stilhed. Man kan sagtens være urolig og rastløs på Eneboerens Spor.”
”Virker jeg da urolig?” Jeg kan ikke lade være med at stille spørgsmål, de rasler ud af mig som mønter fra en lomme med hul.
”Du virker som om du savner dig selv. Sådan er det engang i mellem. Så glider vi væk fra livets anker og kommer ud på dybt vand. Det tror jeg, vi skal vove. Men måske har du misbrugt Brónach lidt og ladet hende om besvare de spørgsmål, du selv skal finde svaret på. Jeg kan godt forstå, at hun er god for dig, en vis kvinde i baghaven, men du har altså selv magiske evner, Eidheann. Du er en ligeværdig.”
Jeg nikker og tygger lidt på det, Poppy har sagt. Så putter jeg rabarberkompot på min scone og drysser lidt chokolade på. I munden opstår et fyrværkeri af intense smage og bagværk, der er skabt til perfektion.
”Det smager vidunderligt. Og tak Poppy, du har nok ret. Jeg har glemt at lade mig guide.”
Igen kommer jeg i tanke om kortet i tasken. Denne gang fisker jeg det frem og vender det om med Poppy som vidne.
”Havet” står der på kortet. Hvad i alverden? Det plejer at være en kvinde, en indikation af, hvem der snart kommer på besøg. Nu stirrer jeg på en afbildning af hav med vand af dybe blå og grønne farver. Stranden ligger tilbagetrukket, der er langt til land.
”Det var ligegodt pokkers” udbryder jeg og er oprigtigt forbavset. ”Hvad betyder det mon?”
Jeg rækker kortet til Poppy, hun betragter det og lægger det på bordet mellem os.
”Skal jeg være vært for havet?»
«Havet i dig selv måske. Det smukke dyb.”
GLÆDESVOGTER – læs næste del af fortællingen fra Huset ved Havet i linket her
Lene Frandsen ©️
Fortællingen fra Huset ved havet
30. juli 2024
Photo by Dmytro Lopatin, Dreamtime (c)
Intuitive skrivekurser og forløb efterår/vinter 2024 ✍️💚
Når skrivelængslen kalder
FORTÆLLERSKEN INTUITIV SKRIVNING✍️💚🐺
Der er et intuitivt skrivekursus på hold til dig, som er ny udi intuitiv skrivning og har brug for og lyst til at lære det “fra bunden.” Det er mit klassiske Fortællersken Intuitiv Skrivning, som selvfølgelig kommer igen og som jeg glæder mig til.
Det er altid en glæde at møde nye kvinder og kreative sjæle. Dig, som har skrivelængsel, men måske ikke helt ved hvorfor. Dig, som længes efter at give hjertet ordet, lære at skrive frit og øve dig på at åbne op, så dit indre magiske rum kan blomstre. Du som ønsker at skabe rum til din vise kvinde, hende som ved og sætte din indre fortællerske fri.
Fortællersken Intuitiv Skrivning starter den 1. september 2024 og varer 4 måneder.
Der er ledige pladser på holdet, du er kaldet, du er ventet.
Fortællersken Intuitiv Skrivning – KLIK PÅ LINKET HER – og rejs videre til invitation og detaljer.
FORTÆLLERSKEN PEREGRINAS REJSE ✍️🍃🍂❄️
Til dig, som har skrevet hos mig før og som stadig mærker skrivelængsel (den er en evig ledestjerne) har jeg netop åbnet op for tilmeldinger til mit nye skrivekursus og forløb Fortællersken Peregrinas Rejse. Her skal vi skrive sammen fra efteråret og gennem vinteren. En heltindens rejse, et pennedyp dybere.
Forløbet er primært for kvinder, som har skrevet med mig før og er bekendt med den intuitive skrivnings magi. Kvinder, som har den fornødne disciplin og lyst til fordybelse. Kvinder, der er på samme slags rejse som mig, for det kald, der mærkes nu, er ikke kun dybt personligt men også kollektivt. Vejen går ind i hjertet.
Fortællersken Peregrinas Rejse starter den 15. september og varer i 6 måneder.
Der er ledige pladser på holdet og ravnerabat at hente ved tilmelding senest den 15.8.
Fortællersken Peregrinas Rejse – KLIK PÅ LINKET HER og rejs videre til invitation og detaljer.
Skriv dig til større ro og dybere rødder
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb
Nye deltagere starter 1. august 2024
På skriverejse årshjulet rundt ✍️🌿
Fortællerskens Årshjul tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte.
Fortællerskens Årshjul forbinder dig til årstid og energi. Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Du kan hoppe på forløbet, hvornår det passer dig. Start er den 1. i kommende måned. Du booker enten en skriverejse på 3 eller 6 måneder ELLER 1 års skriverejse årshjulet rundt.
Alene og på egen hånd
Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.
Fortællersken Årshjul – KLIK PÅ LINKET HER og rejs videre til invitation og detaljer.
✍️🌿🍃🍂❄️
Cyklisk skriveforløb til dig, der ønsker at skriverejse alene.
Skrivecoach Lene Frandsen 
Skriv en kommentar