Det er en mørk og stormfuld morgen, siger jeg til Fleur og fniser, da jeg sætter kaffe over og giver hende mad. Mørkeblå skyer driver over himlen i en vældig fart, vinden er voldsom. I horisonten mod øst ses en forkølet sprække af orange lys, som snart vil forsvinde. Regnen pisker mod ruden og lyset tøver. Pludselig banker det på døren, jeg går forundret ud og åbner, det er Brónach med hætten trukket godt ned om ørerne, hun ser våd og forkommen ud.
”Hvad i alverden laver du ude så tidligt i det vejr?” Jeg åbner døren helt, hun træder ind og ryster sig som en våd hund på dørmåtten. Hendes frakke snupper jeg og hænger op i vaskerummet. Jeg låner hende et par gamle joggingbukser, hun tager taknemmeligt imod en varm kop kaffe og siger ja tak til morgenmad. Jeg finder frosne boller i fryseren, tænder ovnen og snart strømmer varmen ud i rummet. Fra ovn og ilden i pejsen. På bordet blafrer stearinlyset, udenfor hyler vinden sin sang, mens de blå skyer marcherer videre på deres himmeltogt.
”Jeg vågnede tidligt og fik en skør ide. Noget skubbede mig ud i mørke og regn. Gå Brónach, der er noget til dig derude. Jeg gik et stykke langs stranden, det var modbydeligt, regnen føltes som hagl mod mit ansigt. De blå skyer kiggede ned på mig og rystede på hovedet. Kvinden er skør.” Brónach griner og drikker af sin kaffe. Snart er bollerne klar. Der er ost, marmelade, blåbær og peberfrugt.
”Så fortrød du?” foreslog jeg.
”Egentlig ikke, men jeg fandt ikke ”det noget.” Jeg var tæt på dit hus, så at der var lys og så var det jo oplagt. Håber ikke, at du har noget imod et uventet morgenbesøg?” Hun fanger en dråbe fra sit hår mellem to fingre og lægger den på håndklædet, som hun har om skuldrene.
”Nej selvfølgelig ikke, det er da bare hyggeligt.” Bollerne er klar, jeg serverer dem med koldt smør og de lækkerier, jeg har fundet frem.
”Hvad laver du så her i de første dage af januar?” spørger Brónach og smører sig en bolle med ost og peberfrugt. Hun tager en stor bid og ser tilfreds ud.
”Så lidt som muligt” indrømmer jeg. ”Jeg har altid vidst, at energien er langsom og kalder på ro og restitution nu, men jeg har aldrig helt kunne ære det. Der var altid noget at gøre, noget at nå. Og så kan det hellige ingenting jo være ret frygtindgydende, inden man lærer det at kende.”
”Det hellige ingenting”. Brónach nikker. ”Ja, det er svært for de fleste. Heldigvis har jeg også lært det. Alle forsøg på at få noget til at ske er forgæves nu. Simregryden står på lavt blus og man kan varme sig ved ilden. Lade duften forføre og drømme danse. Det glæder mig, at du også har fundet dig til rette i energien.”
”Jeg drømte om laksen i nat” fortæller jeg, mens jeg smører en bolle. ”Det var sidst på foråret og alting blomstrede. Jeg gik langs en bred flod og her dukkede han op. Bradan. Han sagde, at jeg skulle ære energien nu og at det, han viste mig, var et magisk drømmesyn. Et løfte. Han fortalte mig, at han var det ældste dyr af dem alle og at han var kommet for at skænke mig visdom og inspiration. Det var en smuk drøm fuld af ro og harmoni.”
”Så han forsikrede dig om, at alt er præcist som det skal være?”
”Ja og det på en fantastisk måde. Jeg følte mig så rolig, da jeg vågnede og smilede ved tanken om drømmen og Bradan i floden. Han bad mig også om at være åben og nysgerrig i stedet for at mase på med vilje. Klog fisk.”
Brónach nikker og drikker mere kaffe.
”Men sig mig, skete der slet ingenting, da du begav dig ud i møgvejret?”
”Måske var det meningen, at jeg skulle besøge dig? Tak for sidst i øvrigt. Det var en skøn aften og dejligt at møde Elva igen og hendes kommende mand. Eamon lader til at være en gave fra himlen.”
”Han virker rar” nikker jeg. ”Tænk at de skal giftes.” Så fortæller jeg Brónach om Fern, Eamons lillesøster, som også skriver og som Elva ville introducere for mig. Tanken om snart at have to unge elever får det til at krible i min mave, et par sommerfugle letter blidt.
”Det er da perfekt” bekræfter Brónach. ”Men hvor bor Fern egentlig henne? Kan hun nemt komme til og fra?”
”Jeg aner det ikke, jeg har ikke hørt fra Elva endnu. Og Eilidh er startet i skolen igen efter juleferien, vi har ikke lavet en ny aftale. Måske kigger hun forbi i weekenden?
”Det er en ære at have unge elever.”
”Jeg havde nu altid forestillet mig, at jeg skulle undervise lidt ældre kvinder” svarer jeg og bider mig i underlæben. Den er vintertør og trænger til fugt.
”Hvorfor ikke både og? Tag imod dem, som kommer. Præcis som du gjorde som vandrevært, nu er du blot vært for skrivende kvinder i alle aldre. Lad det være op til det guddommelige at afgøre, hvem der har brug for dig. Hvis du forholder dig åben og nysgerrig, som Bradan inviterede dig til, vil alt godt ske.”
”Det var også hans budskab, så der må være noget om det” griner jeg og føler mig godt tilpas. Det er en gave at slippe kontrollen. I stedet for krampagtigt at holde fast i tøjlerne, lader man hesten bestemme vejen. Man sætter sig i sadlen med afslappethed. Det betyder ikke, at man lader stå til, man bliver en del af rytmen. Rytmen, som lige nu er langsom og kalder på dvælende veltilpashed. Over ilden simrer gryden. Man dufter, smager og tilsætter måske en ingrediens eller to, men ellers lader man retten passe sig selv. Indtil det er tid. Og den tid kommer.
Vi bliver siddende i køkkenet en times tid. Dagen er stået op, de blå skyer er som gæs i karavaner over himlen. Livets træ står i den orange sprække og en ravn hilser på. Alt er godt.
Lene Frandsen ©️❄️
Fortællingen fra Huset ved Havet – Del 2
7. januar 2025
Stemmen
Skriveriet er så utrolig meget mere end et forfatterskab. Det er et værktøj, der kan bruges til at hele og udvikle os. Vi bygger så mange lag af os selv op i livets løb, at vi glemmer, hvad der findes allerlængst inde. Her giver vi den, vi er længst inde, en stemme og lader den lede os.” – Caroline Säfstrand –
Har du fundet ind til din stemme? Den stemme, der tilhører din længsel og kommer fra et sted dybt indeni? Den stemme, der kan være svær at høre i hverdagens larm og støj og midt i den ydre verdens krav om, hvordan vi skal leve vores liv.
Hvad siger stemmen? Hvad handler længslen om? Og er det muligt, at du ved at skrive intuitivt og bevæge dig væk fra hovedet og ind i hjertet, kan åbne op for stemmens visdom og det, der er til dig? Gennem de mange lag af modstand og tillærte mønstre. Gennem frygt og det, der står i vejen.
Spørger du mig, svarer jeg ja, for jeg har selv gjort det og set det ske utallige gange. I mit virke som intuitiv skrivecoach og rejseleder i Det Magiske Univers har jeg set kvinder blomstre ved at skrive og intuitivt bevæge sig ind i en sfære af skaberkraft. Det sker næsten helt af sig selv. Du skal bare holde pennen og skabe et godgørende rum omkring dine skriverier. Det er også en del af det at være fortællerske eller forfatter, om du vil. Du skaber rum, du møder op, du ved, at disciplin er en god og nødvendig ting, for it takes discipline to a free spirit.



Skriv med mig i 2025
På skriverejse i Det Magiske Univers
Fortællersken Det Magiske Univers er mit nye intuitive skrivekursus for både nye og gamle deltagere. Kursusstart er den 10. januar. Der er 4 ledige pladser på holdet.
I Fortællersken Det Magiske Univers skriver og arbejder vi med fortællinger. Vi skaber grobund for de fortællinger, som skaber åbninger og skænker os historiemedicin. De fortællinger, som har en lindrende virkning på os og som bringer os budskaber, svar og ledetråde. Fortællinger, som hjælper til healing og som støtter os på den indre rejse.
Det Magiske Univers, leg og lethed
Det Magiske Univers findes bag tanker om ”hvad og hvordan.” Her er alt tilladt og vi gør brug af en særlig ingrediens. Leg. Ofte er legen vejen og når vi åbner os for det legende element, kan alt godt ske.
Skriveafsæt og øvelser sætter dig på skrivevej og eftersom vi skriver intuitivt, behøver du slet ikke at udtænke noget på forhånd. Du øver dig på at gøre dig åben og modtagelig, så du kan tage imod det, der folder sig ud, når du skriver. Det kommer med øvelsen og i forløbet får du rig mulighed for at øve dig.
Det kan sagtens være, at du opdager, at dine fortællinger hænger sammen og skaber grobund for ideen til en bog. Det er sket for deltagere på mine kurser før, men det er ikke målet. Målet er at folde skrivelængslen ud og åbne op for den healende kraft, som intuitiv skrivning har. Du booster din skriveglæde og din iboende kreativitet.
Er du ny, får du naturligvis en introduktion til intuitiv skrivning! Der er 4 ledige pladser på holdet, er den ene din? Det er aldrig for sent at vække sin indre fortællerske og sætte sin skrivelængsel fri.
Du behøver ikke at have særlig skriveerfaring, følg blot din længsel. Kurser er for kvinder i alle aldre uanset forudgående erfaring.
FORTÆLLERSKEN DET MAGISKE UNIVERS – KLIK FOR INVITATION OG TILMELDINGSLINK
INTUITIV SKRIVNING FOR SJÆL OG HJERTE
På Skriveskolen for Fortællersker tilbyder jeg online skrivekurser og skriveworkshops i intuitiv skrivning. Du lærer at skrive frit, flydende og at høste historiemedicin gennem dine fortællinger.
Du får inspiration, værktøjer og tillid til processen. Du blomster som fortællerske.
Skriv med mig i 2025 og sæt din indre fortællerske fri.

FORTÆLLERSKEN DET MAGISKE UNIVERS
Starter den 10. januar 2025 – skriv på hold eller alene
Der er 4 ledige pladser på holdet!
Klik for invitation, detaljer og tilmelding

FORTÆLLERSKEN SKRIV SELV KURSER
Vælg mellem – og vælg selv dit starttidspunkt
Fortællersken Intuitiv Skrivning
Fortællersken Eventyret
Fortællersken Den Indre Rejse
Klik for invitation, detaljer og tilmelding

FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL
Skriv i pagt med årshjulet, skriv dig til dybere rødder
Nye deltagere starter den 1. februar 2025
men ved tilmelding nu, kan du sagtens nå at få januar med. Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.
I 2025 er der jubilæumsrabat på deltagergebyret uanset om du vælger 3 eller 6 måneder eller booker 1 års skriverejse hele årshjulet rundt 🌟
Klik for invitation, detaljer og tilmelding
For kvinder med skrivelyst og længsel
Lene Frandsen (c)
Skriveskolen for Fortællersker
NÅR SKRIVELÆNGSLEN KALDER

Skriv en kommentar