”Jeg kan ikke forklare det”, siger hun med et grådkvalt smil. ”Forklaringen er klar før tid og således er det ingen sandhedsoplyser, det er et forkølet måske. Et forhastet forsøg på at forstå mentalt og dermed en nedsmeltning af alt det, der simrer og det, der ikke er formgivet endnu. Alt jeg kan gøre, er at hengive mig til processen og at lade det, der simrer, det der spirer og det, der endnu rumsterer i forårsmulden, komme til udtryk via poesi. En fortælling med pen dyppet der, hvor jeg befinder mig nu. Ikke for at forklare eller forstå, men for at lade det ske gennem mig. Det er kreativ hengivelse af guddommelig art. Det er balsam for sjælen.”
Aislinn nikker, hendes blik er blødt og hun har fuldt fokus på kvinden, der sidder på træstubben foran hende. Kvinden er svøbt i et stort sjal over sin forårsjakke. Jeg står i udkanten af den hellige cirkel og venter på, at Aislinn skal blive klar til mig. Som altid holder vi vores små møder i naturen og i dag er ingen undtagelse, selvom vejret er gråt og vinden lidt kold. April er lunefuld, er der nogen som siger, men april er egentlig bare sig selv.
”Kreativ hengivelse af guddommelig art” gentager Aislinn og smiler til kvinden på træstubben. ”Du har jo slet ikke brug for mig. Du ved allerede, hvad du har brug for og selvom verden kræver svar og mentale anskuelser, endda analyse, så hviler du i din egen kerne og ved, at du har brug for hellig tid. Et hvert forsøg på hastværk er et skridt den forkerte vej. Din sjæl har brug at være og ære processen.”
Kvinden nikker og lyser op i et smil.
”Præcis. Og jeg er glad for, at du vil være mit vidne, Aislinn, som du har været det før. Det bliver en sommer for sjælen.”
Så ser jeg Aislinn række kvinden noget, min nysgerrighed vokser og jeg træder et skridt nærmere for at se, hvad det er. Forsigtigt, ikke gøre særligt væsen af mig. Stille, jeg er blot et vidne som ser. Et brev med frimærke og et navn formet i håndskrift. Et snirklet A præget i forseglingen af rød voks.
”Hvad er dog det?” spørger kvinden og ser forundret på kuverten i sin hånd. ”Et gammeldags brev med håndskrift og segl.”
”En invitation” svarer Aislinn. ”Du skal være velkommen på Pensionatet for Skrivende Sjæle, hvor jeg har den ære at undervise og guide lidt fra maj til juni. Senere vil du møde min kollegaer og elskede veninder Fianna og Dearbhla, alt i mens du skriver og ærer din proces og forvandling. Det er et sted, hvor der er plads og rum til at være Between Stories og jeg tror, at det vil være noget for dig. Du tager imod de fortællinger, som kommer og nærer dig selv dybt indefra.”
”Pensionatet for Skrivende Sjæle?” gentager kvinden, som viser sig at hedde Ane. ”Det lyder dejligt, det kildrer i min sjæl. En kølig hvisken som vinden i april. Jeg har sådan brug for at ære det, der sker i mig og det, som sandsynligvis er en transformation. Ikke at jeg har nogen anelse om, hvem der kommer frem og hvad der spirer i min livmoder og mit hjerte, men jeg kan mærke, at hun er god for mig. Noget ærligt, kærligt, kraftfuldt og kunstnerisk måske?”
”Noget som ikke er formgivet endnu” nikker Aislinn og giver Ane et knus. Der er tidspunkter i livet, hvor det er godt ikke at vide. Tag invitationen med dig og kom, hvis det kalder. Der er stadig ledige pladser og et værelse til dig, hvis sjælen hvisker via din skrivelængsel.”
”Det gør den, min sjæl” smiler Ane og putter kuverten i sin store jakkelomme. ”Nu går jeg hjem og brygger te og så vil jeg læse det, du har skrevet. Ja, for jeg går ud fra, at invitationen er fra dig?”
Aislinn ler kort og trækker på skuldrene.
”Tja måske, det ved man aldrig. Men jeg fornemmer, at vi snart ses igen.”
Nu løfter hun blikket og ser mig stå udenfor cirklen.
”Eidheann, du er kommet! Dejligt, jeg er klar til at gå simretur med dig nu.”
STORY KEEPERS 🖋️💚Lene Frandsen©️
Pensionatet for Skrivende Sjæle
Intuitiv Sommerskriveskole 2025 (offline)
For kvinder med skrivelyst og længsel
Image by Norastocker, Dreamstime (c)



En sommer for sjælen 🌸
Min intention med Story Keepers, Pensionatet for Skrivende Sjæle sommerskrivekurset er
at vi vender os fra frygt og manipulation, fra krig og ufred og rejser ind i hjertet. Her er kærlighed, medfølelse og kreativ udfoldelse nøgleord. Et ønske om at skabe et indre og fredfyldt rum, hvor du styrkes, glædes og har fokus på det, der gør dig godt i livet. Et sted, hvor vi ærer indre processer og giver plads til at spire og gro. En sommer med plads til inderlige fordybelse eller som Ane kalder det: En sommer for sjælen.
Skrivekurset foregår offline og i et sommerligt og magisk univers, hvor du folder din skrivelængsel ud.
Kan jeg lære at skrive intuitivt på Pensionatet for Skrivende Sjæle?
Naturligvis. Du lærer at skrive intuitivt eller du kan det og øver dig på det, du åbner dig for leg, magi og sommerens energi. Du skaber rum til at nære dig selv, et magisk rum, hvor alt kan ske og hvor dine fortællinger danser. Du skriver din længsel og folder din ærlige, kærlige kvindekraft ud. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.
Uanset, hvad det handler om for dig og hvad dine inderlige fortællinger åbner op for. Uanset, hvad din intention med at deltage handler om. Du skal være hjertelig velkommen.
Er du between stories?
Er du between stories og kan du mærke sjælens kald, selvom du ikke mentalt forstår, hvad det handler om? En usikkerhed, en længsel og noget, der bare har brug for tid og kreativt udtryk? Så er Story Keepers og Pensionatet for Skrivende Sjæle ganske sikkert et sommerskrivekursus for dig.
Det indre og det ydre
Det er for kvinder i alle aldre uanset intuitiv skriveerfaring. Medbring blot din skrivelyst og længsel og husk, at vi skriver i livet, så selvom du i dit ydre liv har fester, aftaler og ferie, så er det ingen hindring for samtidig at skrive dig ind. Du øver dig på både-og og på at skabe et liv i harmoni, hvor det indre og det ydre får lov til blomstre.⬇️
STORY KEEPERS
Pensionatet for Skrivende Sjæle
Et intuitivt sommerskrivekursus for kvinder 🖋️💚🌻
Fra 7. maj til 7. august
For kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring. Følg blot din skrivelyst og længsel.
Som deltager på sommerens intuitive skrivekursus inviteres du via en fortælling ind i Pensionatet for Skrivende Sjæles sfære og du vælger dit værelse. Her skal du bo, være og undervises i 3 måneder, skriveskolen varer.
Alt foregår via intuitiv skrivning og fortællingens kraft. Du får inspiration til at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte.
Skrivekurset består af 3. del, som sendes til dig på e-mail hver den 7. i måneden (maj, juni, juli) ⬇️

3 fiktive gæstelærere med hver deres inspiration, magi og læring
De 3 fiktive gæstelærere på Pensionatet for Skrivende Sjæle, er alle fortællersker og har hvert sit speciale. I hvert skrivebrev inspirerer de dig og står for den undervisning, der via fortællingens kraft fragter dig ind i sfære af skriveglæde, magi, årshjulets lære, poesi og hvad de ellers måtte finde på, de gode gæstelærere.
De tre kvinder er finurlige, magiske og vil på hver sin måde inspirere dig til at tage pennen i hånden og skrive dig ind. De udfordrer og finder på masser af sjove og givende øvelser, der sætter din indre fortællerske fri. De har hvert deres navn, hvert sit element og hvert sit speciale.
Glæd dig til at møde Aislinn, Fianna og Dearbhla på Pensionatet for Skrivende Sjæle.
Som i en fortælling
Alt foldes ud via en fælles fortælling, som åbner hjertet og kalder på sjælen. Det foregår udenfor de sociale medier og som deltager skal du ikke være online.
Du inviteres til skrivende fordybelse og skønne stunder i dit skriverum gennem sommeren og på en måde, som gør dig godt. Og dit skriverum kan sagtens være udenfor og skrive i naturen. Naturen spiller en essentiel rolle i Story Keepers og på sommerens skrivekursus Pensionatet for Skrivende Sjæle 🏡🖋️💚🐦⬛
Der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne deltage. Du kan tage forløbet med på ferie, i sommerhus og ud i naturen. Du er offline, du kan slukke for elektronikken og tage en pause fra de sociale medier.
Din sommer, dit intuitive skrivekursus.

Fælles kraftdyr fra den keltiske Tradition
I skriveforløbet har vi et fælles kraftdyr fra den keltiske tradition. Det er Hind.
I den keltiske tradition er Hind et dyr, som inviterer os ind i et feminint og magisk univers. Hendes nøgleord er finhed, ynde, nåde og femininitet. Hendes invitation er et kald fra “The Otherworld” og kalder os ind i et magisk univers, hvor vi kan gå på opdagelse og opleve nye spirituelle dimensioner af livet.
Hind er en shapeshifter og kan tage mange former og skikkelser og det vil hun også invitere dig til at gøre, når du via din pen færdes i Det Magiske Univers. Hun kalder på leg, lethed og fra et sted, hvor hjertet synger. Dybt i skoven og ind i din sjæl. Hendes element er jord.

Breve fra hjertet
Som deltager har du valgt et værelse (det får du lejlighed til i 1. del, som udsendes den 7. maj) og selvom du ikke kan se de andre kvinder (deltagere), som også bor på Pensionatet for Skrivende Sjæle, kan du mærke og fornemme dem.
Og I kan skrive breve til hinanden! Som penneveninder gjorde det i gamle dage. Jeg samler brevene, som udsendes til alle i en smuk PDF bog flere gange under forløbet.
Frivilligt, men en kærlig invitation 💌
At skrive breve er naturligvis frivilligt. Du behøver ikke gøre det. Måske har du bare brug for at hellige dig dit eget indre rum og din skriveproces gennem sommeren. Det er helt fint og præcis som det skal være. Men har du lyst og mod på det, vil jeg kærligt invitere til de små breve, som samtidig fortæller om din skriveproces og hvor du er i livet.
Der er ingen tekstvurdering, ingen dom og som altid holder jeg et kærligt og kreativt rum i henhold til Reglerne for Den Hellige Cirkel. Hvad, hvordan og hvorledes kommer jeg ind på i velkomstbrevet.



Med kærlig hilsen 💌
For at nyde godt af ro og undgå frygtelige forstyrrelser, tager jeg denne gang forløbet væk fra de sociale medier og tilbyder et forløb, hvor du helliger dig det indre og gør din sommer til noget særligt.
Fantasi er en vidunderlig skaberkraft 🪄
Min intention er at skænke dig et sommerskrivekursus, som styrker dig som den kvinde, du er. Et sted, hvor du folder din skrivelængsel ud, forankrer dig i årshjulet og som gæst på Pensionatet modtager inspirende undervisning, der kildrer din skrivelyst og får din fantasi til at blomstre.
Vidste du, at fantasi er en vidunderlig skaberkraft? Kreativ og healende energi kommer fra samme sted. Det kommer jeg nærmere ind på i sommerens intuitive skriveskole, hvor der vil være fokus på:
🌿Indre fordybelse
🌿Natur
🌿Det feminine
🌿Historiemedicin
🌿Intuitiv Skrivning med intention
🌿Kreativ healing
🌿Poesi
🌿Magi
🌿Sommerens energiarbejde og feminin skaberkraft
🌿Jordforbindelse (grounding) og forbindelse til Kilden
🌿Skriveglæde
🌿Leg, latter og hjertets fortællinger
Sluk for elektronikken
tag en pause fra de sociale medier, måske, og gå ud i sommeren, mens du rejser ind i et magiske univers af ord, fortællinger og historiemagi.
Hvornår får jeg skrivemateriale og inspiration tilsendt?
Det inspirerende skrivemateriale og inspiration sendes til dig på e-mail hver måned i de 3 måneder, sommerskriveskolen varer. Du kan downloade, logge off og gå ud i sommeren, samtidig med at du rejser ind. Ind i et magisk univers af ord og fortællinger, historiemedicin og magi.
Du får inspiration til at skabe balance mellem det indre og det ydre og hvis du er introvert (som mig) og har brug for at nære dig selv og lade op i eget selskab, vil forløbet gøre dig ekstra godt.
I en skrivebog, der kalder på sjæleord og magiske skriverier
Jeg vil invitere til, at du skriver i hånden og i en skrivebog, som taler til dig. En bog, du kan tage med dig i tasken. Der er en særlig sjæleforbindelse, når vi skriver i hånden og giver os tid. Alternativt, hvis du også har brug for og lyst til at skrive elektronisk, så prøv en kombination, leg med det og skab dig selv en vej og måde, som gør dig godt.
Intuitiv skrivecoach og fortællerske i Story Keepers
Jeg er med som intuitiv skrivecoach og underviser og jeg er i høj grad med som fortællerske. Jeg bygger forløbet op som en fortælling med inspiration til skrivelyst og glæde.
Måske kender du mit univers fra mine egne fortællinger, som jeg ofte deler her på bloggen? Det er med den tone og i den sfære, at forløbet opstår og skænkes dig.
Du inviteres med ind i en fortælling fuld af magi, poesi og finurligheder. Herfra skriver du din egen fortælling og lader din pen vandre frit.
Hjælp, værktøjer og intuitiv vejledning til din skriveproces
Du kan skrive til mig på e-mail og få et personligt og vedrørende svar. Det kan handle om alt i din proces, måske har du brug for et værktøj eller en ide, en måde at få hul på? Måske har brug for et par healende ord? Jeg vil elske at hjælpe dig på skrivevej og væk fra stagnation, skriveblokering og fastlåshed.
Via et skønt, kraftfuldt og hyggeligt fortællerske-univers skaber jeg et rum, der åbner op for Pensionatet for Skrivende Sjæle og hvor du bor og skriver i de 3 måneder, forløbet varer.
Og det er alt sammen noget vi leger 🖋️🪁
Ja!, du inviteres til at lege, skrive og leve dig ind i et univers, der foregår på et gammelt pensionat midt i naturen et sted, som kun du ved og som vil folde sig ud for dig, mens du skriver intuitivt fra afsæt og øvelser.
Du kan sige, at det er bare noget, vi leger, men skriver du med, vil du opleve hvor magisk din pen egentlig er.
Story Keepers, Pensionatet for skrivende sjæle
vil være givende for dig hvis
🪶har skrivelyst og længsel
🪶har lyst til at gå på opdagelse i den intuitive skrivnings magi
🪶vil skrive din egen historie intuitivt og fra et nyt sted
🪶elsker at læse, har hang til poesi og magiske fortællinger
🪶har brug for indre styrke og håb i urolige tider
🪶længes efter at dyppe din pen i sjæl og hjerte
🪶vil bruge egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
🪶er et sted i livet, hvor du har brug for en ny start, dybere, ærligere og fra hjertet
🪶gerne vil et pennedyp dybere og få fat i nye transformerende fortællinger
🪶har en intention om større magisk nærvær
🪶ønsker at forankre dig i sommerens energi og årshjulets kraft
🪶har brug for (igen) at invitere fortællingens kraft og magi ind i dit liv
🪶ønsker at skærpe din intuition og lytte dybere til din sjæl og din indre stemme
🪶er “between stories” på en tærskel i livet, i et mellemrum
🪶ønsker at åbne dig for guidning, vejledning og magi fra et kærligt sted i dig selv
🪶har en intuitiv fornemmelse af, at du bare skal være med fordi …
Story Keepers, Pensionatet for skrivende sjæle
skænker dig
🌿Månedligt skrivemateriale med skriveafsæt og inspiration i en smuk og inspirerende PDF-fil
🌿 Hver del udsendes til dig den 7. i hver måned i de 3 måneder (maj, juni, juli) – 3. dele
🌿Inspiration til at bruge din fantasi og skaberkraft gennem intuitiv skrivning
🌿Øvelse i intuitiv skrivning med intention (fra hjertet)
🌿 Læring om årshjulet, sommerens energi og fortællingens krafts healende energi
🌿En invitation til at træde ind i Hinds (kraftdyr) magiske univers af feminin kraft
🌿Et orakelkort, som jeg trækker til dig personligt og som inspiration (Goddess Power Oracle)
🌿 Et kærligt og kreativt univers af styrkende fortællinger og historiemedicin
🌿Rum og ro til indre fordybelse midt i sommeren, den udadvendte tid
🌿Personlig feedback fra mig på e-mail, hvis du har brug for det og når du trænger til det
🌿Bogstaveligt energiarbejde (sommer) ved hjælp af fortællingens kraft
🌿Mulighed for at skrivearbejde med forskellig symbolik og mytologi (keltisk)
🌿Deltagelse i Story Keepers, som holder om hjertets fortællinger
🌿Skriveglæde, skriveboost og nyt håb i urolige tider
🌿Rum til ro, leg, magi og et sted at åbne op for din indre pige, dit magiske barn
🌿Inspiration til at skrive flydende, frit og legende let
Pluk af det, der kalder på dig, skab dit eget skriveforløb
Du skaber selv dit skriveforløb, så pluk af det, du kan bruge og lad resten fare. Der er ingen facitliste og ikke noget rigtigt eller forkert. Lyt til det, der pulserer i dig og øv dig på at følge din intuition. Øvelse og leg gør underværker og skaber magi over tid.
Indledningsvis får du
🌻en introduktion til intuitiv skrivning
🌻vejledning til, hvordan du lader din intention opstå fra hjertet
🌻øvelser til opvarmning og grounding
🌻invitation til at skrue ned for analysen og åbne dig for fortællingens kraft
Og meget mere ✍️🌿💚
for på en intuitiv skriverejse som Story Keepers, Pensionatet for Skrivende Sjæle, er vi åben for overraskelser, magi og alt det, vi ikke kan tænke os til. Først bagefter ser vi, hvad vi fik med os og hvordan vores intention skabte grobund for den skriverejse, der foldede sig ud.
Jeg arbejder intuitivt med skriveforløbet og lade opstå undervejs og i processen.
Jeg har allieret mig med Kilden, min personlige gudinde og mit eget magiske barn (min indre pige). Som fortællerske og underviser er det mig en udsøgt glæde og ære at skænke af det, som gør mig godt og som booster mit kraft som kvinde, håbet, glæden ved at skrive og være kreativ.
Husk at din skrivelængsel er både kreativ og spirituel.
Deltagergebyr 👛
Ravnerabat ved tilmelding senest den 18. april 🐦⬛🖋️
Pris DKK 1400,-
Beløbet er inklusive moms
Deltagergebyr ved tilmelding efter den 18. april 🖋️
Pris DKK 1700,-
Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2-3 rater, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra og gælder også ved ravnerabat, men selvfølgelig forpligter du dig til at betale hele beløbet som aftalt.
Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og de kommende rater de efterfølgende måneder efter aftale.
Ønsker du ratebetaling, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding ❣️Første rate betales ved tilmelding efter du har modtaget bekræftelse og faktura fra mig.
Du kan betale via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel. Du modtager en faktura til dit regnskab med de nødvendige oplysninger.
Kursusstart og varighed
Story Keepers, Pensionatet for Skrivende Sjæle, skrivekurset starter den 7. maj 2025 og varer i 3 måneder. Kurset slutter den 7. august samme dag, som de lyse nætter ender.
Der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv den tid og det rum, hvor du skriver, så det passer ind i din rytme. Din sommer, dit intuitive skrivekursus.
Kurset er for kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring. Medbring blot din skrivelyst og længsel.
Hjertelig velkommen til Story Keepers og Pensionatet for Skrivende Sjæle.
Flyt ind, skriv og lad dig fortrylle.
Tilmelding 🖋️💚
Du tilmelder dig her eller ved at klikke på billedet herunder ⬇️🏡

Story Keepers, et univers for kvinder, som skriver sin sjæl
og holder om stærke, styrkende, sårbare kvindelige fortællinger. Vi er med det hele, alt er velkommen her.
Story Keepers er en del af mit nye univers. Story Keepers er (i hvert fald i begyndelsen) et usynligt fællesskab for skrivende kvinder, der har en fælles intention: At skrive intuitive fortællinger fra sjæl og hjerte, at booste det feminine, modtagelige, kraftfulde, poesien, musikken, de gode ord og alt, der gør os godt. Indefra og ud, så det breder sig som ringe i vandet og ud i verden.
Fordybelse uden frygtelige forstyrrelser
Det er muligt, at Story Keepers over tid får et virtuelt fælles sted at mødes, men det nok bliver ikke på Facebook. Jeg har selv et inderligt behov for at skabe mere ro og tid til fordybelse, til natur og til det, det handler om. Hjertets fortællinger. Uden forstyrrelser, reklamer og den evige frygt, der fjerner os fra os selv, fra Kilden og kernen.
Over tid vil der også komme fysiske skriveworkshops og skrivestuer i Story Keepers regi.
Dybere rødder, grounding og Det Magiske Univers
En fælles intention er et ønske om større ro og dybere rødder. At være rodfæstet i Moder Jord og være med til at skrive hendes fortællinger er en del af Story Keepers mission. At være forbundet til Det Magiske Univers og lade fantasien, vores skaberkraft, blomstre, er også en del af missionen, mit håb og min intention som intuitiv skrivecoach, fortællerske og underviser.
Naturen 🍃🌿🍂🌷🥀🌲
Naturen spiller en essentiel rolle i alle Story Keepers forløb og du vil altid få skriveafsæt og invitationer til at komme ud og tage naturen med på råd. Lytte og skrive det, du hører.
“Jeg er så taknemmelig over hvordan fortællingerne altid viser mig vej.
Det er mirakuløst, enestående.
Af alle de mennesker jeg har mødt på min vej, som har hjulpet mig,
så har vejen til fortællingernes medicin været den vigtigste.
Tak, Lene.”
– Anne Merete Rask, som har deltaget på flere af mine skrivekurser og forløb –
Hvad siger andre om at være i skriveforløb eller på workshop hos mig? Klik og læs anmeldelser.

Det vi har brug for
Den intuitive skrivning har det med at føre os derhen, hvor vi har brug for at komme. Steder, vi kan have glæde af at besøge, budskaber, vi trænger til at høre og forhindringer, vi brug for at forcere. Men det sker altid uden bebrejdelser og dom.
Det, der sker, når vi skriver intuitivt og har en intention om at skrive fra sjæl og hjerte, er, at vi finder ind til den skaberkraft, vi alle er i besiddelse af og for kvinder er det ofte en jordisk kraft, som allierer sig med elementerne. Jord, luft, ild og vand. Alle har de særlig betydning og symbolik, her er kræfter i spil, som er naturlige for os og som vi kan lære meget af. De vækker os, de kalder på hjertet og styrker vores sjæl.
Hjertelig velkommen til Story Keepers og sommerens intuitive skrivekursus for kvinder, Pensionatet for Skrivende Sjæle. Flyt ind, skriv og lad dig fortrylle.
Kærlig hilsen
Lene Frandsen (c)
Fortællerske og Intuitiv Skrivecoach
Skriveskolen for Fortællersker 🖋️🐦⬛💚
NÅR SKRIVEKLÆNGSLEN KALDER

Klik på billedet ovenfor og tilmeld dig Story Keepers, Pensionatet for Skrivende Sjæle
Intuitivt Sommerskrivekursus for Kvinder 🖋️🐦⬛🌻💚
What do you hear?
The loudness of fear?
Or the whisper of love?
A call from above?
Deep in the soil,
beneath the turmoil?
The sound of your soul
calling you home
Come home
Lene Frandsen (c) – Fra Aftale med Ceridwen, Huset ved Havet
