Guddommelig omdirigering

Måske kender du det fra dig selv? Du vil så gerne have noget til at ske på en bestemt måde. Faktisk kan du slet ikke forestille dig det anderledes. Men det sker ikke rigtigt eller også opstår der hele tiden forviklinger, forsinkelser og intet bliver, som du havde håbet. Alligevel hænger du i. Du vil så gerne, din vilje er stor. Du tror på det og dig selv, men håber begynder at falme. For noget er galt, noget er ikke helt, som det skal være.

Hvad handler det om? Først nu er det gået op for mig. Det er en guddommelig omdirigering. Nogle gange lukkes veje, de ender blindt. Der er ikke mere at hente eller gøre på den sti. Måske er den blevet for befærdet, måske er der for meget larm? I hvert fald trives man ikke længere og alle forsøg på at ændre på det, ender i fiasko.

Min ven, hvisker stemmen, du skal en anden vej.

Den forkerte ild kan ikke brænde, hvis du har en intention om at følge dit hjerte. Og hjertekursen ændrer sig undervejs. Ikke alene forandres du i processen, men omstændighederne bliver også anderledes. Intet er som det var eller som det vil blive. Pludselig står du igen ved en skillevej. Du må vælge og du kan ikke gå tilbage eller genskabe det, der var. Det føles som fiasko, det kan virke som et nederlag, men sandheden danser i disen på tidlige morgener i marts.

Det er guddommelig omdirigering. Det er en kærlighedserklæring til din sjæl. Måske har du bedt bønner, måske faldt du på knæ ved fuldmånetid? Bad et træ om hjælp? Åbnede op for en fortælling, der kunne lyse som et fyrtårn og åbne en ny vej? Nu daler svaret ned fra himlen, nu spirer det i forårsjord. Det er klar, når du er klar. Nu overgiver du dig, nu lytter du og ved.

Dit ego protesterer. Det her er slet ikke, som du håbede på. Alt det, du satsede, alle dine kampe, dit håb og den vilje, der gjorde dig stærk. Et skrig forplanter sig. Det kan simpelthen ikke være rigtigt? Er alt forgæves, er din anstrengelserne spildt?

”Vi elsker dig for meget til at lade dig fortsætte på den vej” siger dine hjælpere og frænder i kor.

And so it is …

I skyggen ved daggry står Each og venter på mig. Each er min hest i Det Magiske Univers. Hun er en frænde, som bringer flow og lys ind i min sfære, hun forbinder mig til frihed og til jorden under mig. Hun er i dyb kontakt med Gudinden, men hun er samtidig forbundet til solen og den friske luft. Sensitiv er hun, vi ligner hinanden, Each og jeg.

Det er forår, siger hun med sit væsen, jeg nikker, det er i orden, at vi venter lidt. Faktisk er det præcis, som det skal være. Erkendelsen skal bundfælde sig, den gør mig glad og får mig til at slippe de stramme tøjler. Each har ikke travlt, men når det er tid, fragter hun mig videre på den vej, der skabes til mig. Den findes ikke på forhånd og sådan er det også hos dig, der læser med. Hvis du bliver omdirigeret, så er det ikke en forbandelse, men en guddommelig indgriben, der vil bringe dig på rette vej.

Lene Frandsen ©️
Vejen til Fortællingernes Medicin
7. marts 2026

Image by Victoria Shibut, Dreamstime (c)

De intuitive fortællinger

De fortællinger, vi skriver intuitivt, giver ikke altid mening. De er ikke altid fulde af budskaber eller svar. Men de er ofte brudstykker af en musik, der ikke er færdigkomponeret endnu. Det paradoksale er, at vi ofte får dybere og mere godgørende historiemedicin, der på ingen måde giver logisk mening eller fylder os med brugbare svar. Vi vil så gerne have løsningen på livets gåde, men som fortællersker er det livets gåde, vi folder ud. Ikke for at forstå det og da slet ikke mentalt. Men for at leve det, skrive det og danse det. Lade det ske gennem os.

Det er her, historiemedicinen kan noget særligt. Den fortæller os i gåder, hvordan livet også er. Ikke for at trøste eller gøre os til ofre, tværtimod, men for at vise os, hvordan vi kan tage pennen i hånden og danse med. Kreativitet og healing kommer fra samme kilde og når vi med vores pen tør bevæge os ud i vildnisset, lege, eksperimentere og lade os forundre, skrive det svære, det skøre og det, vi ikke forstår. Så sker der noget. Så skriver vi os ud af blokeringer og vi glæder vores sjæl.

Senere, når vi har skrevet flere fortællinger og genlæser det, vi skrev, så får vi ofte øje på noget. Noget, vi ikke forstod før, men som vi nu kan se. Nogle fortællinger hænger sammen, de har flettet sig ind i hinanden og pludselig lyser de op som et fyrtårn i natten. Først i retrosperspektiv kan vi se.

Leder du efter et budskab i din fortælling?

Måske leder du efter et budskab i din fortælling? Måske er det stadig dit ego, som er på spil? Skift fokus, lyt med hjertet i stedet for, lad din fortælling kysse dine ører. Læg domme væk og skru ned for analysen. Og lad være med at skrive for at få svar eller få øje på et budskab. Det kan forplumre processen og holde dit flow bag lås og slå. Nej, lad i stedet fortællingen flyde, lad dig gribe og flyd med. Alt vil afsløre sig for dig, når det er tid. Men historiemedicinen får du under alle omstændigheder, den sker mens du skriver og siden læser højt for dig selv.

Noget fint er undervejs

Og hvis du har lyst til flere fortællinger og mere godgørende historiemedicin, magi og kærlighed, så følg med, for jeg er ved at sadle om og skabe noget fint, som kan mærkes, men som endnu ikke er formgivet endnu.

I pagt med årshjulet, i kærlighed til processen og den vej, der valgte mig.

Kærlig hilsen
Lene
Skriveskolen for Fortællersker
Vejen til Fortællingernes Medicin

Det er simpelthen så rørende en fortælling. Hvordan finder du al den inspiration?
Dine fortællinger er som healing, næsten bedre end medicin synes jeg, fordi de rammer længslens begyndelse, som blir medicinen. Du har en evne til at genstarte nervesystemet. Tak for at kunne læse med, igen og igen.

Gry-Gabrielle Overgaard Hansen om fortællingen “Den Forkerte Ild”