Når høsten kommer

Mens jeg skrev mig ind i den kommende høst og høstarbejdet, både det indre og det ydre, steg fuldmånen op på himlen. Det var som om den klatrede op i et af de træer, der står i markskellet og skinnede som en lygte fra dets top. Jeg hilste på hende, fuldmånen og kom uvilkårligt til at tænke på sidste års høstfuldmåne, hvor jeg deltog i et shamanistisk fuldmånearrangement. Høstfuldmånen og lige netop det tidspunkt på året var et vigtigt og skelsættende tidspunkt på min indre rejse. Jeg var ikke så bevidst om det dengang, men i de dage og uger udførte jeg netop det indre høstarbejde, der nu forekommer mig så vigtigt.

”Jeg er tilbage ved tidspunktet for høstfuldmånen sidste år. Det var en smuk sensommeraften, en af den slags, hvor man kan skimte den fine streng af forbindelse til efteråret. En usynlig bro strakte sig i horisonten. Da jeg kørte af sted, hang solen stadig på himlen og landskabet var svøbt i gyldne tråde. En tyk duft af høstet korn og bål lå i luften og blandede sig med den forventning, der strømmede igennem mig.

Vi var i skoven, vi sad på nogle gamle stendysser og lyttede til skovens fortællinger. Vi stod i landet østen for sol og vesten for måne, vi indåndede magien og lod os opfylde. Vi gik hjem gennem tusmørket med månen hængende foran os som en himmellampe. Hun viste os vej. Skoven forvandlede sig og så helt anderledes ud nu, end da vi var gået ud. Træerne blev levende, fik ansigter og stemmer og sølvmusikken lagde et fortryllende skær over det landskab, vi ellers kun kendte i dagslys. Vi så den anden side. Senere var vi på trommerejse for at rådspørge månen. Jeg fløj med ørnen gennem natten, vores vinger var dyppede i sølv og trådene bandt os sammen. Vi fløj tæt på os selv og på månen. Der var helt stille, kun lyden af mit eget åndedrag og vingernes bevægelse lod sig høre. ”

Skriv om det

Senere skrev jeg om det. Jeg skrev mig ind i den visdom, jeg var blevet delagtiggjort i og jeg skrev mig ind i høsten som en slags evaluering af min sommer og det, der var gået forud. Det, jeg nu skulle lægge bag mig, for ingen kan gå videre ind i efteråret med en tung rygsæk fuld af sommer. Det, der var, visner. Det, der blomstrede, er nu i forfald. Men træerne bærer frugt dér i høsten, æbletræerne bugner og det er en velsignet gave at sætte tænderne i et saftigt æble af dem, der først på sommeren var smukke blomster på det æbletræ, jeg sad under. Det beriger mig i den grad bevidst at komme til stede i processen og forankre mig i den naturlige cyklus, som vi alle er en del af.

Høstarbejdet

Høstarbejdet.  Vi forbereder os til efteråret og den kommende vinter, vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. Vi gør os klar, vi lægger bag os og vi skiller os af med det, vi ikke skal have med os videre. Pludselig gik det op for mig, sidste år, hvor vigtigt det er at være nærværende i den proces, vi er en del af. Og i stedet for at begræde sommerens farvel og frygte vinterens kommen, hengiver vi os til de subtile toner af efterårs sang og visdom. Den særlige energi, fugten, de lange skygger og dagene, der langsomt bliver kortere. Mørket vokser og breder sine vinger, indtil det på et tidspunkt når helt ind i vinteren. Men netop fordi vi har været bevidste, nærværende og skrivende til stede på rejsen gennem efteråret kommer vinteren ikke bag på os. Den kommer som en gave, en velsignelse og som det naturligste i verden.

I mørket kan vi hvile, vi regenererer og bliver genfødt ved Vintersolhverv, hvor vi igen påbegynder rejsen mod lyset. Høstarbejdet gør os klar til den hvile. Vi slutter fred, vi gør os klar og vi giver slip.

Sidste år skrev jeg mig på vej gennem høsten og efteråret og brugte bl.a. fuldmånearrangementet til at hjælpe mig på vej. Og så gjorde jeg noget, som jeg siden hen har gjort med stor glæde og indre ro og indsigt til følge. Jeg lavede udesidning.

Udesidning

Udesidning er en oldnordisk tradition med shamanistiske rødder, står der, hvis man googler ordet. Det er en slags natlig udendørs meditation, hvor man bl.a. kan komme i kontakt med det hinsides. Men udesidning behøver ikke at være begrænset til en natlig aktivitet eller med det formål at komme i kontakt med det hinsides. Det er også en måde at kontakte sjælen, stilheden og naturen på.

Og udesidning skal ikke nødvendigvis vare i timevis eller hele natten. 1-2 timer i naturen på et roligt og fredfyldt sted, hvor man har ”naturen for sig selv” kan også gøre underværker. Også på skriverejsen.

Udesidning er for mig en meditation med åbne øjne, hvor jeg blot sidder roligt og alene og bliver en del af det hele. Jeg finder ofte et sted i mig selv, hvor der er dyb ro og hvor jeg kan høre min sjæls stemme. Men jeg sætter mig sjældent ud med en bestemt hensigt, selvom man også sagtens kan gøre det, hvis man altså ønsker sig bestemte svar og går ud med en intention om varselstagning.

Udesidning er en måde at forbinde sig med egen sjæl på, at skabe forbindelse og finde ro. Og både sommer og høst er perfekt til det, selvom man naturligvis kan sidde ude på alle tider af både døgnet og året.

Som regel er jeg rolig, fredfyldt og føler mig genopladet, når jeg har siddet ude. For som Mary Oliver siger det:

Sometimes I need only to stand, where I am, to be blessed.

Jeg glæder mig

Jeg nyder sommeren, men jeg glæder mig samtidig til høsten og det vigtige indre arbejde, der hører høsten til. Det arbejde, der styrker mig og gør mig klar til efteråret og vinter. Og så ser jeg frem til Høstcirklen og til at tage på skriverejse ind i høsten og efterårets særlige energi sammen med de kvinder, som allerede har tilmeldt sig. Baseret på den erfaring, jeg gjorde mig under mit eget høstarbejde sidste efterår og selvfølgelig i tråd med de andre skrivecirkler og ideen bag, har jeg skabt Høstcirklen, et skrivegruppeforløb for kvinder med skrivelyst og – længsel.

Når de lyse nætter ender

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

Høsten er også en fejring

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

The Deep Knowing

Jeg vil invitere til skriveøvelser, som bl.a. handler om at forbinde os til vores intuition og den verden af visdom, der findes i vores egen sjæl. Min egen sjæl hvisker om den dybe vished, der bor i os alle, ”The deep knowing”. En vished som kan styrke og dirigere os i den rigtige retning, i hjertets og sjælens retning. Udfordringen er bare, at denne vished ikke er tilgængelig og forståelig for den sunde fornuft og derfor kan vi være tilbøjelige til at overhøre og endda gå imod vores sjælens dybe vished.

Når vi øver os på at blive bedre til at lytte til vores intuition, den stille stemme og når vi lærer at forbinde os til den flod af visdom og kærlighed, der risler i os alle, får vi automatisk adgang til The Deep Knowing. Vi finder ud af, at vi helt bevidst kan vælge at sætte os ved vores livsflod og lytte til tonerne af den sang, der er vores. Også det vil vi berøre og skrive os ind i, når Høstcirklen stævner ud den 7. august.

Skab forbindelse

I Høstcirklen øver vi os på at skabe forbindelse med den visdom, der bølger i os og som kan navigere os i den retning, som hjertet ønsker. Vi lader intentionens og fortællingens kraft hjælpe os og samtidig forankrer vi os og forbinder os med høsten og efteråret. Vi bliver i nuet, det skabende øjeblik og finder ro i processen. For det er en proces.

Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme. Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne. I Høstcirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem efteråret. Gennem skriveøvelser og afsæt arbejder vi bevidst med den energi, der er til rådighed på denne tid af året og forankrer os i nuet, det skabende øjeblik. De fleste skriveafsæt og øvelser har direkte relation til høsten, efteråret og den energi, der er til rådighed nu. Høstcirklen støtter og inspirerer dig i dit høstarbejde og på den indre rejse.

Indre ro og fordybelse

Forløbet vil også medvirke til større indre ro og fordybelse. Stress og rastløshed dulmes og kroppen falder til ro, når vi skriver os gennem årstiderne med forankring i det tidspunkt, hvor vi befinder os. Brug Høstenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter.

Du kan læse mere om HØSTCIRKLEN her. Flere kvinder har allerede meldt sig, men der er stadig ledige pladser og du skal være så hjertelig velkommen til at være med. Du vil lære at skabe rum, så fortællinger kan lande og støtte dig på din indre rejse.  Du vil åbne op for kreativitet, intuition og den indre visdom og vished, som min sjæl kalder ”The deep knowing”.

Lammas, høstfuldmåne og efterårsjævndøgn

Lammas. Høstfuldmånen. Efterårsjævndøgn. Høstarbejdet og rejsen mod vinteren. De fleste skriveøvelser har en direkte forbindelse til høsten, efteråret og forberedelsen til vinter.

Væk din indre fortællerske og sæt din skrivelængsel fri

Væk din indre fortællerske, kom, skriv og sæt din skrivelængsel fri. Lad det blive en god og givende høst, hvor du bevidst møder op og lader fortællingens kraft virke gennem dig. Du vil få støtte, coaching og kærlighed på din vej og masser af inspiration til din skriveproces og din indre rejse.

For pludselig er den her. Høsten. Efteråret. Og måske vil du, på samme måde som jeg gjorde det sidste år, stå i det åbne vindue ved fuldmånens skær og mærke, at du fryser. Luften er køligere nu, skarpere, men stjernerne funkler på himlen. Forsigtigt vil du lukke vinduet og krybe i seng, give slip på sommeren og sige tak. Du falder i søvn og når du igen vågner, er det efterår.

Nyd resten af sommeren og hvem ved, måske skrives vi ved i Høstcirklen.

Autumn is a second spring when every leaf is a flower.
– Albert Camus –

Kærlig hilsen
Lene