Da natten er forbi

Hun kom ved midnat, da maj blev juni. Med bussen kørte hun igennem hårnålesving og så lyset fange træer og insekter. Han satte hende af ved det grønne stoppested, chaufføren og hun gik resten af vejen under tiltagende måne. Kufferten på hjul trak hun bag sig. Et sted på vejen hilste hun på Willow, som var på vej væk. Eller sådan forestiller jeg mig det i hvert fald. Men jeg ved det ikke.

Der gik et par dage, før jeg så hende i fuld figur. Lidt mærkeligt, men forsøgte hun at undgå os og holde sig for sig selv? Legede hun kispus med os fra skyggen, mens vi undrende fulgte sommerens kald? Oonagh June var ankommet til Pensionatet, men gik stille med dørene. Hun fulgte mig i hælene, hun var lige i nærheden, raslede i bladene på træerne, stod i lysningen blandt bregnerne og smilede underfundigt.

Valmuerne er dukket op, de er hendes blomster og lyserød kløver danser i vinden bagved klitterne.

Fuldmånenatten er forbi, daggry kommer tidligt og jeg vækkes ved lyden af fuglesang gennem det åbne vindue. Lyset breder sig og hvis jeg ikke var så søvnig, ville jeg have stået og gået til havet. Men jeg falder tilbage i døsig søvn, der afbrydes fra tid til anden af lys og fuglesang. Det er søndag og jeg har besluttet mig for at sove længe. Det lykkes ikke og klokken 0630 står jeg op og går i bad.

Ned af trappen på bare fødder, det er allerede varmt. Nederdelen flagrer om benene på mig og jeg skal passe på ikke at falde i den. Døren til køkkenet står på klem og jeg kan dufte den helt herud i hallen. Kaffen. Nogen er kommet mig i forkøbet.

Hun står ved komfuret og steger. Bacon, æg, tomater og champignon. Med opsat hår og iført en kort kimono. Bare fødder, lysebrune ben. Endelig mødes vi. Oonagh June og jeg.

Hun vender sig om og smiler bredt. Den lysebrune hud er som blød nougat, hendes øjne stråler, hun virker frisk og veloplagt. Ingen grund til at gemme sig, tænker jeg og tager hendes fremstrakte hånd.

”Oonagh June” siger hun ”endelig mødes vi.”

Jeg spørger hende ikke, hvorfor hun holdt sig for sig selv de første dage. Vi har alle vores grunde til at gøre, som vi gør. Jeg har lært at acceptere forskelligheder og er begyndt at sætte pris på dem. At vi ikke er ens. Og at jeg kan lære mest ved at åbne mig og lytte. Oonaghs stemme er lys som juni, hendes ansigt rummer visdom og glød. Bedre kan jeg ikke beskrive hende lige nu.

”Full English Breakfast” siger hun med walisisk accent og jeg nikker. Hvorfor ikke? Det er jo søndag og den slags er ikke noget, vi får så tit. Oonagh har også lavet toast, kaffen er stærk og jeg kommer ekstra mælk i. Så sidder vi dér i køkkenet på junis fjerde dag, mens søndagen står op og går omkring på pensionatet. Det pusler, skramler og inden længe står Elva i køkkendøren. Hun hilser hjertelig på Oonagh, som går til komfuret for at lave en ny portion engelsk morgenmad. Maize ser vi ikke noget til denne morgen.

”Hvad har I af planer for dagen?” spørger Oonagh.

”Alt og ingenting” svarer Elva prompte, ”det er jo søndag. En hellig dag. Men har du planer med os, Oonagh?”

Oonagh ryster på hovedet, så knolden på hovedet danser.

”Egentlig ikke, men vejret er så fint. Måske skulle vi lave en picnic på stranden? Jeg har lagt et par flasker rosé på køl. Spise, bade, snakke? Hvis I altså ikke har andet, I skal nå?”

”Picnic lyder skønt” svarer jeg og mener det. ”Men vandet er da alt for koldt til at bade.”

Oonagh ler og ryster på hovedet.

”Slet ikke. Tag badetøj på inderst inde og så ser vi. Jeg skal i hvert fald have en dukkert. Det er sommer nu.”

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet
4. juni 2023

Photo Rudmer Zwerver, Dreamstime (c)

Intuitiv Sommerskriveskole

Om få dage starter min Intuitive Skriveskole for kvinder med skrivelængsel. Jeg har 3 pladser tilbage på holdet, men du kan også tage kurset alene og hellige dig den indre rejse gennem sommeren. Kom med, hvis skoven og skrivelængslen kalder. Hvis du skal være med på holdet, skal jeg have din tilmelding senest ved midnat den 4. juni.

Intuitiv Skrivning: Skoven

Online skrivekursus for kvinder uanset alder og forudgående skriveerfaring.
Fra 5. juni til 31. august 2023

På sommerens skrivekursus skal vi sammen en tur ind i det magiske univers. Temaet er skoven. Du får en introduktion til intuitiv skrivning og en legende tilgang til skrive.

Du må gerne være grøn

Og du behøver ikke at kunne det på forhånd. Du behøver heller ikke en særlig skriftlig erfaring. Du må gerne være helt grøn, for det er skoven også, når vi starter skriverejsen den 5. juni.

Vil du være med i min online gruppe eller skriverejse på egen hånd

Du bestemmer selv, om du har lyst til at være en del af min hemmelige gruppe og mit undervisningsrum på Facebook eller om du har brug for at hellige dig den indre rejst og tage kurset alene.

Forløbet og din skrivning

I forløbet får du skriveafsæt, øvelser og inspiration, som alle har afsæt i skovens univers

  • Du får en introduktion til intuitiv skrivning i et forløb, der foregår i skoven
  • Du møder forskellige træer og deres symbolik
  • Du afprøver forskellige tærskler og veje ind i fortællingen og Det Magiske Univers
  • Du møder en eller flere af skovens væsener
  • Du bliver overrasket over, hvilke fortællinger der bor i skoven og i din pen

Skal jeg have et mål med min skrivning?

Måske tænker du, at du er nødt til at have et mål med din sommerskrivning, hvis du deltager i forløbet?

Nej slet ikke!

Det er nok, at du kan mærke et kald. Det er rigeligt, at du har skrivelyst og længsel.

Hvis du har brug for en slags motivation, så tænk på hvorfor du skriver og hvad dit formål er. Heri ligger din intention. Når vi kender vores formål og/eller vores intention, er det langt nemmere at skrive fra sjæl og hjerte.

Du får selvfølgelig vejledning til, hvordan du kan bedst formulere din intention, så den rummer det, du ønsker dig af din skriverejse.

Skoven og intuitiv skrivning

Skoven er et vidunderligt sted at starte, hvis vi ønsker at skrive intuitivt og finde vej ind i en fortælling. Vi træder over en tærskel og går ind i skoven. Vi behøver ikke at vide, hvad vi vil skrive om. Vi begynder bare at gå. På Fortællerskens Sommerskriveskole bevæger vi os ind i skoven via vores pen.

Skoven er næsten altid repræsenteret i eventyrene. Her er mange farer, men der er også magi og fortryllelse.

I forløbet møder du træerne, skovens væsener og du lærer mere om tærskler, både i naturen og i fortællinger.

Den første kreative fase

Når du går ind i skoven, træder du ud i det ukendte. Sådan er det også i den første kreative fase. Det uventede, spændende og overraskende sker altid, når vi mindst af alt venter det og det sker altid, når vi skriver. Fortællingerne ved bedst selv, de overrasker os med deres list, snedighed og visdom.

Intuitiv skrivning er som en tur ind i et ukendt skovterræn. Det skal vi lege med på min intuitive sommerskriveskole.

Kurset er for dig

  • der har brug for fordybelse og alenetid, selvom om det er sommer.
  • som har skrivelængsel
  • som har lyst til et magiske sommereventyr af ord og fortællinger
  • som gerne vil øve dig på intuitiv skrivning
  • gerne vil skærpe din intuition og evne til at lytte til naturen, krop og sjæl
  • som har brug for at komme ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte
  • som gerne vil bruge ord og fortællinger som guider på den indre rejser
  • som elsker skovens univers
  • som gerne vil være en del af en skrivegruppe ELLER som gerne vil skriverejse alene
  • som er nysgerrig på, hvilke fortællinger, der lander i din pen, når du skriver intuitivt
  • som er i et mellemrum på din livsrejse, som er between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.

Og meget mere. Hvis du er i tvivl om kurset er for dig, så skriv til mig på skrivehuset@gmail.com eller giv mig et kald på telefon 29476483. Læg en besked på min telefonsvarer, så ringer jeg dig op så hurtigt som muligt.

Deltag på holdet og vær med i skrivecirklen (online)

I en hemmelig gruppe på Facebook holder jeg er et skriverum med næb, kløer og kærlighed. Du bliver du en del af en skrivecirkel, hvor vi deler af vores proces og fortællinger. Rummet holder jeg i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.

De andre deltagere er vidner til din skriverejse. Her er hverken ris, ros eller konstruktiv kritik. Vi læser, vi lytter og vi bevidner det, der sker. Uden dom, men med nysgerrig venlighed.

Sammen skriver vi os ind i skoven og får historiemedicin for sjæl og hjerte.

Jeg er med som intuitiv skrivecoach og underviser.

Du kan bruge mig i forløbet, spørge mig til råds eller bede om en ledetråd. Med mig har jeg bl.a. tarotkort fra “The Sacred Forest. Jeg trækker gerne kort til dig undervejs i forløbet, men kun hvis du har lyst og det taler til dig.

Jeg guider gerne dig i processen og peger på veje og stier, som du kan gå. Jeg skænker dig inspiration og er også et kærligt vidne til din skriveproces og din rejse gennem skoven.

Eller skriv alene uden at være en del af den ydre cirkel

Måske har du ikke brug for at være en del af den ydre cirkel, mit hold?

Måske har du behov for at skriverejse alene og hellige dig det indre fuldt og helt?

Hvis det skal være sådan for dig, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.

Skriv udenfor, gå ud i naturen

Du vil selvfølgelig også blive inviteret til at komme fysisk ud i naturen og du vil opleve glæden ved at skrive om sommeren.

Sommerens energiarbejde er ofte undervurderet. Du kan derfor også bruge forløbet som en del af din spirituelle praksis. Lad skovens magiske univers skænke dig fortællinger, der guider og vejleder dig på din indre rejse.

Uanset hvor du er i dit liv nu. Lad skoven transformere.

En intuitiv skriverejse ind i det magiske univers

Forløbet er en intuitiv skriverejse ind i skoven og det magiske univers.

Fra 5. juni til 31. august.

Det betyder dog ikke, at du skal være online hele tiden, tværtimod.

Jeg vil kærligt invitere til, at du også logger off og bruger lidt tid alene og i fordybelse. Måske skriver du udenfor? I haven. Ved havet. Og i skoven naturligvis.

Der er nemlig ikke bestemte dage og tidspunkter, du skal kunne deltage. Forløbet er glidende. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer til din sommer.

Hvis du skriverejser alene

Deltager du på egen hånd, behøver du slet ikke at være online bortset fra, når du modtager materialet (hver måned) og downloader det, så du kan tage det med dig, hvor end din sommer går hen.

Som deltager på Fortællerskens Sommerskriveskole får du

  • Adgang til skrivekurset “Intuitiv Skrivning – Skoven”
  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 3 opgavesæt og inspiration. Varighed 3 mdr (juni, juli, august)
  • Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i bjergene. Du kan konsultere mig undervejs i forløbet og få kyndig hjælp til din skriveproces uanset, om du er med på holdet eller skriverejser alene.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • En introduktion til intuitiv skrivning og det magiske univers i skoven.
  • Læring om bl.a. den kreative proces, lytteskrivning, tomrum og tærskler, frygt, modstand og indre censor
  • Inspiration fra træer, deres symbolik og skovens væsener
  • En direkte oplevelse med intentionens og fortællingens kraft
  • Hjælp til at ophæve skriveblokering og skrive dig fri
  • Inspiration til at skrive intuitivt og sætte din indre fortællerske fri
  • Billet til en eventyrlig sommerskriverejse i skovens univers

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Deltagergebyr

DKK 1500,-

Beløbet er inklusive moms.

Kan jeg betale i rater?
Ja, det kan du. Du kan betale beløbet i 2-3 rater, det koster ikke ekstra, men du forpligter dig i så fald til at betale det fulde beløb indenfor aftale tidsramme. Skriv i kommentarfeltet ved tilmelding, hvis du ønsker dig det.

Hvad hvis jeg vil tage kurset på egen hånd?
Hvis du vil deltage alene og uden at være en del af den ydre gruppe, skriver du blot i kommentarfeltet ved tilmelding.

TILMELD DIG VED AT KLIKKE PÅ BILLEDET HERUNDER

Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse fra mig på e-mail indenfor 48 timer. Du modtager samtidig en faktura og bedes enten overføre beløbet via bankoverførsel eller MobilePay 29476483.

Din plads på holdet er først endeligt booket, når betaling har fundet sted.

“Go out in the woods, go out.
If you don’t go out in the woods nothing will ever happen and your life will never begin.”
– Clarissa Pinkola Estès –

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑