Cailean kalder

Den næste dag går der et lys op for mig. Egentlig er det så indlysende, at jeg ikke forstår det. Det har noget med energien at gøre og om at acceptere, når noget er forbi. Hver dag er en historie. En fortælling om firetyvetimer, jeg fylder med mit liv. Når jeg lægger mig på puden og slukker for min dag, siger jeg farvel til det, der var. Jeg hænger mig ikke det, fortryder intet og slipper uden modstand, når søvnen dukker op.

Kun sådan kan den nye morgen stråle. Kun sådan kan jeg betræde nye stier uden at hænge fast i gamle ting. Jeg er på vej ind i en ny historie, en fortælling om de timer, jeg nu har til rådighed. Hvad ønsker jeg mig? Hvis jeg har en intention om nærvær, må jeg vælge det bevidst. Nærværet. Det kræver en vis langsomhed og et åbent hjerte. Årvågenhed overfor det, jeg møder på min vej. Fuglenes sang kysser mine ører. Dug og dis danser, da jeg iført badekåbe og klipklapper går til havet for at bade.

Oonagh står nøgen på stranden og vinker, da hun ser mig. Inden jeg når frem, er hun sprunget i vandet, i dag svømmer hun langt ud, inden hun vender tilbage. Mit eget morgenbad er mere et godgørende ritual, jeg lader kroppen synke ned i det kølige havvand og mærker bølgerne mod min hud. Det første kuldegys og siden vænner kroppen sig til temperaturen. Jeg svømmer lidt, men nyder allermest at flyde på overfladen med blikket rettet mod himlen. I dag er det skyet og lyset er gråt. En måge passerer efterfulgt af svane med lyd.

Når jeg tager mit morgenbad, indvier jeg den nye dag. Sådan er det blevet. Og jeg er ikke længere i tvivl om, at jeg vil fortsætte med at gå i vandet hver morgen kl. 6, efter at Oonagh har forladt Pensionatet. Det gør mig godt og ruster mig til en dag med nærvær og sensualitet. Alle de skønne detaljer som gør et liv. Men slutningen er lige så vigtig som begyndelsen. Det forstår jeg nu. Det er essentielt, at jeg får afrundet og sagt tak, når søvnen kommer og dagen slipper sit tag. Natten er en tærskel. Et frirum for drømme.

Vi spiser morgenmad på verandaen, selvom det er køligere i dag. Jeg tager et tæppe over mine ben. Kaffen varmer og de duftende kardemommeboller fryder ganen. Intet måltid er ubetydeligt, når Virginia har været i køkkenet. Stolt bærer hun sine retter ind. Fuld af kærlighed og krydderier, man smager det straks. Det går op for mig, at jeg er blevet i stand til at tune ind, så alle smage, dufte og lyde får ny kraft. Alting står klarere for mig nu.

Det er gaven i juni. Jeg smiler til Oonagh og takker for hendes tid. Hun nikker og ved, hvor meget det betyder. At hun tog mig under sine vinger og introducerede mig for morgenbadets kraft. Tidspunktet er vigtigt, fortæller hun, det må ikke være senere. Hvorfor melder historien ikke noget om. Men jeg fornemmer, hvad hun mener og mere behøver jeg ikke at forstå.

Jeg er tilbage på værelset og skriver i min rejsedagbog, da jeg kan høre Cailean kalde. To sjæle, en tanke. Mit skærpede nærvær gør det let at modtage hans kald, jeg er indstillet på magisk frekvens. Et møde i hans hus. I dag. Jeg skriver det i min rejsedagbog og tager et hurtigt bad. Eftersom det er lidt køligere i dag, tager jeg en trøje ovenpå sommerkjolen, fødderne stikker jeg i sneakers, og så er jeg klar. Til at gå i skoven og møde ham igen. Min mentor. Cailean.

Han modtager mig som altid i den åbne dør, men denne gang skal vi ikke ind i køkkenet. Han viser vej til bagsiden af huset og en have, som bor tæt op af skoven. Her står et bord og fire stole. Her er dækket med kopper og tallerkner, to muffins fra Graces café. Mon de tit ses, Cailean og Grace? Det er i grunden så lidt, jeg ved om ham, men jeg vil ikke spørge. Min nysgerrighed i den retning synes triviel og vel også ubetydelig i forhold til min læring. Jeg vil koncentrere mig, beslutter jeg mig for, da Cailean skænker te og smiler bredt i skægget.

”Godt du kunne komme” siger han så og læner sig tilbage i stolen med et tekrus i sin hånd. Hans hud er brun og vejrbidt, han er skovmand og færdes meget ude. Men hvad laver han mon, når jeg ikke er her? Kommer Grace på besøg, overnatter hun eller er det ham, som tager til byen? Og hvor ofte ser Holly sin far? Jeg vifter spørgsmålene bort og sætter tænderne i min muffin. Den er saftig og smager af chokolade og banan. En syndighed midt på formiddagen. En glæde i min dag.

”Jeg vil gerne høre, hvordan det går?” Cailean ser på mig med lyseblå øjne. De stråler i hans brune fjæs. ”Er du fortrolig med din vej og dit kald nu?”

”Det tror jeg nok” svarer jeg ærligt. ”Men som Oonagh siger, er tiden nu til at lade det hele bundfælde sig.”

Cailean nikker.

”Oonagh som bader i havet. Hvert eneste år, hver eneste dag. Senere er hun dér også, dér er hun bare usynlig” Han ler kort. ”Jeg har hørt, at du bader med hende nu?”

”Ja, vi går begge i vandet hver morgen kl. 6. Det er en dejlig ting.”

”Godt at du nyder det. Og Oonagh har selvfølgelig ret, det er tid til at lade din læring falde i hak. Men ved Sommersolhverv sker der noget og det vil jeg fortælle dig om nu. Du skal gennemgå en indvielse, vi holder en ceremoni her i skoven.”

”Kragen har da vist indviet mig?” udbryder jeg og skælver ved tanken om en officiel ceremoni. Hvad har jeg dog rodet mig ud i?

”Kragen ja.” Cailean ler højt og drikker af sin te. ”Men som jeg sagde, det her er helt officielt og mange vil være til stede for at overvære din indvielse. Jeg skal derfor sikre mig, at du er klar.”

”Om jeg er klar? Det aner jeg ikke. Der er ikke så længe til Sommersolhverv, jeg ved det virkelig ikke.” Min stemme ryster.

”Bare rolig. Det er mere en dyb følelse af at turde lade det ske. Det er endnu et skridt ud af din komfortzone, men det er nødvendigt for, at du også kan undervise i Eneboerens Spor. Der er er brug for dig. Du er skabt til det, men det er essentielt, at du føler dig klar og stiller dig til rådighed. Fuldt og helt. Ubetinget.”

Jeg nikker alvorligt og maven snører sig sammen.

”Er der noget, jeg skal vide inden indvielsen? Noget, du vil fortælle mig om? For ærlig talt, jeg synes at læringen er lidt sporadisk. Er der ikke et pensum, noget, jeg kan terpe og øve mig på at forstå?”

”Pensum er dit liv” svarer Cailean. ”Den vej du går hver dag. Dine morgenbade og din intention om nærvær. Den glæde, du nu mærker, ved at være den kvinde, du er. Ingen undskyldninger. Du ved, at du går alene og at det passer dig fint. Du er ikke afhængig af andre i forhold til dogmer, regler og andet, der kan spænde ben. Du elsker at være en fri kvinde og lige nu øver du dig på det. Har jeg ret?”

Jeg nikker. Det har han. Det går op for mig, at jeg er i færd med at forsøge at forstå mentalt. Jeg er nødt til at smide de gamle regler helt bort og åbne mig for det nye. Jeg er nødt til at lade livet ske. Hvert sekund er en anledning, hvert minut et sagte kald. Ind i nærværet, tæt på magien. Måske er det det, han vil vise mig nu?”

”Se ikke så alvorlig ud” smiler han, ”du klarer det fint. Men jeg var nødt til at fortælle dig om indvielsen. Det er en højtidelig ceremoni og den vil finde sted i skoven. Om aftenen ved Sommersolhverv. Vi vil alle være til stede, alle os, som du kender og lidt flere vil støde til. Åh jo, og så skal jeg sige til dig, at du snart skal besøge Stella i tarotbutikken. Hun kan nemlig andet end at lægge kort og sælge dem i sin butik. Du skal have syet en kjole. Stella vil tage mål og sørge for at kjolen sys. Hun er også syerske, ser du. Kan du tage til byen i morgen, så giver jeg hende besked?”

Til byen for at få taget mål til en kjole. En kjole, som jeg skal bære ved Sommersolhverv og en særlig ceremoni. Min krop skælver, men jeg nikker og er ved at få en krumme galt i halsen. Jeg hoster og hører ravnen svare med sit råhhh.

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet
8. juni 2023

Photo by  Dmitriy Yakovlev, Dreamstime (c)

Fortællinger som guide på den indre rejse

Som tiden går viser vejen sig og døre åbnes. Nye landskaber toner frem. Og som jeg fortalte om tidligere på året, har jeg haft gang i simregryden i forhold til de skrivekurser og forløb, som jeg ønsker at tilbyde dig fremover.

Jeg er i færd med at skabe et helt nyt forløb til dig, som ønsker at bruge ord og fortællinger som guider på den indre rejse. Et forløb, som lærer dig at skrive intuitive og som gør dig åben for de fortællinger, der bor i din muld. For jeg har gennem årene gang på gang oplevet, hvordan kvinder blomstrer og oplever indre kraft og styrke, når de tager pennen i egen hånd og skriver sig ind.

I forløbet får du en introduktion til intuitiv skrivning med intention. Du får skriveafsæt og øvelser, som inspirerer og som lærer dig at komme ud af komfortzone og ind i Det Magiske Univers. Du opdager, at dit rige indre liv er fuld af skatte, som kan foldes ud via de fortællinger, du høster, når du skriver dig ind.

Du sætter en godgørende skriveproces i gang og lærer om op og nedture i den kreative proces. Du lærer det, fordi du praktiserer det selv. Du vælger selv, om du ønsker at deltage på mit hold og i den ydre cirkel eller om du vil tage kurset alene og på egen hånd.

Læs mere herunder og kom med, hvis det kalder. Snup din plads nu og få ravnerabatten med. Kurset starter den 15. september og varer i 4 måneder. Der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne deltage, du skaber det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

FORTÆLLERSKEN, DEN INDRE REJSE
Online skrivekursus for kvinder
Holdstart 15. september 2023
Varighed: 4 måneder

Et intuitivt skrivekursus for dig, som ønsker at bruge ord og fortællinger på den indre rejse

Deltag på mit hold eller tag kurset på egen hånd

Kurset kan tages på hold eller på egen hånd. Du vælger, når du tilmelder dig.

I Fortællersken, Den Indre Rejse, skaber du en godgørende skriveproces, der har til formål at styrke dig på din indre rejse. Gennem ord og fortællinger rejser du ind i Det Magiske Univers.

Du opdager, at dit rige indre liv rummer en masse skatte og at du, hvis du sætter ord på, kan bevæge dig rundt i dine indre landskaber og høste ordbilleder og fortællinger, som styrker dig og ruster dig til din livsrejse.

Kurset består af 4. dele med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration. Du inviteres til at skrive intuitivt og til at åbne dig op for guidning via ord og fortællinger.

Intuitiv skrivning kan over tid give dig adgang til

  • Din indre visdom
  • Din stille stemme
  • Din sjæls drømme og ønsker
  • Dit sande jeg
  • Din vise kvinde
  • Uspoleret kreativitet og original skrivning
  • Magi og synkronicitet
  • Din indre styrke
  • Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
  • En åbning til skjulte talenter (skyggen)

Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil åbne sig for dig undervejs i processen, hvis du øver dig på at skrive intuitivt, men du kan hjælpe det på vej ved at alliere dig med intentionens kraft.

Hvis du deltager på holdet

Deltager du på holdet, bliver du en del af en mindre gruppe kvinder, som bevidner hinandens skriverejse. Det sker i en hemmelig gruppe på Facebook. Her vil jeg være med som intuitiv skrivecoach og underviser, jeg vil læse dine ord og fortællinger og skænke dig inspiration og læring, efterhånden som du skriver dig ind. Du får det, du har brug for, når du har brug for det.

Jeg holder rummet i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.

Hvis du tager kurset alene

Hvis du tager kurset alene, går du naturligvis glip af undervisning i rummet på Facebook, men du helliger dig til gengæld fuldt og helt den indre rejse. Du kan til enhver tid konsultere mig på e-mail og få et personligt svar, men jeg læser ikke dine ord og fortællinger. Dit er til dit hjerte alene.

Når du tilmelder dig, vælger du om du være med på holdet eller du vil skriverejse alene. Hvad har du brug for nu?

Eventyr og Heltindens Rejse

På kurset vil der være elementer fra mit tidligere eventyrkursus. Eventyr kan noget særligt, når det handler om at blive historieguidet. Du vil bl.a. stifte bekendtskab med de tre faser på Heltindens Rejse og krisepunkter både i fortællingerne og på din indre rejse.

Fortællersken forløbet vil være givende for dig, hvis du

  • har skrivelyst og længsel
  • gerne vil lære at skrive intuitivt
  • har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
  • gerne vil lære at bruge egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
  • ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • har et rigt indre liv og gerne vil sætte ord på
  • vil lære din indre landskaber og din sjæls landkort bedre at kende
  • har en intention om større magisk nærvær
  • elsker magi og forunderlige fortællinger
  • vil skænke dig selv en helt særlig gave

Som deltager i Fortællersken, Den Indre Rejse, får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt i en smuk og inspirerende PDF-fil.
    Hver del med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration udsendes til dig hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessions.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Jeg bevidner din skriveproces og dine fortællinger i Fortællersken, Den Indre Rejse og deler af viden, visdom, skrive og spirituel inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af proces, magi og fortællinger.
  • Introduktion til intuitiv skrivning
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Inspiration til at lade dig guide af ord og fortællinger på den indre rejse
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Glæden ved at være en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer pennens kraft ind i cirklen eller
  • En kærkommen lejlighed til at fordybe dig i skrivning alene på din indre rejse

Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel. 

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Deling er heling

Fortællersken Pennens Kraft består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.

Hvis du skriverejser alene, kan du se bort fra henvisninger til det fælles rum. Du skriver alene og helliger dig din indre rejse.

Fortællersken på Facebook

Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Der er ikke bestemte tidspunkter, du skal deltage og skrive, forløbet er glidende, så det passer ind i dit liv og livsrytme.

Holdstart 15. september 2023
Varighed: 4 måneder

DELTAGERGEBYR
DKK 2900,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 10. august
DKK 2600,-

Beløbet er inklusive moms

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra. Gælder også ved ravnerabat. Du forpligter dig til at betale samtlige rater indenfor den aftalte tidsramme.

Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.

TILMELD MIG FORTÆLLERSKEN DEN INDRE REJSE

TILMELD MIG FORTÆLLERSKEN DEN INDRE REJSE

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

ANDRE SIGER

Her kan du læse om, hvad andre siger om at være på skrivekursus og i forløb hos mig

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑