En langsom fortælling

Jeg beslutter mig for at gøre præcis som Clodagh anbefaler og erklærer mig villig og åben. Jeg ønsker at lytte til det, der pulserer og til min sjæls vise stemme.

I trust my inner voice
The divine guidance within

Jeg har hørt det mange gange i de seneste uger. Jeg er blevet for fokuseret på resultatet. På det strandhus, jeg så i drømmen og som er et levende energifelt i mit indre. Jeg kan vandre i landskabet omkring huset, jeg kan se, smage, lugte, røre og høre. I min rejsedagbog skriver jeg:

Hvad nu hvis strandhuset blot er en metafor? En ledetråd til noget andet? Et indre landskab og et sted i mig selv som den have, Clodagh beskrev. Et sted på mit indre landkort, men ikke nødvendigvis et fysisk sted, hvor jeg skal bo. Dog er det havet, som drager. Havet som slikker klipperne mod nord og havet, som modtager mig hver morgen. Som opløser min vægt og løfter mig ind i en anden sfære. Jeg lover mig selv at slippe tanken om, at strandhuset er et fysisk sted, hvor jeg partout skal bo, når min tid på Pensionatet rinder ud den 31. oktober. Ved Samhain. Jeg lover mig selv at være modig.

Efter ordene går jeg en tur langs havet. Denne gang i nordlig retning. Da jeg løfter blikket og ser op på den lyseblå efterårshimmel med hvide skyer som flødeskum, der er for tynd og løber ud, får jeg øje på ham svævende i bløde cirkler over mit hoved. Ørnen. Han er langt oppe, han er en mørk prik midt i det blå og hvide, men jeg ser ham og ved. Han holder øje med mig. Han behøver ikke at sige noget til mig i dag, han lander ikke, men viser sig bare for mig, så jeg husker og ved. Alt er tilsyneladende og intet er afgjort endnu. Bedst er det at holde sig nysgerrighed og åben.

På en sten i klitterne ganske tæt på Nordskoven, hvor Maize nu har sin daglige gang og snart flytter ud, sætter jeg mig og mediterer. Det er tidlig eftermiddag og solen sejler sin rute fra syd mod vest. Jeg vender mig mod lyset og mærker varmen kærtegne mit ansigt. Havet er roligt i dag. Jeg mærker min intention og stryger den over pelsen. Den er blød, varm og modtagelig, levende som en hund eller kat.

”Eller ørn.” Så er han alligevel landet? Men da jeg åbner øjnene, kan jeg ikke få øje på ham.

”Nej det er ikke en fugl. Den har pels.”

Ørnelatter runger og havet klukker som en tilskuer, der morer sig. Et smil finder vej til mine læber. Jeg er afslappet nu, eftergivende og træt. Nymånen spejler sig i sort vand. En ugle giver lyd fra sig et sted i skoven. Mine øjne er lukkede igen, han er ikke i det ydre længere, han er fløjet ind i min sjæl. Et landskab af døsig ro. Min nakke gør væsen af sig og min bagdel er kold. Jeg mumler en tak, rejser mig fra stenen og går tilbage til pensionatet.

Resten af dagen tilbringer jeg på værelse nummer 3 og skriver en langsom fortælling.

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet
15. september 2023

I dag den 15. september starter mit nye skrivekursus (online) Fortællersken Den Indre Rejse.

Et af formålene for Fortællersken Den Indre Rejse er at skabe grobund for de fortællinger, som skænker os historiemedicin. De fortællinger, som har en lindrende indvirkning på os, eller som bringer os budskaber, svar og ledetråde.

Fortællinger, som hjælper til healing og som støtter os på den indre rejse.

Hvordan høster man historiemedicin via sine skriverier? Det gør vi, når vi inviterer fortællingerne med på vores skriverejse.

Din indre fortællerske ånder gennem fortællingens kraft. Der sker et skift og det har noget med på lyd og energi at gøre. Det føles anderledes at skrive en fortælling intuitivt = at lytte og skrive det, du hører, end når du fortæller din dagbog om dine drømme eller når du slipper dit tankeaffald på morgensiderne.

Du aktiverer din indre fortællerske, når du skriver fortællinger og gennem de fortællinger får du historiemedicin. Dine fortællinger kan blive som fyrtårne, der lyser i natten eller som stjerner på himlen. De guider dig og leder dig hjem. Til dig selv, din sjæl og dit hjerte.

Det skal vi lege med og skrive os ind i på Fortællersken Den Indre Rejse.

Der er endnu et par ledige pladser på holdet, men du kan også tage forløbet alene. Tilmeldingslinket vil være åben til og med den 20. september. Se invitation og detaljer i linket her og kom med, hvis det kalder.

Something is happening
in the power and practice of story
In the midst of overwhelming noise and distraction
the voice of story is calling us
to remember our true selves.
– Christina Baldwin –