Stormen og sårbarheden

I de oktoberdage kommer stormen. Den hyler som en ulv og skubber træer og buske ind mod huset. Grene slår mod ruden i monotone trommeslag. Havet er uroligt, bølgerne vælter mod land og hybenbuskene bøjer sig for vinden. Græsset ser slukøret ud. Vinden vækker mig om natten, jeg ligger vågen i stykke tid og lytter til lyden af storm. Den puster til min egen uro og det eneste, jeg kan gøre er at ligge med det, der skylles op på land.

Men Hazel har lært mig noget. Vi talte om det forleden dag, da jeg opsøgte hende og hun tog mig med ind i biblioteket. Både Elva og Maize var ude af huset, der var kun os og ilden i pejsen. Hun tændte et par stearinlys og lavede te. Hun talte med rolig stemme.

”Du kan lære at være med de rå og ubehagelige følelser” sagde hun. ”Du kan træne dig selv op til at føle de følelser, der er. At sidde med dem uden at dømme. Du har en rigid ide om, at de følelser er fortvivlelse, vrede, frygt og rædsel og straks identificerer du dig med følelser. Jeg er fortvivlet. Jeg er vred, fuld af frygt, jeg er rædselsslagen. Og det eneste, du ønsker, er at flygte fra det. At få det til at gå over. Men følelserne er som vejret. De er i bevægelse, de er flydende og hele tiden forandrer de sig. Kan du tillade dem at passere uden at holde fast i dem? Kan du lade dem komme og lade dem gå? Så bevæger de sig videre i stedet for at stagnere i din krop og i dit sind.”

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men jeg tog ideen til mig. Jeg øver mig på at tage følelsen ind i hjertet og holde den dér. Med min vejrtrækning tager jeg den ind og mærker hjertet udvide sig. Når følelsen opløser sig i kærlighedens flod, slipper jeg den igen. Uden at jeg på nogen måde mestrer det endnu, det er sværere end man tror, for vi er så vant til at forsøge at undgå de store følelser, kan jeg mærke, at det er den eneste vej for mig nu.

Så da stormen rasede og hjertet slog kolbøtteslag, lå jeg med alt det, der skyllede op på land. Det glædede mig at opdage, at der var tårer, rensende tårer som en flod, der blev sluppet fri. Flydende og foranderlig løb den mod havet. Flydende og fri.

”Det er i øvrigt fra det sted, at du kan skrive rørende fortællinger” bemærkede Hazel. Take your broken heart, make it into art. Syng det, dans det, skriv det. Her berører du andre mennesker og kommunikerer med dem fra hjertet. De kan spejle sig i din flod.”

Endnu er jeg ny på hjertets sti. Jeg for vild og kom langt væk derfra. At vende tilbage kræver mod, tid og tålmodighed, men nu vandrer jeg her svøbt i min egen vildfarelse. Lag efter lag skrælles bort som en slange, der skifter ham. Lidt af gangen.

Du vil sikkert gerne vide, om der er nyt i sagen om strandhuset. Jeg ryster på hovedet og tager følelsen af fortvivlelse ind i hjertet. Dypper den i kærlighed, mærker hjertet udvide sig og langsomt puster jeg ud igen. Følelsens fragmenter spredes for vinden. Stormen bærer dem bort.

Vil jeg så flytte ind hos Elva i hendes gæsteværelse, der egentlig var tænkt som kontor? Det kan jeg heller ikke svare på. Lige nu øver jeg blot på at være nærværende i hvert øjeblik. Hver eneste dag er et liv. Langsomt forlader jeg sengen, det er morgen nu, men lyset er dæmpet og himlen græder regn. Det stormer stadig. Jeg ser ud af vinduet, hilser på æbletræet, der med rytmiske bevægelser lader sig guide af vinden. De danser tango på daggryets kyst.

* * *

Det starter i stilhed i rummet, hvor fortællingerne søger hen. De ved, at her bor en kvinde med pen. De skubber ikke til hinanden, der er ingen konkurrence, så snart en fortælling fanges af pennen med blåt blæk, forsvinder alle de andre.

Denne fortælling tager hende ud i skoven, de vandrer på dunkle i stier i det første morgenlys. Endnu ligger natten som et tæppe bredt ud i skoven. De vandrer gennem kogler, blade og nedfaldne grene, gennem fugt og efterår. Luften er skarp krydret med svampe. Luften er kold.

De går mellem graner i den ældste del af skoven og når ud til kysten, da stjernerne er forsvundet. Lyset danser over vandoverfladen og stranden ligger langstrakt for deres fødder. De står på en bakketop med ryggen mod øst. Først senere får hun øje på huset bygget i træ, det ligner en svensk villa med røde brædder, hvide vinduer og rødt tag. Den karakteristiske veranda som en åben mund, der tager imod.

Hun er alene, pennen har ført hende herhen gennem den fortælling, der landede, hvor de andre forsvandt. Hvad mon dér var sket, hvis jeg havde en anden fortælling, hvor ville den have taget mig hen?

”Tankespind” siger den kvinde, som har åbnet døren og nu står på verandaen. Hun ligner til forveksling Dråbefangeren i sin lange kjole, men få skridt og nærmere og jeg ser, at hun er yngre. Håret er lyst, sat op i en kunstfærdig knold med løse hårtotter dansende om ansigtet. Så ung, det må være en fejl, men hun ryster på hovedet og blå øjne funkler.

”Velkommen rejsende kvinde, du er ikke gået forkert. Du er ventet, så træd nærmere.”

Hun byder mig indenfor i huset. Trappen snor sig og fører op til første sal og en lang gang bestående af flere døre. Mit værelse har nummer 3 på døren. Hun åbner døren og jeg ser ind i et lille værelse bestående af en seng, natbord og et skrivebord ved vinduet. Herfra er der udsigt til havet. Lyset siver ind.

Hun lukker døren bag mig og jeg er alene. Overrasket over igen at befinde mig i en anden kvindes hus. Overrasket over den fortælling, der landede i min pen og førte mig gennem skoven til værelse nummer 3.

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet
20. oktober 2023

Image by Kevin Gardner, Dreamstime (c)

Fortællingen fra Pensionatet

Kære du, som læser med her. Kære dig, som har fortalt mig, at du har glæde af at spejle dig i mine ord. Jeg er glad for at modtage dig som gæst her på mit lille pensionat ❤

Jeg ved ikke, om fortællingen fra Pensionatet slutter her, men jeg holder en uges pause og tager på efterårsferie i Sverige.

En cyklus er ved at være forbi, en ny kan begynde

Under alle omstændigheder slutter fortællingen med udgangen af oktober. Den slutter som en slange, der bider sig fast i sin egen hale. En cyklus er ovre. En ny kan begynde. Men uanset hvad, holder jeg naturligvis ikke op med at skrive intuitivt og dele fortællinger fra min egen skriverejse her på bloggen. Det er mig en glæde, hvis du kan spejle dig og høste lidt historiemedicin til dagen og vejen.

En bog

Fortællingen fra Pensionatet gør jeg til en bog. Men som du sikkert ved, har jeg delt det, jeg har skrevet i den første kreative fase, råt for usødet, så nu skal manuskriptet ind i en anden fase, hvor jeg allerførst gennemlæser og gennemskriver. Redigeringsfasen. Jeg skal nok råbe højt, når bogen er klar til at blive rejse i verden og jeg håber selvfølgelig, at du har lyst til at købe et eksemplar.

Den tid, den glæde.

Skriv med mig

Hvis du selv har lyst til at skrive og øve dig på at gøre det fra sjæl og hjerte, så er du også hjertelig velkommen på min skriveskole. Her holder jeg skrivekurser online med fokus på intuitiv skrivning.

I Fortællerskens Årshjul skriver du alene, der er ikke en ydre cirkel. Nye deltagere starter den 1. november og det er faktisk et smukt sted at starte, for den 1. november markerer det keltiske nytår. Det er den cyklus, jeg selv følger.

På mine Fortællersken skrivekurser

Fortællersken Den Indre Rejse – nyt hold starter den 5. januar 2024
Fortællersken Intuitiv Skrivning
– nyt hold starter den 16. januar 2024
Fortællersken Pennens Kraft
– nyt hold starter den 20. marts 2024 (Forårsjævndøgn)

holder jeg et kærligt (hemmeligt) rum på Facebook, hvor vi i al sårbarhed og styrke deler med hinanden af proces og fortællinger.

Mindre hold, større nærvær

I 2024 vil jeg køre med forholdsvis små hold med større nærvær og mere tid til ro og fordybelse i skriveprocessen. Sådan er det på de Fortællersken hold, jeg kører nu her i efteråret og det fungerer så fint.

Anne, som deltager i Fortællersken Den Indre Rejse nu, skrev til mig i går:

Jeg håber, at du ved, at du med disse skriveforløb har en helt unik evne til at skabe det særlige rum, der skal til for at historiemedicinen kan gøre sin virkning. ❤️ Tak for det og for dig.

Det er min intention. At holde kærlige, særlige og magiske rum, hvor fortællinger fra hjertet kan lande, berige og berøre. Du lærer at skrive intuitivt, du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte.

Lad mig følges med dig på skrivevej

Som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene hjælper jeg dig hjertens gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme, den indre stemme. Det gør jeg bl.a. ved at skabe de rum, som jeg tilbyder på mine online skrivekurser på Skriveskolen for Fortællersker.

Og jeg hjælper dig også med at genfinde din skriveglæde. Du er nemlig skabt til at skabe og som kvinde er det essentielt, at du bruger din iboende kreativitet og skaberkraft. Det er sundt, livgivende og forløsende. Det kan gøres på mange måder og områder i vores liv, men har du skrivelængsel er det sikkert og vist. Der er ord i din jord.

Når vi skriver intuitivt, øver vi os på at lytte og skrive det, vi hører.

Rumpasser i det magiske rum

Jeg viger ikke fra min intention og den forpligtelse, jeg har som rumpasser i det rum, hvor vi barsler med hjertets fortællinger. Jeg træder ikke ud af min rolle og agerer dommer eller bøddel, jeg overrasker dig ikke med pludselig indfald fra min veludviklede korrekturmoster. Du kan ikke overtale mig til at agere indre censor, så du får ret i dine fejlagtige antagelser om, at du ikke er værdig og at du ikke kan skrive.

Jeg er intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. De rum, jeg holder, er kærlige, rummelige og magiske rum, hvor fortællinger kan lade, berige, berøre og forvandle os. Hvor vi deler, lytter og er med det, der er.

Jeg holder rum i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.

Herunder finder du en liste over vinterens skriveforløb og kurser. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri, hun har gaver med til dig. Du er hjertelig velkommen på Skriveskolen for Fortællersker.

Skriveskolen for Fortællersker Vinter 2023-2024


Fortællerskens Årshjul

Cyklisk skriveforløb for kvinder og mænd
Nye deltagere starter den 1. november 2023 (keltisk nytår)
Skriv dig til større ro og dybere rødder

Klik her for invitation og detaljer – Fortællerskens Årshjul

TILMELDING FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL


Fortællersken Den Indre Rejse

Online skrivekursus for kvinder
Holdstart den 5. januar 2024
8 pladser på holdet

Til dig, der ønsker at bruge ord og fortællinger som guide på din indre rejse. Du høster historiemedicin for sjæl og hjerte og skaber rum til fordybelse.

Der er 8 pladser på holdet. Forløbet kan også tages på egen hånd.

Klik her for invitation og detaljer – Fortællersken Den Indre Rejse

TILMELDING FORTÆLLERSKEN DEN INDRE REJSE


Fortællersken Intuitiv Skrivning

Online skrivekursus for kvinder
Holdstart den 16. januar 2024
10 pladser på holdet

Du får en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og sætter din indre fortællerske fri.

Klik her for invitation og detaljer – Fortællersken Intuitiv Skrivning

TILMELDING FORTÆLLERSKEN INTUITIV SKRIVNING


Fortællersken Pennens Kraft

Online skrivekursus for kvinder
Holdstart den 20. marts 2024 (Forårsjævndøgn)
10 pladser på holdet

Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.

Klik her for invitation og detaljer – Fortællersken Pennens Kraft


Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Med eller uden en ydre cirkel?

Der er to typer online kurser. Fortællersken forløbene har en ydre cirkel, et fælles hemmeligt rum på Facebook, hvor deltagerne deler af fortællinger og proces. Jeg er med som rumholder og intuitiv skrivecoach.

Mine eSkrivekurser som Fortællerskens Årshjul har ikke en ydre cirkel/et ydre rum, her skriverejser du alene og på egen hånd i pagt med årshjulet.

Men du kan altid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Det sker i så fald på e-mail, hvor du får givende og brugbar processkrivecoaching. Uanset hvilket forløb du deltager i.

Hjertelig velkommen på Skriveskolen for Fortællersker.

For kvinder og mænd med skrivelyst og længsel.

Kærlig hilsen
Lene

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑