Sjæledanseren

”Hvad mon er sket med Uglen og Brokkekvinden?” siger jeg til Fleur, mens vi forbereder vores måltid i køkkenet. Lyset nærmer sig, havet hvisker stille. I brændeovnen buldrer ilden og kaffen er klar. Fleur har spist sin mad og sidder nu forventningsfuld og venter på en bid af osten. Jeg bagte boller sidst på eftermiddagen i går, duften bredte sig i huset, det føltes godt. Hele processen fra mel og gær og tid til det endelige resultat. Det var sent, da bollerne var færdige, de har stået under et viskestykke natten over. Nu luner jeg forsigtigt en bolle på brødristeren og føler mig stolt. I bedste Virginia stil har jeg bagt januarboller. Med tranebær og sesamfrø på toppen. Med tid og kærlighed.

Fleur er ligeglad med både Ugle og Brokkekvinde. Hun vil have ost og det får hun, for vi har allerede gjort det til en tradition. Et morgenritual, som passer os begge. Hendes umiddelbare glæde, appetit på livet, maden, turene ud og det eventyr, vi selv må skabe, hvis vi vil have et eventyrligt liv, smitter af på mig og jeg er gladere end før hun kom. Fleur, min gyldne hundepige.

”Måske skal jeg skrive videre på historien i dag?” siger jeg til hende, da jeg bærer kaffe og min tallerken med januarbolle og ost over på bordet. Her danser flammen i et enkelt stearinlys. Kigger man længe nok ind i det orangegule lys, kan man se hende. Sjæledanseren. Fleur banker med halen i gulvet, nej kære Fleur, du har fået dit, hun lægger sig med et suk foran brændeovnen. Jeg nipper til kaffen og lader blikket hvile på sjæledanseren i flammen. Et helt univers åbner sig for mig lige dér. Tiden står stille, mens en solsort hopper forbi ude i sneen. Mens lyset dovent rejser sig og dagen er ny. Grib den, dagen, det har jeg lært. Favn den, før den er forbi.

Efter morgenmaden går vi tur, Fleur løber begejstret ud i klitterne og snart ser jeg hende nede på stranden. Jeg følger efter i langsommere tempo, frosten knitrer under mine støvler, græstotter stikker sporadisk op gennem sneen. Havet gemmer sig lidt, hvid dis danser som sjæledanseren gjorde det i flammen før. Nu er hun forandret. Hvid og kold, men hun danser stadig.

Vi går en halv time ud og en halv time hjem. I sydlig retning. Fleur løber til og fra, hun finder en pind, hun leger med tang og snuser til strandens verden. Mine skridt bliver lettere, når jeg ser på hende, mit hjerte åbner sig helt automatisk, når hun stikker sin kolde snude ind i min hånd, der er gemt i strikkede vanter. Så simpel kan kærligheden være. Ingen anstrengelse, bare lade den ske.

Tilbage i huset lægger jeg mere brænde på ovnen i stuen og sætter mig ved bordet med skrivebog og pen. Dato skrives i blæk. Tomme linjer venter. Jeg indleder min hellige skrivestund med at åbne døren til mit magiske rum, det gøres med ord, der fungerer som en nøgle. Ofte erklærer jeg rummet helligt, det er som en kirke for mig, et sted, hvor jeg skaber forbindelse. Hvor pennen venter på blækket, der tegner bogstaver over sorte linjer og atmosfæren er tæt af magi. Nogle gange mere end andre, men et har jeg lært, og det er at tage imod det, der kommer. Som fortællingen om Uglen og Brokkekvinden i går. Den har jeg svært ved at glemme. Jeg vil gerne vide, hvad der sker, når Brokkekvinden går ud for at møde uglen inden daggry. Hvis hun altså gør det. For efter Uglen forlod hende, har hun haft masser af tid til at forplumre det hele igen. Brok har det med at vokse.

Where attention goes, power flows.

”Hvis du vil acceptere mig som læremester” sagde Uglen og nu hører jeg, at hun taler til mig.

”Ja, jeg accepterer dig som læremester” skriver jeg højtideligt som svar. Og venter. Lytter.

“Udemærket. Så ser du mig nok snart igen.”

Her trækker jeg vejret dybt og undlader at blive irriteret. Var det alt? I dag? Ikke mere uglevisdom og hvor blev Brokkekvinden af? Fleur løfter hovedet fra kurven, hvor hun ligger og sender mig et forunderligt blik. Så sover hun videre. Mens sjæledanseren toner frem i flammerne og byder dagen op til dans.

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Huset ved havet
9. januar 2024

Image by Markus Tretter, Dreamstime (c)

“Keep some room in your heart for the unimaginable” 💫 – Mary Oliver

Intuitiv skrivning og historiemedicin

Den hjælper som regel øjeblikkelig. Historiemedicinen. Og som det skete for Eidheann i fortællingen i går , kommer den ofte som en overraskelse, noget, vi ikke havde regnet med. Det eneste, vi skal gøre, er at skrive og have en intention om at arbejde med ord og fortællinger på den indre rejse. Intentionen kan udspringe af mange slags ønsker. Men de fleste, som kommer til min skriveskole og deltager på et af mine intuitive skrivekurser, har skrivelængsel og den kan paradoksalt nok være lidt svær at sætte ord på.

En dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget

Umiddelbart fortæller vi os selv, at det må være fordi vi har bøger i maven og at vi er nødt til at give os i kast med at lære at skrive bøger, hvis vi skal gøre noget med vores skrivelængsel. Men selvom det ofte sker, at der opstår bogideer, digte, noveller og andre magiske manuskripter i skriveprocessen, så er det faktisk sjældent dér, skoen trykker.

Det er noget andet, vi har i maven. Det er en dyb og inderlig længsel efter os selv, vores sjæl og den livssang, som vi hver især bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder vi først ud af, når vi møder op og dedikerer os, når vi begynder at skrive og beslutter os for at hengive os til processen. Processen er nøglen.

Spirituel skrivning

Længslen kan også være et tegn på, at der er ord i din jord. At du med fordel kan arbejde spirituelt med dine ord og fortællinger og at du ved at skrive intuitivt kan få adgang til indre visdom og godgørende fortællinger, der har historiemedicin med.

Intuitiv skrivning kan bruges på mange områder, hvis du vil have fat i andet end det, der bor i dine tanker, vante tankemønstre og udenfor din komfortzone.

Intuitiv skrivning kan over tid give dig adgang til

  • Din indre visdom
  • Din stille stemme
  • Din sjæls drømme og ønsker
  • Dit sande jeg
  • Din vise kvinde
  • Uspoleret kreativitet og original skrivning
  • Magi og synkronicitet
  • Din indre styrke
  • Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
  • En åbning til skjulte talenter (skyggen)

Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil åbne sig for dig undervejs i processen, hvis du øver dig på at skrive intuitivt, men du kan hjælpe det på vej ved at alliere dig med intentionens kraft.

Kalder det på dig, har du lyst til at lære at skrive intuitivt, vække din indre fortællerske og lære dig selv at kende i den kreative proces? En proces, hvor det, der står i vejen er vejen og hvor skriveblokering opløses og forvandles til noget andet. En fortælling måske. Eller et digt.

Mit klassiske Fortællersken skrivekursus Fortællersken Intuitiv Skrivning, starter den 16. januar og der er ledige pladser på holdet. Det foregår online, så du kan være med, uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig. Du skal ikke ud i stormen og sneen på kolde dage, du skaber et godgørende skriverum hjemme hos dig selv og får masser af kærlig inspiration til at komme ud af komfortzonen og skrive fra sjæl og hjerte.

Kurset er for alle kvinder uanset alder og forudgående skriveerfaring. Læs mere herunder.

FORTÆLLERSKEN, INTUITIV SKRIVNING
Online skrivekursus for kvinder
Varighed: 4 måneder
Holdstart den 16. januar 2024

Væk din indre fortællerske gennem intuitiv skrivning

På skrivekurset Fortællersken Intuitiv Skrivning får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde din skrivestemme.

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.

Intuitiv skrivning kan over tid give dig adgang til

  • Din indre visdom
  • Din stille stemme
  • Din sjæls drømme og ønsker
  • Dit sande jeg
  • Din vise kvinde
  • Uspoleret kreativitet og original skrivning
  • Magi og synkronicitet
  • Din indre styrke
  • Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
  • En åbning til skjulte talenter (skyggen)

Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil åbne sig for dig undervejs i processen, hvis du øver dig på at skrive intuitivt, men du kan hjælpe det på vej ved at alliere dig med intentionens kraft.

Intuitiv skrivning og den kreative proces

Skriveforløbet varer 4 måneder og en proces sættes i gang. Her får du rig lejlighed til at lære den kreative proces at kende i alle dens facetter. Ebbe, flod, lys og mørke. Vi kan skrive fra alle steder og alle steder har sine fortællinger.

Din intention giver opmærksomhed til det, du ønsker dig

Når du formulerer din intention har det indflydelse på, hvad du skænker din opmærksomhed. Når vi er bevidste omkring vores intention, kanaliserer vi energien derhen, hvor vi ønsker den skal være. Vi understøtter vores drømme og ønsker, dem som stammer fra sjælen, og er med til at give manifestationen brændstof over tid.

Du får en introduktion til intentionens kraft og formulerer indledningsvis din intention med at deltage i Fortællersken Intuitiv Skrivning. En intention, du kan finjustere undervejs, som du kommer dybere ind i processen.

Boost din skriveglæde og oplev magien i fortællingens kraft

Fortællersken Intuitiv Skrivning er et skrivecirkelforløb fuld af næring og læring, hvor du lærer at danse i den kreative proces og øve dig på dansen. Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.

Jeg er med som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din fortællerske ordet.

Hvad kræver det at deltage

Hjertets fortællinger kommer ofte op til overfladen, når vi skriver intuitivt. Og fælles for alle, som deltager på Skriveskolen for Fortællersker er, at vi har en intention om at skrive fra sjæl og hjerte.

At skrive og arbejde med fortællinger er en del af kurset. Det lægges der op til og det skal du som udgangspunkt have lyst til.

Ved at skrive intuitivt og arbejde med fortællinger vækker din indre fortællerske. Fortællinger skænker dig historiemedicin og det er en vigtig del af skriverejsen.

Historiemedicin er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.

Fortællersken forløbet vil være givende for dig, hvis du

  • har skrivelyst og længsel
  • gerne vil lære at skrive intuitivt
  • har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
  • har mod på at lege og prøve nye skriveveje
  • oplever skriveblokering og har brug for at få løsnet op og sat fri
  • længes efter at finde din egen fortællerstemme (skrivestemme)
  • ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
  • gerne vil øve dig på at danse i den kreative cyklus med alle dens facetter
  • gerne vil give din indre fortællerske ordet
  • ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
  • vil skænke dig selv en ganske særlig gave

Vi skriver i livet

I Fortællersken skriver vi i livet. Det handler ikke om at sætte livet på standby, tværtimod, det handler om at lære at skabe en god skriverytme og rutine, som giver plads til livet i alle dens facetter.

Her opdager du magien i at skrive i livet. Du er ikke længere blokeret, alt kan skrives og foldes ud. Det, der står i vejen, er vejen. 

Du lærer kunsten at skabe rum som landingsplads for det, du ønsker dig i livet og på skriverejsen.

Deling er heling – Fortællersken Intuitiv Skrivning er et skrivecirkelforløb

Fortællersken består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. Deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger vi at dele i hinandens nærhed og nærvær. Sårbarheden hører med, den er en af fortællerskens vigtigste ingredienser.

Fortællersken på Facebook

Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter.

Feedback og proces-skrivecoaching

Jeg er med som intuitiv skrivecoach i forløbet og det betyder, at jeg læser dine fortællinger, dine ord om processen og giver dig som deltager tilbagemelding/bevidning på det, du har skrevet og på din udvikling som fortællerske, efterhånden som forløbet skrider frem. Men dér er ingen tekstvurdering, vi skriver i den første kreative fase og min feedback bygger på styrker og på at give dig øget selvtillid som fortællerske og intuitiv skriver.

Jeg holder det fælles rum med næb, kløer og kærlighed i henhold til Julia Camerons regler om Den Hellige Cirkel.

Tilpasset dit liv og livsrytme

Forløbet er glidende, fleksibelt og kan tilpasses dit liv og livsrytme. Der er ikke bestemte dage, du skal kunne skrive og deltage, du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.

Du lærer dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Fortællersken og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud.

 Som deltager på Fortællersken Intuitiv Skrivning får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 4 opgavesæt og inspiration. Varighed 4 mdr.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og skriveguide i bjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udvikling som Fortællerske og deler af viden, visdom og inspiration. Det gør jeg såvel i de månedlige skrivebrev som i det hemmelige rum på Facebook.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces.

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Vigtigt er det, at vi i processen skaber rum til ro og fordybelse. Der er ingen deadlines og ingen facitliste. Vi skriver i den første kreative fase og åbner døre og vinduer til fortællerskens magiske univers.

FORTÆLLERSKEN Intuitiv Skrivning 
Holdstart 16. januar 2024

DELTAGERGEBYR
DKK 2700,-
Beløbet er inklusive moms

Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2-3 rater, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra. Men du forpligter dig til at betale hele beløbet uanset, om du springer fra hold/kursus før tid.

Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og de kommende rater de efterfølgende måneder efter aftale.

Udenlandsk tilmelding

Ved tilmelding fra eksempelvis Norge modtager du en faktura med de oplysninger, du skal bruge for at lave en udenlandsk bankoverførsel via din netbank.

Klik på billedet herunder for tilmelding.

TILMELDING Fortællersken Intuitiv Skrivning


Forløbet er glidende og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du i løbet af kort tid bekræftelse og betalingsinformation fra mig.

Fortællersken Intuitiv Skrivning er for kvinder i alle aldre uanset forudgående skriveerfaring.


Hvad siger andre?

Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –

Andre siger – læs hvad andre siger om at være i skriveforløb og på workshop hos mig


Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 9 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

TILMELDING Fortællersken Intuitiv Skrivning


Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑