Næste formiddag gør Fleur og jeg noget nyt. Vi går en anden tur. I stedet for at gå ud i klitterne og ende på stranden, følger vi stien på bagsiden af huset og går ud mod landevejen. Her er Fleur i snor, jeg har stor respekt for både trafik og det dyreliv, der er i skoven. En skov jeg ikke har besøg endnu. En skov, som viste sig i drømmen.
”Vi er nødt til at ændre planer” erklærede jeg, da Fleur og jeg gik ned af trappen for at tænde ilden i køkkenet og lave morgenmad. ”Vi skal en tur i skoven. Senere,” tilføjede jeg, da hun straks blev kåd og forventningsfuld, ordet tur er magisk og betyder nu. Hunde lever i nuet, der findes hverken fortid eller fremtid. Det er ganske befriende, hvis man kan leve sådan selv.
Vi spiser morgenmad i stearinlysets skær og som det ofte sker i januar, venter vi på lyset. Energien er langsom og dvælende, en invitation til at lade tanker om hastværk flyve og i stedet glide ind i rytmen, som nærmest er i slowmotion. Det har sneet i nat og alle lyde er dæmpet. Vinteren er tyk og iført et skjold af is. Den har sat sig fast og for første gang i årevis oplever vi rigtig vinter. Med snestorm og kulde, frost i dagevis og glatte veje.
”Vi burde gå i hi” siger jeg til Fleur, som banker med halen i gulvet. ”Men vi har andre planer. Efter skovturen skal vi til Allesteds Cirkel og købe ind. Hvis vi går, når lyset kommer, kan vi nå det hele og spise en god frokost hos Poppy på hendes café.”
Det er let at lægge planer, de byder sig til som perler på en snor. Kvinden der ville det hele. Jeg smiler af mig selv og drikker min kaffe, mens ilden knitrer og lyset blafrer i tinstagen.
Med Fleur i snor og skridsikre støvler går jeg i kanten af landevejen, dér hvor asfalt bliver til græsrabat. Her er sneen tykkere og ikke så glat. På landevejen har biler sat spor, men der er ikke ryddet sne. Endnu. Bliver der overhovedet ryddet sne herude, hvor kragerne er venner? Jeg trækker på skuldrene, mens jeg taler med mig selv og lidt med Fleur, som er optaget af at snuse. Så snart hun kan, stopper hun op, det er lidt irriterende, for jeg har travlt med at nå frem til skoven. Vinden er kølig, det er begyndt at sne igen og jeg længes efter ilden i min stue. Men skoven kalder, drømmen bragte mig en invitation og jeg er blevet for erfaren til at overhøre den slags. Et kald er et kald. Jeg kommer.
”Kom nu Fleur, vi skal i skoven.”
Turen er længere end jeg troede. Vi skal ned af en lille vej, der går til venstre og her går vi et stykke, inden skoven dukker op. En grusvej som nu er dækket af sne. Der er ingen låge fra mark til skov. Jeg leder efter en tærskel, men finder ingen, pludselig er der træer, som breder sig i en åbning og som fortsætter med at stå snorlige på hver sin side af skovstien. Graner, fyrtræer og enkelte birk strøet med løs hånd i små lysninger.
Det er i en af de lysninger, at jeg får øje på ham. Kronhjorten. Pludselig står han dér bare, hans pels er fuld af snefnug, han glimter sølvagtigt i det sparsomme lys. Så husker jeg det. Han var også med i drømmen. Jeg rammes af kuldegysning, Fleur rejser børster, mens jeg taler beroligende til hende og lader hende vide at det er OK. Han betragter os roligt, vi står som fastfrosne i en lomme, som viser sig at være en passage til et sted, hvor kvinder og dyr kan tale med hinanden. Hvor frænder uanset art og fremtoning byder på visdom og gode råd. Et sted, hvor kloge kvinder lytter.
”Du ved vel, at det her er en ny begyndelse” siger Kronhjorten og slår med hovedet. Hans opsats er imponerende og jeg gyser lidt ved tanken om hans styrke. Tænk hvis han går til angreb.
”Det gør jeg ikke” svarer han prompte, ”hvorfor skulle jeg dog det? I to udgør ingen fare for mig. Du har din hund i snor og selv er du kommet for at søge Kronhjortens visdom og medicin. Godt valg. Jeg kan hjælpe dig.”
”Alletiders” mumler jeg og tænker mig om. Har jeg bedt om hjælp? Hvad var det lige, der skete i drømmen? Det eneste, jeg kan huske var kaldet, en dyb stemme som inviterede mig til at gå i skoven. Et billede tonede frem. Træer i dyb skygge. En invitation til at forlade den nu trygge sti, der fører gennem klitterne og ud til havet.
Fleur knurrer, jeg tysser på hende og beder hende om at sætte sig ned. Det vil hun ikke, der er sne på skovstien og hun er ikke vild med kulde. Derimod elsker hun at ligge tæt på ilden i køkken eller stue. Når hun er ude, er hun for det meste i bevægelse, løbende, legende og undersøgende. Hun sætter sig nødigt ned og da slet ikke på iskold sne.
Kronhjorten står stille og betragter mig. Afventende. Bliver den kvinde ikke snart stille? For i hendes hoved rumsterer tusinde tanker om hvad, hvorfor og hvordan. Hendes hund er urolig, uden tvivl påvirket af energien, han er nødt til at træde nærmere, det gør dem begge usikre på hans hensigt. Skoven sitrer af spænding.
”Rolig nu” siger han, ”jeg kommer med fred. Fred og visdom vel at mærke. Kronhjortemedicin. Hvis du vil vide, hvad den går ud på, er du nødt til at stilne dine tanker. Træk vejret dybt og lad uroen fare. Sneen tager til og jeg skal videre om et øjeblik.”
”Undskyld” mumler jeg og bliver bevidst stille. Det smitter af på Fleur, hun står helt tæt op af mit venstre ben og jeg kan mærke hendes kropsvarme.
”Du bliver sikkert forbavset” siger han, Kronhjorten, men min medicin handler om sensitivitet. Mit liv afhænger af den. Uden min veludviklede sensitivitet ville jeg ikke være i stand til at mærke fare. Jeg kan læse skoven og færdes i den instinktivt og med årvågenhed. Du ser mig som et stort og maskulint væsen, du har respekt for min styrke og størrelse, men det, jeg bringer dig er din evne til at acceptere, ære og elske din egen sensitivitet. Den er din styrke.”
”Jeg kalder det at være sansestærk” svarer jeg, hånden ryger op for munden, det var ikke meningen, at jeg ville sige noget.
”Ja ja, det er godt nok. Hvis det hjælper dig med at forstå, at din sensitivitet er en gave. Det har du sikkert hørt før, Frøen bringer dig lidt af det samme og jeg kan forstå, at du er blevet ret så fortrolig med Losgann. Men jeg bringer også noget andet. Jeg bringer dig stolthed, mildhed og evnen til at være din egen lykkes smed. Som man siger.”
Jeg nikker og lader ham forstå, at jeg har forstået. Hvis du forstår.
«Gå hjem og ær dit liv som vinterkvinde. Du har ikke travlt, det er noget, du bilder dig ind. Byen kan vente, det er vigtigere, at du lærer at færdes alene og udlever længslens kald. Huset ved havet er ingen tilfældighed, men det ved du sikkert godt? Sandheden findes i skyggen.”
”Ja, det er gået op for mig. Så du beder mig om at være stolt?”
”Selvfølgelig. Du er en sensitiv … øh sansestærk kvinde, som har ventet hele sit liv på at blive den, hun kom for at være. Det tog tid, rejsen bragte dig mange steder hen og Pensionatet blev en slags tærskel for dig. Du elskede det år, du tilbragte der. Men det var en overgang, det her sted er dit sjælested.”
”Mit sjælested. Det lyder så definitivt?”
Hvis Kronhjorten kunne, ville han trække på skuldrene. I stedet ser han på mig, vender sig om og løber med lette skridt ind mellem træerne. Væk er han. Hans klove har sat fine spor i sneen.
”Det var en vild oplevelse” siger jeg til Fleur, vi vender om og går ud af skoven igen. Kulden har lagt sig om mig, et ufrivilligt kærtegn, men jeg fryser egentlig ikke. Ikke på den måde. Men dyb kuldegysning bevæger sig gennem mig, mens vi går turen tilbage til huset. Følger vores egne spor hjem.
”Vi udskyder turen til Allesteds Cirkel” proklamerer jeg, da vi træder ind af døren. Jeg tørrer Fleurs pels og poter, inden jeg tager frakke og støvler af. En god kop te, pen og skrivebog. Der er noget at fortælle.
Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Huset ved havet
17. januar 2024
Photo by Sakalouski Uladzislau, Dreamstime (c)
“Keep some room in your heart for the unimaginable” 💫 – Mary Oliver
SKRIVESKOLEN FOR FORTÆLLERSKER
På Skriveskolen for Fortællersker afholder jeg online skrivekurser og forløb for kvinder med fokus på intuitiv skrivning. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig og du behøver ikke særlige skriftlige forudsætninger for at være med. Følg blot din skrivelængsel.
Forløbene er for kvinder i alle aldre. Om du er i 20’erne eller over 70. Det beriger kun vores skrivecirkel at vi befinder os på forskellige stadier i livet. Vi deler af proces og fortællinger og sætter vores indre fortællerske fri. Hun trives i alle kvindekroppe og i kvindesjælen uanset alder og forudgående erfaring.
Fysiske skrivekurser kommer igen i 2024. De er i støbeskeen og jeg fortæller mere, når jeg har noget konkret at tilbyde.
Skriveskolen for Fortællersker –
Vinter/Forår 2024
FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL
Cyklisk skriveforløb for kvinder
Næste start 1. februar 2024
6 måneders skriverejse
DKK 1300,-
1 års skriverejse
DKK 2250,-
Betaling sker via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel. Du modtager altid en bekræftelse med faktura ved tilmelding.
Du kan løbende tilmelde dig Fortællerskens Årshjul. Dit kursus starter den 1. i måneden som du ønsker.
Start den 1. februar 2024 ved tidspunktet for Imbolc
Ved Imbolc er vi halvvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn. Det er en keltisk ildfest-festival, hvor vi fejrer at lyset kommer tilbage og dagene bliver længere. Ved Imbolc fejrer vi jordens genopvågning efterhånden som solens varme og lyset vender tilbage. Vi forankrer os i den energi, som vi også er en del af og nærer potentialet, spirene og det, vi ønsker, skal vokse i den nye cyklus. I Fortællerskens Årshjul skriver os ind.
Ved Imbolc fejrer vi jordens genopvågning efterhånden som solens varme og lyset vender tilbage. Og hvis vi ønsker, kan vi forankre os i den energi, som vi også er en del af og bevidst spørge os selv om potentialet, spirene og det, vi ønsker, skal vokse i den nye cyklus.
For det, vi har fokus på, vil vokse. Vi mærker vores intention, hvad vi har lyst til og brug for at sætte i bevægelse og påbegynde. Her giver vi altså bevidst liv til vores intention om forandring, især de forandringer, som skubber os frem og transformerer os indefra.
Det er et kraftfuldt tidspunkt at ændre gamle vaner på og skrive nye historier og fortællinger. Så vil du gerne i gang med at skrive fra sjæl og hjerte, er Imbolc vitterligt et stærkt tidspunkt at begynde på.
TILMELDING FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL
FORTÆLLERSKEN DEN INDRE REJSE
Holdstart den 5. marts 2024
Online skrivekursus for kvinder
Pris DKK 2600,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 5. februar 2023
Pris DKK 2300,-
Varighed 4 måneder
TILMELDING FORTÆLLERSKEN DEN INDRE REJSE
Det foregår online, men …
For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 9 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Med eller uden en ydre cirkel?
Der er to typer online kurser. Fortællersken forløbene har en ydre cirkel, et fælles hemmeligt rum på Facebook, hvor deltagerne deler af fortællinger og proces. Jeg er med som rumholder og intuitiv skrivecoach.
Mine eSkrivekurser som Fortællerskens Årshjul har ikke en ydre cirkel/et ydre rum, her skriverejser du alene og på egen hånd i pagt med årshjulet.
Men du kan altid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Det sker i så fald på e-mail, hvor du får givende og brugbar processkrivecoaching. Uanset hvilket forløb du deltager i.
Hjertelig velkommen på Skriveskolen for Fortællersker.
For kvinder med skrivelyst og længsel.
Kærlig hilsen
Lene
Skrivecoach Lene Frandsen 
Skriv en kommentar