Disciplin hvisker Kamille

Det sker på det tidspunkt, at jeg vågner op i sommeren. Selvom vejret er tvivlsomt og vinden kold, hører jeg hendes stemme. Vi er ude og gå morgentur, Fleur og jeg og noget bringer os rundt op huset, op af stien og ud på landevejen. Der står hun med sine venner, gule ansigter med hvidt hår og dansende grønne kroppe. Nogle ville kalde dem ranglede. Jeg kalder dem ingenting. For jeg lytter, da jeg hører stemmen.

”Du går nu ind i en rolig fase” siger hun, stemmen er lys men ikke uden klangbund. Hun står blandt de andre i grøftekanten under et kroget æbletræ. Som du nu ved, er der mange træer af forskellig art og størrelse langs landevejen her. Som blomst kan man frit vælge, hvor man vil springe ud. Kamille har valgt æbletræet og inviteret sine venner ind i kredsen. Her er både lys og skygge alt efter, hvad tid på dagen, du besøger stedet og hvordan vinden vender. Lyset skifter, evig forandring sker uden besvær. Og det er det, hun inviterer mig til nu.

”Eidheann” hvisker lys stemme. Kamille har et venligt smil. ”En rolig fase.”

Jeg nikker og føler mig alt andet en rolig. For kan jeg det? Er jeg virkelig i stand til at sætte farten ned og leve mit liv fra et andet sted? Hvad med uroen? Tvivlen, som kommer fra tid til anden og tager mig med storm? Usikkerheden, der altid er til stede, den er som en joker blandt alle de kort, jeg blander. Jeg trækker den tit. Jokeren.

”Start langsomt og sæt så tempoet ned” siger Kamille som det naturligste i verden. ”Kan du det, Eidheann?”

”Du kender mig?” udbryder jeg for at tale om noget andet.

”Dit navn og dit væsen.» Kamille nikker i brisen. «Men hørte du hvad jeg sagde? Det er essentielt nu. I modsætning hvad du måske tror og hvad alle impulser siger. ”Langsomhedens gave er din at udforske nu.”

”Det lyder nemmere end det er.”

”Sandt” indrømmer Kamille og bevæger sig smidt i bløde bevægelser. Hendes venner gør det samme på deres måde. ”Det kræver disciplin.”

”Disciplin!” Jeg spytter ordet ud som et bolsje, der er for surt. Det rammer hende i solar pleksus.

”Av for pokker. Du behøver ikke at bruge vold.”

”Undskyld” mumler jeg og rødmer i morgenbrisen. Jeg er min egen solopgang. ”Det var ikke sådan ment. Det er bare det ord igen. Den betydning. Handler alting om disciplin?”

Til det svarer Kamille ja.

”Men det er ikke som I tror. Selv du, Eidheann, som har lært det og praktiseret det ganske længe. Det er en essentiel del af pensum som fortællerske, ikke sandt? Disciplin. Vil du opleve frihed, ro og vil du leve fra sjæl og hjerte, kræver det disciplin.”

”Sig mig engang Kamille, er det ikke modsætninger?”

Hun ryster på gult hoved med hvidt år.

”Det er et paradoks.”

”Start langsomt og sæt så farten ned. Disciplin. Lev fra sjæl og hjerte. Disciplin. Gør det, du drømmer om. Disciplin. Tag imod de gaver, der er til dig og som bare venter på, at du skal åbne dig, så du kan modtage dem. Disciplin.”

Kamille nikker og hendes venner stemmer i. De er begejstrede.

”I rest my case” siger hun og så siger hun ikke mere. Jeg er klar til at gå videre og de gule ansigter med hvide auraer i sollys velsigner mig og vender tilbage til deres.

Fleur har ventet tålmodigt. Jeg ser at hun sidder ved siden af mig i meditativ ro. Også hun har lyttet til blomsternes visdom, men i modsætning til mig er hun ikke udfordret på invitationen. Det falder hende helt naturligt. Hun er jo hund.

Lene Frandsen ©️
Fortællingen fra Huset ved havet
14. juni 2024

Disciplin og magi

Do you have the discipline to be a free spirit? 

spurgte Gabrielle Roth og det er sagen i en nøddeskal. Disciplinen er rammen, et slags holdepunkt, et anker. Uden en form for rytme eller rutine, går dagene bare og vi får ikke rigtig skrevet noget. Vi tænker måske på at skrive, men det er noget helt andet. Vi strander ofte i tankerne og her er den indre censor på hjemmebane.

En god disciplin omkring din skrivning er et must. Sæt tid af og overhold de aftaler, du laver med dig selv. Uanset om du faktisk skriver eller ej, så gå ind i dit skriverum og vær dér. Hvis du har sat tid af, f.eks. 30 minutter eller 1 time, så bliv siddende indtil tiden er gået. Og nu hvor du er dér, kan du jo ligeså godt skrive.

Tankerne har stor magt. Lytter vi til dem og følger vi deres ofte destruktive råd, er vi i farezonen og tæt på at stagnere. For tankerne vil vide og være sikre, noget vi absolut ikke kan gøre, hvis vi begiver os ud i den første kreative fase og har et ønske om at skrive intuitivt.

Nye vaner

Forskere siger at det tager mellem 30 og 60 dage at ændre en vane. Det samme gælder, hvis du ønsker at skabe en ny vane. Derfor er det essentielt, at du har tålmodighed og at du bærer over med dig selv, når du ikke lige får skrevet som planlagt. Det gælder om at huske og vende tilbage. Det er en god rytme. Huske og tilbage.

Når du starter med at skrive, vil du sikkert finde det let og spændende i starten, men så daler interessen som regel. Ofte fordi du bliver offer for din indre censors modstand og fordi det er så let at lade være. Hold fast i din intention og giv det tid.

Og ja, intuitiv skrivning fordrer også en ramme. Ikke for løs, ikke for fast. Disciplin er et nøgleord, det er her du aktivt hengiver dig til det, der er din intention med at skrive.

Planlæg din skrivning

Det kan være en god ide at planlægge din skrivning. På samme måde, som hvis du træner i et træningscenter og lægger træningsdage og tidspunkter ind, kan du planlægge din skrivning og de dage/tidspunkter, hvor du skriver.

Selvfølgelig er det tilladt at skrive spontant og når du har lyst – gør det endelig! – men de tidspunkter, som er planlagt og som står i din kalender, de er hellige og kan ikke aflyses, så snart noget andet banker på.

Do you have the discipline to be a free spirit?

Her er nysgerrighed og undren gode ingredienser at strø ud over dit skriveforehavende.

Hvilke fortællinger mon vil dukke op og finde vej til min pen og mit papir, når jeg møder op, åbner mig og gør mig modtagelig?

Hvad gør jeg, når min indre censor dukker op?

Du siger velkommen og tager godt imod. For nu ved du, at der er en god portion læring i mødet, hvor stormfuldt og dramatisk det end kan være.

Når den indre censor, frygt eller modstand dukker op, mens du skriver og er midt i en fortælling, kan du blot registrere, acceptere og igen vende din opmærksomhed mod papiret og den fortælling, du er i gang med. Men hvis ”den” forstyrrer for meget, så skriv den i stedet ind i fortællingen. Vis, at du ikke er bange. Du møder den, dér hvor den kommer og så lader du den blive en del af det, du er i gang med at skrive. ”Hvordan” vil vise sig, men prøv hele tiden at holde dig skrivende.

Du kan også bevidst gøre ”alt” til en fortælling. Brug det, der dukker om, om så det er et besøg af den indre censor, frygten eller modstanden. Når du skriver det, mister det sin kraft og når du skriver det i en fortælling, vil fortællingens kraft hjælpe dig med at transformere.

Lad det blive en oplevelse

Du skal ikke tænke på, at det ødelægger fortællingen, for det gør det ikke. Lad det blive en oplevelse. Og i øvrigt er det jo første udkast, du skriver. Du kan altid senere gå tilbage og redigere, hvis du kan mærke, at der er en særlig værdi i fortællingen for dig og du ønsker at gennemskrive, gemme og måske endda arbejde videre med den.

 Men i første omgang redigerer og gennemskriver du ikke. Du skriver bare.

Er det også et åndeligt anliggende?

Alle mine forløb og skrivekurser foregår i den første kreative fase. Det er her, vi skriver intuitivt. Det er her vi åbner op for alt det, der er til os, bag modstand, frygt og det, der står i vejen. Som intuitiv skrivecoach og underviser danser jeg med dig i øjeblikket og forlader aldrig min rolle som rumholder. Alle skriverum holder jeg med næb, kløer og kærlighed, jeg bliver ikke pludselig redaktør eller tager den røde pen frem, der laver de dér velkendte rettelser.

Er det også et åndeligt anliggende? Det er i høj grad et åndeligt anliggende og derfor kalder jeg det også spirituel skrivning. Du kan kalde det, hvad du vil. Det vigtigste er, at du skriver og åbner dig for fortællingens kraft og høster historiemedicin for sjæl og hjerte.


Hvis du vil skrive med mig her i sommer

er der 2 muligheder. Fortællerskens Årshjul (hvor du får sommerrabat ved start i juli) og min intuitive skriveworkshop i anledning af sommersolhverv, som jeg afholder på Edelsminde B&B ved Haslev den 20. juni fra kl. 10-18. Der er i skrivende stund 1 ledig pladser.

Fortællerskens Årshjul (klik)
Cyklisk skriveforløb, nye deltagere starter den 1. juli med sommerrabat ✍️☀️
eller den 1. i hver måned

Prøv det i 3 måneder, hvis …

Hvis du er interesseret i Peregrina Vinterrejsen (simretitel) tilbyder jeg dig gerne 3 måneder i Fortællerskens Årshjul (juli, august, september), mens du venter på nyt omkring det dybdegående vinterforløb. Det koster DKK 650,- inkl. moms.

Peregrina Vinterrejsen (simretitel) er et dybdegående skriveforløb og kursus for kvinder, hvor vi sammen skriver os fra efteråre og ind i vinteren. Det er i simregryden nu og jeg fortæller mere om det, når jeg har sat de rammer, der skal være for forløbet. Så åbner jeg ligeså stille for tilmeldinger og afslører, hvad kurset kommer til at indeholde. Altså det, jeg kender til, for som du måske ved, er det essentielt at vi lader det meste opstå i processen.

Alt det og meget mere vil jeg undervise i. Men du holder pennen. Du som gerne vil et pennedyp dybere og skrive dig helt ind i sjælen. Fra efterår og ind i vinteren. Fra vandets element og helt ned i rødderne (jord).

Intuitiv Skriveworkshop ved Sommersolhverv (klik)
20. juni fra kl. 10-18 på Edelsminde B&B ved Haslev

1 ledig plads ✍️🔥

Vi samles omkring bordet på skønne Edelsminde, vi skriver intuitivt, jeg byder på afsæt og øvelser, der er forankret i tidspunktet omkring Sommersolhverv. Vi slutter af med bålceremoni og hyldeblomstsaft i haven og som det ser ud lige ud, vil jeg introducere deltagerne, som er 7 kvinder, hvis alle kommer, for Tranedansen, som jeg selv lige har lært. Det bliver en fin skrivedag for sjælen.

Er du den sidste kvinde, som er på vej, men som endnu ikke har nået tilmeldingslinket? Så er det ved at være tid. Du er velkommen, du er ventet.

Kærlig hilsen
Lene Frandsen (c)
Skriveskolen for Fortællersker

NÅR SKRIVELÆNGSLEN KALDER ✍️💚

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑