Den heldige fugl

Det er et smukt øjeblik, når det går op for dig, at tillid skaber forbindelse. Din tillid er essentiel. Men det vigtigste er, at du har tillid til dig selv, Eidheann. Det er den smukkeste del af fortællingen. Man kan se det på dig. Lyset skifter og bliver både skarpere og mere blødt. Det er gået op for dig. Du mærker det. Du har tillid til dig selv. Fra min gren i den gamle klitfyr ser jeg dig komme. Din hund løber i forvejen, du går med langsomme skridt. Ind i den nye dag.

Det er et smukt øjeblik, det er et mirakel, her må man gerne bruge store ord. Ja, faktisk vil jeg invitere til, at I ikke længere er så smålige og forsigtige med at drysse gode ord ud over jeres fortællinger. Hold jer endelig ikke tilbage, der er flere, hvor de kommer fra. De ord, der kommer fra hjertet.

Tag ordene til dig. Vær den stolte ejer af de ord. Ord, som forandrer og som kan beskrive det, der er smukt. Ord, der ikke anstrenger sig for at skrives, de komme helt af sig selv. Når pennen dyppes i hjertet.

Jeg ser dig og har ventet på dette øjeblik. Vores første møde. Endnu aner du ikke, at jeg sidder her, du har ikke løftet dit hoved. Du betragter dine skridt, fødder i løbesko gennem klit, krat og hyben. Snart vil du løfte blikket og se havet, din ven. Det kort, du fik, det var ingen tilfældighed. Du er for nu fritaget fra din rolle som vandrevært og dog, du har et særligt værtskab at pleje. Det er din opgave nu.

Nu løfter du hovedet, et smil danser om dine læber ved synet af vindstille hav. Rolige bølger ruller mod land i et evigt flow af frem og tilbage. Lyden er god, den kæler for dit nervesystem og urolige rester falder til ro. Hvis du vender dig om og indstiller blikket, får du øje på fuglen i klitfyrens grene. Men det varer lidt endnu. Du står stille i vandkanten og hviler blikket i horisonten, mens en havmåge synger sange fra sin himmeltur. Svævende over dit hoved, for nogle lyder det som skrig, men hvis du lytter med hjertet, så hører du det sikkert. Det er musik. Tag imod, tag det ind.

Det er et smukt øjeblik, når tillidens bløde stof svøber sig om dig og falder ind i dit hjerte. Det er et af livets mirakel. Og jeg er vidnet, den heldige fugl, som betragter og ser det ske. Længe har det været undervejs og ikke et af de mange bump var spor tilfældigt. En milepæl tror jeg, at I kalder det. Eller et krisepunkt, for det er her, at fortællingen tager en ny drejning. Din fortælling, Eidheann. Det er dig, jeg mener.

Du har den nu. Du holder om den. Tilliden. Den starter med dig selv. At du stoler på, at du har præcis, hvad du skal bruge og at du ikke er tabt bag en vogn. Du er en unik del af et større billede. Den vej, der åbner sig for dig nu, har brug for den dig, der lærte det, hun lærte. Hende, der gik sin egen vej. Eneboerens Spor, kalder du det, men aldrig var du alene. Det er du heller ikke nu. Du smiler, du løfter dine arme, i sandet danser du en lille dans. Fleur danser med, din hund er glad, hun mærker den stille forandring. Altid ved din side, en guide i glæde og naturligt flow.

Nuet, Eidheann, det er din legeplads. Nuet er din kirke. Og sig det gerne til de andre, du møder på din vej. Kom til stede nu. Vær nærværende og svøb dig i din tillid til både dig selv og guddommelig kraft. Kald det, hvad du vil. Kald det livet. Noget holder øje med dig, nogen ser det ske. Mig selvfølgelig, du har ret, nu vender du dig om og får øje på mig. Høgen i klitfyr, den heldige fugl.

Lene Frandsen ©️
Fortællingen fra Huset ved havet
30. august 2024

Når skrivelængslen kalder

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri. Hun har gaver med til dig. Uanset, om du er gammel eller ung eller et sted midt i livet. Uanset, hvem du er og hvor du kommer fra. Hvis du kan mærke, at du har lyst til at skrive og at længslen efter selv at arbejde med ord og fortællinger på den indre rejse, så er det din billet.

The doors to the world of the wild Self are few but precious.
If you have a deep scar, that is a door.
If you have an old, old story, that is a door.
If you love the sky and the water so much, you almost can’t bear it, that is a door.
If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.”

– Clarissa Pinkola Estes –

Kom med, når jeg om kort tid starter nye hold af både

Fortællersken Intuitiv Skrivning (lær at skrive intuitivt på en sjov, givende og magisk måde) eller mit nye Fortællersken Peregrinas Rejse, hvor der er få pladser tilbage på holdet.

Fælles for begge hold er at vi skriver intuitivt med intention OG arbejder med fortællinger.

Fortællersken Intuitiv Skrivning ✍️💚

Online skrivekursus for kvinder
Holdstart den 1. september 2024 – kurset er åbnet for tilmeldinger til og med den 8. september

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.

Din indre fortællerske. Det er hende, du vækker til live, når du deltager på mit klassiske skrivekursus i intuitiv skrivning. Fortællersken Intuitiv Skrivning. Det er din skrivelængsel og lyst til at skrive fra sjæl og hjerte, du går på opdagelse i og din fortænkte skriveblokering, du skriver dig igennem. Uanset, hvad din intention er og hvad din grund til at være med måtte være.

Intuitiv skrivning kan over tid give dig adgang til

Intuitiv skrivning kan bruges på mange områder, hvis du vil have fat i andet end det, der bor i dine tanker, vante tankemønstre og udenfor din komfortzone.

  • Din indre visdom
  • Din stille stemme
  • Din sjæls drømme og ønsker
  • Dit sande jeg
  • Din vise kvinde
  • Uspoleret kreativitet og original skrivning
  • Magi og synkronicitet
  • Din indre styrke
  • Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
  • En åbning til skjulte talenter (skyggen)

Vælg et punkt, der ræsonnerer med dig og spar 200 kr. på deltagergebyret (gælder også ved ratebetaling)

Hvis det kalder og du har lyst til at være med – der er ledige pladser på holdet – så lad mig skænke dig en rabat på 200 kr., der udløses, hvis du blot vælger ét af ovennævnte punkter og skriver det i kommentarfeltet ved tilmelding. Vælg ét, men du kan sagtens have flere områder, du ønsker at få adgang til og måske ved du det slet ikke endnu, du mærker bare længsel. Det er præcist, som det skal være.

Det kan være, at du har et ønske om at skrive en bog, men du ved ikke helt, hvordan du skal gribe det an. Selvom jeg ikke tilbyder bogforløb, så har mange kvinder paradoksalt nok brugt Fortællersken Intuitiv Skrivning som magisk springbræt til at få åbnet op for deres kreativitet og skriveglæde. Mens andre har fået åbnet for sider af dem selv, de ikke vidste, at de havde. Nye drømme er kommet til, selvtillid og styrker. For sådan er det, når vi kontakter hjertet og det kan intuitiv skrivning i høj grad hjælpe os med.

Måske er din intention blot nysgerrighed og lyst til at finde ud af, hvad der er til dig af ord og fortællinger, når du ikke tænker, men virkelig begynder at skrive? Det er den fineste intention, for den skaber en åbning.

Du er velkommen på Fortællersken Intuitiv Skrivning uanset om du er ny eller erfaren, ung eller gammel. Der er holdstart den 1. september, men der er ikke bestemte dage, du skal kunne deltage. Du skaber selv den tid og det rum, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv. 

Tag et kig på invitationen i linket her og kom med, hvis det kalder. Tilmeldingslink er åben til og med den 8. september og så længe pladser haves. Rabatten udløses som angivet ovenfor.

Tilbage er kun at spørge dit hjerte? Er det min tid nu? Er det på tide, at jeg vækker min indre fortællerske og sætter hjertets fortællinger fri?

Kærlig hilsen
Lene
Skriveskolen for Fortællersker ✍️💚

NÅR SKRIVELÆNGSLEN KALDER 

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑