Flidhais og sjælen

Fugl flyver i lyserød sfære, en solopgang af pastelfarvet frost. Fuglen er en krage, den vender om, inden jeg kan nå at få sagt goddag. Et glimt, et sus af vingeslag og en sitren i sjælen. Jeg bliver stående med fjæset vendt mod øst, kulden bider i kinderne og jeg snøfter, for februar har bragt mig forkølelse og jeg har givet op. Mine tanker om hvad og hvordan og følelsen af fart, den der nagende fornemmelse af, at man skal skynde sig, så man ikke kommer for sent. Den der knagende lyd af utilstrækkelighed, som om man har gjort forkert, overset noget eller simpelthen bare ikke fatter, hvor livet vil hen. Jeg lader det gå!

Det er på det tidspunkt, at jeg møder hind i lysningen. Det sker i sprækken mellem nat og dag. I landet mellem drøm og vågen og i et lysegrønt forårslandskab, hvor bregnerne har fået farve og livskraften danser blødt mellem træerne. Skoven er ny, livet er vågnet, årshjulet er drejet og alting gror på ny. Hov, når jeg at tænke, jeg har sprunget den sidste bid af vinteren over. Bedst som jeg skulle til at plukke vinterens visdom og simre med det, jeg fik med mig, drømme med fisken og gøre klar til en ny start, står hind i forårsfarver og hvisker ”kom”.

”Hvor skal vi hen?” Kvinden i drømmen, som ligner mig til forveksling, er ikke spor ked af, at det er blevet forår. Alt kan ske i Det Magiske Univers. Her er det, at man må lægge sund fornuft i nederste skuffe og begrave dens logiske tristhed under sjaler og sokker. Hvad skal man også bruge den til? Jeg smiler, mens kvinden følger hind længere ind i skoven, alt er lysegrønt, det meste er sprunget ud.

Senere vil jeg spørge hende om, hvorfor det er forår, der hvor hun er. Senere vil jeg forsøge at forstå. Godt nok ligger sund fornuft under sokker og sjaler, men derfor kan jeg jo godt spørge, måske får jeg svar?

Hun vender sig om og ser underfundigt på kvinden. Så smukt et dyr, den hvide hind. Man er heldig, hvis man får lov at møde hende og jeg kniber mig i armen og svøber mig i mit held. Jeg betragter hende på afstand, vi står stille nu og tiden går i stå. Men fuglene synger og bregnerne vokser, en hare viser sig i krattet og forsvinder igen.

”Er det Forårsjævndøgn?” spørger jeg og aner ikke, hvor ordene kommer fra?

”Vi har passeret Forårsjævndøgn” svarer hun med feminin stemme, så lys, så fin.

Jeg vil gerne protestere, jeg vil gerne forstå, men jeg kommer til kort. Og så gør jeg det, som jeg senere gør, da jeg er vågen og går ud med snotklude og tørklæde svøbt om min mund. Jeg overgiver mig til det, der er større end mig. Det noget, der hvisker, kalder og kærtegner min kind, ja selv kulden har en finger med i spillet.

”Hvor er jeg egentlig?” spørger jeg igen, men hun går langsomt videre og jeg får intet svar.

”Flidhais er navnet” fortæller hun mig senere. ”Det navn som man gav mig engang. Det vil klæde dig og gøre dig godt, Eidheann, hvis du nu overgav dig helt til det, du er kommet for at leve og skrive om. Tiden er inde, det har vi sagt før og nu siger vi det igen. Tiden er altid inde, for alt det udenoms er blot det indres spejl. Det siger jeg ikke for at gøre dig forkert. Det gentager jeg ikke for at gøre dig ked af det, tværtimod. Jeg vil blot påpege, at hvis du ønsker at være glad i livet og leve din sjæls sande formål, så er tiden inde til at blive lidt mere vild.”

”Lidt mere vild? Er jeg for tam, mener du?”

Flidhais fniser.

”En smule måske.”

”Jeg vil gøre mit bedste” mumler jeg, for jeg kan mærke at Flidhais har ret.

”Eidheann, du skal ikke være den pæne pige, der bliver sur, men alligevel gør som mor har sagt. Prøv at lytte til det, der danser i din sjæl. Når du i pagt med årshjulet når frem til Forårsjævndøgn, begynder det hele igen. Vædderen træder ind på scenen, en nulstilling sker. Haren er kraftdyr, naturen balancerer og så vokser lyset med forunderlig kraft. Og du vil vokse med det. Dit lys, min ven, har brug for at danse i vinden, knitre i ilden og flyde med floden mod havets skød.”

”Jeg ved at du har ret Flidhais. Jeg mærker det som en længsel men også en kraft, der vokser som dagene går.”

”Og du skal naturligvis gøre det på din egen måde” tilføjer Flidhais, inden hun forsvinder ind i Forårets Skov. ”Du ved godt hvordan.”

Fugl flyver i lyserød sfære, en solopgang svøbt i pastelfarvet frost. Fuglen er en krage, den vender om, inden jeg kan nå at få sagt goddag. Et glimt, et sus af vingeslag og en sitren i sjælen. Jeg bliver stående med fjæset vendt mod øst, kulden bider i kinderne og jeg snøfter, for februar har bragt mig forkølelse og jeg har givet op.

Følelsen er god, den er mild, den er kærlig, den er blød som smeltet smør. Den er stille solopgang i sjælen og hvis jeg bliver stående lige her med ansigtet mod pastelfarvet himmel, mærker jeg det. Jeg er præcis, hvor skal være. Jeg har ikke gjort noget forkert. Og nu er fisken kommet med årets finale og en måned, som skænker os drømmetid. Tid til at simre, tid til at mærke din sjæls intention.

Lene Frandsen ©️❄️
Fortællingen fra Huset ved Havet – Del 2
20. februar 2025

Photo by Jevtic, Dreamstime (c)

Forårsjævndøgn ✍️🌱

Apropos Forårsjævndøgn, så holder jeg intuitiv skriveworkshop i min skrivestue på dagen for den nye begyndelse.

Der er 4 ledige pladser omkring bordet på denne kraftfulde dag. Jeg vil glæde mig til at byde velkommen til en magisk skrivedag for sjælen, for skriveafsæt og øvelser er forankret i årstiden og handler om det, som Forårsjævndøgnet skænker os.

Læs mere om at skrive med mig herunder. Der er uden tvivl et kursus, som kalder på dig. Det er aldrig for sent at skrive sin sjæl.

Hvis du vil skrive med mig

Du skal ikke være bange for at skrive en lilje. Eller en fugl. Tøv aldrig med at give ravnen ordet, den har gaver med, hvis du altså tør lytte og skrive det, du hører. Lad træerne tale og solsorten le. En hel verden af forunderligheder venter dig, når du forlader din sunde fornuft og begiver dig på eventyr i hjertet.

Du skal ikke være bange for at skrive en lilje. Eller en fugl. Tøv aldrig med at give ravnen ordet, den har gaver med, hvis du altså tør lytte og skrive det, du hører. Lad træerne tale og solsorten le. En hel verden af forunderligheder venter dig, når du forlader din sunde fornuft og begiver dig på eventyr i hjertet. Hele dit væsen på din tilladelse. Din indre pige sukker dybt. Længe har hun ventet, alt for længe, hun er stiv i kroppen af at sidde stille og tøve med at leve sig ind i dit liv. Giver du hende lov? For det er hende, som har nøglen til det univers, din sjæl længes efter at betræde. Som et dansegulv af magiske danse, en krop, som finder rytmen igen.

Hvis du vil skrive med mig ✍️💚🪶

og er draget af mit univers, hvis din skrivelængsel kalder, så tag et kig på mine intuitive skrivekurser og skriveworkshops og kom med, sæt din indre fortællerske fri.

Du øver dig på at lytte til din indre stemme, du lærer at skrive fra sjæl og hjerte. Du får tillid til intuitiv skrivning og fortællingens kraft. Over tid, siger Tranen og det er helt sandt. Tillid, øvelse og tålmodighed gør fortællerske af den bogstavelige slags.

Alle mine skrivekurser og workshops er for kvinder med skrivelyst og længsel. Alder og skriveerfaring betyder ingenting. Du er velkommen her præcis som du er.

Læs mere om mine intuitive skrivekurser og workshops herunder og kom med, hvis det kalder ⬇️

Vil du skrive på hold

så vælger du

Fortællersken Pennens Kraft
klikker på navnet ovenfor og rejser videre til invitation, detaljer og tilmeldingslink.
Her er holdstart 7. marts og glidende tilmelding frem til den 20. marts ved Forårsjævndøgn.
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 23. februar 2025

Vil du skrive alene og på egen hånd,
tilbyder jeg nu 3 af mine Fortællersken forløb som Skriv Selv kurser. Du kan vælge imellem

Fortællersken Intuitiv Skrivning
Fortællersken Eventyret
Fortællersken Den Indre Rejse

Klik på navnet ovenfor og rejs videre til invitation, detaljer og tilmeldingslink for hvert kursus.
Her kan du starte, når det passer dig og behøver ikke vente.

Du kan også vælge Fortællerskens Årshjul og skrive i pagt med årshjulet.

Kom med på intuitiv skriveworkshop (1 dags) forankret i årshjulet

Vil du med på en magisk skrivedag for sjælen, så vælg en af mine intuitive skriveworkshops, som er forankret i årshjulet. Vælg mellem

Intuitiv Skriveworkshop ved Forårsjævndøgn
Torsdag den 20. marts fra kl. 10-16:30
i min egen skrivestue (v. Ringsted)
4 pladser tilbage

Intuitiv Skriveworkshop ved Sommersolhverv
Lørdag den 21. juni fra kl. 10-18:00
på Edelsminde B&B ved Haslev
7 pladser tilbage

Her slutter vi af med bålceremoni i haven 🔥

Kærlig hilsen
Lene Frandsen ✒️💚
Fortællerske og intuitiv skrivecoach
Skriveskolen for Fortællersker

NÅR SKRIVELÆNGSLEN KALDER

Læs mere om mig i linket her

Læs mere om hvad andre siger om at være på skrivekursus eller workshop hos mig

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑