At lade sig finde

Efter Forårsjævndøgn er energien langsom midt i østenvindens rengøring. Vinterens blade flyver fra øst til vest, kastes rundt i luften og lander på nye steder kun for at blive blæst videre igen. Man kan let lade sig forføre og blive for energisk. Det er en hårfin balance, men på magisk vis mestrer jeg den i år. Balancen. Det som jævndøgnet handler om. Jeg lytter og skriver det, jeg hører.

At være i flow betyder ikke at følge østenvindens hæsblæsende rengøringsvanvid. Den har sin agenda, jeg har min. Og vi accepterer hinanden, som jeg står der i vinden med tørklædet for munden. Luften er kølig, solen er varm.

I Allesteds Cirkel mødte vi mennesker, som gerne vil sludre, der var propfyldt på Poppys Place. Balancesuppe blev langet over disken i en lind strøm, Poppy fik hjælp af en ung kvinde, som var på gennemrejse og tilfældigvis kommet til Allesteds Cirkel. Hendes accent er hyggelig, blød og søgende, hun har levende øjne og et venligt smil. Da hun kom ind på Poppys Cafe for at købe kaffe og en sandwich til sin vej videre, faldt hun i snak med Poppy og præsenterede sig som Neda.

”Jeg spurgte hende om hun ikke havde lyst til at blive en stund” fortalte Poppy, da hun tog sig fem minutters pause og drak en kop kaffe ved vores bord. ”Jeg ved ikke, hvad der gik af mig, her kommer så mange forbi, men Neda er noget særligt. Og hun sagde jo, hvorfor ikke, jeg er ude for at finde det, der leder efter mig.”

Nu bor Neda midlertidigt hos Poppy og betaler for værelse og mad ved at hjælpe til i caféen. Hendes sorte hår er sat op en slank hestehale, hun har hurtige bevægelser og minder mig om et kattedyr. Jeg glæder mig til at lære hende bedre at kende, men da vi besøgte Poppys Place var der ikke tid til andet end at betjene de mange kunder.

Brónach hentede sin bog hos Muireann, hun kom tilbage med en brun papirspose forseglet med orange bånd. Et tilfreds smil bølgende om hendes mund, øjnene slog smut, men jeg var klog nok til ikke at udfritte hende yderligere. En kvinde har brug for hemmeligheder. Ting, hun holder tæt til hjertet og som ikke udbredes vidt og bredt og prompte deles på de sociale medier. Brónach ved, at man ikke skal fortynde kraften eller undervurdere det, der simrer indeni. Måske bliver det delbart en dag, måske ikke. For meget transformeres undervejs og alt er tilsyneladende.

”Du har din bog og jeg har min” smiler jeg, mens jeg fører James, min firehjulstrækker, tilbage til huset ved havet. Gennem hårnålesving og skarpe kurver, over bløde bakker og ind i et landskab svøbt i forårslys. Meget ser slidt ud, vinteren har sat sine spor, som vintre gør. Men kigger man godt efter, er der grønne skud og blade på skovbunden og i havebede. De første ramsløg er klar til at blive til tidlig pesto eller at indgå i en lækker salat.

”Forår” svarer Brónach og jeg nikker smilende som svar.

Energien er langsomt og i dagene efter Forårsjævndøgn bevæger jeg mig i slowflow. Jeg lader østenvinden gør sit arbejde, mens jeg dvæler og simrer og sår. At have for travlt kan ødelægge det hele. Been there, done that! men ikke i år. Jeg sætter bevidst farten ned og lader mig fragte. Som bladene, der gribes af vindens kost og lander på kanten af den nye tid. Som den tørre tang, der letter fra sandet og lander i havet igen. Og jeg, jeg gør som Neda. Jeg lader mig finde af det, der leder efter mig.

Lene Frandsen ©️🌱
Fortællingen fra Huset ved Havet – Del 2
24. marts 2025

Photo by Yulia Gapeenko, Dreamstime (c)

Intuitiv Sommerskriveskole 2025 🖋️☀️

Det er simretid nu, jeg tuner stille ind på sommerens intuitive skriveskole, et kursus som bliver meget anderledes i år. Jeg inspireres af poesi, af det feminine og af et dybt kald på noget inderligt, fint og jordbundent magisk ✍🏻🪶🧚🏼 Jeg lytter og hører nogen hviske, kom, sæt dig selv i spil, din indre poet og dit indre magiske barn. Sammen.

Fra 7. maj til 7. august og udenfor de sociale medier. Men med noget fint, nærmest gammeldags og dybt healende for sjælen. Historiemedicin og stille kvindekraft, de nye gamle fortællinger. Og poesi.

Jeg simrer, jeg tager imod og så snart invitation og detaljer er klar, kan du finde kursusbeskrivelsen her på siden.


Vil du skrive med allerede nu? 🖋️💚

Kan du med fordel snuppe 3 måneders skriverejse i Fortællerskens Årshjul. Du skriver dig til større ro og dybere rødder og selvom vi måske går i lammelse eller panik, når alt bliver uroligt i det ydre og det, mange kalder virkeligheden, så findes der andre virkeligheder og en ro, som kun du kan skabe indeni.

Forbind dig til den naturlige cyklus, lad årstidens fortællinger fragte dig videre og skab kontakt til den vise kvinde i dig selv. Din indre fortællerske. Skriv til til større ro, dybere rødder og lad fortællingens kraft gøre dig godt og skænke dig gaver.

Der er jubilæumsrabat på deltagergebyret i Fortællerskens Årshjul hele 2025 og du vælger enten 3 eller 6 måneder eller booker en skriverejse hele årshjulet rundt. Nye deltagere starter den 1. april.

Klik på linket herunder og rejs videre til invitation, detaljer og tilmelding. ⬇️

“Jeg er så taknemmelig over hvordan fortællingerne altid viser mig vej. Det er mirakuløst, enestående.
Af alle de mennesker jeg har mødt på min vej, som har hjulpet mig,
så har vejen til fortællingernes medicin været den vigtigste.
Tak, Lene.”
– Anne Merete Rask, som har deltaget på flere af mine skrivekurser og forløb –

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑