De næste dage er langsomme, vejret er køligt, tunge skyer skygger for lyset. Jeg går ture i skoven og lærer nye stier at kende, finder landmærker og træer, jeg kan kende igen. De tre birketræer, der hilser med ranke stammer og raslende blade. Myretuen i skyggen ved granerne, spor efter rådyr, knækkede grene.
Maeve stiller ingen spørgsmål og har ingen krav. Hun møder mig med venlig nysgerrighed, når vi mødes til måltider i køkkenet. Hendes mad er farverig og krydret, hun kan tydeligvis lide at eksperimentere. Nye smage, sammensætninger, mit køkken er mit atelier, smiler hun og serverer en eksotisk gryderet med kylling og ris. Hun skriver om dagen, jeg kan høre skrivemaskinen bag den lukkede dør til hendes arbejdsværelse. Det er musik for mine ører.
Selv skriver jeg rejsedagbog hver morgen, men fortællingen er ikke dukket op endnu. Jeg stiller spørgsmål, jeg ikke besvarer og en gang i mellem dukker Caitria op mellem linjerne, hun smiler og forsikrer mig om, at alt er præcis som det skal være. Det er svært at være uenig, selvom utålmodigheden slår til med jævne mellemrum. Jeg spørger Maeve om hun nogle sinde har været between stories på den måde, jeg er det nu. Hun nikker, det er et kendt sted. Et helligt sted.
”Et vigtigt sted på rejsen” smiler hun. Det er eftermiddag og vi drikker kaffe i køkkenet. Hun har bagt småkager med hyldeblomstsaft, de smager både sødt og syrligt, en eksplosion i munden. Lyset har fundet vej, en sprække mellem skyerne, solen kigger forsigtig gennem vinduet og ser to kvinder i fortrolig snak.
”Lidt ubehageligt” erklærer jeg og sukker dybt.
Maeve trækker på skuldrene.
”På en måde og så alligevel ikke. Det handler om tillid. Det er her, hjertet venter i vished om, at noget er undervejs, som ikke kan forceres. Nogle kalder det rummet uden svar. For hvis vi fik svar her, ville det være de forkerte. De rigtige svar findes ikke endnu, de er under udvikling og vil lande hos dig i rette tid. Det er guddommelig timing.”
Jeg nikker, det burde ikke være så svært, for jeg har været her før. Alligevel føles det nyt og anderledes. Men det gør godt at bo under Maeves tag og tale med hende over kaffe i køkkenet. Spise hendes lækre mad og gå lange ture i skoven. Jeg fortæller min rejsedagbog om rummet uden svar. Det sted, hvor du giver slip og gør dig så modtagelig, at du tror du mister alt, men i virkeligheden får det hele.
”Hvordan går det med din skrivning?” spørger jeg for at tale om noget andet.
Maeve nikker og spiser en hyldeblomstkage, Roddy ser forventningsfuld til. Krummer falder, daler gennem luften i slowmotion og dagen holder pause lige der. Jeg ser mig selv, kvinden ved bordet, hendes utålmodighed og den uro, der danser. Er hendes tillid stor nok? Vover hun at vente? Hun løfter sin kaffekop og fører den op til munden. Stiller den på bordet igen, skubber håret om bag øret og klapper den sorte hund ved hendes side. Udenfor blæser vinden op og lyset forsvinder. Maeve rejser sig for at gå tilbage til sit arbejdsrum. Jeg tager Roddy med en tur i skoven.
Lene Frandsen ©️🌱🌼
Story Keepers, Huset i Skoven
11. juni 2025
Story Keepers skriv-selv-kurser er en række inspirerende skrivekurser i intuitiv skrivning med hvert sit fokus. Vælg det kursus, som kalder på dig og start, når det passer dig.
🌊 Fortællersken Vandet
🌟Fortællersken Intuitiv Skrivning
🌟Fortællersken Eventyret
🍃Fortællerskens Årshjul
I alle forløb skriver du intuitivt og øver dig på at bruge ord og fortællinger som guide på den indre rejse. Du kan starte umiddelbart efter tilmelding og betaling.
I alle forløbene kan du konsultere mig som intuitiv skrivecoach og underviser. Det sker på e-mail, hvor du får et vedrørende og personligt svar.
Du vælger kursus, når du udfylder tilmeldingsformularen. Her bedes du også skrive, hvornår du ønsker at starte dit kursus.
Vælg mellem følgende skriv-selv-kurser (klik på navn og rejs videre til kursusbeskrivelse)

FORTÆLLERSKEN VANDET ✍️🌊
Sommerskrivekursus for dig, som ønsker at gå på skrivende opdagelse i vandets element.
Varighed 3 måneder.
Vandets element er flydende, det er solnedgang, tusmørke og måne. Det repræsenterer din intuition, dit hjerte og dine følelser. Det handler om modtagelighed, indre visdom og at lade sig rense. Vandets element er oplagt, når du begiver os på en intuitiv skriverejse som denne. Du skal til havet, søen og floden. Du finder vandhuller og kilder i skoven. Alt sammen gennem ord og fortællinger. Et sommerskrivekursus for havfruesjæle.

FORTÆLLERSKEN INTUITIV SKRIVNING ✍️🌟
Her får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og sætter din indre fortællerske fri
Varighed 4 måneder.
Intuitivt skrivekursus til dig, som gerne vil lære at skrive intuitivt fra sjæl og hjerte eller bare har brug for at huske hvordan. Mit klassiske Fortællersken skrivekursus til dig, der ønsker at sætte din indre fortællerske fri. Du får en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde din skrivestemme.

FORTÆLLERSKEN EVENTYRET✍️🌟
Du får introduktion til intuitiv skrivning med eventyret som drivkraft og oplever magien i fortællingens kraft.
Varighed 4 måneder
Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af fortællinger og eventyr. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej. Du får introduktion til intuitiv skrivning med eventyret som drivkraft og oplever magien i fortællingens kraft.

FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL ✍️🍃🍂
Forbind dig til den naturlige cyklus, lad årstidens fortællinger inspirere dig og forbinde dig til den naturlige cyklus. Du lærer om årshjulets kraft og skriver dig til større ro og dybere rødder.
Det er ofte den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs følelse. Man vi kan vælge at forbinde os, et skridt, et ord af gangen og skabe små øer af forbindelse i hverdagen. Det kan Fortællerskens Årshjul hjælpe dig med.
Forløbet kan således også medvirke til større indre ro. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiden og hengiver os til processen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på
Vælg 3 måneder, 6 måneder eller book 1 års skriverejse årshjulet rundt.
Der er jubilæumsrabat på deltagergebyret i Fortællerskens Årshjul hele 2025. Nye deltagere starter den 1.juli,
“Jeg er så taknemmelig over hvordan fortællingerne altid viser mig vej. Det er mirakuløst, enestående.
Af alle de mennesker jeg har mødt på min vej, som har hjulpet mig,
så har vejen til fortællingernes medicin været den vigtigste.
Tak, Lene.”
– Anne Merete Rask, som har deltaget på flere af mine skrivekurser og forløb –

Story Keepers Skriveskole
På Story Keepers Skriveskole afholder jeg online skrivekurser og forløb kvinder med fokus på intuitiv skrivning. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig og du behøver ikke særlige skriftlige forudsætninger for at være med. Følg blot din skrivelængsel.
Forløbene er for kvinder i alle aldre. Det beriger kun vores skrivecirkel at vi befinder os på forskellige stadier i livet. Vi deler af proces og fortællinger og sætter vores indre fortællerske fri. Hun trives i alle kvindekroppe og i kvindesjælen uanset alder og forudgående erfaring.
Mine skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
ANDRE SIGER
læs mere om hvad andre siger om at være i skriveforløb eller på workshop hos mig

Skriv en kommentar