And so it is, siger en kvinde, som ligner en bjørn. Hendes rødbrune hår som en tyk krans om hovedet, de årvågne øjne og måden, hun bevæger sig på. Hun trasker gennem tung sne med langsomme bevægelser, hun skynder sig ikke, men hun kommer min vej. Jeg står som forstenet, i min varme vinterfrakke fryser jeg ikke, jeg er vinterligt klædt på. Mit hår er gemt under hætten, thi nu falder sneen ned.
”Det er stadig vinter” siger kvinden, som ligner en bjørn. Nu står hun foran mig, hendes gyldne ansigt er venligt, hun udtaler ordene med omhu. Gør hun sig umage, så jeg ikke lurer hendes accent? Tanken får mig til at smile. Hvorfor skulle en bjørn skjule, hvor den stammer fra? Og i øvrigt er hun ingen bjørn, hun er en kvinde som mig.
”Måske, måske ikke” svarer hun og afslører sig som en dygtig tankelæser. Nu brænder tampen og sitrende kuldegysning rammer min krop. Den tur ud i snevejret, som jeg havde så stor modstand på, viser sig at være orkestreret på fineste vis. Noget i mig havde en fornemmelse, det gjorde noget andet i mig bange. For hvem har ikke lært, at man skal passe på, hvis man møder en bjørn?
”Det er fint, at du passer på dig selv” siger hun. ”Man ved aldrig. Det er derfor, at du har brug for dit instinkt og din intuition. Heldigvis fungerer begge dele upåklageligt hos dig, du skal bare lære at stole på det, du mærker og det, du ved.”
”Det synes jeg faktisk, at jeg er blevet ret god til.” Jeg stamper med fødderne i sneen, nu mærkes kulden fra den kolde jord. En solsort hopper rundt i krattet bag os, de visne blade er dækket af sneen. Og under sneen ses de første spirer af erantis, de var på vej op, men nu venter de lidt.
”Du er blevet god til det. Det er derfor, at det volder dig kvaler lige nu. Din modstand indeholder en vældig energi. Det er muligvis din indre pige, der står den ved tunge låge og er klar til at smække den i. Hertil og ikke længere. Nu bliver det farligt. Du er ude af komfortzonen, du taler med en bjørn.”
Jeg ler kort.
”Men du er da ingen bjørn, selvom du ligner. Du er en kvinde ligesom jeg.”
”Måske, måske ikke. Men betyder det noget, om du forstår mig mentalt? Hvis du skruer lidt ned for tankernes ihærdige analyse, kan du fornemme noget andet, der nynner i dig. Det er hende som ved. Hun, som har udviklet sin intuition og hvis instinkt fungerer upåklageligt. Hun, som ikke går på kompromis med lunkne løsninger og hvis sandhed er en lise for din sjæl.”
Jeg lukker øjnene, sænker skuldrene og tuner stille ind. Væk er kvinden, som ligner en bjørn, sneen og det kolde vinterland. Jeg sidder i en lille båd, som nærmer sig land. Hun står på kajen med åbne øjne og til forveksling ligner hun mig. Jeg vinker, hun vinker, glæden finder vej. Og da vi blidt rammer land og båden ligger stille, træder jeg ud og direkte ind i hendes favn.
Da jeg åbner øjnene, er Birna på vej væk gennem sneen. På fire ben med tyk og lodden krop. Hendes rødbrune skikkelse bevæger sig langsomt, dybe potespor laver mønstre i nyfalden sne.
Lene Frandsen ©️
Vejen til Fortællingernes Medicin
27. januar 2026



Fortællinger båret af din intention
Tag ikke noget for givet, tro ikke, at du ved. De intuitive fortællinger, som er båret af din intention, har det med at føre dig derhen, hvor du har brug for at være. Uanset, hvad din indre censor måtte mene om den sag. Hvis du har en ihærdig og ganske hård indre censor, så lær den at kende for hvad den er. Et levn fra gamle dage, hvor det handler om at passe på, når du er på vej ud af din komfortzone.
Og intuitiv skrivning i den første kreative fase er en tur ud i vildnisset. Tag ikke fejl af det.
Den gode nyhed
Den gode nyhed er, at det er præcis, hvad du har brug for! Du har brug for vildnisset for at vække din sjæl. Hende, som går med ulve og synger hymner til månen. Hende, som vandrer i sneen med en bjørn.
Modstand er med andre ord ikke et tegn på, at du skal blive i din komfortzone og vende dig bort. Modstand er som bjørnen i fortællingen sagde ofte et udtryk for, at der er en vældig energi i spil. Og det kan handle om din indre pige, der har beskyttet dig i årevis og er klar til at smække den tunge dør i, når det begynder at blive farligt.
De intuitive fortællinger taler tit i gåder
De fortællinger, vi skriver intuitivt, giver ikke altid mening. De er ikke altid fulde af budskaber eller svar. Men de er ofte brudstykker af en musik, der ikke er færdigkomponeret endnu. Det paradoksale er, at vi ofte får dybere og mere godgørende historiemedicin, der på ingen måde giver logisk mening eller fylder os med brugbare svar. Vi vil så gerne have løsningen på livets gåde, men som fortællersker er det livets gåde, vi folder ud. Ikke for at forstå det og da slet ikke mentalt. Men for at leve det, skrive det og danse det. Lade det ske gennem os.
Historiemedicin for sjæl og hjerte
Det er her, historiemedicinen kan noget særligt. Den fortæller os i gåder, hvordan livet også er. Ikke for at trøste eller gøre os til ofre, tværtimod, men for at vise os, hvordan vi kan tage pennen i hånden og danse med. Kreativitet og healing kommer fra samme kilde og når vi med vores pen tør bevæge os ud i vildnisset, lege, eksperimentere og lade os forundre, skrive det svære, det skøre og det, vi ikke forstår. Så sker der noget. Så skriver vi os ud af blokeringer og vi glæder vores sjæl.
Senere, når vi har skrevet flere fortællinger og genlæser det, vi skrev, så får vi ofte øje på noget. Noget, vi ikke forstod før, men som vi nu kan se. Nogle fortællinger hænger sammen, de har flettet sig ind i hinanden og pludselig lyser de op som et fyrtårn i natten. Først i retrosperspektiv kan vi se.
Lidt om mig og Skriveskolen for Fortællersker
Min navn er Lene. Jeg er fortællerske og underviser. Jeg arbejder som intuitiv skrivecoach og tilbyder skrivekurser, forløb og workshops for sjæl og hjerte. I 2025 havde jeg 10 års jubilæum.
Som menneske og fortællerske er jeg dybt inspireret af naturen, landskaber både de indre og de ydre, årstider, fugle, dyr og andre skønne væsener.
Jeg søger visdom og vejledning i naturen og den naturlige cyklus hos det, der altid har vakt dyb genklang i mig og som har forbundet mig til min sjæl.
Min vej er til dels den keltiske, jeg har lige fra jeg var en lille pige følt mig både forbundet med og inspireret af den keltiske tradition og draget af landskab, fortællinger, musik og mennesker fra både Irland og Skotland. Jeg har boet 2 år i Skotland.
Jeg skriver ofte om det keltiske årshjul, fordi det skaber dyb resonans i mig, men du finder de samme tidspunkter i den nordiske tradition. Men uanset, hvad du tror på og i hvilken tradition, du måtte være forankret, er du velkommen på Skriveskolen for Fortællersken. Det handler ikke om at have en bestemt tro eller religion, men ofte handler det om at være spirituelt forbundet i sin skrivning.
Min uddannelse
Jeg er uddannet coach og mindfulness instruktør og har taget flere kurser indenfor kommunikation og mindfulness på Metropolitan University College.
Derudover har jeg en bachelor i engelsk og tysk fra Copenhagen Business School og har arbejdet i mere end 20 år med kommunikation, sprog og voksenundervisning.
Selv har jeg været på intuitiv skriverejse siden 2009 og bruger dagligt fortællinger som guide(r) på den indre rejse. Jeg har skrevet min vej og min sjæl.
Jeg elsker at skrive. Jeg har sans for sprog, sprogets melodi og energi. På ord, der kommer fra hjertet og på deres forvandlingskraft.



Intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene
Som intuitiv skrivecoach og underviser hjælper jeg dig med at vække din indre fortællerske. Du lærer at skrive fra sjæl og hjerte og lade dig fortrylle af fortællingens kraft. Det gør jeg bl.a. ved at skabe de rum og universer, som jeg tilbyder på mine skrivekurser på Skriveskolen for Fortællersker.
Og jeg hjælper dig også med at genfinde din skriveglæde. Du er skabt til at skabe og som kvinde er det essentielt, at du bruger din iboende kreativitet og skaberkraft. Det er sundt, livgivende og forløsende. Har du skrivelængsel er det et godt tegn. Der er ord i din jord.
Og nej, det betyder ikke, at du partout skal skrive en bog. Slet ikke.
Læs mere om skrivelængslens kald i linket her
Rumpasser i det magiske rum
Jeg viger ikke fra min intention og den forpligtelse, jeg har som rumpasser i det rum, hvor vi barsler med hjertets fortællinger. Du kan ikke overtale mig til at agere indre censor, så du får ret i dine fejlagtige antagelser om, at du ikke er værdig og at du ikke kan skrive.
Jeg er intuitiv skrivecoach og din guide i de intuitive skrivebjergene. De rum, jeg holder, er kærlige, rummelige og magiske rum, hvor fortællinger kan lade, berige, berøre og forvandle os. Hvor vi deler, lytter og er med det, der er.
Jeg holder rum i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.
Historiemedicin
Historiemedicin virker. Den er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på.
Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.
Når vi arbejder med fortællinger, så arbejder vi også med energi og den kraft, der er i vores sprogbrug. Derfor er dit sprog også vigtigt, det vil udvikle sig undervejs. Lad det være en proces. Lad det komme til dig og skænke dig læring. Find din vej, din stemme og skriv din sjæl.
Fortællingens kraft
I alle forløb og på alle skriveworkshops arbejder jeg med fortællinger som omdrejningspunkt; de fortællinger, der kommer til os, når vi møder op, åbner os og gør os modtagelige.
Jeg bruger blandt andet mindfulness og meditation som redskaber og inddrager mine egne erfaringer som fortællerske.
Jeg har en daglig meditationspraksis og dyrker bl.a. yoga nidra. Jeg har taget kursus i energiarbejde og er bevidst om sprogets kraft og energi. Ord er ikke bare ord.
I øvrigt er jeg clairvoyant og evnen til at se og fornemme, hvad der er på spil og hvad det egentlig drejer sig om, bruger jeg selvfølgelig også flittigt i min undervisning og skrivecoaching.
Fortællingens og intentionens kraft er grundstene i alle forløb, jeg tilbyder.



Skriveafsæt som fragter dig ind i et magisk univers af fortællinger
Jeg skænker dig skriveafsæt og øvelser, som inspirerer dig til at sætte din indre fortællerske fri. De forbinder dig til din intuition og den verden af visdom, der bor dybt i dig selv. På mange måder er den kreative proces og skrivevejen en rejse, hvor vi bevidst anvender vores feminine energi, som vi lærer at bruge på en ny og nærende måde.
Gennem ordene, skriverejsen og de fortællinger, der dukker op og hjælper os, kan vi igen lære at hvile i os selv.
Vi genfinder vores livsglæde og skrive med en styrke og autencitet, der føles helt anderledes godgørende, end når vi skriver mentalt fra sindet. Efterhånden opdager vi nemlig, at ordene og skriverejser skaber dybe tråde til vores liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er os. Fra et dybt sted i os selv, fra vores sjæl.
Du lærer, at leg kan noget særligt og at din fantasi har en vældig skaberkraft.
Du lytter og skriver det, du hører
Du lærer at lytte og finde din indre stemme gennem ordene og det, du skriver. Du møder måske din indre vise kvinde og din indre pige og opdager, at de to på et tidspunkt smelter sammen. Det er en kraftfuld cocktail!
Men have their own story-making and myth-telling, but in the old Gaelic traditions, women were bards and poets too. Still, today, the voices of women are quieter, and our stories are less often heard. The Wise Woman is a woman who has reclaimed her stories and has found the voice with which to tell them. The Wise Woman is remaking the world.
– Sharon Blackie –
Intuitiv skrivecoach & underviser
Min rolle som fortællerske, skrivecoach og underviser er at skabe rum fuld af åbenhed, magi og kærlighed, hvor blandt andet fortællinger kan opstå og guide os på vej. Rum, som åbner op og giver tilladelse til nærvær og fordybelse.
Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at vi partout skal skrive en bog eller give noget videre til offentligheden. Det handler om vores længsel efter os selv, vores sjæl og den visdom, der bølger dybt i os.
Længsel efter at hengive os til vores kreativitet og skaberkraft og tage det igen, som vi har mistet undervejs. En visdom og en vej, som vi kan skrive og som bliver til, mens vi gør det; skriver og hengiver os til processen.
Fortællinger fra min egen skriverejse …
Jeg bruger fortællingerne fra min egen skriverejse aktivt i mit virke. Du finder nogle af dem på bloggen her (husk at tilmelde dig, så får du inspirationen direkte i din mailboks). Jeg har mange manuskripter liggende, men i øjeblikket arbejder jeg på et manuskript med fortællinger og kernen af min undervisning, som har været længe undervejs. Det er en skøn proces og jeg giver mig god tid.
Kommer der en bog ud af det? Ja, det gør der og jeg glæder mig.



Fortællinger fra sjælen
Fortællinger fra sjælen har en helt særlig genklang og når vi skriver fra sjælen, mærker vi forskellen. Det kræver ingen særlig anstrengelse. Det risler som en kilde og overrasker os gang på gang med dyb indsigt og en helt særlig tone. En melodi vi på sælsom vis allerede kender. Vores livssang.
Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner de steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.
Jeg vil elske at hjælpe dig til skrivekraft og glæde og vise dig Vejen til Fortællingernes Medicin.
Kom, skriv med mig og sæt din indre fortællerske fri. Herunder finder du et link til skrivekurser og forløb i 2026, kursuslisten opdateres jævnligt.
Lige nu har jeg fokus på at tilbyde dig rum, hvor du kan hellige dig det indre, fordybe dig og skrive uden forstyrrelser fra sociale medier. Du er offline, du er dit hjerte og dit magiske skriverum.
Start i februar 🖋️💫❄️🌱
Fortællerskens Årshjul – Nye deltagere starter den 1. februar
Pensionatet for Skrivende Sjæle – åbner dørene den 7. februar
Kærlig hilsen
Lene
Skrivekurser og forløb 2026

Lad ikke din indre censor få det sidste ord
Har du brug for at lære din indre censor bedre at kende? Jeg har skrevet en lille eBog om Din Indre Censor, den er god og gratis. Du kan rekvirere den ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.
Lad ikke din indre censor få det sidste ord.

Skriv en kommentar