Alle veje fører til hjertet

Det velkendte rhhåå, en sten falder fra min sjæl. Dump lyd høres, da sten rammer vandet. Plask. Det er en god lyd, en af dem, der får læberne til at vibrere. Et smil formes, da ravnen rammer min sfære som sten ramte vand. Hun kommer med foråret, glidende over himlen med sine karakteristiske vingeslag. En ven og en frænde, hun var med mig i vinter, det var hende, der skænkede mig mit solhvervsord. Faktisk satte hun trumf på, jeg havde fundet et andet ord, men da hun kom og slap ordet, der som en fjer svævede min vej, var tvivlen væk.

Foråret udvikler sig, træder i karakter, pastelfarvede morgen svøbt i rimtåge forvandles og bliver til bleg forårssol. Vinden er stille, naturen folder ud i et tempo, hvor alle kan følge med. Jeg har besøgt blodbøgen i baghaven, træet med de fem stammer. I midten står min magiske vandrestav, som jeg låner fra gang til gang. En tur med staven og jeg forbindes til både ild og jord. En tur med staven og jeg husker, hvem jeg er.

Man skal ikke skynde sig i marts, fik jeg at vide i går. Det er en god besked, for jeg kan ikke skynde mig mere. Det er simpelthen umuligt. Et slør er forsvundet, det spind, jeg troede var en sandhed, er blevet til tomme trævler af noget, der var. Jeg ser, hvad jeg ønsker mig af vejen videre, men det er ikke min vilje, der fører mig på vej. Det er noget andet, en rislende kilde fra mit indre, jeg mærker det og ved, at jeg ikke kan gøre forkert. Nu husker jeg og her er ravnen en fantastisk frænde. Hun bringer mig sandheden præcis som den er. Nogle gange er den ubelejlig, den passer ikke ind i det verdensbilledet, den er ligeglad med nyheder, uro og frygt. Så stærk er den, at den ikke viger for andres meninger eller ideer om, hvordan verden ser ud.

”Tør jeg?” spørger jeg ravnen, hun sender mig et indigneret blik.

”Du tør ikke andet og det en befriende erkendelse” siger hun og ved, at det er sådan, det er for mig nu. Alle veje fører til hjertet, hvis du har en inderlig intention. Den er ikke noget, du famler efter i det ydre, den er ikke til forhandling eller diskussion. Den kommer indefra og opstår i processen, ofte efter stormen, som ryddede op i alt det, du kæmpede med. Jeg smiler og er klar til det forår, der langsomt vågner i mig.

”Er der noget, du vil spørge om?” siger ravnen og gør klar til at flyve videre. Hun tjekkede ind og er tilfreds med det, hun ser. Forkølet kvinde drikker te i morgenlyset. Rolig i sin bolig, favnet af sin intention.

”Må man gerne glæde sig?” spørger jeg forsigtigt. Du må huske på, at jeg er en af dem, der troede, hun var for meget, fyldte for meget og var hysterisk, når hun skabte sig.

”Hellere end gerne” svarer ravnen og letter på sorte vinger, hun flyver langs kysten i skellet mod syd, hvor andre frænder bor.

Lene Frandsen ©️
Vejen til Fortællingernes Medicin
10. marts 2026

Hvis du læser med og gerne vil hjælpe

Selvom ret så mange læser med, får jeg faktisk sjældent kommentarer. Men når jeg så hører fra en af jer, som har glæde af den historiemedicin, jeg deler, så bliver jeg glad og får lyst til at give mere. Godt nok er jeg introvert og fungerer super fint alene, men det ville da være rart at høre lidt mere fra jer i ny og næ.

Det er simpelthen så rørende en fortælling. Hvordan finder du al den inspiration?
Dine fortællinger er som healing, næsten bedre end medicin synes jeg, fordi de rammer længslens begyndelse, som blir medicinen. Du har en evne til at genstarte nervesystemet. Tak for at kunne læse med, igen og igen.

Gry-Gabrielle Overgaard Hansen om fortællingen “Den Forkerte Ild”

Jeg forbinder mig til Kilden via naturen og mit skrivelys

Hvor finder du al den inspiration, spørger Gry-Gabrielle, som har været så sød at lægge en kommentar til mig. Det vil jeg gerne svare på. Jeg lever, jeg skriver og folder ud. Jeg forbinder mig til Kilden, det gør jeg hver morgen, både når jeg går morgentur og når jeg siden tænder mit skrivelys. Her er skrivelys et nøgleord, som du vil høre meget mere om fremover, hvis du læser med i mit univers.

Vil du hjælpe mig?

Hvis du vil hjælpe mig, hvis du kan lide mit univers, er glad for at læse mine fortællinger, så læg en kommentar og gerne her på min blog. Du finder et kommentarfelt nederst på siden. Og hvis du finder linket på de sociale medier, vil jeg også blive glad for en kommentar her.

Hvem er du, som læser med? Hvad gør mine fortællinger ved dig, hvad giver de dig? Skriver du selv, eller maler du? Har du skrivedrømme og hvordan lyder sangen i din sjæl? Er du interesseret i mine skrivekurser, har du lyst til at mødes til fysiske workshops på steder, hvor landet åbner sig for os?

Steder til afholdelse af fysiske skriveworkshops

Jeg hører også gerne fra dig, hvis du kender til steder, hvor jeg kan afholde intuitive skriveworkshops. Det må gerne være uprætentiøst og simpelt. Det kan være i dit hus, din spisestue eller hos en kvinde, du kender, som har lyst til at åbne sin sfære op.

Online steder udenfor de sociale medier

Det samme gælder, hvis du kender til online steder (udenfor de sociale medier), hvor jeg kan huse min grupper og hvor vi kan sparre og dele med hinanden, bevidne og høste historiemedicin for sjæl og hjerte. Det skal kun være til skriftlig udveksling.

På forhånd tak.

Kærlig hilsen
Lene

Fortællerskens Årshjul

Skriv i pagt med årshjulet
Lær om årshjulet, energi og årstider gennem direkte erfaring og egne fortællinger

Nye deltagere starter den 1. april med forårsrabat 🖋️🌱

Læs mere om Fortællerskens Årshjul i linket her