Jeg sover for længe, det er stadig mørkt, men månen har bevæget sig og hænger i vest over skoven og de høje træer. Fortumlet står jeg op og kommer i tøjet, mens stemmen i mit hoved slår på tromme og siger, at det er for sent nu. Gwyneth vil dumpe dig. Jeg fortsætter mit forehavende og forlader pensionatet, snupper den store stavlygte i farten, så jeg kan se. Men månen lyser op, landskabet ligger badet i blødt lys og stille vind.
Blade rasler, jorden er våd. Bag mig henligger pensionatet i mørke, selv værtinden sover endnu. Find et træ, sagde hun, Gwyneth, et fuldmånetræ. En eg, birk eller bøg. Mørket omslutter mig og havet bruser i det fjerne. Jeg aner ikke, hvor jeg skal gå hen, men selvfølgelig er skoven et godt bud, så jeg følger månens himmelspor mod vest og når frem.
Det er en umulig opgave, siger stemmen i mit hoved, gå dog hjem. Det er fristende, for månens stråler når ikke ned i skovbunden og jeg må tænde stavlygten for at se. Jeg bevæger mig langsomt ind i skoven for ikke at falde og alt i mig stritter imod. Tanker om at forlade pensionatet og drage videre ud i verden, lade hånt om Gwyneth November og hendes fikse ideer, trænger sig på. Hvorfor dog danse til hendes pibe? Hun morer sig sikkert over tanken om mig i den mørke skov, mens hun ligger lunt under dynen. Og værtinden uden navn, hun er et mysterium i sig selv. Hvad laver jeg dog her?
I det samme hører jeg det, lyden af vinger mellem træerne og en ravn kommer til syne.
”Jeg er natteravnen” proklamerer den, ”til din tjeneste, lad mig hjælpe dig med at finde vej.”
”Tak” udbryder jeg, ”vil du virkelig det?”
”Selvfølgelig, du er ikke alene, selvom du tror det. Der er frænder og hjælpere til din rådighed, men du skal huske at bede om hjælp. Påkalde dig det, du har brug for.”
”Ved du hvilket træ, der er fuldmånetræet?”
”Det er ikke bare et træ” svarer hun, ”der er mange, men kun ét under hver fuldmåne. Du er lidt sent på den, dagslyset kommer snart, men hvis vi skynder os, kan vi godt nå frem.”
Hun flyver over mit hoved, mens jeg går ud af skovvejen, til venstre, til højre, ind mellem birketræerne og ud på den anden side. Hun dirigerer mig og jeg følger hendes anvisninger, så godt jeg kan. Og så er vi dér pludselig. I en lysning. Over det gamle egetræ hænger fuldmånen og jeg mærker et sus af vingeslag i min sjæl.
Fuldmånetræet. Jeg træder nærmere og ind i dens sfære, mærker en forunderlig kraft trække mig nærmere. ”Kom og sæt dig ved mine rødder, kan jeg høre en dyb stemme hviske, godt du nåede frem.”
Lene Frandsen ©
På efterårsrejse i Det Magiske Univers
9. november 2022
Photo by Anton Shulgin, Dreamstime (c)
Lidt fra min morgen
Inden jeg skrev, gik jeg morgentur med hunden. Månen hang i vest over træerne, himlen var mørkeblå. Jeg gjorde holdt og stod lidt og nød det smukke syn, følelsen af at være til stede, mærke vinden, den kølige morgen under aftagende måne. Ja, faktisk er det stadig fuldmånefase, men når månen hænger i vest om morgenen, er den aftagende.
Da jeg kom tilbage til skrivestuen, trak jeg mine kort. Det ene var Moonlight Enchantment. Og så kom næste afsnit af fortællingen fra pensionatet flydende af sig selv, da jeg begyndte at skrive. Nu er månen væk, solen hænger mellem træerne bagerst i haven og blænder mig, hvis jeg løfter blikket fra tastaturet.
Hvad det gamle egetræ også kaldet fuldmånetræet vil fortælle mig, har jeg ingen anelse om. Det bliver spændende at skrive igen i morgen og se, hvad der sker.
Det er sådan, jeg gør. Jeg går tur, jeg skriver, jeg lader naturen byde ind. Kortene afstikker en retning, en frænde dukker op og som regel er der en rød tråd.
Jeg følger den naturlige cyklus, min skrivning er cyklisk og blækket er den energi, der er til rådighed. Det er sidst på efteråret, vi står på tærsklen til vinter, mørket er vokset markant og rodenergien tager over. Skrivningen hjælper mig med at være forankret, den husker mig på min intention og peger i hjerteretning.
Fortællerskens Årshjul, som er et cyklisk skriveforløb for kvinder, har jeg skabt på baggrund af min egen skriverejse årshjulet rundt. Det giver dig en enestående chance for selv at skrive i pagt med årshjulet og få ideer til, hvordan du kan skrive og forankre dig. Hver måned sender jeg dig et inspirerende skrivebrev med afsæt og øvelser, du får værktøjer og skrivetips i Fortællerskens Værktøjskasse og du kan til enhver tid konsultere mig som skrivecoach og guide i skrivebjergene.
Du skriver dig til større ro og dybere rødder. Læs mere herunder.
Skriv dig til større ro og dybere rødder
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for kvinder.
Start 1. januar 2023.
Fortællersken Årshjulet tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte.
Du får adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned.
Som deltager i Fortællerskens Årshjul skriver du i pagt med årshjulet og fanger energien i din pen.
Skrivebreve med afsæt og øvelser forankret i hver måned
I forløbet modtager du hver måned et inspirerende skrivebrev forankret i den enkelte måneds energi med markering af særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Du får inspiration til at skrive intuitivt og til at arbejde med ord og fortællinger på den indre rejse.
Skrivebrevet indeholder skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips. Du modtager det i PDF format til download og kan udskrive det, hvis du ønsker det.
Skrivecoaching og hjælp til at finde vej
Som deltager i Fortællerskens Årshjul kan du til enhver tid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Når du strander, når du har brug for inspiration eller er i tvivl om noget. Lad mig hjælpe dig på skrivevej. Jeg guider dig gerne i processen og peger på nye stier og veje. Det sker på e-mail, hvor du får et personligt og vedrørende svar.
Fortællerskens Værktøjskasse
Hver måned får du adgang til Fortællerskens Værktøjskasse med skrivetips, ideer og inspiration.
Jordforbindelse og den naturlige cyklus
Det er ofte den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs følelse. Man vi kan vælge at forbinde os, et skridt, et ord af gangen og skabe små øer af forbindelse i hverdagen. Det kan Fortællerskens Årshjul hjælpe dig med.
Forløbet kan således også medvirke til større indre ro. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiden og hengiver os til processen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.
Naturen spiller en essentiel rolle i Fortællerskens Årshjul og hver måned vil byde på et skriveafsæt, der inviterer til en tur ud. Uanset, om du bor i byen eller på landet, er bevægelse og frisk luft gudegaver og er med til at sætte stagneret kreativitet fri.
Hvis du bor i byen
Hvis du bor i byen, kan du sikkert nikke genkendende til, hvor let det er at glemme den naturlige cyklus. Fortællerskens Årshjul kan støtte dig i at skabe forbindelse til både den naturlige cyklus og din egen natur. Du kan forankre dig via din skrivning. Det giver ro og indre styrke.

eBog om Cyklisk Skrivning i pagt med Årshjulet
Når du tilmelder dig Fortællerskens Årshjul første gang, modtager du min nye eBog om cyklisk skrivning i pagt med årshjulet. Bogen skænker dig værdifuld indsigt i intuitiv skrivning og ideer til, hvordan du i forløbet arbejder med ord og fortællinger.
eBogen indeholder information om:
Årstider og elementer
Intentionens Kraft
Intuitiv Skrivning
Månens Cyklus – skriv ved fuldmåne og nymåne
Kraftdyr på den indre rejse
Ritualer
Særlige kraftfulde tidspunkter på årshjulet (keltisk)
Landskaber på den indre rejse
Kunsten at skrive fra sjæl og hjerte
Vildfarelse og ikke at vide
Den indre censor
Orakelkort – dyr fra den keltiske tradition
I forløbet vil jeg hver måned trække et orakelkort til skriverejsen i Fortællersken Årshjulet. Vi vil arbejde med dyr fra den keltiske tradition.
Som deltager i Fortællerskens Årshjul
Får du min nye eBog Fortællerskens Årshjul (se ovenfor)
Modtager du månedlige inspirationsbreve med skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips.
Kan du få værdifuld proces-skrivecoaching. Hvis og når du har brug for det, skriver du en mail til mig og jeg svarer dig personligt. Det kan handle om intuitiv skrivning, din skriveproces eller noget helt konkret, du er stødt på.
Får du adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned
Får du ideer til, hvordan du ved at skrive kan finde indre ro og retning
Får du et månedligt orakelkort fra den keltiske tradition – et dyre- eller plantekort samt ideer til, hvordan du kan arbejde og skrive med kortet
Arbejder du med ord og fortællinger på den indre rejse
Lærer du at skrive intuitivt og lytte til din sjæl
Bliver du efterhånden en erfaren skriverejsende og lærer årshjulet og dets kraft at kende på din helt personlige måde
Allierer du dig med elementer og årstider
Skaber du en godgørende skriveproces og skriver fra sjæl og hjerte

Deltagergebyr
Du tilmelder dig enten Fortællerskens Årshjul for 3 måneder af gangen eller du booker et årskort og sparer 400 kr. Vigtigt er det, at du sætter en proces i gang.
Din deltagelse udløber efter 3 måneder eller 1 år alt efter, hvad du har booket.
Ønsker du at fortsætte, skriver til mig på skrivehuset@gmail.com.
Har du holdt en pause og ønsker du at være med igen, tilmelder du dig på sædvanlig vis. Ved tilmelding er du med fra den 1. i måneden – tilmelder du dig f.eks. den 13. februar, starter din skriverejse i Fortællersken Årshjulet den 1. marts.
Pris pr. kvartal
DKK 650,-
Pris / årskort
DKK 2200,-
Fortællersken Årshjulet starter den 1. januar 2023.
Starttilbud ved tilmelding senest den 1. december 2022
1. kvartal 2023
Pris DKK 550,-
januar, februar, marts
Hele året 2023
Pris DKK 1950,-
1 år
Betaling sker via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel. Du modtager altid en bekræftelse med faktura ved tilmelding.
Du tilmelder dig ved at klikke på billedet nedenfor.
Klik på billedet herunder og rejs videre til tilmeldingsformularen. Her vælger du, om du tilmelder dig 3 måneder eller 1 års skriverejse i årshjulet. Herefter modtager du en skriftlige bekræftelse og en faktura til dit regnskab.
Din skriverejse i Fortællerskens Årshjul er først booket, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyr.

Lidt af det praktiske
Du modtager eBogen om Cyklisk Skrivning, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyret. Du får den tilsendt på e-mail sammen med en bekræftelse på din betaling.
Hvis du tidligere har været med i Fortællerskens Årshjul, får du ikke en kopi af eBogen med mindre du ønsker det.
Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.
Jeg vil løbende skabe nye skriveafsæt og øvelser, så forløbet bliver organisk og levende. Det betyder, at du altid kan deltage i Fortællerskens Årshjul og opleve, at du får nye afsæt, tips og inspiration som månederne går.
Samtidig vil du praktisere gentagelsens magi, når du skriver fra afsæt og øvelser, som du gjorde det sidste år. Du vil komme pennedyp dybere og opleve glæden ved at følge elementer, årstider og årshjulet i din skrivning og i dit liv.
Fortællerskens Årshjul er for kvinder i alle aldre. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.
Du modtager skriveafsæt og månedsbreve pr. e-mail og kan herefter logge af. Sluk for det elektroniske udstyr og skænk dig selv stille stunder i selskab med din pen og din sjæl.
Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Skriv et svar