”Jeg kommer til at savne dig” siger jeg til Oonagh, mens vi står på stranden på junis sidste dag. Det er lettere overskyet og brisen er kølig. Jeg har taget min badekåbe på og skutter mig lidt.
”Ditto” smiler hun, ”det har været en fornøjelse. Men du har fået to nye badevenner. Elva og Caitríona. I kan fortsætte den gode morgenrutine og starte dagen med et havbad. Det håber jeg da, at I vil gøre.”
”Selvfølgelig” bekræfter jeg, ”jeg kan slet ikke undvære det nu. Men det bliver svært at undvære dig.”
”I morgen er en ny lærer flyttet ind og så glemmer du mig snart” svarer Oonagh og bukker sig ned for at samle sine badekåbe op i sandet. Hun tager den langsomt på og vrider sit våde hår i en snoning. ”Og sådan skal det også være. Livet går videre. Se på hver dag og hver måned som sin egen historie. Der er en begyndelse og en slutning. Hvis du hænger fast i gamle historier, påfører du dig selv unødig smerte.”
Jeg nikker alvorligt. Hun har ret.
”Men jeg glemmer dig altså ikke. Du har gjort juni til noget særligt for mig. Det skal du have tak for.”
Hverken Elva eller Caitríona er dukket op her til morgen og vi går langsomt gennem klitterne tilbage til pensionatet. Tænk at de gik glip af det sidste havbad sammen med Oonagh. Men på en måde er jeg glad for det, for så fik jeg hende for mig selv. Det er vigtigt for mig at sige hende tak. Vemodet ligger som et tæppe over mig, jeg er ikke god til farvel. Men hun har ret, hver dag og hver måned er sin egen historie og det er vigtigt at kunne give slip. Man opdager, at der er et flow af dagsperler, som har sit liv og sin død. En uendelig række af historier med hver deres energi. Smerten kommer, når vi nægter at give slip og hænger fast i tråde af i går. Så meget har jeg lært, men at praktisere det, er en anden sag.
Virginia har dækket bord, morgenmaden venter os. Et kæmpe surdejsbrød ligger på et skærebræt, der er flere slags oste, marmelade og friske hindbær og jordbær. Kaffe, mælk og juice med citron og mynte. Vi sætter os og skænker kaffe, Oonagh udstøder et dybt suk.
”Det her kommer jeg til at savne. Virginias gode måltider.”
”Det kan jeg godt forstå. Det vil jeg også gøre, når min tid er ovre.”
Oonagh nikker eftertænksomt og skærer sig en tyk skive brød. Krummerne springer ud på bordet. I det samme kommer Elva til syne i døren, hun gaber og trækker en stol ud fra bordet.
”Jeg sov for længe til havbad i dag” erklærer hun. ”Og nu er det sulten, som dominerer. Jeg kunne dufte brødet helt oppe på værelset. Virginia er en knag.”
Snart efter dukker også Maize og Caitríona op og vi er alle samlet. Træerne rasler i vinden og solsorten piler rundt på græsplænen og gør sit. Virginia kommer ud med et fad kanelsnegle, som hun har bagt i dagens anledning.
”En dag til forkælelse” siger hun og giver Oonagh et knus. ”Vi vil alle savne dig.”
”Åh hold nu op” griner Oonagh og tørrer en tåre væk fra øjenkrogen. ”Nu får du mig til at tude. Min afsked er det naturligste i verden. Jeg har gjort mit, nu tager en anden over.”
”Som altid” nikker Virginia. ”Året på Pensionatet går sin gang. Ikke to historier er ens.”
”En dag tilbage.” Maize ser granskende på Oonagh. ”Skulle vi ikke lavet noget sammen? Alle sammen?”
Caitríona klapper begejstret i hænderne.
”Hvad har I lyst til?”
”Det ved jeg ikke, men kunne det ikke være hyggeligt at gøre noget sammen? En udflugt måske? Måske er der noget, du kan lære os i ellevte time?”
”OK. Hør her.” Oonagh strækker sig dovent og drikker en slurk kaffe. ”Lad os mødes foran lågen klokken ti. Så går vi en tur i skoven. Måske kan vi overtale Virginia til at lave os en picnickurv med lidt lækkerier. Jeg kender et sted. Et hemmeligt sted i Nordskoven.”
Maize løfter det ene øjenbryn og ser urolig ud. Nordskoven er hendes sted. Det er her, hun træner. Jeg aner ikke med hvad, men det har noget med hendes kald at gøre. Hun er hemmelighedsfuld som få og jeg kan ikke spørge hende. Men hun siger ikke noget og vi aftaler at gøre som Oonagh foreslår.
Klokken ti står vi foran lågen med en lille trækvogn, som Oonagh har fundet i skuret bag garagen. Virginia har lavet en madkurv til os, der er rosévin og små flasker med vand. I vognen ligger også et tæppe, som vi kan sidde på, når vi når frem til det hemmelige stede. Junis sidste dag er skabt til eventyr. Vi tager af sted.
Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet
30. juni 2023



Hvordan skriver man intuitivt?
Hvad vil det egentlig sige at skrive intuitivt? Er det det samme som at bruge sin intuition? Og hvorfor hører frygt, modstand og den indre censor med, når vi begiver os ud på en intuitiv skriverejse?
Intuitiv skrivning. Er det det samme som at bruge sin intention?
Mange formoder at intuitiv skrivning er det samme som at bruge sin intuition.
Det er det og det er det ikke.
For hvis du siger, at din intuition fortæller dig, at du skal skrive noget bestemt og at du så skriver det fra dine tanker og fra det mentale felt, så er det ikke intuitiv skrivning.
Ikke at vide
Der er her mange går galt i byen og det sker primært på grund af usikkerhed i forhold til ikke at vide. Men ikke at vide er en magisk forudsætning for at skrive intuitivt og tage imod det, der vil skrives gennem dig.
Det er en fordel ikke at vide.

Men hvordan skriver man så intuitivt?
Når du skriver intuitivt, bruger du din intuition MENS du skriver
At skrive intuitivt er at give slip på alle formodninger og skriver sig ind.
Her lader du din intuition guide dig undervejs, mens du skriver.
Det kan du kun lære ved at øve dig. Du sætter en proces i gang, du går vejen og du ved, at øvelse er en essentiel del af rejsen.
Hvordan kan man vide om man skriver intuitivt?
Når vi skriver intuitivt, bliver vi ofte overraskede over det, der skrives gennem os. Det er ikke noget, vi har tænkt eller formuleret på forhånd. Vi frydes, vi forundres og sidder tilbage med en følelse af, at noget skrev sig gennem os.
Lytteskrivning
Det føles anderledes at skrive intuitivt. Når vi bevæger os fra hovedet og ind i sjæl og hjerte, er det som om vi lytteskriver i stedet for at taleskrive. Der er stor forskel og eventuelle læsere kan også fornemme det.
Vejen til at skrive intuitivt er bl.a. at stille dig åben og undrende overfor det, der vil møde dig, når du skriver. Og selve det at skrive er vejen. Det er ikke et spørgsmål om at tænke først og heller ikke om at udtænke en plan for det skrevne. Det er en anden slags skrivning.
Skrivning er vejen, inspirationen møder dig undervejs
Intuitiv skrivning fordrer, at du vover at kaste dig ud på usikker grund i den første kreative fase. Intuitiv skrivning kræver at du vælger at være modig.
Skrivning er vejen. Og inspirationen møder dig undervejs. Lad mig citere Picasso:
Inspiration exists, but it has to find you working.

Frygt, modstand og indre censor er en del af rejsen
En ting er sikkert. Frygt, modstand og den indre censor er en del af skriverejsen.
For når vi via den intuitive skrivning bevæger os ud af vores komfortzone, aktiverer vi ofte de mekanismer, der vil forhindre os i at komme i fare. Tag for eksempel den indre censor. Den er et levn fra gamle dage og den bor i den del af hjernen, hvor det handler om overlevelse. Egentlig vil den bare beskytte os, men det er en misforstået form for beskyttelse, fordi den ofte er medvirkende til, at vi ikke gør det, vi drømmer om. Den vil gerne holde os i vores komfortzone.
At lære den indre censor at kende, for hvad den egentlig er, er derfor en del af det at skrive intuitivt.
Ellers bliver du bremset på din vej. Af dig selv.
Lad ikke din indre censor få det sidste ord
Frygt, modstand og indre censor eller kritikeren, som nogle kalder det, aktiveres, når du bevæger dig ud af din komfortzone og det gør du næsten med garanti, når du skriver intuitivt og kaster dig ud i den første kreative fase.
Her er det at mange bakker ud eller vender tilbage til den trygge sfære, hvor man skriver fra tankerne og kontrollerer det skrevne. Man ønsker ikke at møde sin frygt eller det, der står i vejen. Det kan være helt ubevidst, at du danser udenom og gør det, du plejer.
Men kræver det virkelig, at man møder sin frygt, oplever sin modstand og lærer sin indre censor at kende på godt og ondt, hvis man vil skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte?
Svaret er ja! Det findes ikke uden.
Naturligvis er det forskelligt, i hvor høj grad frygten har tag i os og der er mange måder, den indre censor kan operere og agere på. Men fælles for alle er følgende regel, som gælder på Fortællerskens Vej.
Det, der står i vejen, er vejen. Som fortællersker skriver vi os igennem.

Intuitiv skrivning kan give dig adgang til
Intuitiv skrivning kan bruges på mange områder, hvis du vil have fat i andet end det, der bor i dine tanker, vante tankemønstre og udenfor din komfortzone.
Intuitiv skrivning kan over tid give dig adgang til
- Din indre visdom
- Din stille stemme
- Din sjæls drømme og ønsker
- Dit sande jeg
- Din vise kvinde
- Uspoleret kreativitet og original skrivning
- Magi og synkronicitet
- Din indre styrke
- Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
- En åbning til skjulte talenter (skyggen)
Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil åbne sig for dig undervejs i processen, hvis du øver dig på at skrive intuitivt, men du kan hjælpe det på vej ved at alliere dig med intentionens kraft.
Intentionens kraft
Din intention er essentiel. Hvad ønsker du dig af din intuitive skrivning? Hvad er dit formål?
Og det kan være meget subtilt. Det kan være et stille kald, en genklang, noget som hvisker i dit øre. Det er sjældent højrøstet og gemmer sig ofte bag burde og skulle.
Det subtile, det stille, det, der får længslen til at danse, er et fint pejlemærke. Her handler det ofte om sjælen og ikke om egoet.
Skrivelængsel er ingen tilfældighed, det er ofte et kald fra sjælen.
Får jeg en vejledning i, hvordan jeg formulerer min intention, hvis jeg deltager på et af dine skrivekurser?
Det gør du selvfølgelig og det er en essentiel del af pensum i Fortællersken Intuitiv Skrivning, som jeg lancerer i en ny udgave til høst 2023.
Skal man have et mål med sin skrivning
Hvis du deltager på et af mine fortællersken skrivekurser er et mål med skrivningen ikke nødvendigt. Husk at vi skriver intuitivt.
Et mål kan begrænse dig, fordi det ofte tager dig ud på en lineær skriverejse fra A til B og hvor du oplever kontrol i forhold til at nå frem til det ønskede mål. Du kan let snuble i dit ego.
Hvis du har brug for motivation, så tænk i stedet på, hvorfor du skriver og hvad dit formål er. Heri ligger din intention.
Når vi kender vores formål, vores intention, er det langt nemmere at skrive fra sjæl og hjerte.
Vil du gerne lære det?
Så kom med på et af mine Fortællersken online skrivekurser, som starter til efteråret. Snup din plads på holdet nu og få ravnerabat. Der er åben for tilmeldinger. Læs mere herunder.
Fortællersken består af 3 online kurser i intuitiv skrivning.
Kurserne kan tages i vilkårlig rækkefølge. Vælg det kursus, der mest kalder på dig. Fortællersken Intuitive Skrivekurser er for kvinder i alle aldre uanset forudgående erfaring.
Følg blot din skrivelængsel.

FORTÆLLERSKEN, INTUITIV SKRIVNING
Online skrivekursus for kvinder (ny version)
Holdstart 1. september 2023
Varighed: 4 måneder
Find din skrivestemme gennem intuitiv skrivning og væk din indre fortællerske.
På skrivekurset Fortællersken Intuitiv Skrivning får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde din skrivestemme.
Et solidt skrivefundament
Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.
Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.
Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.
Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.
Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.
Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.
KLIK HER OG REJS VIDERE TIL INVITATION OG TILMELDING
Book din plads på holdet nu og få ravnerabat.

FORTÆLLERSKEN, DEN INDRE REJSE
Online skrivekursus for kvinder
Holdstart 15. september 2023
Varighed: 4 måneder
Et intuitivt skrivekursus for dig, som ønsker at bruge ord og fortællinger på den indre rejse
Deltag på mit hold eller tag kurset på egen hånd
Kurset kan tages på hold eller på egen hånd. Du vælger, når du tilmelder dig.
I Fortællersken, Den Indre Rejse, skaber du en godgørende skriveproces, der har til formål at styrke dig på din indre rejse. Gennem ord og fortællinger rejser du ind i Det Magiske Univers.
Landskaber og indre skatte
Du opdager, at dit rige indre liv rummer en masse skatte og at du, hvis du sætter ord på, kan bevæge dig rundt i dine indre landskaber og høste ordbilleder og fortællinger, som styrker dig på din livsrejse.
Det du elsker, den du er
Skriveafsættene, de små ritualer og den praksis, du sætter i gang med din skrivning, har til formål at åbne op for din sanselige hukommelse og at åbne dine øjne og dit hjerte overfor det, du forkastede som ubetydeligt. Du får øje på detaljer, du bliver mindet om, hvad du elsker og din skrivning vækker det skjulte og slumrende sandhed om, hvem du egentlig er.
Væk din livskraft og glæde ved hjælp af skrivning og fortællinger
Over tid vil din skrivning blive en hellig gerning, som løfter og støtter dig på din indre rejse. Fortællingens kraft er din allierede, en del af din indre styrke. Dine hjælpere og guider på den indre rejse vil aldrig gøre dig forkert.
Vi kan vække vores livskraft og livsglæde ved hjælp af fortællinger. Den intuitive skrivning vil guide dig på vej.
Fortællersken, Den Indre Rejse, kan også lære dig at skrive flydende og frit. Over tid får du en naturlig tilgang til det at skrive. Du finder din skrivestemme og danser med fortællingens kraft.
KLIK HER OG REJS VIDERE TIL INVITATION OG TILMELDING
Book din plads på holdet nu og få ravnerabat.

Fortællersken Pennens Kraft, Vinter
Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel
Holdstart den 1. oktober 2023
Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej.
Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.
Fra efterår og ind i vinter
På vinterholdet af Pennens Kraft rejser vi fra efteråret og ind i vinteren. Skriveafsæt og øvelser er tilpasset årstiden og de særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Det er ikke samme skriveafsæt og øvelser som på forårsholdet. Vi skriver os blandt andet ind i energien ved Samhain og Vintersolhverv.
Guidning via ord og fortællinger
As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –
Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.
Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte
I Fortællersken Pennens Kraft lader vi os guide af ord og fortællinger.
Spirituelt forankret skrivning
At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.
Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.
Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken Pennens Kraft.
KLIK HER OG REJS VIDERE TIL INVITATIN OG TILMELDING
Book din plads på holdet nu og få ravnerabat.
Skriv en kommentar