Bær det nænsomt tilbage til hjertet

Det er her fortællingen tager en drejning, selvom det kan synes som om, at den bare går i ring og nu er vendt tilbage. Til udgangspunktet. Fleur og jeg alene i Huset ved Havet. Elva, der kom som en vind og som nu er på vej ud i verdenen med sin tevogn. Indrømmet, jeg kunne også have lyst til at flygte. Selvom ordet kun gælder mig og ikke hende. For selvom alt i mig stritter imod i timerne efter, at Elva er taget afsted, så ved jeg godt, at jeg er præcis, hvor jeg skal være. Hvis jeg spørger mit hjerte.

Det er her fortællingen bliver insisterende. Bliv her og fold det ud indefra. Du er ikke skabt til at lave magiske teer og rejse rundt med et cirkus. Det er beskeden, jeg får fra Elva et par dage efter hendes afsked.

”Jeg har mødt en vogn fuld af gøglere. Et lille cirkus, som rejser rundt i landet i sommer. De inviterede mig til at følges med dem og jeg har sagt ja. Eventyret venter. Knus Elva.”

Et cirkus. Gøglere. Et stik af forunderlig misundelse rammer mit bryst, selvom jeg egentlig slet ikke kan se mig selv i en flok fuld af gøglere og cirkusfolk. Jeg går Eneboerens Spor og selvom det spor giver mig rigelige udfordringer, så ved jeg udmærket, at det er min vej nu. Men tanken om liv og glade dage, farver, fest og musik, der runger ud i natten, gør mig alligevel misundelig i uudholdelige øjeblikke. Åh at danse ind i natten under midsommerhimmel. Åh ikke at være alene med mine tanker og den evige tvivl, der stikker som hvepse, selvom hjertet ved.

Det er eftermiddag, Fleur og jeg går over til Brónach. Jeg ved, at jeg altid er velkommen, det har hun sagt og denne gang er jeg ikke for stolt til at lade være. Jeg husker at Elva pointerede, hvor heldig jeg var at have Brónach i baghaven. Nu blomstrer hybenroser, valmuerne danser i grøftekanten, der dufter af kamille, hav og himmel. Det er blevet sommer. Eidheann, det er blevet sommer! Jeg stopper op, trækker vejret dybt og kommer til stede. Mit hjerte slår hårdt i brystet. Vågn op, nærmest råber det, hjertet, livet er nu. Lige her.

”Det magiske punkt” siger Brónach, da vi sidder i haven ved æbletræet og drikker te af gule keramikkrus. Hun ser granskende på mig og nikker bestemt. Hendes øjne er mørke af koncentration.

”Det magiske punkt?” Jeg føler mig slidt og slatten, som jeg sidder der på hvid havestol med snørklet mønster. Puden er lilla. Brónach sidder overfor mig og er indbegrebet af kærlig tålmodighed. Kærlighed med kant. Der er ingen udveje, hun fastholder mig med sit blik og i sin sfære. Jeg bad om sandheden og hun serverer den sammen med te og kager med jordbærstykker.

”Det magiske punkt eller magipunktet, som nogen kalder det.» Brónach nikker. «Det findes dér, hvor du er. Midt i alt det, der tynger, det ubehagelige, alt det, du ønsker at flygte fra. Det, dine tanker fortæller dig. Tvivlen kommer dansende, den breder sig i din krop, hjerterummet lukker sig og bliver bange. Ved, at det skal beskytte sig mod ubudne gæster som tvivl og frygt. Det er blevet en velkendt bevægelse, det sker automatisk som det er sket så mange gange før.”

Jeg nikker og sluger en bid af kagen, det føles som en kamel.

”Eidheann, siger hun med blød stemme som hind i solopgang. ”Du skal være her. Lige her midt i sommeren. Midt i alt det, der stritter i alle retninger. Træk din energi tilbage, du gav noget af den til Elva og den jonglerer nu med ildfakler i ukendt cirkus. Træk den hjem til dig selv. Lige her, lige nu. Det er dit sted. Det er her, Kilden er og det eneste sted, hvor du har dit kraftpunkt. Også selvom det ikke føles sådan, men det er ganske enkelt sådan det er.”

Selvfølgelig siger Brónach noget, jeg godt ved, men jeg har brug for at høre det igen. Brug for at huske. Og hun har ret, jeg kan mærke at min energi er splittet og usammenhængende, så jeg beder hende om at hjælpe mig med at bringe den hjem.

”Bær det nænsomt tilbage til hjertet” hvisker hun og skænker te i mit krus.

”Den sætning kender jeg!” udbryder jeg, kuldegysning fejer som lys over min krop. ”Den kom til mig i en drøm, et sted mellem drøm og vågen. Det blev hvisket og jeg har båret sætningen hos mig, selvom jeg ikke har sagt den højt. Den kommer og går, sejler ind og ud af min bevidsthed.”

”Det ved jeg” nikker Brónach og ser tilfreds ud, ”du har brug for at huske. Det er din sætning, Eidheann. Det er dine magiske ord. Ord, der gør dig i stand til at hele. Bær det nænsomt tilbage til hjertet.”

Fleur og jeg går fra Brónach, mit hjerte er lettet og åbent igen. Mine tanker danser i vinden. Jeg føler mig træt på den gode måde. Dybt taknemmelig for at have Brónach i baghaven og for at blive mindet om den sætning, der allerede er min. Men jeg deler den gerne. Med dig.

”Bær det nænsomt tilbage til hjertet.”

Lene Frandsen ©️
Fortællingen fra Huset ved havet
12. juni 2024

Tilbage til hjertet ✍️💚

Det er helt sandt, hvad Eidheann fortæller Brónach. Jeg har haft sætningen med mig i et stykke tid. En sætning, der opstod et sted mellem drøm og vågen og på en nat, der slet ikke var nem. Tværtimod. Gammel frygt og historier, jeg for længst troede, jeg var sluppet af med, var blevet hvirvlet op som en sandstorm i ørkenen. Jeg følte mig fortabt og magtesløs og ligeså stille kom sætningen. “Bær det nænsomt tilbage til hjertet.”

Jeg deler den med dig i dag, sætningen, fordi et mit ønske at vi kan hjælpe og støtte hinanden på den indre rejse. Som kvinderne gør det på min sommerskriveskole lige nu. Det er rørende at opleve, hvordan vi ved at bevidne hinandens færd og hinanden fortællinger, kan være med til at skabe hjertelig forandring, selvom vi ikke gør meget andet end at være der, lytte og lægge et venligt ord. Eller to. Vi oplever genklang, vi oplever at vi er på sammen rejse, selvom vi på overfladen synes forskellige og har helt forskellige liv og forudsætninger.

“Bær det nænsomt tilbage til hjertet.”

En bevægelse

Sætningen, ordenes betydning, den varme, venlige og dybe stemme fra en kvinde i mig, gør mig blød og bevægelig. Sætningen er nemlig en bevægelse, som en bølge der skyller mod land. I meditation ser jeg, hvordan jeg kan trække min energi tilbage og bære den tilbage til hjertet. Og jeg oplever, at mit hjerte (i modsætning til hvad jeg troede) er fuld af tilgivelse og transformerende styrke. Alt, hvad der opstår af tvivl og tunge tanker lige nu, bærer jeg nænsomt tilbage til hjertet. Igen og igen.

Peregrina – et pennedyp dybere

Således er det dybdegående skrivekursus, jeg simrer med lige nu og hvor Peregrina spiller en essentiel rolle, opstået et sted i bevægelsen fra tanker til hjerte og midt i det, jeg oplever med kvinderne på min sommerskriveskole. Samt de henvendelser, jeg får og det, jeg selv har lyst til at arbejde med nu. Kvinder, som står ved en korsvej. Store skift. Uklarhed og tvivl, som danser. Efter 9 år som skrivecoach og underviser. Jeg bærer det nænsomt tilbage til hjertet og her er lysten og ideen opstået.

Et dybdegående skriveforløb for kvinder, der som jeg står ved en korsvej og har brug for at komme et pennedyp dybere. Et forløb, som tager os fra efteråret og elementet vand og ind i vinteren og rodenergien. Jord. Rødder. Fortællinger, som opstår intuitivt, guidning, vejledning og lyst til at blive i stedet for at løbe bort. Sammen og hver for sig. I 6 måneder.

Simretitel: Peregrina, Vinterrejsen

Det, jeg gør nu, er det skabe rammerne for forløbet. Det simrer, men hver dag opstår der klare tegn og ideer. Dem nedfælder jeg og så snart det er muligt, lægger jeg invitationen til forløbet op. Simretitlen er “Peregrina – Vinterrejsen”.

Det er den retning, mit hjerte kalder. Skrivekurser og forløb, som går dybere, varer længere og hvor jeg er i spil med den erfaring, jeg nu har fået. I 9 år har jeg indsamlet erfaring, værktøjer, skriveafsæt, øvelser og visdom, som jeg vil byde ind med, men som altid vil jeg lade det meste opstå intuitivt og hen af vejen. Det betyder også, at du som skriverejsende vil kunne trække på mig for personlig vejledning og intuitiv skrivecoaching, skriveafsæt, der er skabt unikt til dig. Undervejs i forløbet og når du har brug for det.

Jeg er spændt, lige dele fryd og frygt flagrer som sommerfugle i sommervind. Snart er den første simring klar. Snart. Fortsættelse følger …

---

Hvis du vil skrive med mig her i sommer

er der 2 muligheder. Fortællerskens Årshjul (hvor du får sommerrabat ved start i juli) og min intuitive skriveworkshop i anledning af sommersolhverv, som jeg afholder på Edelsminde B&B ved Haslev den 20. juni fra kl. 10-18. Der er i skrivende stund 2 ledige pladser.

Fortællerskens Årshjul (klik)
Cyklisk skriveforløb, nye deltagere starter den 1. juli med sommerrabat ✍️☀️
eller den 1. i hver måned

Prøv det i 3 måneder, hvis …

Hvis du er interesseret i Peregrina Vinterrejsen (simretitel) tilbyder jeg dig gerne 3 måneder i Fortællerskens Årshjul (juli, august, september), mens du venter på nyt omkring det dybdegående vinterforløb. Det koster DKK 650,- inkl. moms.

Intuitiv Skriveworkshop ved Sommersolhverv (klik)
20. juni fra kl. 10-18 på Edelsminde B&B ved Haslev

2 ledige pladser ✍️🔥

Vi samles omkring bordet på skønne Edelsminde, vi skriver intuitivt, jeg byder på afsæt og øvelser, der er forankret i tidspunktet omkring Sommersolhverv. Vi slutter af med bålceremoni og hyldeblomstsaft i haven og som det ser ud lige ud, vil jeg introducere deltagerne, som er 7 kvinder, hvis alle kommer, for Tranedansen, som jeg selv lige har lært. Det bliver en fin skrivedag for sjælen.

Er du en af de to kvinder, som er på vej, men som endnu ikke har nået tilmeldingslinket? Så er det ved at være tid. Du er velkommen, du er ventet.

Kærlig hilsen
Lene Frandsen (c)
Skriveskolen for Fortællersker

NÅR SKRIVELÆNGSLEN KALDER ✍️💚