At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.
Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig til processen.
‘The spiritual life is not a life before, after, or beyond our everyday existence.
No, the spiritual life can only be real
when it is lived in the midst of the pains and joys of the here and now.’
– Henri Nouwen –
Indre guidning
Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.
Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte.
Så sker det helt af sig selv. Vi folder længslen ud.
If you are taken by longing, live it.
You can’t go wrong.
If you are going to God,
go with the sweet sorrow in the soul.
– Llewellyn Vaughan-Lee –
Når skrivelængslen kalder ✍️💚
Måske har du det som de fleste af de kvinder, der deltager i mine skrivecirkelforløb og på de intuitive skriveworkshops? Du har skrivelængsel. Noget, som paradoksalt nok er svært at sætte ord på. I så fald har du noget essentielt til fælles med de kvinder. En dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget.
Umiddelbart fortæller vi os selv, at det må være fordi vi har bøger i maven og at vi er nødt til at give os i kast med at lære at skrive bøger, hvis vi skal gøre noget med vores skrivelængsel. Men selvom det ofte sker, at der opstår bogideer, digte, noveller og andre magiske manuskripter i skriveprocessen, så er det faktisk sjældent dér, skoen trykker.
Det er noget andet, vi har i maven. Det er en dyb og inderlig længsel efter os selv, vores sjæl og den livssang, som vi hver især bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder vi først ud af, når vi møder op og dedikerer os, når vi begynder at skrive og beslutter os for at hengive os til processen. Processen er nøglen.
Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen
Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.
Og dén der længsel? Den er både kreative og spirituel. For som Julia Cameron har sagt det og jeg stemmer i:
As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –



Skriv intuitivt og find din skrivestemme
Som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene hjælper jeg dig gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din indre fortællerske. Det sted, hvor Kilden springer om du vil. Mærk efter, lyt til din stille stemme og mærk længslens kald. Her kan du bruge dine egne ord til at beskrive det, du mærker.
Og du lærer det dér forunderlige med, at du ikke skal tænke, i stedet lytter du dog skriver det, du hører. Her danser du med pennen og fortællingens kraft. Du skal ikke forstå det, du skal danse (skrive) det ✍️💃
Kan du lære det? Det kan alle kvinder, hvis længslen kalder. Er der ord i din jord? Lige dele fryd og frygt?
Det er et godt tegn!
Hvad jeg kan hjælpe dig med? Hvordan gør jeg?
Det gør jeg blandt andet ved at skabe kreative og kærlige skriverum og tilbyde dig online skriveforløb. Her lærer du at åbne op og skrive fra sjæl og hjerte.
Her lærer du at sætte en kærlig ramme omkring dine skriverier, ikke for løs, ikke for fast, her øver du dig på at skabe rum, så fortællinger (skrevet med din pen) kan lande, berige og berøre dig og åbne døre, som ikke fandtes før.
Eller gør de? Findes de allerede? Og er det mon det, din længsel handler om, den kalder dig ind, den kalder dig hjem. Til dit hjerte. Så du kan starte eller genstarte din kreative proces fra et nyt sted og skrive dig ind i det, der venter på din vej?

Skriveskolen for Fortællersker
På Skriveskolen for Fortællersker afholder jeg online skrivekurser og forløb kvinder med fokus på intuitiv skrivning. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig og du behøver ikke særlige skriftlige forudsætninger for at være med. Følg blot din skrivelængsel.
Forløbene er for kvinder i alle aldre. Om du er i 20’erne eller over 70. Det beriger kun vores skrivecirkel at vi befinder os på forskellige stadier i livet. Vi deler af proces og fortællinger og sætter vores indre fortællerske fri. Hun trives i alle kvindekroppe og i kvindesjælen uanset alder og forudgående erfaring.
Det foregår online, men …
For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 9 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Kærlig hilsen
Lene
Skriveskolen for Fortællersker
NÅR SKRIVELÆNGSLEN KALDER ✍️🪶💚
