Der dufter af tidligt efterår, luften er sprød og klar fra morgenstunden. Dis danser. Tyk af dug, fuld af æbler, fugt og bål. Gardinet blafrer stille, jeg putter armene ind under dynen og bliver liggende lidt endnu. Men så. Jeg rejser mig brat, strækker kroppen og tager et par dybe vejrtrækninger.
”Kom Fleur, vi vil ikke gå glip af denne fine morgen.”
Lyset er landet, dagen er ny og vemodet borte. Nu er det tid til at nyde. Jeg står i køkkenet, da det banker på døren. Brónach har fået samme ide, hun stikker hovedet indenfor.
”Vil I med på tur? Det er den skønneste morgen.”
”Ja, vi går jo altid morgentur” råber jeg fra køkkenet, ”kom ind. Men vi har hverken fået vådt eller tørt. Jeg skal lige fordre Fleur og… ”
Brónach står i køkkenet i lysegrå kjole, der flyder som bløde skyer om hendes krop. Hun har et par sorte gamacher indenunder. Håret er pjusket og går under betegnelsen morgenhår, men faktisk ser det ofte sådan ud, Brónachs hår. Det har sit eget liv og selvom de fleste frisører ville vånde sig, kan man kun blive lidt misundelig på den velvalgte skødesløshed. Det er så naturligt som var det kysset af engle.
”Jeg har sørget for en picnickurv» griner hun og giver mig et knus. Fleur er i fuld gang med æde. Halen logrer, men hun prioriterer benhårdt, først mad, så klap og kærlighed.
”Har du virkelig? Jeg tror aldrig at jeg har været på morgenpicnic før.”
”Så er det på tide” brummer Brónach og jeg stiller kaffedåsen tilbage i skabet. Hvis jeg kender Brónach, har hun sørger for alt godt i sin picnickurv. Pludselig får dagen en ekstra dimension af lykke og eventyr. Vi skal ud i det blå og smage på den første bid af efterår.
”Skal vi bare gå langs stranden?» spørger jeg, da vi er kommet udenfor. Fleur danser om benene på os, ivrig efter at komme af sted. ”Den kurv ser lidt tung ud.”
”Der er hjul under” griner Brónach, men den vil nok være svær at trække i sandet. Vi kunne også gøre noget andet og spontant. Hun peger på James, min bil. Jeg kender en strand et stykke herfra. En lille oase i klitterne med udsigt over havet. Har du et par tæpper, vi kan sidde på?”
”Selvfølgelig.” Jeg går ind i huset igen for at hente tæpper og nøgler til bilen. Snart sidder vi alle tre i bilen og picnickurven fryder på bagsædet, sender bløde dufte af forventning vores vej. Følelsen af eventyr gør mig godt. Jeg glemmer det nogle gange. Det spontane, det uventede og frydefulde ved pludselig at ændre kurs og gøre noget andet. Sjælen er altid med på den, men tankerne har det med at stritte imod. Dem skal man bare lade være.
”Fantastisk ide Brónach” siger jeg, mens jeg styrer James gennem kurver og hårnålesving. Et stykke af vejen kører vi mod Allesteds Cirkel, men så peger Brónach på en grusvej mod venstre.
”Den vej.”
Bilen hopper lystigt af sted, jeg må sætte farten ned og undvige de værste huller. Jeg ruller vinduet lidt ned, morgenen siver ind og lægger sig om vores hjerter. Vinden smiler. En ravn flyver forbi og kalder med sit umiskendelige rhhåå. Vi hilser og anerkender hinanden. Ravnen er et godt tegn, hun kommer med nøgleordene indvielse, healing og beskyttelse. Men hun kommer også med sandheden, sådan har det altid været, når hun flyver ind i min sfære. Eidheann, siger hun uden dikkedarer og fyldeord. ”Du skal altid leve fra din sjæl.”
Og det gør jeg denne morgen. Jeg lever fra min sjæl. Væk med tanker om gøremål og forpligtelser, væk med alt det, der altid stritter imod. Ravnen har talt. Lyset er landet.
Brónach siger ikke noget, hun sidder veltilfreds i passagersædet og kigger ud. Også hun har set ravnen. Vi behøver ikke at udveksle ord, stilheden mellem os er hellig. Lige her, lige nu. De fine øjeblikke af dansende lys og marker på begge sider af vejen. Græssende får, flyvende fugle. Måger, råger og et par duer, der flakser og dykker lidt ned. Har du set en due flyve? Hold godt øje. Det er et smukt syn.
”Åh Brónach” udbryder jeg og tavshedens segl knækker. ”Hvor er det bare en god ide.”
Hun smiler og brummer et ja. ”Selvfølgelig er det en god ide. Jeg vidste, at du var med på den.”
Så er vi fremme, vejen ender brat i en lille plantage af fyr og gran. Her er dunkelt, men fra åbningen mod havet strømmer lyset ind. Kalder, hvisker, kom. Vi forlader bilen, Fleur løber i forvejen ind i lyset, Brónach hanker op i kurven og vi bærer den mellem os i hver sin hank.
I klitoasen med fri udsigt til havet, breder jeg tæpperne ud og Brónach åbner sin kurv. Der er kaffe og nybagte boller med kardemomme og æble. Smør, brombær og flødeost. Alskens lækkerier.
”Det er enhver kvindes ret” siger Brónach og strækker armene mod himlen, inden hun sætter sig på tæppet og skænker kaffe i vores krus. ”At føle morgen i krop og sjæl. At skænke sig selv en ny begyndelse.”
Lene Frandsen ©️
Fortællingen fra Huset ved havet
3. september 2024



“Life will break you. Nobody can protect you from that, and being alone won’t either, for solitude will also break you with its yearning. You have to love. You have to feel. It is the reason you are here on earth. You have to risk your heart. You are here to be swallowed up. And when it happens that you are broken, or betrayed, or left, or hurt, or death brushes too near, let yourself sit by an apple tree and listen to the apples falling all around you in heaps, wasting their sweetness.
Tell yourself that you tasted as many as you could.”
– Louise Erdrich –
Fortællinger fra sjælen
Fortællinger fra sjælen har en helt særlig genklang og når vi skriver fra sjælen, mærker vi forskellen. Det kræver ingen særlig anstrengelse. Det risler som en kilde og overrasker os gang på gang med dyb indsigt og en helt særlig tone. En melodi vi på sælsom vis allerede kender. Vores livssang.
Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner de steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.
Min undervisning
Min rolle som fortællerske, intuitive skrivecoach og underviser er at skabe rum fuld af åbenhed, magi og kærlighed, hvor blandt andet fortællinger fra sjæl og hjerte kan opstå og guide os på vej. Rum, som åbner op og giver tilladelse til nærvær og fordybelse.
Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at vi partout skal skrive en bog eller give noget videre til offentligheden. Det handler om vores længsel efter os selv, vores sjæl og den visdom, der bølger dybt i os.
Længsel efter at hengive os til vores kreativitet og skaberkraft og tage det igen, som vi har mistet undervejs. En visdom og en vej, som vi kan skrive og som bliver til, mens vi gør det; skriver og hengiver os til processen.
Fortællerskens Årshjul – skriv i pagt med årshjulet
Hvis du vil skrive alene og måske give din dagbogsskrivning en ekstra dimension, så har jeg skabt Fortællerskens Årshjul til det formål. Her helliger du dig din indre rejse, du forankrer dig i årshjulets visdom og skriver dig til større ro og dybere rødder. Se mere herunder.
Fortællersken Intuitiv Skrivning – du kan stadig nå at være med (på hold)
Hvis du vil skrive på hold her i efteråret 2024, er der ledige pladser på Fortællersken Intuitiv Skrivning, som startede den 1. september, MEN forløbet er glidende, og starter du nu og senest den 10. september (herefter lukkes for tilmeldinger), går du på ingen måde glip af noget. Tværtimod. Du kommer, fordi det kalder og det er præcist, som det skal være.
Skriv dig til større ro og dybere rødder
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb
Nye deltagere starter 1. oktober 2024
Du kan sagtens nå at være med fra september. Skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding, hvis du ønsker at starte din skriverejse i Fortællerskens Årshjul her i september.
På skriverejse årshjulet rundt ✍️🌿
Fortællerskens Årshjul tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte.
Fortællerskens Årshjul forbinder dig til årstid og energi. Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Du kan hoppe på forløbet, hvornår det passer dig. Start er den 1. i kommende måned. Du booker enten en skriverejse på 3 eller 6 måneder ELLER 1 års skriverejse årshjulet rundt.
Alene og på egen hånd
Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.
Skrivebreve med afsæt og øvelser forankret i hver måned
I forløbet modtager du hver måned et inspirerende skrivebrev forankret i den enkelte måneds energi med markering af særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Du får inspiration til at skrive intuitivt og til at arbejde med ord og fortællinger på den indre rejse.
Skrivebrevet indeholder skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips. Du modtager det i PDF format til download og kan udskrive det, hvis du ønsker det.
Skrivecoaching og hjælp til at finde vej
Som deltager i Fortællerskens Årshjul kan du til enhver tid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Når du strander, når du har brug for inspiration eller er i tvivl om noget. Lad mig hjælpe dig på skrivevej. Jeg guider dig gerne i processen og peger på nye stier og veje. Det sker på e-mail, hvor du får et personligt og vedrørende svar.
Fortællerskens Værktøjskasse
Hver måned får du adgang til Fortællerskens Værktøjskasse med skrivetips, ideer og inspiration.
Jordforbindelse og den naturlige cyklus
Det er ofte den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs følelse. Man vi kan vælge at forbinde os, et skridt, et ord af gangen og skabe små øer af forbindelse i hverdagen. Det kan Fortællerskens Årshjul hjælpe dig med.
Forløbet kan således også medvirke til større indre ro. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiden og hengiver os til processen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.
Naturen spiller en essentiel rolle i Fortællerskens Årshjul og hver måned vil byde på et skriveafsæt, der inviterer til en tur ud. Uanset, om du bor i byen eller på landet, er bevægelse og frisk luft gudegaver og er med til at sætte stagneret kreativitet fri.

eBog om Cyklisk Skrivning i pagt med Årshjulet
Når du tilmelder dig Fortællerskens Årshjul første gang, modtager du min nye eBog om cyklisk skrivning i pagt med årshjulet. Bogen skænker dig værdifuld indsigt i intuitiv skrivning og ideer til, hvordan du i forløbet arbejder med ord og fortællinger.
eBogen indeholder information om:
🌿Årstider og elementer
🌿Intentionens Kraft
🌿Intuitiv Skrivning
🌿Månens Cyklus – skriv ved fuldmåne og nymåne
🌿Kraftdyr på den indre rejse
🌿Ritualer
🌿Særlige kraftfulde tidspunkter på årshjulet (keltisk)
🌿Landskaber på den indre rejse
🌿Kunsten at skrive fra sjæl og hjerte
🌿Vildfarelse og ikke at vide
🌿Den indre censor
Orakelkort – dyr fra den keltiske tradition
I forløbet vil jeg hver måned trække et orakelkort til skriverejsen i Fortællersken Årshjulet. Vi vil arbejde med dyr fra den keltiske tradition.
Som deltager i Fortællerskens Årshjul
🌿Får du min nye eBog Fortællerskens Årshjul (se ovenfor)
🌿Modtager du månedlige inspirationsbreve med skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips.
🌿Kan du få værdifuld proces-skrivecoaching og intuitiv guidning fra mig. Hvis og når du trænger.
🌿Får du adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned
🌿Får du ideer til, hvordan du ved at skrive kan finde indre ro og retning
🌿Modtager du et månedligt dyre orakelkort fra den keltiske tradition
🌿Arbejder du med ord og fortællinger på den indre rejse
🌿Lærer du at skrive intuitivt og lytte til din sjæl
🌿Bliver du efterhånden en erfaren skriverejsende og lærer årshjulet at kende
🌿Allierer du dig med elementer og årstider
🌿Skaber du en godgørende skriveproces og skriver fra sjæl og hjerte
🌿Skriver du dig til større ro og dybere rødder

Deltagergebyr
Du tilmelder dig Fortællerskens Årshjul for 3 eller 6 måneder af gangen eller du booker 1 års skriverejse årshjulet rundt. Vigtigt er det, at du sætter en indre kreativ proces i gang
Nye deltagere starter den 1. oktober 2024
1 års skriverejse ✍️🪶💚
Deltagergebyr
DKK 2250,-
6 måneders skriverejse ✍️🪶💚
Deltagergebyr
DKK 1300,-
3 måneders skriverejse ✍️🪶💚
Deltagergebyr
DKK 700,-
Beløbene er inklusive moms
Tilmelding er bindende.
Betaling
Betaling sker via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel ved tilmelding. Du modtager altid en bekræftelse med faktura fra mig.
Udenlandsk tilmelding
Ved tilmelding fra eksempelvis Norge modtager du en faktura med de oplysninger, du skal bruge for at lave en udenlandsk bankoverførsel via din netbank.
Du tilmelder dig ved at klikke herunder eller på billedet nedenfor
✍️ TILMELDING FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL
Via linket rejser du videre til tilmeldingsformularen. Her vælger du også, hvor lang din skriverejse skal være. Vælg mellem 3 måneder, 6 måneder eller 1 års skriverejse årshjulet rundt.
Herefter modtager du en skriftlige bekræftelse og en faktura til dit regnskab.
Din skriverejse i Fortællerskens Årshjul er først booket, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyr.

Lidt af det praktiske
Du modtager eBogen om Cyklisk Skrivning, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyret. Du får den tilsendt på e-mail sammen med en bekræftelse på din betaling.
Hvis du tidligere har været med i Fortællerskens Årshjul, får du ikke en kopi af eBogen med mindre du ønsker det.
Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.
Fortællerskens Årshjul er for kvinder (og mænd) i alle aldre. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.
Du modtager skriveafsæt og månedsbreve pr. e-mail og kan herefter logge af. Sluk for det elektroniske udstyr og skænk dig selv stille stunder i selskab med din pen og din sjæl.
Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Forløbet er nu også tilgængeligt for mænd, men det ændrer ikke på navnet. Fortællersken indikerer, at det primært er den feminine, modtagelige og lyttende tilgang til skrivning, vi praktiserer. Det intuitive.
Tilmelding er bindende.

Hvad andre siger om at deltage i Fortællerskens Årshjul
✍️🌿🍃🍂❄️
Tusind tak for at jeg måtte følge dig på din rejse rundt i årshjulet og for alle de dejlige oplevelser, jeg har haft. Det blev en oplevelse, som jeg slet ikke have forestillet mig. Mange af de skriveøvelser du bød på er endt med at stå så klart i min bevidsthed, som havde jeg fysisk været der og de virkelig var hændt. Jeg har været på vide sletter, skønne blomsterenge, høje bjerge og dybt inde i skoven. Jeg har mødt drager, en venlig bjørne, harer, bier og andre vise skabninger, som har hjulpet mig på vej i mine eventyr.
På min rejse rundt i årets hjul er jeg blevet mere bevidst om naturen og mit forhold til den. Før jeg startede havde jeg ikke tænkt over, at jeg foretrækker højder og vide horisonter for en tæt skov. Før vidste jeg heller ikke hvor inspirerende det er at sidde uden for at skrive. Og det du lover – at inspiration og intuition automatisk dukker op, når man slapper af – oplever jeg hver gang. Endnu engang tusind tak for at måtte følges med dig.
– Marianne Mouritzen – som deltog på 1 års skriverejse i Fortællerskens Årshjul
Hvis du gerne vil i gang med at skrive og samtidig har lyst til at lære både dig selv og naturens rytmer bedre at kende, kan jeg varmt anbefale et forløb hos Lene.
– Lykke Pia Jespersen –
“Jeg glæder mig allerede til næste måned. Det føles som et lille bål, du sender ud,
det varmer, det lyser op på en venlig måde og det viser vej.”
– Maud, som deltog i Fortællerskens Årshjul –
Vil bare lige fortælle, at jeg har rigtig meget glæde af at skrive med dig og årshjulet. Det er så skønt at vide at der er mange måneder endnu, hvor jeg kan boltre mig i månedernes skiftende udfordringer og alt det, der finder vej ud af min pen.
Tak for det og tak for at jeg ved du er der, som skrivefeen i morgendisen
– Anne Birte, som deltog i Fortællerskens Årshjul –
Allerede første måned her er jeg blevet mere klar over nogle ting og fordybelsen i at fortælle.
Det har givet mig ro, det med at tankerne kan løbe frit og jeg kan mærke mig selv på en anden måde.
– Kristian Breum som deltog i Fortællerskens Årshjul
Jeg kan anbefale Fortællerskens Årshjul. Har været med i 5 måneder nu og det har været fantastisk. Jeg lægger mærker til naturen og til årstiderne på en helt ny måde. Og selve skrivningen forbløffer mig stadig hver gang. Jeg bobler efterfølgende af glæde. Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv i år.
Fantastisk oplevelse.
– Marianne, som deltog i Fortællerskens Årshjul –

Skriv en kommentar