Når det er for tidligt at sætte ord på, men når sjælen ved. Når to sjæle ser på hinanden og forstår uden at forcere og forsøge at italesætte det, der blot er en gnist, en glød. Sådan er det for Caoilinn og mig i det øjeblik, hvor hun husker os på, at vi kan støtte hinanden. Ikke for at lave brainstorming og få ideer til at ske. Tværtimod. Vi ønsker at ære den langsomhed, der er i naturen nu. Den natur, der også er i os. Den natur, som vi ofte har modstand på og hvor vi prompte kaster skylden på den ydre verden. Farten. Kravene. De skingre stemmer, der taler for at blive hørt. Stemmer som har glemt at lytte.
Hjemme igen sætter jeg ved bordet i stuen. Jeg er lagt brænde i pejsen, ilden synger nu. Min rejsedagbog er klar, jeg fatter pennen og skriver mig ind. Med elver-te i kruset og Fleur på sin pude.
Gnisten? Den handler om os og Peregrinas Café, de ord, der vil lægge sig til rette og blive en vinterfortælling. Et sted, hvor man kan søge hen, når man søger spejling af indre ro. Kopper klirrer, nogen nynner en sang, men når man lukker døren bag sig og træder ind i sfæren af Peregrinas sted, som vi blot holder rummet for, bliver man modtaget præcis som man er. Der er ingen krav om smalltalk. Der er ingen krav om at skulle sige noget som helst, hvis man er i en tilstand af tavshed. Den lyttende café. Alt det skriver jeg i min rejsedagbog et par timer efter, at jeg er vendt hjem fra Peregrinas Café. Jeg lægger det i min cauldron, den magiske simregryde.
Den lyttende café.
Ordene falder som blade fra efterårstræer, jeg ser deres farver og form. Og du må huske på, at jeg ikke har talt med Caoilinn om det her. Endnu. Jeg ved bare at hun ved. At vi har mærket det samme og at det nu er op til os at lade tingene ske i godgørende orden. Ikke orden som i kontrol, kreativt kaos er velkomment, men orden som i guddommelig timing. Naturens cyklus og det, der bølger i os. At turde vente til det er klar og at have tillid. Til processen, naturen og det, der er undervejs. Åh at være vinter, skriver jeg i rejsedagbogen, kysser siden og smækker bogen i. Pennen ruller fornøjet ud på bordet med et stille dump. Fleur snorker, ilden knitrer i brændeovnen.
Det er sådan, jeg vil slutte min oktober. Det er min intention. Vi nærmer os det keltiske nytår og som du ved, er jeg dybt forankret i den keltiske tradition. Det opstod for mange år siden inden det blev populært og mange sagde det højt. Det var min hemmelighed, en del af min sjæl. Og når jeg hengiver mig til den rytme, den cyklus, falder noget på plads og et smil breder sig i den krop, der er min. I de kommende uger vil jeg lande i det rum, jeg skaber. Et rum, der er som en smedje i den mørke nat. Her brænder min ild og den vil jeg ære, her bor min sjæls væsen, her synges min sang.
Hvordan skal jeg dog forklare det til Caoilinn? tænker jeg, da jeg langsomt rejser mig fra bordet, hvor jeg før sad og skrev. Det er sindet, der vil vide, tankerne, der ønsker en form for kontrol. Men dybere i mig venter en stemme, der taler uden lyd. Der er plads omkring den, der er stilhed og ro. Sådan er det med min ild. Den brænder bedst på det sted. Sådan er det med min sang. Den kan kun synges rent fra det sted. Det sted vil jeg ære, det er min vinterintention.
Lene Frandsen ©️
Peregrinas Café, en vinterfortælling
23. oktober 2025
Image by Anakimfor (c), Dreamstime
Vintersjæl, Muld & Mørke ✍️🍄🟫❄️
Et inderligt eSkrivekursus for kvinder
Starter den 5. november 2025
Vintersjæl, Muld & Mørke, er et inderligt skriveforløb til dig og din vinter. Til dig, som har brug for at skabe et kærligt og kreativt rum gennem vinteren, hvor din skrivning har en helt særlig plads. Til dig, som ønsker at ære mørket og din vintersjæl.
Skriveafsæt og øvelser er forankret i jordens element og i rodenergien. Du får øvelser til din grounding og til at skærpe din intuition. Du forbinder dig til vinterenergien og skriver dig ind. Intuitivt og i pagt med årshjulet.
Vintersjæl, Muld & Mørke, er et eSkrivekursus. Du skriver alene og helliger dig din indre rejse.
Frø i frodig vintermuld
Gennem ord, fortællinger og dit indre energiarbejde planter du frø i frodig vintermuld. Du henter fortællinger ind via din intuitive pen, som støtter dig på din vinterrejse.
Måske har du en spirende ide, som du ikke er helt sikker på endnu? Det er tåget, uklart og du føler, at du let farer vild? Måske er der noget, du gerne vil vide? Et budskab, et svar eller en ny retning? Måske har du en drøm, som er så subtil, at den ikke helt er født endnu?
Blidt, blødt og kraftfuldt
Lad Vintersjæl, Muld & Mørke, hjælpe dig med at få de svar eller ledetråde, du har brug for til at tage nye skridt, når foråret kommer. Uanset, hvad det handler om for dig. Det kan være små ting, der ender med at blive store. Justeringer, der har magisk kraft.
I Vintersjæl, Muld & Mørke, lægger du dine frø i jorden og gøder dem med dit nærvær og din opmærksomhed. Blidt, blødt og kraftfuldt på samme tid
Du ærer processen, du har ikke travlt. Der er ingen deadlines eller blinkende lamper. Følg din egen rytme, lyt til tonerne af din hjertets sang. Vintersjæl, Muld & Mørke, skænker dig ro og rum til fordybelse. Du slapper af og lader op, du hygger dig med fortællingerne og din skrivning i stearinlysets skær.
Lad din rejsedagbog være en god ven, der tager kærligt imod dig gennem vinteren. Alt kan skrives, foldes ud og fortælles. Lad det ånde og ske gennem dig. I pagt med årshjulet, i kærlighed til processen.



Kreativitet og healing
Kreativitet har healende kraft, det er samme energi som healing. Med din skrivning sætter du det fri, der har brug for at gå og du tager imod det, der gerne vil komme. Du øver dig på at være åben, nysgerrig og du opdager, at leg har en helt særlig kraft. Ofte er legen vejen.
Mørket, jorden og det inderlige rum
Vintersjæl, Muld & Mørke, er en skriverejse, der både fejrer og ærer vinterenergien, den mørke del af året. Du får inspiration til at fejre Vintersolhverv og Imbolc. Du finder dit solhvervsord og lader det føre dig ind i det nye år, når den tid kommer. Du starter eller genstarter din skriveproces fra et nyt sted. Et dybere sted. I rødderne.
Vintersjæl, Muld & Mørke er for kvinder i alle aldre
Du behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Vintersjæl, Muld & Mørke, er for kvinder i alle aldre uanset forudgående skriveerfaring. Du skal hverken vide hvad eller hvordan. Lad blot længslen føre dig på vej.
Din intention sætter dig på sjælekurs
Når du starter din skriverejse i Vintersjæl, Muld & Mørke, den 14. november, får du inspiration til at formulere din intention med din skrivning.
Din intention har en særlig kraft. Den sætter din indre kurs på sjælekurs og skaber grobund for det, der skal komme. Dens energi er med til at tiltrække fortællinger, gaver, åbenbaringer og baner vej for synkronicitet og små mirakler.
Du får inspiration til at skabe rum og holde det, mens du skriver. Et helligt rum, der holder om din intention. Et rum fuld af indre lys og nænsomme sange. Præcis som det skal være, når du er på vintervej.



Kursusstart og datoer
Skriveforløbet starter den 5. november og tager dig fra den sidste bid af efteråret og novembertågen og ind i vinter. Det består af 3. dele + ekstra del ved Imbolc, som sendes til dig på e-mail på følgende datoer:
5. november 2025
5. december 2025
5. januar 2026
1. februar 2026 – ekstra – Imbolc
Der er ikke bestemte datoer eller tidspunkter, du skal kunne deltage på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver. Følg din egen rytme og det tempo, der passer til dig og din vinter. Lyt til det, der kalder fra din sjæl og skriv det, du hører.
Du skriver alene og helliger dig dit indre rum
I forløbet er der ikke en ydre cirkel. Det er et eSkrivekursus, hvor du skriver alene og helliger dig dit indre rum. Det er en gave til dig og din sjæl. Et vinterskrivekursus fra og til hjertet.
Skrivecoaching og intuitiv vejledning, når du har brug for det
Brug mig gerne i forløbet, jeg er til din rådighed som intuitiv skrivecoach og rejseguide ind i vinterens univers. Hvis du har brug for et godt råd, en intuitiv tilbagemelding, et par skrivetips eller et kraftdyr fra den keltiske tradition. En frænde, der kan støtte dig og skænke dig visdom i vintermørket. En ven med lanterne, der lyser på din vej.
Vintersjæl, Muld & Mørke, støtter dig i at ære din vintersjæl og nære dine rødder.
Som deltager i Vintersjæl, Muld & Mørke får du ✍️🍄🟫❄️
- 3 inspirerende skrivebreve med skriveafsæt, øvelser og inspiration til din skriverejse
- 1 ekstra skrivebrev den 1. februar (Imbolc) som afslutning
- Introduktion til intuitiv skrivning
- Øvelser til grounding
- Øvelser til at skærpe din intuition
- Skrivecoaching og intuitiv vejledning fra mig som skrivecoach. Hvis og når, du har brug for det.
- Et kraftdyr fra den keltiske tradition. Orakelkortet trækkes i energien fra dine ord og med din bøn eller din intention.
- Dit solhvervsord, som kan følge dig ind i det nye år og kan danne grobund for dit nytårsmanifest.
- Ideer til, hvordan du kan skrive og skabe et organisk nytårsmanifest med masser af saft og kraft. Du bliver klar til det nye år dybt i vinterens muld, forbundet og forankret.
- Tillid til mørket og vinterens energi
- Inspiration til at skabe rum til ro, fordybelse og indre retning
- Indre næring til din vinterkraft og til at skabe grobund for en ny begyndelse ved Imbolc
Natur, bevægelse og dagslys
At komme ud i naturen og bevæge sig gør underværker for krop og sjæl. Mangel på dagslys påvirker hormonbalancen og dermed også humør og energi. Derfor tager vi naturen med på råd i Vintersjæl, Muld & Mørke.
Hver måned er der ét skriveafsæt, som inviterer dig på en tur ud i luft og natur.
Vintersjæl, Muld og Mørke er en hyldest til vinteren, mørket og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord.
Det er et eSkrivekursus for kvinder med hang til fordybelse og et rigt indre liv.
Deltagergebyr 🪶👛
Deltagergebyr
DKK 1300,-
Beløbet er inklusive moms
TILMELDING – VINTERSJÆL, MULD & MØRKE ✍️🍄🟫❄️
Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2 rater skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra, men …
Du forpligter dig til at betale hele beløbet til aftalte tid ❣️
Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og den næste rate den efterfølgende måned.


Vinter, jord, rodenergi, solhverv og Imbolc ✍️❄️🌱
Vinter
Element: Jord
Retning: Nord
Tidspunkt på dagen: Midnat
Tidspunkt på året: Vintersolhverv
Nøgleord er fertilitet, den fysiske verden, livskraft, næring, regeneration, healing, livets cyklus, visdom baseret på erfaring, ekspansion, rodenergi, mørke.
Vintersolhverv 21. december 2025
Vintersolhverv er årets korteste dag. Ordet solhverv stammer fra oldnordisk og betyder solvending. Og det er præcist det, der sker ved Vintersol. Det er det vendepunkt, hvor lyset fødes af mørket på den længste nat og vender tilbage til vores liv. Det er en glædens dag og et kraftfuldt tidspunkt på årshjulet.
Imbolc – 1. februar 2026 (slut januar, begyndelse af februar)
Imbolc er en ildfestival i den keltiske tradition, hvor vi fejrer lysets tilbagevenden og at dagene nu for alvor bliver længere, det kan vi mærke, det kan vi se. For de gamle keltere var Imbolc den tid på året, hvor nyt liv opstår. Træer og planter begynder at vokse, vinteren møder foråret for første gang. Ved Imbolc er vi halvvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn.
Skal du være med? Du tilmelder dig i linket herunder
TILMELDING – VINTERSJÆL, MULD & MØRKE ✍️🍄🟫❄️
ANDRE SIGER
(klik og læs hvad andre siger om at være i forløb hos mig)
I am rooted but I flow.
– Virginia Woolf –

