Dagene går og november bliver ældre. Lyset forsvinder tidligt, tusmørket sniger sig rundt i Fjordbys gader og der er lys i Peregrinas Café. I det store vindue ud mod gaden bor en lyskæde i nedfaldne blade. Midt i vinduet ligger en enkel bog med brunt lædercover og ovenpå ligger en fyldepen. De sædvanlige lamper er tændt, lyset blødt og behageligt. Man skærer sig ikke i øjnene, når man træder ind i varmen på en køligdunkel dag.
Felicia har bagt novemberbrød, et mørkt maltbrød med et drys sesam på toppen. Langtidshævet og bagt, da det var klar. Vi serverer brødet som sandwich og topping for enhver smag. Kød, fisk eller vegetar. Enkelt og godt. Bag glasset i disken står fade med små kager med glasur i brunt, gult og orange. Hvad de smager af, ved kun den, der tager en bid. Til frokost serverer vi suppe og jeg sender en kærlig tanke til Poppy i Allesteds Cirkel. Hvilken suppe mon hun serverer i dag?
Det er sidst på eftermiddagen og jeg er træt på den gode måde. Efter frokost gik Fleur og jeg en tur gennem byen, jeg elsker min pause og at komme lidt udenfor. Bevægelse er en god ting. Fleur snuser, jeg hilser på dem, jeg møder, efterhånden er jeg bekendt med de fleste beboere i Fjordby. Dem, som besøger Peregrinas Café.
Jeg er både træt og glad. For min morgen startede i modstand og nu skal du høre hvorfor:
Jeg plejede at skrive som en del af mit morgenritual. Der var ingen som stod i vejen. Nu ser jeg mig selv med tøvende arme og en pen, der trænger til nyt blæk. Da jeg opdager det, bliver jeg først ked af det. Ramt. For en fortællerske forsvinder vel ikke fra sin sti, den vej, som valgte hende? Jeg plejede at gå ud og møde en frænde. Et dyr, som kunne tale og forstod. En ravn, en ørn, ulv eller frø. Og alle havde de et budskab, et særligt sted.
Nu er det sådan, at jeg har lært at møde det, der er. Jeg sidder med de store følelser. Jeg er nærværende, jeg lytter og derfor forsøger jeg ikke at vikle mig ud af den tristhed, der svøber sig om mig. Jeg sætter mig i stolen foran brændeovnen og ser tågen forvandles til daggry. Disen mellem træerne og den knitrende ild.
Tankerne har mange gode grunde, siger de selv. Det er jobbet på Peregrinas Café som kræver mig og som har spoleret min rytme. Det er de mange køreture til og fra skovhuset, dagene med gæster, brød og duftende kaffe. Tomme kopper, klirrende keramik. Tyve bøger på et bord. Det er havet, som jeg savner, hvorfor flyttede jeg dog ud i skov? Pludselig bliver alting forkert og tankerne skingre, mens ilden brænder og solen står op.
Jeg bliver siddende. Fleur snorksover og nyder varmen foran brændeovnen. Min kaffe er blevet kold og en tyk tåge af modstand sniger sig ind på mig. Den lægger sig oven på tristheden. Jeg er begravet i mange lag. Så sker der noget. Jeg rejser mig op og åbner min skrivebog. Den ligger på bordet i stuen og pennen er klar. Blækket er ikke stivnet, det har ventet på min hånd. Den hånd, som holder pennen, det hjerte som lytter til det, der er. Lige her vågner den slumrende fortællerske og husker den bittersøde hemmelighed.
Hun bruger det, der er. Modstand er stagneret energi, men den bliver kun stærkere af, at man involverer sig i den. Den elsker analyse, når sindet prøver at forstå. De mange grunde, de dovne undskyldninger og frygten, der har klædt sig ud. Men i modstanden bor en vild energi. En ulv forsøgt tæmmet, et vaklende bur. Hun lukker den ud, når hun skriver. Fortællersken. Hun tager modstandens blæk og dypper sin pen. Ulven forlader buret, strækker sig og hyler mod himlen. Lyden var fanget, nu slippes den fri. Hun går med ulven, hun skriver sig videre.
Pennen bevæger sig over linjerne, hun ser noget ske. Hun dømmer det ikke, hun skruer ned for analysen og lader sin nysgerrighed vågne igen. Jeg er Eidheann og jeg er fortællersker, skriver hun og mærker efter, hvad det gør ved hende. Ikke så meget endda. Det betyder ikke noget, hvem jeg er, skriver hun så og mærker et strejf af lettelse som en fjer, der forsigtigt aer hendes kind. Og her har vi en del af hemmeligheden.
Lene Frandsen ©️
Peregrinas Café, en vinterfortælling
19. november 2025
🖋️💫🕯️🪶
Fortællersken bærer på en hemmelighed. Må hendes hemmelighed, som er helt unik for dig, åbenbare sig for dig i løbet af skrivekurset og udspringe af den proces, du sætter i gang.
Må din skriveglæde blomstre. Lad din indre fortællerske springe ud.
🖋️💫🕯️🪶
Holdstart 15. januar 2026
Varighed 3,5 måned
Kom, skriv, sæt din indre fortællerske fri
Hun er mellem linjerne og dybt i dig selv. Din indre fortællerske, den vise kvinde og hende som ved. Hun kalder via din skrivelængsel og din intuition. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Skab rum og lad din intention åbne op for det, du ønsker at lytte til via pennens kraft
Du vækker din indre fortællerske til live, når du skaber rum og giver hende plads, når du møder op og favner din skrivelængsel. Du kan tage på en indre pilgrimsrejse gennem landskaber og fortællinger, en rejse, hvor du hengiver dig til det, din sjæl synger om.
Fortællerskens Hemmelighed
Fortællersken bærer på en hemmelighed. Må hendes hemmelighed, som er helt unik for dig, åbenbare sig for dig i løbet af skrivekurset og udspringe af den proces, du sætter i gang.
Må din skriveglæde blomstre.



Ny udgave af Fortællersken Intuitiv Skrivning
Fortællerskens Hemmelighed er en ny udgave af mit klassiske skrivekursus Fortællersken Intuitiv Skrivning. Det er et skrivekursus for kvinder med skrivelængsel som ønsker at skrive fra sjæl og hjerte.
For kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring
Fortællerskens Hemmelighed er for kvinder i alle aldre uanset forudgående erfaring med intuitiv skrivning. Følg blot dit hjerte, følg din skrivelængsels kald. Du er hjertelig velkommen her.
Forankret i årshjul og årstid
Fortællerskens Hemmelighed er forankret i årshjul og årstid. På vinterkurset skriver vi fra midten af januar og ind i foråret frem til den 30. april. Skrivekurset varer 3,5 måned. Skriveafsæt vil ofte være energimæssigt forankret i naturen og årshjulets visdom.
Væk din indre fortællerske
Der er 3 forudsætninger for at vække din indre fortællerske
☘️Du har en intention
☘️Du skriver intuitivt
☘️Du allierer dig med fortællingens kraft
Det får du inspiration til på skrivekurset Fortællerskens Hemmelighed.



Et solidt skrivefundament
Fortællerskens Hemmelighed vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.
Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.
Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.
Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.
Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen.
Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.
Intuitiv skrivning kan over tid give dig adgang til
- Din indre visdom
- Din stille stemme
- Din sjæls drømme og ønsker
- Din vise kvinde
- Uspoleret kreativitet og original skrivning
- Magi og synkronicitet
- Din indre styrke
- Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
- En åbning til skjulte talenter (skyggen)
Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil åbne sig for dig undervejs i processen, hvis du øver dig på at skrive intuitivt, men du kan hjælpe det på vej ved at alliere dig med intentionens kraft.
Hjertets fortællinger kommer ofte op til overfladen, når vi skriver intuitivt og skaber et indre rum, hvor dom, analyse og kritik er lagt langt bort.



Vi inviterer fortællingens kraft ind i skriverummet
At skrive og arbejde med fortællinger er en del af kurset. Det lægges der op til og det skal du som udgangspunkt have lyst til. Ved at skrive intuitivt og arbejde med fortællinger vækker din indre fortællerske.
Fortællinger skænker dig historiemedicin og det er en vigtig del af skriveprocessen i Fortællerskens Hemmelighed.
Historiemedicin
Historiemedicin er lige så gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.
Fortællerskens Hemmelighed vil være givende for dig, hvis du
🪶har skrivelyst og længsel
🪶gerne vil bruge egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
🪶er et sted i livet, hvor du har brug for en ny start, dybere, ærligere og fra hjertet
🪶gerne vil et pennedyp dybere og få fat i nye transformerende fortællinger
🪶har en intention om større magisk nærvær
🪶har mod på at lege og gerne vil prøve nye skriveveje og måder
🪶oplever skriveblokering og har brug for at få løsnet op og sat fri
🪶længes efter at finde din egen fortællerstemme (skrivestemme)
🪶gerne vil opleve den kreative cyklus i alle dens facetter og din dans i den
🪶 gerne vil lade dit liv og din skriveproces være forankret i årshjulets cyklus og visdom
🪶ønsker at skærpe din intuition og lytte til din indre stemme
🪶ønsker at åbne dig for guidning, vejledning og magi fra et kærligt sted i dig selv
🪶har en intuitiv fornemmelse af, at du bare skal være med på Fortællerskens Hemmelighed fordi …
Fortællerskens Hemmelighed skrivekursus skænker dig
🌿Månedlige skrivebreve med skriveafsæt, læring og inspiration i en smuk og inspirerende PDF-fil
🌿 Hver del udsendes til dig den 15. i hver måned i de 3,5 måned, forløbet varer (3 dele)
Der vil være lidt længere tid til den sidste del og afrunding
🌿Inspiration, skrivende input, bevidning og guidning fra mig som intuitiv skrivecoach
🌿Proces-skrivecoaching (der er ingen tekstvurdering, ingen facitliste, ingen fejl)
🌿En unik mulighed for at skrive og sætte fri i den første kreative fase
🌿Bogstaveligt energiarbejde og erfaring med spirituel skrivning
🌿Mulighed for at skrivearbejde med forskellig symbolik og mytologi (keltisk)
🌿Inspiration fra keltisk inspirerede orakelkort til din skriverejse og proces
🌿Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen og den naturlige cyklus
🌿En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces uden dom og sammenligning, i al fortrolig og i henhold til reglerne for Den Hellige Cirkel v. Julia Cameron
Og meget mere ✍️🌿💚
for på en intuitiv skriverejse som Fortællerskens Hemmelighed er vi åben for overraskelser, magi og alt det, vi ikke kan tænke os til. Først bagefter ser vi, hvad vi fik med os og hvordan vores intention skabte grobund for den skriverejse, der foldede sig ud.
Jeg arbejder intuitivt med gruppen og lade opstå undervejs og i processen.
Spirituel skrivning og bogstaveligt energiarbejde
At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.
Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Ofte guider de intuitive fortællinger os på den indre rejse og det vil de også gøre i Fortællerskens Hemmelighed skriveforløbet.
As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –



Naturen og den naturlige cyklus
Som altid på mine skrivekurser og forløb spiller naturen spiller en essentiel rolle og hver måned vil byde på et skriveafsæt, der inviterer til en tur ud. Uanset, om du bor i byen eller på landet, er bevægelse og frisk luft gudegaver og er med til at sætte stagneret kreativitet fri.
Vi skriver og arbejder også med naturen på det indre plan. I kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Du lærer dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.
Alle slags flow
I forløbet vil vi ære alle slags flow og lære at skrive forskellige tempi. Vi ved, at den kreative cyklus har op- og nedture, at der er ebbe og flod og vi kan øve os i at acceptere det og skrive i de dansende rytmer. Nogle gange er det i slowflow. Andre gange holder vi en kærlig pause, et intermezzo, men vi er stadig på skriverejse og forankret i vores intention. Vi sanker. For vi ved, at vi vil have brug for at sanke, hvile og restituere. Det er en naturlig del af en kreativ proces og en essentiel del af vinteren, som den første del af Fortællerskens Hemmelighed foregår i.
Jeg vil invitere dig til at lære de omskiftelige rytmer i flow at kende. Du vil lære (og øve dig på) ikke at blive afhængig af et bestemt slags flow eller rytme, derimod vil du åbne op for at tillade at rytmen skifter og at være med det flow, der er. Et flow der skifter som vejret, en rytme som vi kan danse til.
Accept og tilladelse
Fortællerskens Hemmelighed inviterer dig ind i accept og tilladelse. At turde lege, eksperimentere, fare vild og skrive dig igennem det, der står i vejen. Du stifter bekendtskab med din indre censor, du møder modstand og frygten vil sandsynligvis også banke på. Det hører alt sammen med.
Og du vil få hjælp, vejledning og inspiration til det hele.



Deling er heling
Fortællerskens Hemmelighed er et skrivekursus og forløb på hold
Fortællerskens Hemmelighed består af en mindre gruppe af kvinder, som har intention om at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. Der er ingen sammenligning, ingen konkurrence. Hver deltager er unik og har sin egen vej og måde. Det ærer vi.
Der er et begrænset antal pladser på holdet. Så længe tilmeldingslinket er åbent, kan du sikre dig din plads.
Der er ikke bestemte dage, du skal kunne deltage. Forløbet er glidende, du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.
Jeg holder det fælles rum i en hemmelig gruppe på Facebook. Det gør jeg næb, kløer og kærlighed i henhold til Julia Camerons Regler for Den Hellige Cirkel.
Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
Tid til din proces offline
Gruppen findes online, men forløbet vil skænke dig uvurderlig tid offline, hvor du skriver og hengiver dig til din egen proces. Du er på ingen måde online hele tiden, tværtimod. Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline til din proces og arbejdet med fortællingerne.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler om at skrive. Det handler om at skrive, det ærer vi, det nærer vi.
Min intention er at skabe rum til ro og skrivende fordybelse i de 3,5 måneder forløbet varer. Tid til dig, tid til din sjæl og tid til den proces, der sættes i gang ved skriverejsens begyndelse. Uanset, hvem du er og hvordan det skal være for dig. Lad din intention vise vej og sætte den indre kurs.
Hvem er jeg, Lene, fortællerske og intuitiv skrivecoach? Læs mere i linket her.
TILMELDING – FORTÆLLERSKENS HEMMELIGHED 🖋️
Deltagergebyr 👛
Ravnerabat ved tilmelding senest den 20. december 2025
DKK 2700,-
Ved tilmelding efter den 20. december 2025
DKK 3000,-
Beløbet er inklusive moms
Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2-3 rater, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra, men …
Du forpligter dig til at betale hele beløbet uanset, om du springer fra hold/kursus før tid ❣️
Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og de kommende rater de efterfølgende måneder efter aftale.
Ønsker du ratebetaling, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding ❣️Første rate betales ved tilmelding efter du har modtaget bekræftelse og faktura fra mig.
TILMELDING – FORTÆLLERSKENS HEMMELIGHED 🖋️
Hvad siger andre?
Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander om sin deltagelse i Fortællersken Intuitiv Skrivning
Andre siger – læs hvad andre siger om at være i skriveforløb og på workshop hos mig
TILMELDING – FORTÆLLERSKENS HEMMELIGHED 🖋️
The doors to the world of the wild self are few but precious.
If you have a deep scar, that is a door, if you have an old, old story, that is a door.
If you love the sky and the water so much you almost cannot bear it, that is a door.
If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.
Clarissa Pinkola Estés, Women Who Run With the Wolves ✍️🐺


Skriv en kommentar