Vintercirklen, den indre rejse
eSkrivekursus for kvinder med skrivelyst og længsel
Start 23. oktober / Varighed: 14 uger
Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Det er tid til fordybelse og til at nære det indre. Det er rodenergiens tid.
Det bliver tidligt mørkt. Vi vender næsen hjem og indad, for nu er det tid til at nære det indre og skabe rum til fordybelse, hvor vi kan være, sanke og restituere. Når vi hengiver os til mørket og tillader os selv at komme ned i tempo, slappe af og give slip på alt det ydre, som stresser os og løsriver os fra os selv, sker der noget magisk. Ligesom frøene i jorden spirer vi i mørket, mens vi hviler og tager den med ro.
Mørket slutter sig om os, så det ydre forsvinder for en stund. Vi opfordres til at nære os selv, sanke og lytte. Fra det sted kan vi også skrive. Og som Philip Carr-Gomm så rigtigt skriver det i citatet herunder, er der særlige tidspunkter i livet, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens stemme og sang.
When you hear the sound of your song, you will discover healing and new depths of in your soul.
I Vintercirklen, Den indre Rejse inviteres du til at skabe rum til vinterord og skriverier. I stedet for at begræde den mørke tid, hengiver vi os til den og lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Vinteren bliver vores allierede.
Vi starter vinterskriverejsen i slutningen af oktober (23.10) og glider ligeså stille ind i vinter, som ugerne går.

Vintercirklen, den indre rejse, eSkrivekursus er en hyldest til den indre rejse, vinteren og det energiarbejde, vi kan gøre via vores ord og skriverier.
Alene og på egen hånd
Du skal derfor være villig til at foretage denne skriverejse alene og gennemføre forløbet på egen hånd.
Hvad hvis jeg gerne vil deltage i kurset sammen med en god veninde?
Selvfølgelig kan du alliere dig med en god veninde, hvis I har en intention om at dele jeres ord, skriverier og funderinger omkring processen. Hvordan I gør det, er helt op til jer, men du er naturligvis velkommen til at kontakte mig for forslag til, hvordan I bedst kan gøre det, så I både værner om det indre og samtidig deler med hinanden af proces og fortællinger. Lad det i så fald blive en dans mellem inde og ude.
Vintercirklen, Den indre rejser består af 7 dele
Du modtager 7 smukke og inspirerende skrivebreve hver 14. dag
Hver 14. dag modtager du et smukt brev (PDF) fra mig med skriveafsæt, øvelser, spørgsmål til din proces, citater og anden inspiration til din vinterskriverejse.
Undervejs i forløbet har du mulighed for at stille mig spørgsmål om den kreative proces og dit skrivearbejde. Du får svar personligt på e-mail og jeg samler samtidig nogle af spørgsmålene og svarene i den eBog, som skænkes dig og de andre deltagere efter endt forløb.
Bemærk
I Vintercirklen, den indre rejse vil dér ikke være interaktion deltagerne i mellem.
Vintercirklen, den indre rejse, eSkrivekursus, er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.
eSkrivekurset Vintercirklen, Den indre rejse
vil være givende for dig som har en intention om at
- lade dine ord og skriverier blive en del af din spirituelle praksis
- blive bedre venner med vinteren og mørket
- nære dit indre liv og skrive dig gennem den mørkeste del af vinteren
- øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte
- booste din intuition og skriveglæde
- skabe kontakt til kreativitet og skriveglæde gennem fortællingens kraft
- dykke ned i din sjæls visdom og få vished om vinterens gave
- bruge din egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
- finde ro og fordybelse ved at forankre dig i vinterens energi, ord og skriverier
- trække energien hjem og skænke dig selv en vintergave for sjælen
- opleve den kreative proces og cyklus i alle dens facetter
- invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
- ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte eller genstarte din skriverejse
- ønsker at arbejde med ord og fortællinger som en del af din vinterrejse
- har brug for ro og næring i eget selskab for at sanke og lade op
Kreativitet, indre kraft og skriveglæde
Vintercirklen, den indre rejse vil støtte dig i at genopdage din kreativitet og booste din skriveglæde. Du vil efterhånden opdage, at du begynder at skrive med en ny styrke og autencitet, der føles helt anderledes og godgørende. Din særlige skrivestemme får lyd og bliver tydeligere og det kan mærkes. Det føles godt i maven. Din tillid til den kreative proces vokser.
Du vil efterhånden opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere “bare” ord og skriverier, selvom mange af fortællingerne sagtens kan stå alene og være en glæde at skrive og tage imod. Det er til dig fra dig. En vintergave fra et sted dybt i dig selv.
Vil du være med?
Vintercirklen, den indre rejse starter den 23. oktober.
eSkrivekurset består af 7 dele/ skrivebreve med skriveafsæt, øvelser og inspiration og andet godt. Skrivebrevene lander i din postkasse (e-mail) hver 14. dag på følgende datoer:
23. oktober – 1. del
6. november – 2. del
20. november – 3. del
4. december – 4. del
18. december – 5. del
1. januar – 6. del
15. januar – 7. og sidste del
Kom med og giv dig selv en dosis historiemedicin for sjæl og hjerte.
Hvad kræver det?
Din aktive deltagelse, din intention og en skrivebog. En pen. Din dedikation. Skriv, når du kan og så det passer ind i dit liv. Find tid. Skab rum.

Læg lidt skrivetid ind i din kalender og i dit hjerte.
Tid til dig og det, der bor bag skrivelængslens kald.
Tid til vinterrummet og mørkets fortællinger.
Tid til indre næring og læring.
Tid til dig.
Tema, fordybelse, skriveafsæt, øvelser og ture ud
I forløbet får du som deltager spørgsmål til refleksion, der kan støtte dig i din skriveproces og i vinterrummet. Du får mulighed for at dyppe pennen i det, der rører sig og du skærper din intuition og evne til at lytte.
Hvert inspirationsbrev (hver 14. dag) har et tema, som du fordyber dig i og byder samtidig på skriveafsæt, øvelser og en tur ud. Som altid i mine skriveforløb spiller naturen og den naturlige cyklus en stor rolle.
Intentionens kraft – din hensigtserklæring
Du vil blive inviteret til at formulere den hensigtserklæring med din deltagelse i forløbet. Din hensigtserklæring er en kontrakt mellem dig selv og Kilden.
Hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som tryllestav. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, kan åbne op og bane vej for at netop det, du søger og har en intention om, lander på rette sted og tidspunkt i din proces. Intentionens kraft er stort.
En skrivevej og måde, som passer til dig og dit liv – vi skriver i livet
Du skaber selv din skriverejse og den tid, hvor du skriver og folder ud. Der er ikke noget rigtigt eller forkert og forløbet vil støtte dig i at finde en vej og skrivemåde, som fungerer for dig.
En hyldest til vinteren og mørkets gave
Vintercirklen, den indre rejse, er en hyldest til vinteren, mørkets gave og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord. Det er et eSkrivekursus for kvinder.
Forløbet er baseret på min egen skriverejse, som startede tilbage i 2009 og på den erfaring og de skrivecirkelforløb for kvinder, som jeg tidligere har afholdt.
Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og du kan til enhver tid kontakte mig pr. e-mail og få personligt svar og proces-skrivecoaching. En del af spørgsmålene og svar til samtidig blive udgivet i eBogen, som skrives og skænkes dig efter endt forløb.
Som deltager i Vintercirklen, Den indre rejse, får du:
- 7 skrivebreve hver 14. dag:
Tema, skriveafsæt, spørgsmål til proces og refleksion, citater, skrivetips og skrivecoaching - Mulighed for løbende at stille spørgsmål til mig som skrivemor og guide i skrivebjergene. Jeg svarer dig som skrivecoach personligt på e-mail
- eBogen “Vintercirklen, den indre rejse” som du selv kan bidrage til, hvis du har lyst til det.
Vintercirklen, den indre rejse
eSkrivekursus
Start: 23. oktober 2018
Varighed: 14 uger
Pris: DKK 1050,-
som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding
Ravnerabat ved tilmelding senest den 23. september:
DKK 900,- inkl. moms
Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.
Herefter sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.
Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.
Kærlig hilsen
Lene

Words themselves can become acts of beauty
that awaken and strengthen our commitment
to living our soul’s desire.
– Oriah Mountain Dreamer –