Drømmen

Over varm kakao i den mørke nat lærer jeg Elva bedre at kende. Foran pejsen i køkkenet forstår vi, at vi ramte ind i samme energi. Den bratte opvågning, den tunge tristhed og ensomme følelse af mørke.

”På en måde er jeg glad for det” siger Elva, hendes røde hår glimter i lyset. Hun har trukket en løsstrikket sweater over sin pyjamas. “For så mødes vi her. Varm kakao er en god ting, det samme er godt selskab. Hyggeligt at vi fik samme ide.”

Hun fortæller mig om at tage imod de mange følelser, der kommer og går.

”I stedet for at skubbe dem bort eller forsøge at ignorere dem, tager jeg imod dem. Jeg ser på dem som børn, de er en del af mig. En er ked af det, en anden er vred. Der er den triste, den muntre, den dovne og den tvivlende. Jeg tager imod dem alle og lytter til, hvad de har at sige. En synger en sørgelig sang for mig, den får mig til at græde. Men når jeg synger med hende, hjælper det straks. En anden har brug for at skrige, så det gør vi. Nogle gange ender det i en vild dans.”

Elva smiler. ”Jeg føler ømhed overfor dem alle, jeg holder om dem og lader dem vide, at de kan være trygge i min favn. Alle er velkomne. Det hjælper, snart forsvinder de i vinden som børn, der løber ud for at lege.”

Jeg er rørt over det, hun fortæller og tænker, at jeg vil prøve at gøre det samme. Det føles stort. Tænk at så mange sensitive små piger bor i mig og at jeg kan gøre dem trygge ved at lytte til deres sang. Den i dur og den i mol.

Vi drikker den sidste kakao, skyller kopperne og lister op af trappen. Jeg lægger mig i sengen, trækker dynen op om næsen og føler mig helt anderledes end før. Lettet. Og søvnig. Et smil spadserer over mine læber og jeg sover næsten i samme sekund, jeg lukker øjnene.

Drømme kommer, drømme går. Men én drøm kan jeg huske, da jeg vågner i det første dagslys og bilder mig ind, at jeg kan dufte kaffe og nybagt brød. Jeg går langs stranden mod nord, men drejer af, da jeg får øje på en række sten formet som en pil. Pilen peger mod øst. Jeg går over klitterne og kommer til en grøn sommereng. Kamille og valmue danser, bier summer og der dufter af sommer. Den søde, friske duft af blød vind. Hov, men det er jo vinter nu, noget i mig protesterer, men drømmen er ligeglad.

Da får jeg øje på ham. Ørnen. Han svæver ind over engen og kredser over mit hoved.

”Vær hilset rejsende kvinde, det er længe siden.”

Jeg nikker, det er det. Ørnen er min ærkefrænde, men der er tidspunkter på rejsen, hvor han er væk i lange perioder. Når han kommer, så ved jeg at det er tid til at kvinde mig op og ranke ryggen. Flyve lidt højere, se min situation i et andet perspektiv. Han kommer med fornyelse og en form for klarhed.

”Husk at du altid kan kalde på mig” siger han. ”Det tror jeg, at du glemmer. Hvis du vil have hjælp, må du bede om hjælp. Vi er altid i nærheden, men vi må ikke blande os, før du beder om vores assistance.”

Jeg nikker. Det er sandt, jeg glemmer ofte at hjælpen er nær, at jeg blot skal bede om den om og åbne mit hjerte, så jeg kan tage imod.

”Du er ikke alene” siger Ørnen. ”Og nu har du også mødt Elva.”

”Kender du da Elva?”

Han smiler sit ørnesmil og siger ikke mere. Nu hører jeg lyden af trommer, den velkendte monotone lyd, der byder op til ørnedans. Jeg danser rundt i cirkler på engen, mens han kopierer mine bevægelser i luften over mig. Dum, dum, dum. Det er den sidste drøm jeg har, inden jeg vågner.

Lene Frandsen ©
På efterårsrejse i Det Magiske Univers
29. november 2022

Photo by Chris Hill, Dreamstime (c)

Fortællerske i pagt med årshjulet

Når vi skriver cyklisk og i pagt med årshjulet lærer vi årstiderne at kende på en ny måde. En dybere forbindelse opstår og vi oplever, hvordan vi selv er en del af energien. Det er ofte den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber uro og stress, men på forunderligvis kan vi skrive os ind og fange energien i vores pen. Vi holdes i vores intention.

Det skal vi arbejde og lege med i mit nye skriveforløb Fortællerskens Årshjul, som starter den 1. januar. Læs mere herunder og mærk efter, om det er noget for dig.

Du kan enten booke en skriverejse på 3 måneder eller 1 år i Fortællerskens Årshjul og tilmelder du dig senest den 1. december 2022, får du ravnerabat og sparer lidt på deltagergebyret.

Fortællersken Intuitiv Skrivning

Husk også at Fortællersken Intuitiv Skrivning starter den 16. januar 2023 og at der er ravnerabat at hente lige nu, hvis det er det forløb, der kalder. Her får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og vækker din indre fortællerske.

Skriv dig til større ro og dybere rødder

Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for kvinder.
Start 1. januar 2023.

Fortællersken Årshjulet tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte.

Du får adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned.

Som deltager i Fortællerskens Årshjul skriver du i pagt med årshjulet og fanger energien i din pen.

Skrivebreve med afsæt og øvelser forankret i hver måned

I forløbet modtager du hver måned et inspirerende skrivebrev forankret i den enkelte måneds energi med markering af særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Du får inspiration til at skrive intuitivt og til at arbejde med ord og fortællinger på den indre rejse.

Skrivebrevet indeholder skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips. Du modtager det i PDF format til download og kan udskrive det, hvis du ønsker det.

Skrivecoaching og hjælp til at finde vej

Som deltager i Fortællerskens Årshjul kan du til enhver tid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Når du strander, når du har brug for inspiration eller er i tvivl om noget. Lad mig hjælpe dig på skrivevej. Jeg guider dig gerne i processen og peger på nye stier og veje. Det sker på e-mail, hvor du får et personligt og vedrørende svar.

Fortællerskens Værktøjskasse

Hver måned får du adgang til Fortællerskens Værktøjskasse med skrivetips, ideer og inspiration.

Jordforbindelse og den naturlige cyklus

Det er ofte den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs følelse. Man vi kan vælge at forbinde os, et skridt, et ord af gangen og skabe små øer af forbindelse i hverdagen. Det kan Fortællerskens Årshjul hjælpe dig med.

Forløbet kan således også medvirke til større indre ro. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiden og hengiver os til processen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Naturen spiller en essentiel rolle i Fortællerskens Årshjul og hver måned vil byde på et skriveafsæt, der inviterer til en tur ud. Uanset, om du bor i byen eller på landet, er bevægelse og frisk luft gudegaver og er med til at sætte stagneret kreativitet fri.

Hvis du bor i byen

Hvis du bor i byen, kan du sikkert nikke genkendende til, hvor let det er at glemme den naturlige cyklus. Fortællerskens Årshjul kan støtte dig i at skabe forbindelse til både den naturlige cyklus og din egen natur. Du kan forankre dig via din skrivning. Det giver ro og indre styrke.

eBog om Cyklisk Skrivning i pagt med Årshjulet

Når du tilmelder dig Fortællerskens Årshjul første gang, modtager du min nye eBog om cyklisk skrivning i pagt med årshjulet. Bogen skænker dig værdifuld indsigt i intuitiv skrivning og ideer til, hvordan du i forløbet arbejder med ord og fortællinger.

eBogen indeholder information om:

Årstider og elementer
Intentionens Kraft
Intuitiv Skrivning
Månens Cyklus – skriv ved fuldmåne og nymåne
Kraftdyr på den indre rejse
Ritualer
Særlige kraftfulde tidspunkter på årshjulet (keltisk)
Landskaber på den indre rejse
Kunsten at skrive fra sjæl og hjerte
Vildfarelse og ikke at vide
Den indre censor

Orakelkort – dyr fra den keltiske tradition

I forløbet vil jeg hver måned trække et orakelkort til skriverejsen i Fortællersken Årshjulet. Vi vil arbejde med dyr fra den keltiske tradition.

Som deltager i Fortællerskens Årshjul

Får du min nye eBog Fortællerskens Årshjul (se ovenfor)

Modtager du månedlige inspirationsbreve med skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips.

Kan du få værdifuld proces-skrivecoaching. Hvis og når du har brug for det, skriver du en mail til mig og jeg svarer dig personligt. Det kan handle om intuitiv skrivning, din skriveproces eller noget helt konkret, du er stødt på.

Får du adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned

Får du ideer til, hvordan du ved at skrive kan finde indre ro og retning

Får du et månedligt orakelkort fra den keltiske tradition – et dyre- eller plantekort samt ideer til, hvordan du kan arbejde og skrive med kortet

Arbejder du med ord og fortællinger på den indre rejse

Lærer du at skrive intuitivt og lytte til din sjæl

Bliver du efterhånden en erfaren skriverejsende og lærer årshjulet og dets kraft at kende på din helt personlige måde

Allierer du dig med elementer og årstider

Skaber du en godgørende skriveproces og skriver fra sjæl og hjerte

Deltagergebyr

Du tilmelder dig enten Fortællerskens Årshjul for 3 måneder af gangen eller du booker et årskort og sparer 400 kr. Vigtigt er det, at du sætter en proces i gang.

Din deltagelse udløber efter 3 måneder eller 1 år alt efter, hvad du har booket.
Ønsker du at fortsætte, skriver til mig på skrivehuset@gmail.com.

Har du holdt en pause og ønsker du at være med igen, tilmelder du dig på sædvanlig vis. Ved tilmelding er du med fra den 1. i måneden – tilmelder du dig f.eks. den 13. februar, starter din skriverejse i Fortællersken Årshjulet den 1. marts.

Pris pr. kvartal
DKK 650,-

Pris / årskort
DKK 2200,-

Fortællersken Årshjulet starter den 1. januar 2023.

Starttilbud ved tilmelding senest den 1. december 2022

1. kvartal 2023

Pris DKK 550,-
januar, februar, marts

Hele året 2023

Pris DKK 1950,-
1 år

Betaling sker via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel. Du modtager altid en bekræftelse med faktura ved tilmelding.

Du tilmelder dig ved at klikke på billedet nedenfor.

Klik på billedet herunder og rejs videre til tilmeldingsformularen. Her vælger du, om du tilmelder dig 3 måneder eller 1 års skriverejse i årshjulet. Herefter modtager du en skriftlige bekræftelse og en faktura til dit regnskab.

Din skriverejse i Fortællerskens Årshjul er først booket, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyr.

Lidt af det praktiske

Du modtager eBogen om Cyklisk Skrivning, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyret. Du får den tilsendt på e-mail sammen med en bekræftelse på din betaling.

Hvis du tidligere har været med i Fortællerskens Årshjul, får du ikke en kopi af eBogen med mindre du ønsker det.

Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.

Jeg vil løbende skabe nye skriveafsæt og øvelser, så forløbet bliver organisk og levende. Det betyder, at du altid kan deltage i Fortællerskens Årshjul og opleve, at du får nye afsæt, tips og inspiration som månederne går.

Samtidig vil du praktisere gentagelsens magi, når du skriver fra afsæt og øvelser, som du gjorde det sidste år. Du vil komme pennedyp dybere og opleve glæden ved at følge elementer, årstider og årshjulet i din skrivning og i dit liv.

Fortællerskens Årshjul er for kvinder i alle aldre. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Du modtager skriveafsæt og månedsbreve pr. e-mail og kan herefter logge af. Sluk for det elektroniske udstyr og skænk dig selv stille stunder i selskab med din pen og din sjæl.

Du skriver dig til større ro og dybere rødder.


Fortællersken – find din skrivestemme og væk din indre visdom

Nye hold af Fortællersken Intuitiv Skrivning starter den 16. januar 2023 og lige nu får du ravnerabat.

Og det er et nyt hold. Kurset hedder nu Fortællersken Intuitiv Skrivning og jeg er i fuld gang med at renovere materialet på baggrund af den erfaring, jeg har gjort mig gennem de sidste år og den feedback, jeg har fået fra de kvinder, som deltog.

Skal du være med? Tilmelder du dig senest den 15. december får du ravnerabat og sparer lidt på deltagergebyret.

Til dig som længes

Fortællersken er for dig, som har en intention om at give din indre fortællerske ordet og lade hendes historier skrive. Det er for dig som længes. Efter din sjæls autentiske stemme og det, der vil gøre dig godt. Din sandhed. Dine fortællinger. Din indre vise kvinde.

Der er et begrænset antal pladser holdet, så det kan være en god ide at sikre dig din plads på holdet nu. Jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen.

The doors to the world of the wild Self are few but precious.
If you have a deep scar, that is a door.
If you have an old, old story, that is a door.
If you love the sky and the water so much, you almost can’t bear it, that is a door.
If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.”

– Clarissa Pinkola Estes –

Klik her for invitation, detaljer og tilmeldingslink.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: