Jeg er gæst på Pensionatet og alligevel er det mit hjem. Men hvordan kan man være gæst i sit hjem? Det spørgsmål stiller jeg i min skrivebog på aprils anden dag og lader det stå. Det er ikke det eneste spørgsmål, jeg stiller. Gæsten i sit eget hjem får selskab af stille undren over, at aprils månedslærer ikke dukkede op i går. Så vidt jeg ved, sker skiftet altid ved midnat. Ikke desto mindre gik hele aprils første dag og ingen kom. Vi talte om det ved aftensmaden og spurgte også Virginia igen, men hun rystede bare på hovedet, serverede maden og forsvandt ud i sit køkken. I dag er hun taget på besøg hos sin familie og vi sørger selv for vores måltider.
Det er søndag. Det er en hellig dag. Men denne søndag betyder ordet mere for mig end som så. Det, der skete i går og mødet med Kystkvinden har sat sine spor i mig. Jeg har accepteret hendes budskab om, at jeg befinder mig i en transitionsperiode. Ikke at jeg mentalt ved, hvad det betyder og hvordan det vil manifestere sig i de kommende måneder frem til Sommersolhverv, men jeg mærker det i sjælen. Modstanden er mental. Da de første modstandsbølger havde lagt sig, begyndte jeg at forstå det på en ny måde. Det er en hellig proces. Sacred.
Jeg tager bad og går ned i køkkenet for at lave kaffe og smøre mig et par ostemadder. Maize er kommet mig i forkøbet. Hun har dækket op til os ved køkkenbordet. Lavet kaffe, skåret tykke skiver af Virginias surdejsbrød og stillet både smør, ost og marmelade frem. Det ser hyggeligt ud. På bordet brænder et enkelt stearinlys omgivet af små gule blomster.
”Halløj” siger hun, da jeg træder ind i køkkenet. Hun ser glad ud. Mere afslappet end jeg har set hende længe. ”Jeg har dækket op til os og morgenmaden er klar.”
”Det kan jeg se. Hvor er det sødt af dig Maize. Jeg ville bare have sørget for mig selv.” Jeg ryster beklagende på hovedet. I samme øjeblik kommer Elva ind i køkkenet og vi sætter os omkring bordet og skåler i god kaffe med lun mælk.
”Stadig ingen aprillærer?” Elva ser fra den ene til den anden og skærer en grimasse. Hendes hår er uglet og hendes øjne er små. Er hun lige vågnet?
”Jeg kom direkte fra sengen herned, jeg kunne høre jer pusle. Og jeg håbede selvfølgelig at HUN var dukket op.”
Maize ryster beklagende på hovedet.
”Ikke spor af april.”
Vi spiser morgenmad og hygger os i køkkenet. Virginias domæne. En sfære af ro og salig søndag hænger i rummet og gør os bløde. Så er det, at man mærker trætheden og matheden efter en lang vinter. Så er det, at man længes efter at sidde i solen og lade kroppen blive lun. En krog, et sted, hvor solen varmer, i læ for vinden. Så er det, at man indser, at al travlhed og forsøg på at blive forår før tid vil være spildte kræfter. Trætheden er også hellig. Sacred.
”Hvad tror I om situationen?” prøver Elva og ser spørgende på os.
”Ingenting” svarer jeg. ”Jeg vælger at være åben og undrende. Og egentlig tænker jeg jo, at hun lige pludselig kommer springende ind af døren, når vi mindst af alt venter det. Fordi hun er anderledes end de andre. Fordi hun kommer med forår og et strejf af humor. Fordi hun kommer med håb. Måske?”
I samme øjeblik sker det. Magien kan ikke forklares, ikke hentes frem og skrives med ord. Men det er sådan et øjeblik. Et af de magiske. Hvor støv hvirvler op fra kroge og hjørner og lyset får en anden lyd. Hvor alle mærker det samme, men ikke kan sige det højt.
Døren går op med et brag. En kvinde springer ind i køkkenet med udbredte arme og et stort smil i sit fregnede fjæs. Hun har kort strithår i lyse nuancer. Hun har blå øjne samme farve som himlen i april og hun er klædt i stramme jeans og en løsthængende skjorte. Hun virker smidig, skrøbelig og robust på samme tid. Hendes hud er lys, bleg som foråret. Med et ungdommeligt drys fregner drysset over næseroden og ned langs kinderne.
”Undskyld søde venner. Jeg blev tilbageholdt. Men nu er jeg her og det er mig en ære. Ceridwen er mit navn og jeg er, surprise! jeres månedslærer her i april.”
”Vær hilset” ryger det ud af mig. ”Har du spist? Vi sidder her og hygger over morgenmaden.”
Ceridwen smiler og med en hurtig bevægelse sætter hun sig på den tomme stol ved køkkenbordet. Vi præsenterer os og Maize skynder sig at brygge en ny kande kaffe.
”Jeg er hundesulten.” Ceridwen venter ikke på, at kaffen er klar, hun snupper et stykke brød fra fadet og smører det med et tykt lag smør og hybenmarmelade. ”Sikke en rejse. Og jeg beklager, søde venner, at jeg ikke kan afsløre for jer, for hvad der skete, men tro mig, det var forunderligt.”
”Altså ingen aprilsnar?” spørger Elva og ser granskede på den nye kvinde. Hun er mere sporty end de andre. Hurtigere i bevægelserne. Som en vind.
”Det kan sgu meget vel være. Men i så fald var det nogen, der drev gæk med mig. Har I undret jer? Savnet mig? Tænkt at jeg nok havde ladt jer i stikken?” Hun gumler på sit brød, hun taler med mad i munden. De lyseblå øjne funkler.
Jeg ryster på hovedet og tillader mig at svare på vegne af os alle.
”Vi er bare glade for at du er her nu. Velkommen til Pensionatet Ceridwen. Vi glæder os til at lære dig at kende og er spændt på, hvad du har i ærmet til os.”
Elva klukker og bryder ud i latter. Snart ler vi alle. Ceridwen tager leende imod den kaffe, som Maize nu skænker. Vi andre snupper også en kop mere. For det gode selskabs skyld. Og for latterens.
Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet
2. april 2023
Photo my Alexpolo, Dreamstime (c)
Fortællerskens Sommerskriveskole
Jeg har nu åbnet for tilmeldinger til sommerens skrivekursus. Kurset hedder ”Intuitiv Skrivning, Skoven” og det foregår online i perioden 5. juni – 31. august 2023.
Sidste år introducerede jeg Fortællerskens Sommerskriveskole og komponerede forløbet Intuitiv Skrivning, Skoven. Det er baseret på min egen skriverejse i skoven, hvor bl.a. tomrum og stagnation i en periode forvandlede sig til en skov fuld af eventyr, magi og fortryllelse.
For skoven er et vidunderligt sted at starte, hvis vi ønsker at skrive intuitivt og komme ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte.
“Go out in the woods, go out.
If you don’t go out in the woods nothing will ever happen and your life will never begin.”
– Clarissa Pinkola Estès –
Jo tidligere du supper din plads, desto mere kan du spare på deltagergebyret
Sidste sommer skrev jeg sammen med et hold af skønne kvinder i skovens univers. Det gør jeg igen til sommer og du er inviteret. Forløbet foregår online og der er ikke bestemte tidspunkter, du skal deltage og skrive på. Du skaber selv den tid og det rum, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og din sommer.
Forløbet varer fra den 5. juni – 31. august.
Jo tidligere, du tilmelder dig og snupper din plads, jo mere kan du spare på deltagergebyret. Der er et begrænset antal pladser på holdet. Læs med videre, hvis det kalder.
Kursus: Intuitiv Skrivning – Skoven
Online skrivekursus for kvinder uanset alder og forudgående skriveerfaring.
Fra 5. juni til 31. august
Forløbet er glidende. Der er ikke bestemte dage og tidspunkter, du skal deltage på.
“Go out in the woods, go out.
If you don’t go out in the woods nothing will ever happen and your life will never begin.”
– Clarissa Pinkola Estès –

Skoven og intuitiv skrivning
Skoven er et vidunderligt sted at starte, hvis vi ønsker at skrive intuitivt og finde vej ind i en fortælling. Vi træder over en tærskel og går ind i skoven. Vi behøver ikke at vide, hvad vi vil skrive om. Vi begynder bare at gå. På Fortællerskens Sommerskriveskole bevæger vi os ind i skoven via vores pen.
Skoven er næsten altid repræsenteret i eventyrene. Her er mange farer, men der er også magi og fortryllelse.
Når du går ind i skoven, træder du ud i det ukendte og det er du nødt til, hvis du vil have noget til at ske. Det uventede, spændende og overraskende sker altid, når vi mindst af alt venter det og det sker altid, når vi skriver. Fortællingerne ved bedst selv, de overrasker os med deres list, snedighed og visdom.
Intuitiv skrivning er som en tur ind i et ukendt skovterræn. Det skal vi lege med på Fortællerskens Sommerskriveskole.
Du får en introduktion til intuitiv skrivning og bevæger dig ind i Det Magiske Univers i skoven.
Fra juni til slutningen af august
Forløbet starter den 5. juni og slutter den 31. august.
Du modtager skriveafsæt og øvelser, som inviterer dig ind i skovens univers og kalder på intuitiv skrivning.
Vi møder træer og deres symbolik, frænder og farer. Vi tager på sommereventyr sammen.
Forløbet kan være med til at skærpe din intuition og gøre dig mere lydhør for hjertets fortællinger.
Fordybelse og alenetid
Kurset er for dig
- der har brug for fordybelse og alenetid, selvom om det er sommer.
- som har skrivelængsel
- som har lyst til et skrivende sommereventyr
- som gerne vil være en del af en skrivecirkel, hvor vi bevidner hinandens skriverejse
- som gerne vil øve dig på intuitiv skrivning
- som har brug for at komme ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte
Det foregår udelukkende online, men der er ikke bestemte tidspunkter, du skal skrive og være til stede. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din sommer og din livsrytme.

Tærsklen
Vi skal lege med forskellige indgange til fortællingen. Lad os kalde det tærsklen.
Tærsklen markerer en overgang fra det ene til det andet. Var du ude i naturen, kunne din tærskel være et hegn, en tydelig gren på jorden eller en åbning mellem to træer. Men tærskler kan også være døre, vinduer, huler og andre åbninger. Kun fantasien sætter grænser.
En skrivecirkel med kærlige vidner
Du bliver en del af en skrivecirkel, hvor vi deler af vores proces og fortællinger. Det sker i et hemmeligt rum (gruppe) på Facebook, som jeg holder med næb, kløer og kærlighed og i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.
De andre deltagere er vidner til din skriverejse. Her er hverken ris, ros eller konstruktiv kritik. Vi læser, vi lytter og vi bevidner det, der sker. Uden dom, men med nysgerrig venlighed.
Sammen skriver vi os ind i skoven og får historiemedicin for sjæl og hjerte.
Jeg er med som intuitiv skrivecoach og underviser.
Du kan bruge mig i forløbet, spørge mig til råds eller bede om en ledetråd. Med mig har jeg bl.a. tarotkort fra “The Sacred Forest. Jeg trækker gerne kort til dig undervejs i forløbet, men kun hvis du har lyst og det taler til dig.
Jeg guider gerne dig i processen og peger på veje og stier, som du kan gå.

En intuitiv skriverejse ind i det magiske univers
Forløbet er en intuitiv skriverejse ind i skoven og det magiske univers. Det er baseret på min egen skriverejse i skoven, hvor tomrum og stagnation forvandler sig til en skov fuld af eventyr, magi og fortryllelse.
Fra 5. juni til 31. august.
Du vækker din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.
Som deltager på Fortællerskens Sommerskriveskole får du
- Adgang til skrivekurset “Intuitiv Skrivning – Skoven”
- Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 3 opgavesæt og inspiration. Varighed 3 mdr (juni, juli, august)
- Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i bjergene. Du kan konsultere mig undervejs i forløbet og få kyndig hjælp til din skriveproces.
- Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
- En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
- En introduktion til intuitiv skrivning og det magiske univers i skoven.
- Læring om bl.a. den kreative proces, lytteskrivning, tomrum og tærskler, frygt, modstand og indre censor
- Hjælp til at ophæve skriveblokering og skrive dig fri
- Medlemskab af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som bevidner hinandens proces uden ris, uden ros og uden dom. Vi er hinandens rejsevidner.
Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Deltagergebyr
Tilmelder du dig senest den 15. april
DKK 1500,-
Tilmelder du dig i perioden 16. april – 5. maj
DKK 1700,-
Deltagergebyr ved tilmelding efter den 5. maj
DKK 1900,-
Beløbet er inklusive moms.
Beløbet kan deles op i 2 rater og det koster ikke ekstra. Skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding.
Ved betaling i rater forpligter du dig til at betale hele beløbet, uanset om du springer fra holdet før tid.
TILMELD DIG VED AT KLIKKE PÅ BILLEDET HERUNDER

Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse fra mig på e-mail indenfor 48 timer. Du modtager samtidig en faktura og bedes enten overføre beløbet via bankoverførsel eller MobilePay 29476483.
Din plads på holdet er først endeligt booket, når betaling har fundet sted.
Skriv et svar