Det er noget, jeg øver mig på. At tillade. Helt bevidst vikler jeg mig ud af livets tråde og opgiver den modstand, der skaber friktion. En ting er guddommelige forsinkelser, som i virkeligheden er perfekt timing, det er bare os, som bliver utålmodige og tror, at vi er glemt. Noget andet er at stå i vejen for livet. At kæmpe med det. At have så mange præferencer, at det skaber splid i det indre og glæden får trange kår.
”Hvad venter du egentlig på, Eidheann?” spørger Brónach nysgerrigt, da vi sidder ved bordet under æbletræet. Det er sidst på eftermiddagen og der er te på kanden. Inden længe skal vi forberede aftenens måltid, vi skal kæle for ingredienserne, snitte, skære og skabe marinader, der får tænder til at løbe i vand. Ved tanken. Om den mad. Vi skal nyde sammen, når aftenen kommer og blidt skubber dagen bort.
Pippa er et livligt bekendtskab. På mange måder er hun Brónachs modsætning, men det er nok alderen, der spiller ind. Helt ung, ny i livet og dog virker hun nærmest gammelklog på en åndelig måde, hun ser og hun ved. En gammel sjæl. Hun bliver i et par uger endnu, fortæller hun, så rejser hun tilbage til sin skole og de studier, hun er i gang med. Hun samler sit tykke kastanjehår med hænderne og snor det til en knold, som hun fæstner med hårnåle og elastik. Hendes ansigt er harmonisk domineret af de kastanjebrune øjne, der fastholder mit blik. Hun betragter mig uden at kigge væk. Brónachs spørgsmål hænger i luften som en sky.
Jeg ryster på hovedet. Hvad venter jeg egentlig på? Det er et godt spørgsmål.
”Måske er det præcis det, der tynger dig?” foreslår Pippa og læner sig lidt frem. Hun hviler hovedet i sin hånd. ”At du tror du venter på noget. Hele tiden skubber du livet foran dig af den grund.”
Brónach ser anerkendende på sin niece uden at sige noget. Hun er klog, den unge Pippa. En af dem, som er født vis og som ikke behøver det meste af et liv for at forstå. ”Hun kan det allerede. Hvilket får mig til at tænke på, hvad hun så skal lære.
”Dine studier” siger jeg som en bedre journalist. ”Fortæl mig lidt mere om dem.”
” Saved by the bell!” Pippa ler og skænker det sidste Earl Grey te i sin kop. ”Jeg går på Hekseskolen. Ja, den har du sikkert ikke hørt om, for ingen tror, at den eksisterer. Men det gør den, den lever i bedste velgående og i al hemmelighed. Vi gør ikke noget for at fortælle om den. Der er ingen reklamer, ingen annoncer på de sociale medier eller hekse in spe, som kalder sig selv influencere. Skolen findes og vi er en skøn flok, som tager vores uddannelse der. Stille, roligt, magisk.
”Hekseskolen. Næh, den har jeg aldrig hørt om. Men jeg tror egentlig heller ikke, at mange kender til Pensionatet.»
«Præcis. Det bedste er skjult for offentligheden.” Pippa slår ud med armene og ligner heller ikke en, der har brug for at iscenesætte sig selv.”
”Men dine studier på Hekseskolen?» Jeg er en nådesløs reporter, jeg vil kende sandheden, vide mere. Tanken for mig til at smile. Det gør mig godt, jeg forestiller mig at jeg er en journalist, som interviewer Pippa. En heks, der egentlig bare ligner en køn ung pige. Kastanjeheks, mumler jeg og æder mine ord, mens jeg ser på hende og venter på et svar.
”Jeg går på Ildlinjen” svarer hun som det naturligste i verden. ”Som du nok kan gætte, er alle elementer repræsenteret. Jeg er født i et ildtegn, jeg er løve og det falder mig helt naturligt at arbejde med ild. Men det betyder naturligvis ikke, at vi ikke er bekendte med de andre elementer. Man har bare en særlig retning, et speciale. Ilden er mit.”
”Spændende” nikker jeg. Fortællingen tager en ny drejning. Intet er som det ser ud til. ”Kan alle blive optaget på Hekseskolen? Er der adgangskrav?”
”Ha ha ha. Alle er et vidt begreb. Kvinder kan blive optaget, hvis de har evnerne. Nogle har, andre har ikke.”
”Men kan man blive for gammel til Hekseskolen? Er der alderskrav?”
Pippa ser granskende på mig.
”Det er ikke for dig, Eidheann” svarer hun ærligt, ”men det har ikke noget med din alder at gøre. Du er allerede placeret dér, hvor du skal være. Hvilket bringer mig tilbage til det faktum, at du hele tiden venter på at noget skal ske. Men det er allerede sket. Du er sket! I huset ved havet slår du dine folder og opdager livets magi. Dine evner. I Eneboerens Spor. Du er den.”
Brónach er forbavsende stille, mens Pippa taler. Hendes læber er krøllet i et smil. Tydeligvis stolt af sin niece, hun behøver ikke sige spor. Hun lytter.
”Jeg ser dig, Eidheann” siger Pippa. ”Det har virkelig ikke noget med alder at gøre. Nogle kvinder har det som dig, de mågå vejen fra ikke at vide, de har levet i uvidenhed og kender ikke deres egne evner. Det, der egentlig er deres styrke, har været en svaghed fra begyndelsen. Noget de måtte skjule og gemme sig bag. Nu vågner de og gnider deres øjne. Hov. Var det bare en løgn? Det, der er min styrke og særlige evne blev gjort til skamme. En svaghed. Sensitivitet blandt andet. Nu vågner den stille kraft.”
Jeg nikker bare og har ikke noget at skjule. Pludselig er jeg glad for, at Pippa skal være her et par uger endnu. Jeg nyder at blive set af hende og drikke hendes ord.
Lene Frandsen ©️
Fortællingen fra Huset ved havet
6. august 2024



Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri
Høstens og efterårets intuitive skrivekurser er på plads og der er åben for tilmeldinger.
Vil du skrive på hold, vælger du mellem 2 intuitive skrivekurser/forløb.

Fortællersken Intuitiv Skrivning ✍️💃💚
For kvinder med skrivelængsel (grundkursus)
Holdstart 1. september 2024
Varighed 4 måned
Fortællersken Intuitiv Skrivning er mit klassiske Fortællersken skrivekursus, som skænker dig en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning med intention. Her lærer du at åbne op, at lytte (lytteskrivning) og skrive det, du hører. Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og at lade fortællingens kraft hjælpe dig med at åbne op for din indre skattekiste af kreativitet og skaberkraft. Du sætter din indre fortællerske fri.
Fortællersken Intuitiv Skrivning (klik) starter den 1. september og varer i 4 måneder.

Fortællersken Peregrinas Rejse ✍️🍂❄️
For kvinder med skrivelængsel (videregående)
Holdstart 15. september 2024 (6 måneder)
Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. august
Er du en erfaren skriverejsende eller fortællerske, er du bekendt med intuitiv skrivning og har du brug for, som Elva, Eidheann og jeg at være en slags Peregrina og skabe rum for en ny begyndelse, så er det Fortællersken Peregrinas Rejse, du skal vælge. Det er et nyt Fortællersken skrivekursus, det varer i 6 måneder og tager os et pennedyp dybere. Fra efterår og vandets element og ind i vinteren, jord og rodenergi.
Hvem er Peregrina
Peregrina er en kvindelig pilgrim i den keltiske tradition, hun er heltinden på begyndelse af sin rejse. Hun repræsenterer Narren i det klassiske tarot, hun repræsenterer uskyld og beginners mind. Hun er nysgerrig og selvom det ikke er en let sag, er hun parat til tage springet og kaste sig ud i det. Hun ved, at man kan vente for længe og at kan gøre endnu mere ondt at blive end at tage af sted.
Hendes rejse er en pilgrimsrejse, som er spirituel af natur. Den starter måske med et kald eller dyb indre længsel. Kaldet eller længslen kan være hviskende og subtil eller højrøstet og det kan nærmest gøre ondt. Det er kald på forandring, noget som over tid ændrer status quo og som fører til et nyt stadie i livet, som er mere autentisk og passer til den kvinde, Peregrina er i dag.
Et kald fra sjælen
Peregrinas rejse er en slags heltindens rejse og en sådan rejse kan vi foretage mange gange i livet. Men når kaldet er rungende og længslen dyb, er det som regel et kald fra sjælen. Der er findes noget mere, noget andet og anderledes til os et sted på rejsen eller i hvert fald en åbning til at leve livet fra et dybere og mere ægte sted. Nogle gange kommer kaldet, når vi er knækket af livet. Andre gange kommer kaldet, fordi vi er klar. Vi mærker længsel, vi har lyst til at komme et pennedyp dybere og få fat i de fortællinger, der kærligt kan guide os gennem processen og hjem til os selv. Hvis vi altså bruger ord og fortællinger som guider på den indre rejse og det gør vi, når Fortællersken Peregrinas Rejse starter den 15. september 2024.
Peregrina er ingen årsunge og hun har ændret sig med alderen. Men hvem er hun nu? Og hvor blev energien af? Eller lysten til altid at kæmpe?
En ny begyndelse
Hun mærker et kald, hun fornemmer en ny begyndelse. Noget hvisker og skaber en dragende længsel i hendes krop. Hun mærker lige dele fryd og frygt, men hun oplever også, at frygt ikke længere er en hindring. Hun ved, at frygten ofte hører med. Hun har brug for at krydse indre broer, brug for at favne sig selv og befri sig selv fra stagnerede overbevisninger, der gør hende mindre end hun er. Hun har brug for nye fortællinger til at støtte og bakke hende op. Fortællinger, som ikke gør hende forkert, men som løfter hende til nye højder og samtidig tager hende dybere ind. Hun ønsker at leve den sandhed, hendes hjerte synger om.
Længe har Peregrina danset for mit indre, længe har hun sunget sin dragende sang. Hun gav mig længsel og det både til selv at foretage en ny heltindens rejse OG samtidig at invitere en cirkel af kvinder med på rejsen. Et pennedyp dybere. Vejen går ind i hjertet. Vi står på en tærskel. Den er både kollektiv og dybt personlig.
Min intention med Peregrinas Rejse er at åbne op for et fælles magisk rum, hvor vi i løbet af de seks måneder, forløbet varer, kommer et pennedyp dybere. Vi starter vores skriverejse i efteråret og skriver sammen gennem vinteren Vejen går ind i hjertet.
Fortællersken Peregrinas Rejse har været undervejs længe, men nu er invitationen klar. Det er et intuitivt skrivekursus for kvinder og primært til dig, som har skrevet med mig før og som er bekendt med den intuitive skrivnings magi. Men ingen regler uden undtagelse (læs mere i invitationen).
Jeg har lagt invitationen på min hjemmeside og sendt den til de kvinder, der på forhånd havde givet udtryk for, at de var interesserede. Tilmeldinger er strømmet ind, men heldigvis er der stadig ledige pladser på holdet, så hvis det kalder på dig, så rejs videre til invitationen og læs mere om forløbet.
Tag et kig på listen og rejs videre til det kursus, som kalder på dig. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri, hun har gaver med til dig. Skrivelængsel er sjældent en kuriøs tilfældighed, det er ofte et kald fra sjælen.
Fælles for alle kurser er, at forløbet er glidende. Der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne skrive på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.
Vil du hellere skrive alene i pagt med årshjulet? Fortællerskens Årshjul – der er rabat ved start i september ✍️🍎
Læs mere om intuitiv skrivning i linket her
Hvad andre siger om at være i forløb og på kursus hos mig? Læs mere i linket her

Skriv en kommentar