Dit magiske rum

Det er efterår nu, vi er midt i september og inden længe er det både fuldmåne og Efterårsjævndøgn. Mørket vokser og ligeså stille vender vi os indad med større fokus på det indre rum. Og det er lettere, når lyset gradvist forsvinder. Hvis vi forbinder os til den naturlige cyklus, er det faktisk slet ikke svært. Tværtimod. Det er naturligt, det er nærende og godt for sjæl og hjerte. Kroppen falder til ro.

Men det indre rum har brug for opmærksomhed for at trives. Dit magiske rum er ikke magisk, hvis du ikke skænker det din kraft. Din kraft er din opmærksomhed og den intention, du holder dit indre rum med. Et sted, hvor gode ting og det, du drømmer om, kan lande, berige og berøre dig, når det er tid.

Sacred

Det indre rum er et helligt sted, sacred som man siger på engelsk. Det er et sted, hvor du bevidst skaber rum til ro og stilner de viltre tanker. For tankerne hjælper dig ikke med at få fat i trådene fra din sjæl. De sniksnakker bare og kommer med løsninger, du allerede kender.

Din intuition skærpes

Hvis du vil skærpe din intuition så er dit hellige indre rum helt essentielt. Du får din intuition tilbage, når du skaber rum til den og lidt efter lidt lader det rationelle sinds small talk stilne. Din intuition har du selvfølgelig allerede, det er en medfødt gave og noget af det mest naturlige, du kan gøre brug af. Din intuition taler fra hjertet og kommer med svar, løsninger og ledetråde, du sjældent kunne have regnet ud.

Grounding og et sted i det ydre

Dit indre rum er også det sted, hvor kreativiteten har sit udspring. Du kan væve dig ind i det, skabe plads til det i det ydre, bare en lænestol uden bunker af støj, hvor du kan sidde, når du har brug for at få kontakt med dit indre. Eller et sted i naturen, i din have. Hvis du har et sted i det ydre, kan det være lettere at finde ind, når du sætter dig dér. Men det vigtigste er at du grounder og kommer til stede i kroppen og det kan både naturen og efterårets processer, der bringer dig ind i vinteren og rodenergiens tid, hjælpe dig med.

Små skridt, fokus og intention

Lidt efter lidt, et skridt, et ord af gangen. Skab rum til ro og fordybelse, et sted hvor du lytter og skærper din intuition. Et sted, hvor det bliver lettere at se lyset på hjertets vej.

Fortællersken Peregrinas Rejse, der er 1 plads tilbage på holdet

Hvis du vil og hvis det kalder fra det sted indeni, en sjælsom længels, et indre kald, kan du stadig nå at komme med på Fortællersken Peregrinas Rejse.

Der er holdstart i morgen den 15. september, så tilmelder du dig i dag, er du med helt fra starten, men ellers er der åben for tilmeldinger i en uges tid eller to. Forløbet varer 6 måneder og skænker dig en pilgrimsrejse fra efterår og ind i vinter. Gennem ord og fortællinger skaber vi grobund for de fortællinger, der vil løfte, støtte og guide os på vores vej.

On a heroine’s journey
when you are aligned with universal law
all possibilities are available to you
you must simply recognize them
Take up your own grail
and gaze inside
then you will behold
the infinite source field.”
– Joseph Campbell –

Holdstart 15. september – du kan sagtens nå at komme med

Velkomstbrev og 1. del af skriverejsen er klar. Jeg glæder mig til holdstartsøndag den 15. september. Forløbet er glidende, så er du med, sætter du selv dit rum og skriver, så det passer ind i din livsrytme. Der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal være på.

Faktisk kalder forløbet på en del tid offline, hvor du skaber rum og ro til din indre rejse og de fortællinger, der viser sig på din vej. Det vigtigste er dit indre rum, selvom vi selvfølgelig også har et fælles hemmeligt rum i det ydre. En hemmelig cirkel, hvor vi deler af ord og fortællinger og bevidner hinandens skriverejse i Peregrinas ånd.

Læs med videre, lad invitationen synke ind og kom med, hvis det kalder.

Fortællersken Peregrinas Rejse – tilmeld dig i linket her eller læs videre, der kommer tilmeldingslink igen længere nede i teksten

Fortællersken Peregrinas Rejse

Et intuitive skriveforløb for kvinder (online)
Et pennedyp dybere ✍️🍂❄️
Holdstart den 15. september 2024 – varighed 6 måneder.

1 plads tilbage på holdet

Kom med på en skrivende pilgrimsrejse fra efterår og ind i vinteren. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.

En pilgrimsrejse er altid spirituel af natur. Den beder dig om at overveje, hvad du kan slippe for at skabe rum til det, der i sandhed er dit og det, der får din sjæl til at synge. Den starter med din længsel, den kan være subtil eller et kraftfuld kald. Som Peregrina begiver du dig ud på en indre rejse.

I Fortællersken Peregrinas Rejse rejser du via ord og fortællinger. Du skaber grobund for det, der vil møde dig undervejs, du skaber rum til historiemedicin og fortællinger fra sjæl og hjerte. Via din intention rejser du ind i det magiske univers på en vinterrejse, der starter i efteråret lige før Efterårsjævndøgn. En ny begyndelse i livet.

Hvem er Peregrina?

Peregrina er en kvindelig pilgrim i den keltiske tradition, hun er heltinden på begyndelse af sin rejse. Hun repræsenterer Narren i det klassiske tarot og som sådan er hun uskyld, hun er åben, nysgerrig og klar til at favne livet i al dets usikkerhed.

Hun starter skaber grobund for en ny begyndelse. Hun står på en tærskel og ser ud i uvisheden. Så begynder hun at gå. Præcis som du også vil gøre det i Fortællersken Peregrinas Rejse. Din skridt, dine ord og intuitive fortællinger åbner op for en ny start i livet. Et pennedyp dybere.

Fortællinger, historiemedicin og intention

I skriveforløbet Fortællersken Peregrinas Rejse skriver og arbejder vi med fortællinger. Vi skaber grobund for de fortællinger, som skaber åbninger og skænker os historiemedicin. De fortællinger, som har en lindrende virkning på os og som bringer os budskaber, svar og ledetråde. Fortællinger, som hjælper til healing og som støtter os på den indre rejse.

Intuitivt med intention

Vi skriver intuitivt med intention. Din intention er bærer af den energi, der rummer hvad du gerne vil nære, udvikle, opleve eller skabe grobund for på din Peregrinas Rejse. Det formulerer du i din intention.

Når du formulerer din intention, gør du det fra hjertet. Du sætter en indre kurs og kanaliserer energien derhen, hvor du ønsker den skal være. Din intention ærer din sjæls rejse og det, du drømmer om et sted indeni. Noget, der kan være svært at sætte ord, men som fortællingerne over tid kan hjælpe dig med at folde ud.

Spirituel Skrivning, hvad er det?

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.

Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Ofte guider de intuitive fortællinger os på den indre rejse og det vil de også gøre i Fortællersken Peregrinas Rejse.

As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –

Naturen og den naturlige cyklus

Som altid på mine skrivekurser og forløb spiller naturen spiller en essentiel rolle og hver måned vil byde på et skriveafsæt, der inviterer til en tur ud. Uanset, om du bor i byen eller på landet, er bevægelse og frisk luft gudegaver og er med til at sætte stagneret kreativitet fri.

Vi skriver og arbejder også med naturen på det indre plan. I kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.

Du lærer dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.

Du prøver kræfter med udeskrivning og vildskrivning, som jeg introducerer undervejs i forløbet.

Vand, jord og rodenergiens tid

Skriveafsæt og øvelser vil til dels være forankret i naturens visdom og invitere til et kærligt samspil med naturen. Vi arbejder med elementerne og især vand og jord vil spille en stor rolle. Det feminine.

Når vi forlader efteråret og skriver os ind i vinteren, er det rodenergiens tid. Det er tid til større ro, mere hvile og mørket er markant. Vi skriver fra de steder, vi bevæger os dybere og får måske fat i fortællinger dybt i rødderne. Alt kan ske på en intuitiv skriverejse som i Fortællersken Peregrinas Rejse.

Alle slags flow

I forløbet vil vi ære alle slags flow og lære at skrive forskellige tempi. Vi ved, at den kreative cyklus har op- og nedture, at der er ebbe og flod og vi kan øve os i at acceptere det og skrive i de dansende rytmer. Nogle gange er det i slowflow. Andre gange holder vi en kærlig pause, et intermezzo, men vi er stadig på skriverejse og forankret i vores intention.

Vi ved, at vi vil have brug for at sanke, hvile og restituere. Det er en naturlig del af en kreativ proces og en essentiel del af vinteren.

Jeg vil invitere dig til at lære de omskiftelige rytmer i flow at kende. Du vil lære (og øve dig på) ikke at blive afhængig af et bestemt slags flow eller rytme, derimod vil du åbne op for at tillade at rytmen skifter og at være med det flow, der er. Et flow der skifter som vejret, en rytme som vi kan danse til.

Fortællersken Peregrinas Rejse inviteree dig ind i accept og tilladelse. Du lærer at skrive i de dansende rytmer, som ikke er ens. Du lærer de forskellige flows at kende som en del af din kreative proces og den naturlige cyklus.

Steder, tærskler og udfordringer

På en heltindens rejse dukker der mange steder og tærskler op og det skal vi naturligvis lege med og skrive os ind i på Peregrinas Rejse.

Du vil møde forskellige steder som stendyssen, havet, øen, mosen, skoven, engen, bjerget, heden, floden, søen, klippen, broen, stencirklen, dalen, engen og kilden. Og andre steder i dit indre landskab (og måske ydre), eftersom skriverrejsen og den intuitive skrivning åbner op for det, du har brug for på din egen Peregrinas Rejse. Med fortællingens kraft skriver du dig ind.

På skriverejse i det magiske univers

Du vil opleve udfordringer, fristelser, du vil møde særlige kraftdyr, hjælpere og andre skønne væsener.

Når vi skriverejser i det magiske univers kan alt ske. Vi åbner op for vores fortællerskes kraft, vi øver os, eksperimenterer, leger og gør os nye erfaringer. Vi overraskes, vi forundres og vi ændres. Over tid og i processen.

Døråbninger 🚪💚

I Fortællersken Peregrinas Rejse modtager du hver måned et inspirerende skrivebrev med inspiration, afsæt, øvelser og intuitiv guidning. Det er døråbninger til alt det, du ikke kan tænke dig til. Skriv dig ind.

Leave some room in your heart for the unimaginable.
– Mary Oliver –

Deling er heling

Fortællersken Peregrinas Rejse er et skrivekursus og forløb på hold

Fortællersken Peregrinas Rejse består af en gruppe af kvinder, som har intention om at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. Der er ingen sammenligning, ingen konkurrence. Hver deltager er unik og har sin egen vej og måde. Det ærer vi.

Der er ikke bestemte dage, du skal kunne deltage. Forløbet er glidende, du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Jeg holder det fælles rum i en hemmelig gruppe på Facebook. Det gør jeg næb, kløer og kærlighed i henhold til Julia Camerons Regler for Den Hellige Cirkel.

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Tid til din proces offline

Gruppen findes online, men forløbet vil skænke dig uvurderlig tid offline, hvor du skriver og hengiver dig til din egen proces. Du er på ingen måde online hele tiden, tværtimod. Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline til din proces og arbejdet med fortællingerne.

Peregrinas Rejse er ingen undtagelse og i øvrigt er det et vinterforløb, hvor vi ærer mørket, vinterenergien og arbejdet i rødderne. Et pennedyp dybere.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler om at skrive. Det handler om at skrive, det ærer vi, det nærer vi.

Min intention er at skabe rum til ro og fordybelse i de seks måneder forløbet varer. Tid til dig, tid til din sjæl og tid til den proces, der sættes i gang ved skriverejsens begyndelse.

Hvem er jeg, Lene, fortællerske og intuitiv skrivecoach? Læs mere i linket her.

Hvem er du som deltager?

Du er kvinde, sandsynligvis i alderen 40+, du er nok sensitiv og måske introvert. Du elsker i hvert fald at have tid til/for dig selv og du har brug for rum til fordybelse. Du elsker ord, eventyr, mytologi og fortællinger. Naturen er din oase. Du er åben, nysgerrig og ikke-dømmende OG så har du lyst til at dele fortroligt i en cirkel af andre kvinder.

Du er nok bekendt med intuitiv skrivning og elsker at danse med fortællingens kraft. For sjov, for alvor, for sjæl, hjerte og for kærlighed ✍️💚 Du ved at din indre proces og rejse er hellig (sacred) og du ønsker at ære den.

Hvis du mærker kaldet man ikke har skrevet hos mig før ?

Selvfølgelig kan du være med! Når blot du som udgangspunkt kommer med tillid, så kan du ganske let lære at skrive intuitivt, for egentlig skal du jo bare bruge de evner, du allerede har. Og jeg hjælper dig altid gerne på skrivevej. For måske læser du med og mærker, at det kalder på dig. Du falder lige ind i det, jeg beskriver og du kan mærke at det bobler stille et sted indeni.

Du har en vis disciplin, lyst til fordybelse og til at åbne op for fortællingens kraft. Du mærker skrivelængsel, du har en intention og du passer ganske godt ind i min beskrivelse af “hvem du er” ovenfor.

Er du i tvivl? Kontakt mig for afklaring

Er du i tvivl, så kontakt mig gerne på telefon 29476483 for afklaring eller skriv til mig på skrivehuset@gmail.com ☎️✍️

Har du brug for først at lære den intuitive skrivning at kende?

Har du brug for først at lære intuitiv skrivning at kende og øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte?

Så er det Fortællersken Intuitiv Skrivning (klik på link) jeg vil anbefale til dig. Her starter et nyt hold starter den 1. september 2024. Fortællersken Intuitiv Skrivning har jeg tilbudt siden 2017 og forløbet har lært mange kvinder at skrive frit, intuitivt og fra sjæl og hjerte.

Læs mere om intuitiv skrivning her (link)

Fortællersken Peregrinas Rejse vil være givende for dig, hvis du

🪶har skrivelyst og længsel
🪶har været i skriveforløb og på kursus hos mig før og er bekendt med den intuitive skrivnings magi
🪶ikke har prøve det før, men som Peregrina er du klar til at kaste dig ud i det
🪶har længsel efter at tage på din egen heltindens rejse og dyppe din pen i sjæl og hjerte
🪶vil bruge egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
🪶er et sted i livet, hvor du har brug for en ny start, dybere, ærligere og fra hjertet
🪶gerne vil et pennedyp dybere og få fat i nye transformerende fortællinger
🪶har en intention om større magisk nærvær
🪶ønsker at favne mørket i den kommende vinter og skrive derfra
🪶gerne vil arbejde dybere med de feminine elementer vand og jord, som vil være det dominerende
🪶har lyst til at dele i en gruppe af kvinder som bevidner hinandens proces og skriverejse
🪶har brug for (igen) at invitere fortællingens kraft og magi ind i dit liv
🪶ønsker at skærpe din intuition og lytte dybere til din sjæl og din indre stemme
🪶er “between stories” på en tærskel i livet, hvor du over tid skaber åbninger og nye veje
🪶ønsker at åbne dig for guidning, vejledning og magi fra et kærligt sted i dig selv
🪶har en intuitiv fornemmelse af, at du bare skal være med på Peregrinas Rejse fordi …


Fortællersken Peregrinas Rejse skænker dig

🌿Månedlige skrivebreve med skriveafsæt, læring og inspiration i en smuk og inspirerende PDF-fil
🌿 Hver del udsendes til dig den 15. i hver måned i de 6 måneder, forløbet varer (6 dele)
🌿En heltindens rejse fra efterår til vinter med rum til ro, fordybelse og skrivende indsigter
🌿Inspiration, skrivende input, bevidning og intuitiv vejledning fra mig som intuitiv skrivecoach
🌿Intuitiv skrivevejledning og personlige svar fra mig, du får
🌿fordelene ved et personligt forløb (se nedenfor) samtidig med at
🌿du deltager på et hold i en mindre gruppe af kvinder, som er på samme rejse som dig
🌿Intuitive Livliner
🌱Jeg trækker et orakelkort til dig efter aftale med skrivebrev og vejledning (2 x i forløbet)
🌱Personligt skriveafsæt baseret på det, der opstår hos dig (2 x i forløbet)
🌱Peregrinas Overraskelse (fortæller jeg mere om i velkomstbrevet)
🌿Personlig feedback og bevidning fra mig i vores hemmelige cirkel. Som du måske kender det.
🌿Bogstaveligt energiarbejde med især elementerne vand og jord (efterår og vinter)
🌿Mulighed for at skrivearbejde med forskellig symbolik og mytologi (keltisk)
🌿Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen og den naturlige cyklus
🌿En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces uden dom og sammenligning

Og meget mere ✍️🌿💚

for på en intuitiv skriverejse som Fortællersken Peregrinas Rejse er vi åben for overraskelser, magi og alt det, vi ikke kan tænke os til. Først bagefter ser vi, hvad vi fik med os og hvordan vores intention skabte grobund for den skriverejse, der foldede sig ud.

Jeg arbejder intuitivt med gruppen og lade opstå undervejs og i processen. Der vil være elementer og/eller læring fra tidligere Fortællersken forløb: fra Pennens Kraft (den spirituelle), fra Fortællersken Eventyret (eventyrets kraft), fra Fortællersken Den Indre Rejse (historiemedicin), men det meste er nyt.

Deltagergebyr 👛

Pris DKK 4400,-

Beløbet er inklusive moms

Der er 1 ledig plads på holdet, er den din? Du tilmelder dig i linket herunder.


TILMELDING – FORTÆLLERSKEN PEREGRINAS REJSE ✍️💚


Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2-3 rater, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra, men …
Du forpligter dig til at betale hele beløbet uanset, om du springer fra hold/kursus før tid ❣️

Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og de kommende rater de efterfølgende måneder efter aftale.

Ønsker du ratebetaling, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding ❣️Første rate betales ved tilmelding efter du har modtaget bekræftelse og faktura fra mig.


TILMELDING – FORTÆLLERSKEN PEREGRINAS REJSE ✍️💚

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑