Sne fyger, kulden er skarp som en kniv. Det er vinter nu. Vinter som i gamle dage med frost og snedriver, iskolde kinder og tårer, der fryser til is. Hun møder ravnen ud på eftermiddagen, da hun går tur. På det tidspunkt har mismod lagt sig om hende og får hende til at holde varmen. Sådan kan man svøbe sig i følelser, man kender og sige, at livet ikke har ændret sig. Dog ved hun, at det ikke er sandt, hun er ikke den kvinde, hun var før, ikke den kvinde, der gik tur på samme tid sidste år.
Hun hører ravnen, før hun ser den. Det kald, der altid vækker hendes sjæl. Det er en lille klokke i hendes hjerte, der åbner den tunge dør. Men også døren er anderledes nu. Den har en anden lyd. Den knirker ikke så meget i hængslerne mere, nogen har smurt den og gjort den klar. Det er lettere at åbne hjertet nu og det er ærligheden, der gør det. Det, hun har lært af ravnen. Det, der er hendes sandhed og som gør hende ægte og hel. Mismodet, det er blot en følelse. En af dem, som hun kender og som hun gemte sig bag. Holdt fast i stedet for at lade flyde. Nu er det her igen.
Det samme er ravnen og der er ingen tvivl i hendes kald. Nu ser hun den sorte fugl over hvidt landskab. Det er farvet af vinter og sne. Gemt er alt det, der venter i mulden og vil spire, når det er tid. Mørket gør sit arbejde, du behøver ikke blande dig.
Vil hun mon tale med mig, tænker kvinden og standser op et øjeblik. Den isnende østenvind river i frakke og hår. Hun spejder mod horisonten og træerne i skellet, nøgne står de i samhørighed. De tegner en linje i landskabet, noget at holde sig til. Og ravnen kredser over et af træerne, det ser hun nu.
Hun taler til ravnen på et sprog, som kun de to kender. Hun spørger, om der er noget, hun skal vide nu. Svaret er ærligt og kort. Svøb dig i ro og lad mismodet fare. Det klæder dig ikke, det hører din fortid til. Hun smiler og går videre gennem de tunge driver. Her kommer ingen sneplov og vinden har lavet de bunker, den vil. Der er noget råt og vildt over landskabet, noget, der gør hende godt. De kolde kinder og frosne tårer, det, der vil tø, når hun igen er hjemme og har tændt op i brændeovnen.
Hun tænker på det, hun oplevede i går morges, en iskold januarmorgen, hvor sneen føg over vejen. Endnu var det mørket, rester af månen hang bag skydækket, en flok sorte fugle lod sig tage af vinden over hendes hoved. Hun gik ned til landsbyen og tilbage, den samme tur, hun går hver morgen, hundene skal luftes og alle har de godt af bevægelse og frisk luft.
Det skete på tilbagevejen, da hun igen gik i det åbne landskab. Følelsen var behagelig og fjerlet. Hun mærkede dem, fornemmede deres væsen, der var ingen tvivl, hun vidste præcis, hvem de var. Tid flød sammen, hun så sine formødre, de gik nu bag hende, selvom de egentlig gik før. De gik sammen på vejen nu. Du er ikke alene, du er ikke fortabt, hviskede de i hendes ører, det rislende igennem hende i de sekunder, hvor alt stod klart. Vi er her, vi stoler på dig. Det er op til dig nu.
Kvinderne, der gik før os. Som mestrede fortællingens kraft, men det var ikke hvilken som helst fortællinger. De har feminin energi, de er knyttet til månen, tidevandet, landet og jorden. De er fulde af magi, de har åndedræt, fortællingerne. De er bærere af det, vi har glemt. Den intuitive skrivning kan forbinde os til de fortællinger, når vi ikke bøjer af, hver gang det bliver svært. Vi er så vant til at trække os og undgå følelsen af vrede og sorg. Nu kaldes vi til at skrive om det.
Det er mørkets fortællinger, det er skyggerne og månen. Men det er også glædens fortællinger, frihedens og fortællinger om kvinder, der satte sig selv fri. Som lyttede og skrev det, de hørte, når de havde forbundet sig og ikke længere var slaver af det, som andre kaldte virkelighed. En virkelighed, som har undertrykt kvinder og gjort jorden ondt.
Hånden på hjertet, som det ser ud lige nu, er det fristende at kaste håndklædet i ringen og give op. Kvinder tøver. Fordi verden vakler og usikkerheden er stor. Så trækker vi os igen, så gemmer vi os og gør kun det nødvendige. Hæle klippes, tæer hugges og selvom tøjet strammer, tager vi det på. Vi siger, at vi fryser, at vi ikke kan holde varmen.
Men ilden vil varme os. Fortællingerne vil skænke os medicin. De vil rense os, berige og berøre os og åbne vores hjerter. De vil kalde os frem i lyset og skænke os frihed og kræfter til at stå ved det, vi inderst inde ved. Fordi vi skriver om det, fordi vi påkalder os det og gør det til vores.
De går bag os, de kalder gennem snestormen. De svæver omkring os, når vi danser i vores køkkener. Det er op til os nu, men vi er ikke alene. De stoler på os og de vil altid guide og hjælpe os
Svøb dig i ro og lad mismodet fare, sagde ravnen, hun mærker, at det er sket. På sneklædt vej og gennem tunge driver vender hun om og går den anden vej.
Lene Frandsen ©️
Vejen til Fortællingernes Medicin
10. januar 2026
FLYT IND, SKRIV OG LAD DIG FORTRYLLE
Pensionatet for Skrivende Sjæle
Et intuitivt skrivekursus for kvinder 
Fra 7. februar til 6. maj 2026
Som deltager på forårets intuitive skrivekursus inviteres du via en fortælling ind i Pensionatet for Skrivende Sjæles sfære og du vælger dit værelse. Her skal du bo, være og undervises i 3 måneder, skriveforløbet varer.
Alt foregår via intuitiv skrivning og fortællingens kraft. Du får inspiration til at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Pensionatet for Skrivende Sjæle foldes ud via en fælles fortælling, som åbner hjertet og kalder på sjælen.
Skriveforløbet foregår udenfor de sociale medier og som deltager skal du ikke være online. Du inviteres til skrivende fordybelse og skønne stunder i dit skriverum på en måde, som gør dig godt. Din fantasi får vinger og din fantasi er en vidunderlig skaberkraft.
PENSIONATET FOR SKRIVENDE SJÆLE – Klik på link for invitation, detaljer og tilmeldingslink
Min intention med Pensionatet for Skrivende Sjæle
at vi vender os fra frygt og manipulation, fra krig og ufred og rejser ind i hjertet. Her er kærlighed, medfølelse og kreativ udfoldelse nøgleord. Et ønske om at skabe et indre og fredfyldt rum, hvor du styrkes, glædes og har fokus på det, der gør dig godt i livet.
Du lærer at skrive intuitivt eller du kan det og øver dig på det, du åbner dig for leg, magi og forårets energi. Du skaber rum til at nære dig selv, et magisk rum, hvor alt kan ske og hvor dine fortællinger danser. Du skriver din længsel og folder din ærlige, kærlige kvindekraft ud. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.
Uanset, hvad det handler om for dig og hvad dine inderlige fortællinger åbner op for. Uanset, hvad din intention med at deltage handler om. Du skal være hjertelig velkommen.
Kærlig hilsen
Lene
Andre intuitive skrivekurser 🖋️💫
FORTÆLLERSKENS HEMMELIGHED – Starter den 15. januar
FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL – nye deltagere starter den 1. februar ved Imbolc
Skrivecoach Lene Frandsen 
Skriv en kommentar