På grund af havet

”Har du tænkt på, hvad du skal, når du engang vender hjem?” Elva har sat sig på en sten i vandkanten, hun samler en muslingeskal op og ser granskende på den. Jeg står ved siden af i morgenkåbe og våd krop. I dag gik Elva med til havet, men hun badede ikke.

”Hjem til virkeligheden?”

”Findes den? Virkeligheden?” Elva tygger på ordene og smager efter. ”Jeg er begyndt at blive i tvivl. Er det ikke bare vores tanker og den vante trummerum, der skaber et fængsel fuld af kontrol? Hvor vi danser til tvivlens toner og lader os indfange gang på gang?”

Jeg ser alvorligt på hende og vrider en lok af mit hår. En dråbe falder langsomt gennem luften og lander i sandet.

”Du er dyb her til morgen. Mener du det?”

”Ja. Det er en omvendt drømmeverden, det, vi kalder virkeligheden. Her på det sidste ønsker jeg bare, at tiden må stå stille og at jeg kan leve mit liv stille og roligt her på pensionatet?”

”Bortset fra, at du ønsker dig en mand?” Jeg ler kort. ”Jeg har ikke tænkt over, hvad jeg skal, når det er tid til at vende tilbage. Måske ser verden anderledes ud til den tid?”

”Fordi du ser med nye øjne.” Elva nikker og rejser sig tungt fra stenen. ”Er det ikke koldt, vandet?”

”Nej. Du skulle prøve det. Morgenbadet. Det gør noget særligt, det skænker dig livskraft og vækker dig fra søvnens spind. Jeg anbefaler det på det varmeste. Kom med i morgen, vi mødes kl. 6.”

”Men Oonagh kom ikke i dag.”

”Nej, jeg ved ikke, hvor hun blev af.” Jeg ryster på hovedet. ”Måske sover hun længe efter vores sommersolhvervsfejring. Det blev jo sent.”

”Men du er ikke træt?”

”Egentlig ikke og havbadet har forfrisket mig. Jeg er klar til morgenmad og til at indtage min dag.”

Elva og jeg går langsomt tilbage til Pensionatet, hvor Virginia har dækket op på terrassen. Det er en sommertradition og eftersom vi sidder under et halvtag, er det her vi spiser morgen, middag og aften. Spisestuen er lukket ned for sommeren. Biblioteket bliver gjort rent. Vi er ude så meget, som vi kan og når jeg går i seng om aftenen, kommer søvnen sejlede med det samme og tager mig med. Det føles godt. Det føles sundt. Jeg har absolut ikke lyst til at tænke på, hvad jeg skal, når min tid på Pensionatet er ovre. Jeg vil bare nyde det nu og være fuldt til stede.

Oonagh sidder allerede på bænken med en kop kaffe. Hun er iført en sommerkjole, hendes hår er vådt.

”Sprang du morgenbadet over?” spørger jeg og sætter mig ved siden af hende. Hun skænker mig en kop kaffe og tager derefter Elvas kop, som var hun værtinde. På bordet står et nybagt solhvervsbrød med sesamfrø og gurkemeje.

”Ildbrød” siger Oonagh, ”det kan I glæde jer til.” Hun svarer ikke på mit spørgsmål og jeg lader det fare. Det er midsommer og inden længe vil en ny månedslærer tage over. Tanken huer mig ikke. Jeg er blevet glad for Oonaghs selskab og vores ture til havet, morgenbadene og den måde, hun lærer mig at gribe livet. Jeg har aldrig været fan af juni, det er jeg blevet nu. På grund af hende. På grund af havet.

Vi spiser med god appetit. Maize kommer dumpende efter en stund, hun ser træt ud.

”Tømmermænd” betror hun os, ”den hyldeblomstcider har sat sine spor. Jeg er ikke så ung, som jeg var engang og solsorten vækkede mig tidligt. Der er brug for kaffe.”

Virginia laver ekstra kaffe og vi strækker morgenen ud som en elastik. Husker, at vi ikke har travlt og ikke skal skynde os videre. Der er tid til at dvæle og nyde det gode brød, smage hver en krumme. Jeg har aldrig været fan af juni, men det er jeg nu. På grund af det her. På grund af havet.

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet
22. juni 2023

Fortællinger som guide på den indre rejse

Da jeg i tidernes morgen startede med at skrive intuitivt og åbnende op for mit hjerte, var det ikke bevidst, at jeg lukkede fortællingens kraft ind i mit skriverum. Det skete bare. Og det skulle blive starten på en livslangs kærlighedsaffære, for intet har hjulet mig mere eller skænket mig flere gaver end de fortællinger, der dukkede op, berigede og berørte mig.

Siden har jeg haft fornøjelsen af at skabe skriveforløb og workshops, som gav andre kvinder mulighed for at gøre det samme. Jeg har undervist i intuitiv skrivning i mange år og jeg set, hvordan kvinder vågner op og blomster, når de dypper pennen i hjerteblæk og skriver sig ind. Her spiller fortællinger og eventyr en stor rolle. De viser vej, de er som indre guider og deres kraft er stor. Vi får historiemedicin og vi bliver stærkere af at skrive. Frænder og hjælpere dukker op og gør os aldrig forkerte. Tværtimod. De peger på alt det, der fungerer og viser os vores skaberkraft. Fortællingerne er som fyrtårne i den mørke nat, de tegner vores indre landkort og knytter sig til steder og landskaber.

Vi vokser ind i os selv og finder et anker. Vi opdager, at sårbarheden er frodig muld for en ny styrke. Vi får øje på Kilden i os selv og lærer, at vi kan forankre os her og få fat i det, vi har brug for. Via vores intuition og intuitiv skrivning ikke mindst.

Intuitiv skrivning kan noget særligt. Det samme kan intention om at bruge ord og fortællinger som guider på den indre rejse. Kombinationen er en kraftfuld cocktail og det er essensen af det nye Fortællersken skriveforløb, som jeg introducerer til september. Det hedder Fortællersken, Den Indre Rejse.

Jeg har åbnet for tilmeldinger, lige nu får du ravnerabat og i dette forløb vælger du selv, om du vil være med på holdet eller du har brug for at skriverejse alene. Læs med videre og kom, hvis det kalder.

FORTÆLLERSKEN, DEN INDRE REJSE
Online skrivekursus for kvinder
Holdstart 15. september 2023
Varighed: 4 måneder

Et intuitivt skrivekursus for dig, som ønsker at bruge ord og fortællinger på den indre rejse

Deltag på mit hold eller tag kurset på egen hånd

Kurset kan tages på hold eller på egen hånd. Du vælger, når du tilmelder dig.

I Fortællersken, Den Indre Rejse, skaber du en godgørende skriveproces, der har til formål at styrke dig på din indre rejse. Gennem ord og fortællinger rejser du ind i Det Magiske Univers.

Landskaber og indre skatte

Du opdager, at dit rige indre liv rummer en masse skatte og at du, hvis du sætter ord på, kan bevæge dig rundt i dine indre landskaber og høste ordbilleder og fortællinger, som styrker dig på din livsrejse.

Det du elsker, den du er

Skriveafsættene, de små ritualer og den praksis, du sætter i gang med din skrivning, har til formål at åbne op for din sanselige hukommelse og at åbne dine øjne og dit hjerte overfor det, du forkastede som ubetydeligt. Du får øje på detaljer, du bliver mindet om, hvad du elsker og din skrivning vækker det skjulte og slumrende sandhed om, hvem du egentlig er.

Væk din livskraft og glæde ved hjælp af skrivning og fortællinger

Over tid vil din skrivning blive en hellig gerning, som løfter og støtter dig på din indre rejse. Fortællingens kraft er din allierede, en del af din indre styrke. Dine hjælpere og guider på den indre rejse vil aldrig gøre dig forkert.

Vi kan vække vores livskraft og livsglæde ved hjælp af fortællinger. Den intuitive skrivning vil guide dig på vej.

Fortællersken, Den Indre Rejse, kan også lære dig at skrive flydende og frit. Over tid får du en naturlig tilgang til det at skrive. Du finder din skrivestemme og danser med fortællingens kraft.

Kurset består af 4. dele med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration. Du inviteres til at skrive intuitivt og til at åbne dig op for guidning via ord og fortællinger.

Intuitiv skrivning kan over tid give dig adgang til

  • Din indre visdom
  • Din stille stemme
  • Din sjæls drømme og ønsker
  • Din vise kvinde og fortællerske
  • Uspoleret kreativitet og original skrivning
  • Magi og synkronicitet
  • Din indre styrke
  • Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
  • En åbning til skjulte talenter (skyggen)

Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil åbne sig for dig undervejs i processen, hvis du øver dig på at skrive intuitivt, men du kan hjælpe det på vej ved at alliere dig med intentionens kraft.

Læs mere om intuitiv skrivning med intention her

Hvis du deltager på holdet

Deltager du på holdet, bliver du en del af en mindre gruppe kvinder, som bevidner hinandens skriverejse. Det sker i en hemmelig gruppe på Facebook. Her vil jeg være med som intuitiv skrivecoach og underviser, jeg vil læse dine ord og fortællinger og skænke dig inspiration og læring, efterhånden som du skriver dig ind. Du får det, du har brug for, når du har brug for det.

Jeg holder rummet i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.

Hvis du tager kurset alene

Hvis du tager kurset alene, går du naturligvis glip af undervisning i rummet på Facebook, men du helliger dig til gengæld fuldt og helt den indre rejse. Du kan til enhver tid konsultere mig på e-mail og få et personligt svar, men jeg læser ikke dine ord og fortællinger. Dit er til dit hjerte alene.

Når du tilmelder dig, vælger du om du være med på holdet eller du vil skriverejse alene. Hvad har du brug for nu?

Eventyr og Heltindens Rejse

På kurset vil der være elementer fra mit tidligere eventyrkursus. Eventyr kan noget særligt, når det handler om at blive historieguidet. Du vil bl.a. stifte bekendtskab med de tre faser på Heltindens Rejse og krisepunkter både i fortællingerne og på din indre rejse.

Fortællersken forløbet vil være givende for dig, hvis du

  • har skrivelyst og længsel
  • gerne vil lære at skrive intuitivt
  • har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
  • gerne vil lære at bruge egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
  • ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • har et rigt indre liv og gerne vil sætte ord på
  • vil lære din indre landskaber og din sjæls landkort bedre at kende
  • har en intention om større magisk nærvær
  • elsker magi og forunderlige fortællinger
  • vil skænke dig selv en helt særlig gave

Som deltager i Fortællersken, Den Indre Rejse, får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt i en smuk og inspirerende PDF-fil.
    Hver del med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration udsendes til dig hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessions.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Jeg bevidner din skriveproces og dine fortællinger i Fortællersken, Den Indre Rejse og deler af viden, visdom, skrive og spirituel inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af proces, magi og fortællinger.
  • Introduktion til intuitiv skrivning
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Inspiration til at lade dig guide af ord og fortællinger på den indre rejse
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Glæden ved at være en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer pennens kraft ind i cirklen eller
  • En kærkommen lejlighed til at fordybe dig i skrivning alene på din indre rejse

Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel. 

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Deling er heling

Fortællersken Pennens Kraft består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.

Hvis du skriverejser alene, kan du se bort fra henvisninger til det fælles rum. Du skriver alene og helliger dig din indre rejse.

Fortællersken på Facebook

Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Der er ikke bestemte tidspunkter, du skal deltage og skrive, forløbet er glidende, så det passer ind i dit liv og livsrytme.

Holdstart 15. september 2023
Varighed: 4 måneder

DELTAGERGEBYR
DKK 2900,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 10. august
DKK 2600,-

Beløbet er inklusive moms

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra. Gælder også ved ravnerabat. Du forpligter dig til at betale samtlige rater indenfor den aftalte tidsramme.

Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.

TILMELD MIG FORTÆLLERSKEN DEN INDRE REJSE

TILMELD MIG FORTÆLLERSKEN DEN INDRE REJSE

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

ANDRE SIGER

Her kan du læse om, hvad andre siger om at være på skrivekursus og i forløb hos mig

2 thoughts on “På grund af havet

Add yours

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑