Næste morgen går Elva med til havet. Hun smider ugenert sin badekåbe og træder ud i de kølige bølger. Oonagh hujer og kaster sig i med et ordentligt plask. Selv går jeg langsomt og vænner mig til vandet. Det er en smuk sommermorgen, skrøbelig og pastelagtig, men snart finder solen vej gennem skyerne og lyset bryder frem.
Bagefter sidder vi lidt på de store sten og lader solen tørre vores kroppe.
”Tre havfruer på rad og række” griner Oonagh og purrer op i sit viltre hår. ”Skønt at I er med på den, piger. Der har været nogle år, hvor ingen gad følge med i vandet. Men ser I, ikke alle er havfruer og nogle vil helst sove længe og gå glip af magien i den tidlige morgenstund.”
”Hvem er du egentlig Oonagh” ryger det ud af munden på Elva. ”Der er noget over dig, som jeg ikke har oplevet hos de andre månedslærere.”
”Du er sagt det” svarer Oonagh, ”jeg er månedslærer i juni. Vi er alle forskellige og jeg er min egen. Hvis du siger, at jeg er ualmindelig glad for vandets element, så nikker jeg og svarer, at du har ret. Jeg er født havfrue. Tvilling og krebs, jeg er mest det sidste.”
”Nogen siger, at du altid er her, selvom vi ikke kan se dig?”
Oonagh griner hjerteligt og kaster hovedet tilbage.
”Tja, der er noget om snakken. Jeg øver mig jo på det dér med at være usynlig. Så når I går i vandet, når juli er trådt til, så møder I mig måske alligevel og I kan være forvisset om, at jeg holder øje med jer. Men skal vi ikke se at komme tilbage og gå ombord i morgenmaden?”
Vi nikker, rejser os og tager badekåberne på. Vinden er blot en brise, duften er tyk af blomsterstøv. En snert af hav blandet med duft af hyben. Findes der noget bedre? Jeg er begyndt at sætte pris på mit liv og hver eneste dag. Født om vinteren har jeg altid befundet mig godt i mørket. Min søvn har været slidt om sommeren, lyset har rusket i mig og fuglene sunget for højt, men nu sover jeg som en drøm. Vågner og tager min badekåbe på. Går til havet.
I går tænkte jeg nærmere over det, som Elva bragte på banen. Hvad i alverden skal jeg lave, når jeg til oktober må forlade Pensionatet og tage hjem? For man kan vel ikke være her længere end et år? Der er en udløbsdato og selvom sommeren endnu er ung, kan jeg mærke uroen et sted i det fjerne. Som torden, et skift i energien og fronter. Jeg har vitterligt ingen planer, men jeg husker at Cailean sagde, at jeg bliver gjort klar til at undervise selv. Kan jeg sende en ansøgning og måske blive månedslærer? Har Maize gjort det? Hun er her endnu og måske tager den slags tid. Nu ved jeg, at hun øver sig i Nordskoven.
”Det er Midsommer og vi skal fejre” siger Oonagh, da vi er kommet tilbage og har sat os ved bordet. Kaffe, croissanter, appelsinjuice og skyr med friske skovbær. Et par skiver rugbrød med ost til de ekstra sultne. Os. Havfruerne. Vi får appetit af at bade i havet.
”Hvad skal vi fejre?” spørger Maize og skænker sig en kop kaffe. Hun er iført en kort kimono og har sat håret op i en knold på hovedet. Det slår mig, hvor skrøbelig hun ser ud med porcelænshud og dådyrblik. Det skal man vist ikke tage fejl af. Maize er stærk som en okse og ved, hvad hun vil. Desuden passer det hende fint at holde på hemmeligheder. Det var kun fordi, jeg tilfældigvis mødte hende i skoven, at jeg fik lidt at vide.
”Midsommer selvfølgelig” svarer Oonagh. ”Hvad om vi var værter ved en midsommermiddag i morgen og inviterede vores venner? Cailean, Grace, Holly, Jasper, Stella og Áine?”
I det samme kommer Virginia ud på terrassen og Oonagh nærmest overfalder hende med sin ide.
”Er du med på den, Virginia?”
”Garden party? Selvfølgelig, men så må I alle hjælpe til. Vi kunne kreere små tapas, lette retter og byde på masser af kølig hvidvin. Sætte det store bord ud i haven under æbletræet, som selvfølgelig skal pyntes med lys og lanterner. I morgen aften?”
Vi nikker og Virginia begynder at remse alt det op, vi skal have købt ind.
”Men først skal gæsterne vel inviteres” foreslår Maize køligt. ”De har måske andre planer?”
”Næppe” svarer Virginia og slår et smæld med tungen. ”Det er nemlig en tradition at vi holder midsommerfest her på pensionatet. Jeg tror at de venter invitationen. Hvem tager med til byen og køber ind? Så kan vi samtidig lade gæsterne vide, at de er ventet.”
Elva og jeg melder os frivilligt. Efter morgenmaden går vi op på værelserne, jeg tager et hurtigt bad og skyller saltet af min krop, inden jeg trækker i en gul sommerkjole med stropper og vidde. Fødderne i et par sandaler og jeg er klar. Det kan altså noget med det havbad. Jeg føler mig friskere og mere i live. Som om vandet vækker alle mine sanser og verden får nye farver. Som Oonagh beskrev det, er det en sensuel oplevelse som renser krop og sjæl.
Byen summer af liv, det er markedsdag og på det store torv er der sat boder op. Det viser sig, at vi kan købe de fleste af råvarerne her, årstidens grøntsager, kød, fisk og ost. En kvinde ved navn Estrella har en bod, hvor hun sælger olier, pesto og marinader. Virginia køber adskillige slags. Vi pakker bilen med alskens lækkerier og drikker så en kop te hos Grace på Primrose Café.
”Selvfølgelig kommer vi” siger hun begejstret, da Virginia fortæller om midsommerfesten. ”Jeg giver besked til Holly, Jasper og Cailean selvfølgelig. Da hun har noget, hun gerne vil tale med Elva, hendes lærling om, går jeg alene ned til Stellas Tarotbutik for at invitere. Stella og Áine sidder udenfor butikken ved et rundt bord og drikker kaffe. Døren til butikken står åben, der dufter af røgelse og går man gennem døren, træder man ind i mørket. Det gør jeg så ikke, men tager imod tilbuddet om en kop kaffe, som Áine straks henter til mig.
”Selvfølgelig kommer vi” siger de i munden på hinanden. ”Det vil vi ikke undvære for alt i verden.”
Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet
23. juni 2023
Photo by Agris Krusts, Dreamstime (c)



Fortællinger som guide på den indre rejse
Da jeg i tidernes morgen startede med at skrive intuitivt og åbnende op for mit hjerte, var det ikke bevidst, at jeg lukkede fortællingens kraft ind i mit skriverum. Det skete bare. Og det skulle blive starten på en livslangs kærlighedsaffære, for intet har hjulet mig mere eller skænket mig flere gaver end de fortællinger, der dukkede op, berigede og berørte mig.
Siden har jeg haft fornøjelsen af at skabe skriveforløb og workshops, som gav andre kvinder mulighed for at gøre det samme. Jeg har undervist i intuitiv skrivning i mange år og jeg set, hvordan kvinder vågner op og blomster, når de dypper pennen i hjerteblæk og skriver sig ind. Her spiller fortællinger og eventyr en stor rolle. De viser vej, de er som indre guider og deres kraft er stor. Vi får historiemedicin og vi bliver stærkere af at skrive. Frænder og hjælpere dukker op og gør os aldrig forkerte. Tværtimod. De peger på alt det, der fungerer og viser os vores skaberkraft. Fortællingerne er som fyrtårne i den mørke nat, de tegner vores indre landkort og knytter sig til steder og landskaber.
Vi vokser ind i os selv og finder et anker. Vi opdager, at sårbarheden er frodig muld for en ny styrke. Vi får øje på Kilden i os selv og lærer, at vi kan forankre os her og få fat i det, vi har brug for. Via vores intuition og intuitiv skrivning ikke mindst.
Intuitiv skrivning kan noget særligt. Det samme kan intention om at bruge ord og fortællinger som guider på den indre rejse. Kombinationen er en kraftfuld cocktail og det er essensen af det nye Fortællersken skriveforløb, som jeg introducerer til september. Det hedder Fortællersken, Den Indre Rejse.
Jeg har åbnet for tilmeldinger, lige nu får du ravnerabat og i dette forløb vælger du selv, om du vil være med på holdet eller du har brug for at skriverejse alene. Læs med videre og kom, hvis det kalder.

FORTÆLLERSKEN, DEN INDRE REJSE
Online skrivekursus for kvinder
Holdstart 15. september 2023
Varighed: 4 måneder
Et intuitivt skrivekursus for dig, som ønsker at bruge ord og fortællinger på den indre rejse
Deltag på mit hold eller tag kurset på egen hånd
Kurset kan tages på hold eller på egen hånd. Du vælger, når du tilmelder dig.
I Fortællersken, Den Indre Rejse, skaber du en godgørende skriveproces, der har til formål at styrke dig på din indre rejse. Gennem ord og fortællinger rejser du ind i Det Magiske Univers.
Landskaber og indre skatte
Du opdager, at dit rige indre liv rummer en masse skatte og at du, hvis du sætter ord på, kan bevæge dig rundt i dine indre landskaber og høste ordbilleder og fortællinger, som styrker dig på din livsrejse.
Det du elsker, den du er
Skriveafsættene, de små ritualer og den praksis, du sætter i gang med din skrivning, har til formål at åbne op for din sanselige hukommelse og at åbne dine øjne og dit hjerte overfor det, du forkastede som ubetydeligt. Du får øje på detaljer, du bliver mindet om, hvad du elsker og din skrivning vækker det skjulte og slumrende sandhed om, hvem du egentlig er.
Væk din livskraft og glæde ved hjælp af skrivning og fortællinger
Over tid vil din skrivning blive en hellig gerning, som løfter og støtter dig på din indre rejse. Fortællingens kraft er din allierede, en del af din indre styrke. Dine hjælpere og guider på den indre rejse vil aldrig gøre dig forkert.
Vi kan vække vores livskraft og livsglæde ved hjælp af fortællinger. Den intuitive skrivning vil guide dig på vej.
Fortællersken, Den Indre Rejse, kan også lære dig at skrive flydende og frit. Over tid får du en naturlig tilgang til det at skrive. Du finder din skrivestemme og danser med fortællingens kraft.
Kurset består af 4. dele med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration. Du inviteres til at skrive intuitivt og til at åbne dig op for guidning via ord og fortællinger.
Intuitiv skrivning kan over tid give dig adgang til
- Din indre visdom
- Din stille stemme
- Din sjæls drømme og ønsker
- Din vise kvinde og fortællerske
- Uspoleret kreativitet og original skrivning
- Magi og synkronicitet
- Din indre styrke
- Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
- En åbning til skjulte talenter (skyggen)
Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil åbne sig for dig undervejs i processen, hvis du øver dig på at skrive intuitivt, men du kan hjælpe det på vej ved at alliere dig med intentionens kraft.
Læs mere om intuitiv skrivning med intention her
Hvis du deltager på holdet
Deltager du på holdet, bliver du en del af en mindre gruppe kvinder, som bevidner hinandens skriverejse. Det sker i en hemmelig gruppe på Facebook. Her vil jeg være med som intuitiv skrivecoach og underviser, jeg vil læse dine ord og fortællinger og skænke dig inspiration og læring, efterhånden som du skriver dig ind. Du får det, du har brug for, når du har brug for det.
Jeg holder rummet i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.
Hvis du tager kurset alene
Hvis du tager kurset alene, går du naturligvis glip af undervisning i rummet på Facebook, men du helliger dig til gengæld fuldt og helt den indre rejse. Du kan til enhver tid konsultere mig på e-mail og få et personligt svar, men jeg læser ikke dine ord og fortællinger. Dit er til dit hjerte alene.
Når du tilmelder dig, vælger du om du være med på holdet eller du vil skriverejse alene. Hvad har du brug for nu?

Eventyr og Heltindens Rejse
På kurset vil der være elementer fra mit tidligere eventyrkursus. Eventyr kan noget særligt, når det handler om at blive historieguidet. Du vil bl.a. stifte bekendtskab med de tre faser på Heltindens Rejse og krisepunkter både i fortællingerne og på din indre rejse.
Fortællersken forløbet vil være givende for dig, hvis du
- har skrivelyst og længsel
- gerne vil lære at skrive intuitivt
- har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
- gerne vil lære at bruge egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
- ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
- har et rigt indre liv og gerne vil sætte ord på
- vil lære din indre landskaber og din sjæls landkort bedre at kende
- har en intention om større magisk nærvær
- elsker magi og forunderlige fortællinger
- vil skænke dig selv en helt særlig gave
Som deltager i Fortællersken, Den Indre Rejse, får du
- Månedlige skriveopgaver og afsæt i en smuk og inspirerende PDF-fil.
Hver del med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration udsendes til dig hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessions. - Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Jeg bevidner din skriveproces og dine fortællinger i Fortællersken, Den Indre Rejse og deler af viden, visdom, skrive og spirituel inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af proces, magi og fortællinger.
- Introduktion til intuitiv skrivning
- Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
- En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
- Inspiration til at lade dig guide af ord og fortællinger på den indre rejse
- Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
- Glæden ved at være en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer pennens kraft ind i cirklen eller
- En kærkommen lejlighed til at fordybe dig i skrivning alene på din indre rejse
Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.
Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
Deling er heling
Fortællersken Pennens Kraft består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.
Hvis du skriverejser alene, kan du se bort fra henvisninger til det fælles rum. Du skriver alene og helliger dig din indre rejse.
Fortællersken på Facebook
Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Der er ikke bestemte tidspunkter, du skal deltage og skrive, forløbet er glidende, så det passer ind i dit liv og livsrytme.

Holdstart 15. september 2023
Varighed: 4 måneder
DELTAGERGEBYR
DKK 2900,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 10. august
DKK 2600,-
Beløbet er inklusive moms
Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra. Gælder også ved ravnerabat. Du forpligter dig til at betale samtlige rater indenfor den aftalte tidsramme.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.
TILMELD MIG FORTÆLLERSKEN DEN INDRE REJSE

TILMELD MIG FORTÆLLERSKEN DEN INDRE REJSE
Det foregår online, men …
For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.
ANDRE SIGER
Her kan du læse om, hvad andre siger om at være på skrivekursus og i forløb hos mig
Skriv en kommentar