Det der ligger bagved

Fem gæs flyver over mit hus ved havet. Dybt i november og på et sted, hvor mørket har fået magt. Daggry opstår som et hul i himlen, jeg står bag huset ved brændeskuret og ser det ske. Altid har jeg været en morgenfugl. Nu hilser jeg på de fem gæs som venner. Venner, der som jeg aldrig sover længe, men som hilser den tidlige morgen og ofte ser solen stå op. Hvis den altså er synlig. Det er den sjældent i disse dage, det ydre spejler det indre og omvendt.

Hvad vejen videre angår er det mørkt. Men der er lys i mit hus og ilden brænder i pejsen.

Jeg skal vænne mig til tanken om at være alene. Sådan rigtig alene. Før var det en drøm om frihed og om at ære min introverte natur, der på ingen måde betyder at jeg er genert og ikke bryder mig om selskab. Men hånden på hjertet, jeg foretrækker de dybe forbindelser og samtaler, der ikke skøjter på overfladen som forvirrede isprinsesser. Jeg er havfruen, jeg trives bedst under overfladen. Altid har jeg sat pris på mit eget selskab og på at fordybe mig i det, der gør mig godt. Tid alene fylder mig op, det er sådan, jeg restituerer bedst og finder mine ægte kræfter. Dem, som stammer fra sjæl og hjerte og fylder mig med håb og glæde.

Men ærlig talt, det her er lidt drastisk.

I mit køkken er kaffen klar og tro det eller ej, men jeg bagte brød i går. Det ser knap så indbydende ud som Virginias, men over tid vil jeg tro, at jeg kan ramme en tone, der gør det til mit brød. Hvad kan du bedst lide, spørger jeg mig selv og jeg venter lidt med at svare. Tøver. Skal jeg virkelig svare på det? Ja, jeg vil gerne have et svar, for så ved jeg, hvad jeg skal putte i dejen. Mit køkken var et virvar af mel og ingredienser, dem jeg kunne finde i køkkenskabe og køleskab. Gær fandt jeg, nogen må have haft planer, da de fyldte mit køkkenskab. Jeg er holdt op med at fabulere om, hvem det har været. De tanker trænger mig op i en krog.  

Kaffe, hjemmebagt brød og en marmelade bestående af hyben og brombær. Farven er dyb, gylden rødligt orange. Smagen intens, og jeg må klappe mig selv på skulderen, mit brød smager faktisk ret godt. Veltilfreds forlader jeg mit køkken efter at have ryddet op og vasket op. Jeg stiller kop og tallerken i opvaskestativet, her er ingen maskine til at gøre arbejdet for mig.

Det er tid til en tur ud. Jeg tror jeg skal helt ud til havet, men mine ben fører mig en anden vej. Bag brændeskuret står en række fyrtræer og da jeg kommer helt tæt på, så tæt at jeg kan røre stammerne, opdager jeg en åbning mellem to af træerne. En slags hemmelig dør. Du skal vide, at det er første gang, jeg går denne vej og at alt er nyt. Jeg har ingen anelse om, hvad der befinder sig bag mit hus ved havet.

Jeg står lidt og taler med de prægtige træer. Jeg har ikke talt med nogen i flere dage og føler mig som et sludrechatol. Ordene vælter ud af min mund og snubler over hinanden. Træerne venter, indtil jeg bliver stille.

”Må jeg gå gennem åbningen” spurgte jeg dem, men fik intet svar. Tror jeg. For pludselig hører jeg en sagte rislen mellem stammerne og en fornemmelse af lyd træder i forgrunden. Den er dyb og brummende. Det vibrerer i min krop, jeg kan mærke det i jorden under mine støvler.

”Vær hilset, rejsende kvinde. Og velkommen til dit nye sted.”

Jeg folder hænderne som i bøn. Mumler en forkølet tak og føler mig besynderligt rørt. Jeg har aldrig talt med fyrtræer før.

”Du spørger om du må passere tærsklen mellem vores stammer?»

«Hvis det er meningen?»

«Meningen?

«Ja, hvilken vej skal jeg vælge?”

”Det kommer jo an på, hvor du gerne vil hen?”

Træerne ler som kun træer kan. Det er en dyb og smittende latter, som får mit mellemgulv til at klukke. Jeg smiler bredt.

”Touché. Det ved jeg faktisk ikke, men jeg vil gerne udforske området omkring mit nye hus. Det, der ligger bagved. Så fik jeg øje på jer. Og åbningen.”

”Åbningen. Så du vil gerne gå gennem åbningen og passere tærsklen. For at opdage, hvad der ligger bagved? Er det din intention?”

”Skal jeg virkelig svare på det?”

Det svarer de ikke på. Jeg står lidt og tænker mig om. Mærker efter. Så siger jeg nogle ord, som stammer dybt fra mit indre. De opstår i et splitsekund og kildrer min intuition.

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Huset ved havet
17. november 2023

Image by Marc No, Dreamstime (c)

Kvinde, skriv din sjæl

Når du lærer at lade dig guide af pennens kompas og arbejder spirituelt med ord og fortællinger, åbner du for en indre skattekiste af forbundethed. Du åbner en dør og træder både ind og ud på samme tid. Du væver dine fortællinger af lys og mørke og skriver det, der står i vejen. Alt kan skrives og foldes ud.

Pennens vej over papiret er din vej gennem landskaber. Alt, hvad du støder på i din proces er også spejlet i det ydre. Således får du øje på mønstre og gentagelser, du ser det skrevet og beskrevet og du mærker effekten.

Hvorfor? Fordi ord er energi og fulde af kraft.

Din disciplin er essentiel

Men dit fremmøde er afgørende. Den regelmæssighed, du kan svøbe din skriveproces i. Hver eneste gang du møder op og skriver lidt, gøder du jorden.

Altid er disciplin et nøgleord, men desværre et, som mange ikke bryder sig om at høre. Da Gabrielle Roth spurgte

“Do you have the discipline to be a free spirit?”

rørte hun ved noget essentielt. Manglende disciplin og indre fokus er grunden til, at mange giver op selvom de har skrivelængsel. Det, og så det faktum, at vi møder os selv i skriveprocessen. Her er noget på spil, især hvis vi ønsker at skrive fra sjæl og hjerte og derfor aktiveres både den indre censor, frygt og modstand. Det er ofte lettere at lade være med at skrive, men samtidig gør det ondt.

And the day came when the risk to remain tight in a bud was more painful than the risk it took to blossom.
– Anais Nin –

Er du en de kvinder, som mærker kaldet?

I øjeblikket får jeg mange forespørgsler fra kvinder, som forsigtigt er ude med følehornene. De vil gerne fortælle deres historie og håber, at de ved at gøre det, kan inspirere andre kvinder, der har følt, mærket og oplevet noget af det samme. De vil gerne sprede håb og være et lys i mørket.

Det kan jeg godt forstå. Og måske er du en af dem, som har mærket kaldet? Kaldet til at følge skrivelængslen og endelig gøre det, du drømmer om. Skrive fra hjertet og fortælle din egen historie, selvom den er fuld af svære steder og følelser, der ikke sådan bare går væk. Oplevelser, som kan være smertefulde at genopleve og derfor er svære at skrive om.

Hør her.

Fortællingens kraft kan være en fantastisk og til tider magisk måde at transformere “det svære” til en fortælling. Men kun hvis vi også dypper pennen i de svære følelser, som er forbundet med vores oplevelser. Ja, faktisk kan vi slet ikke skrive fra sjæl og hjerte og ind i andres hjerter, hvis vi ikke er i stand til at gøre det.

At skrive fra sjæl og hjerte

De intuitive skriveforløb og kurser, som jeg tilbyder dig, er ikke produktorienterede. Du lærer med andre ord ikke, hvordan du skal skrive en bog og nå i mål med dit forehavende. Det kan andre gode mennesker hjælpe dig med.

Det, jeg underviser i og som du kan lære hos mig, er at skrive fra sjæl og hjerte og lade fortællingens kraft hjælpe dig med at folde ud. Du lærer at skrive og finde din skrivestemme. Og du øver dig på at dyppe dit blæk lige dér, hvor hjertet slår og alt det svære befandt sig. Måske er det dér stadig? Det er det, hvis holder dig væk fra din drøm.

Fortællersken Den Indre Rejse er et nyt skriveforløb og intuitivt skrivekursus, som jeg udviklede tidligere på året. Det havde været undervejs længe, men pludselig var tiden til det. Her lærer du at bruge ord og fortællinger som guide på den indre rejse. Det gør du blandt andet ved at øve dig på, at skrive fra dér, hvor du er og ikke hvor du ønsker at være.

Fortællinger som hjælper til healing og støtter os på den indre rejse

Et af formålene for Fortællersken Den Indre Rejse er at skabe grobund for de fortællinger, som skænker os historiemedicin. De fortællinger, som har en lindrende indvirkning på os, eller som bringer os budskaber, svar og ledetråde. Fortællinger, som hjælper til healing og som støtter os på den indre rejse.

Men hvad så hvis du har en intention at skrive en bog? Kan forløbet hjælpe dig med det?

Det er lidt paradoksalt

Det er det sjove ved mine forløb. Selvom jeg gør et stor nummer ud af at fortælle, at mine forløb ikke er produktorienterede, så ender det faktisk ofte med, at kvinder, når de har deltaget, bliver i stand til at skrive den dér bog. Fordi de lærte, hvordan de skulle skrive og folde ud. Fordi de lærte om tillid, disciplin, magi og om at gå vejen.

Ofte er jeg blevet både glad og forbavset, når jeg med posten modtager en bog fra en kvinde, som har været i forløb hos mig. En del af bogen opstod, mens jeg skrev med dig, fortæller de. Jeg samler på de bøger med glæde. Men mest af alt samler jeg på de øjeblikke, hvor jeg ser en kvinde blomstre, fordi hun skrev sin sjæl.

Skriv fra hjertet, hvis du vil nå andres hjerter

Hvis du vil nå andres hjerter, må du skrive fra dit eget hjerte. Det kræver at du kommer ud af hovedet og ind i den sfære, hvor hjertet slår. Her bor magien, her danser fortryllelsen og alle de fortællinger, du troede, du ikke kunne skrive. Men vejen går igennem det, der står i vejen. De store følelser er dit blæk.

Det kan Fortællersken Den Indre Rejse hjælpe dig med, men har du en intention om at skrive en bog, så lad den være et bagtæppe for den skriverejse, du tager med på, når forløbet starter den 5. januar 2024.

Ha’ allerførst en intention om, at du vil øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte og invitere fortællingens kraft til at lære dig med at folde ud.

Hvis du også drømmer om at skrive en bog, så vil jeg anbefale, at du deltager på holdet, hvor vi er en mindre gruppe af kvinder, som deler og bevidner hinandens proces og læser med. Her øver du på at dele, selvom det er sårbart og du opdager, at du får øget selvtillid og tro på din egen formåen. Her er ingen konstruktiv kritik af det skrevne, det handler om din egen opblomstring som fortællersken i den første kreative fase. Sårbarheden hører med. Ja, faktisk er den helt essentiel. Jeg støtter dig i din opblomstring. Jeg ser din sjæl.

Hvis du ikke drømmer om at skrive en bog, men at skrive din sjæl?

Så er du landet på det helt rigtige sted. Og der findes aldrig et bedre tidspunkt end nu.

Der er 10 pladser på holdet og rabat i november, hvis det kalder.

Læs mere om Fortællersken Den Indre Rejse herunder.

FORTÆLLERSKEN, DEN INDRE REJSE
Online skrivekursus for kvinder
5. januar 2024
Varighed: 4 måneder

Fortællersken Den Indre Rejse er et intuitiv skrivekursus til dig, der ønsker at skrive intuitivt og bruge fortællinger som guider på din indre rejse.

Du får en introduktion til intuitiv skrivning og rejser ind i et magiske univers af ord og fortællinger.

Et skriveforløb- og kursus, hvor stilhed og ro i den kreative proces hyldes.

Der er 10 pladser på holdet.
Kurset kan også tages på egen hånd.

Fortællinger som skænker historiemedicin

Et af formålene for Fortællersken Den Indre Rejse er at skabe grobund for de fortællinger, som skænker os historiemedicin. De fortællinger, som har en lindrende indvirkning på os, eller som bringer os budskaber, svar og ledetråde.

Fortællinger, som hjælper til healing og som støtter os på den indre rejse.

Fortællingens kraft

Hvordan høster man historiemedicin via sine skriverier? Det gør vi, når vi inviterer fortællingerne med på vores skriverejse.

Din indre fortællerske ånder gennem fortællingens kraft. Der sker et skift og det har noget med på lyd og energi at gøre. Det føles anderledes at skrive en fortælling intuitivt = at lytte og skrive det, du hører, end når du fortæller din dagbog om dine drømme eller når du slipper dit tankeaffald på morgensiderne.

Du aktiverer din indre fortællerske, når du skriver fortællinger og gennem de fortællinger får du historiemedicin. Dine fortællinger kan blive som fyrtårne, der lyser i natten eller som stjerner på himlen. De guider dig og leder dig hjem. Til dig selv, din sjæl og dit hjerte.

Det skal vi lege med og skrive os ind i Fortællersken Den Indre Rejse.

På rejse i indre landskaber gennem intuitiv skrivning

I Fortællersken, Den Indre Rejse, starter du en godgørende skriveproces, der har til formål at styrke dig på din indre rejse. Måske skriver du allerede dagbog eller morgensider, men du vil gerne komme dybere og vidt omkring med din skrivning. De dagligdags ting og oplevelser er fine, men du har lyst til mere eventyr og større magi i dit liv.

Din skrivestemme aktiveres, når du skriver intuitive fortællinger.

Du får en introduktion til intuitiv skrivning og hvordan du bedst kan gribe det an.

Landskaber og indre skatte

I forløbet skriver arbejder vi med forskellige typer landskaber og du lærer mere om tærskler og hvordan man kan skrive sig ind. Du opdager, at dit rige indre liv rummer en masse skatte og at du, hvis du sætter ord på, kan bevæge dig rundt i dine indre landskaber og høste ordbilleder og fortællinger, som styrker dig på din livsrejse.

Skriveafsættene og den praksis, du sætter i gang med din skrivning, har til formål at åbne op for din sanselige hukommelse og at åbne dine øjne og dit hjerte overfor det, som gør dig godt. Du får øje på detaljer, du bliver mindet om, hvad du elsker og din skrivning vækker det skjulte og slumrende sandhed om, hvem du egentlig er.

Du vil skrive dig ind i indre landskaber og opdage gaven i at skabe et magisk landkort i dig selv, hvortil der er knyttet ord og fortællinger. Her er kilder af historiemedicin, kloge træer og steder med sjæl.

Historiemedicin

At høste historiemedicin er en essentiel del af forløbet.

Telling er healing, siger man. Og historier kan være som medicin. De har en sådan styrke og kræver ikke, at vi gør noget særligt eller er noget særligt. De inviterer os til at lytte. Og vi kan have stor glæde af at lytte til andres historier og fortællinger, men der sker noget særligt, når vi selv tager pennen i hånden og lader kreativitet og fortællerkraft virke gennem os.

Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing. Forløbet kan derfor via den historiemedicin, du får, være medvirkende til healing og til at styrke dig indefra.

Fortællingerne har ånd eller de er ånder, om du vil. De er magiske og historiefortælling er en urgammel måde at høste både læring og næring fra en dybere kilde. Fortællingerne er bringere af hellig visdom, de bringer os håb og hjælper os med at finde vej. De berører svære emner på en måde, som trøster, opmuntrer og har godgørende effekt. De bringer os historiemedicin og forbinder til Kilden og kærligheden i os selv.

I Fortællersken Den Indre Rejse skriver du selv intuitive fortællinger. De fortællinger, som har en godgørende effekt på dig og som bringer dig tættere på både Kilden og dit eget hjerte.

Væk din livskraft og glæde ved hjælp af skrivning og fortællinger

Du lærer om vigtigheden i en god disciplin. Over tid vil din skrivning blive en vane, som løfter og støtter dig på din indre rejse. Fortællingens kraft er din allierede, en del af din indre styrke. Dine hjælpere og guider på den indre rejse vil aldrig gøre dig forkert.

Vi kan vække vores livskraft og livsglæde ved hjælp af fortællinger. Den intuitive skrivning vil guide dig på vej.

Kurset består af 4. dele med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration. Du inviteres til at skrive intuitivt og til at åbne dig op for guidning via ord og fortællinger.

Intuitiv skrivning kan over tid give dig adgang til

  • Din indre visdom
  • Din stille stemme
  • Din sjæls drømme og ønsker
  • Din vise kvinde og fortællerske
  • Uspoleret kreativitet og original skrivning
  • Magi og synkronicitet
  • Din indre styrke
  • Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
  • En åbning til skjulte talenter (skyggen)

Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil åbne sig for dig undervejs i processen, hvis du øver dig på at skrive intuitivt, men du kan hjælpe det på vej ved at alliere dig med intentionens kraft.

Læs mere om intuitiv skrivning med intention her

Hvis du deltager på holdet

Deltager du på holdet, bliver du en del af en mindre gruppe kvinder (holdet består af max 8 deltagere), som bevidner hinandens skriverejse. Det sker i en hemmelig gruppe på Facebook. Her vil jeg være med som intuitiv skrivecoach og underviser, jeg vil læse dine ord og fortællinger og skænke dig inspiration og læring, efterhånden som du skriver dig ind. Du får det, du har brug for, når du har brug for det.

Der er ingen tekstvurdering eller bedømmelse af det skrevne. Vi skriver i den første kreative fase og øver os på at åbne op for hjertets fortællinger. Til det har vi brug for et trygt og magisk rum. Blandt andet derfor holder jeg rummet i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.

Hvis du tager kurset alene

Hvis du tager kurset alene, går du naturligvis glip af undervisningen i rummet på Facebook, men du helliger dig til gengæld fuldt og helt den indre rejse. Det kan være præcist det, du har brug for nu?

Du kan til enhver tid konsultere mig på e-mail og får et personligt og vedrørende svar. Du kan læse mere om mig og min undervisning i linket her.

Når du tilmelder dig, vælger du om du være med på holdet eller du vil skriverejse alene.

Lytteskrivning

I Fortællersken, Den Indre rejse vil du øve dig på at lytte. Intuitiv skrivning kaldes også lytteskrivning og en af intentionerne med kurset, er du skærper både din intuition og din evne at få klare svar fra din sjæl og dit hjerte.

When we listen
we are led spiritually
– Julia Cameron –

At skrive intuitivt og at arbejde med fortællinger kan også blive en måde, hvorpå du guide indefra og via din stille stemme. Din stille stemme (eller indre stemme) har som regel et svar til dig, dit sande svar. Den guider dig efterhånden som behovet opstår. Den bruger aldrig manipulation og taler fra kærlighed og ikke fra frygt.

Fortællersken, Den Indre Rejse kan hjælpe dig med at blive mere lydhør overfor den stille stemme og til at have tillid til det, du hører og fornemmer.

Fortællersken forløbet vil være givende for dig, hvis du

  • har skrivelyst og længsel
  • gerne vil lære at skrive intuitivt
  • har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
  • gerne vil lære at bruge egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
  • ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • har et rigt indre liv og gerne vil sætte ord på
  • vil lære din indre landskaber og din sjæls landkort bedre at kende
  • har en intention om større magisk nærvær
  • elsker magi og forunderlige fortællinger
  • vil skænke dig selv en helt særlig gave
  • skriver dagbog, men gerne vil komme dybere med din skrivning
  • vil opløse skriveblokering og stagnation

Som deltager i Fortællersken, Den Indre Rejse, får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt i en smuk og inspirerende PDF-fil.
    Hver del med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration udsendes til dig hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessions.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Jeg bevidner din skriveproces og dine fortællinger i Fortællersken, Den Indre Rejse og deler af viden, visdom, skrive og spirituel inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af proces, magi og fortællinger.
  • Introduktion til intuitiv skrivning
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Inspiration til at lade dig guide af ord og fortællinger på den indre rejse
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Glæden ved at være en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer pennens kraft ind i cirklen eller
  • En kærkommen lejlighed til at fordybe dig i skrivning alene på din indre rejse

Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel. 

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Der er 10 pladser på holdet. Kurset kan også tages på egen hånd.

Deling er heling

Fortællersken på Facebook

Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Der er ikke bestemte tidspunkter, du skal deltage og skrive, forløbet er glidende, så det passer ind i dit liv og livsrytme.


Holdstart 5. januar 2024
Varighed: 4 måneder

DELTAGERGEBYR
DKK 2800,-
Beløbet er inklusive moms

Novemberrabat
Ved tilmelding senest den 3o. november 2023
trækkes 200 kr. fra deltagergebyret.

Gælder uanset, om du deltager på holdet eller du skriverejser alene.

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra. Gælder også ved ravnerabat. Du forpligter dig til at betale samtlige rater indenfor den aftalte tidsramme. Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.

Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og de kommende rater de efterfølgende måneder efter aftale.

Der er 8 pladser på holdet efter først-til-mølle princippet.

Du kan også tage skrivekurset alene. Vælg når du tilmelder dig skrivekurset i linket herunder.

Udenlandsk tilmelding

Ved tilmelding fra eksempelvis Norge modtager du en faktura med de oplysninger, du skal bruge for at lave en udenlandsk bankoverførsel via din netbank.

TILMELD MIG FORTÆLLERSKEN DEN INDRE REJSE

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

Jeg håber, at du ved, at du med disse skriveforløb har en helt unik evne til at skabe det særlige rum, der skal til for at historiemedicinen kan gøre sin virkning.  Tak for det og for dig.
– Anne, som deltager på det første hold af Fortællersken Den Indre Rejse –

ANDRE SIGER

Her kan du læse om, hvad andre siger om at være på skrivekursus og i forløb hos mig

Læs også gerne:
Lukket på grund af store følelser

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑