”Jeg er sådan en, der giver udtryk for sine følelser” siger pigen til kronhjorten, som står i hvælvingen. Birketræer, en ny begyndelse, sølvstammer i lyset fra sol og sne. Det er midt i februar og faktisk er det fastelavn. Men her skal det hverken handle om katte, tønder, boller op eller boller ned. Det skal handle om kronhjorten og pigen, som hverken er lille eller ung mere. Foran ham står en kvinde i sin bedste alder. Den alder, hun har lige nu. De år, hun har levet, den vej, hun har gået, de spor, hun har sat. Hun smiler, den tunge bagage har hun lagt bag sig et sted på vejen. Det lyder let, det var det ikke, men nu er hun her og føler sig ny.
”Du er ny” svarer kronhjorten, han nyder solen, huden damper lidt. Selvom det er mange graders frost, kan man mærke varmen. Det kan hun også, kvinden, som var pige engang. Det føles godt. Her kan hun tage sig et hvil, puste ud og tale med det dyr, hun ofte møder, når en ny begyndelse åbner sig i landskabet. Kronhjorten. Hun hæfter sig ved birketræerne, skovens hvide damer og den måde, de holder sig selv på. Deres bark er en magisk hud. Hvid og papiragtig, den regulerer sig selv og beskytter træerne mod temperaturudsving. Som slangen skifter birketræerne ham og derfor er det nok ingen tilfældighed, at kronhjorten har placeret sig lige her. Så hun kan se, så hun kan mærke. Også hun er slange og birketræ.
”Forbindelse” hvisker træerne. Der er ingen vind i dag. Vejret er klart, himlen lyseblå og landskabet lysende hvidt. Det glimter i buske og træer. Frostmønstre danser i lyset.
”Jeg er sådan en, der giver udtryk for sine følelser” siger pigen til kronhjorten. Han nikker.
”Vær stolt af det. Det var ikke altid muligt, men nu kan du danse frit. Være den, du kom for at blive. Nyd det, brug det, øs af det hver eneste dag.”
”Man må godt øve sig lidt” svarer pigen og tørrer en dråbe af sin kolde næse. ”Det er ret sjovt.”
”At øve sig, ja det er skønt” smiler kronhjorten billigende. ”Jeg elsker det. Man kan øve sig på livet.”
”Jeg har øvet mig længe” svarer kvinden, pigen holder hende i hånden. ”Men jeg er slet ikke færdig med at øve mig endnu.”
”Hvor er det vidunderligt” synger birketræerne og kronhjorten tager et par klodsede dansetrin i sneen. Han øver sig også.
Så sker det, jeg holder op med at skrive, landskabet med kronhjort, birketræer, kvinde og pige toner lidt ud. En skør og barnlig fortælling, proklamerer den indre censor og fnyser. Men fnyset er ikke så højt som før. Det kan næsten lyde som et nys. Eller forskræmt latter?
Jeg er sådan en, der giver udtryk for sine følelser. En kvinde, som er i kontakt med sin sjæl. Jeg kan ikke lade som om eller danse til andres piber. Jeg vil heller ikke, den tid er forbi. Den sang, som jeg synger, kommer et sted fra mit indre. Den vil jeg aldrig svigte igen. Ingen undskyldninger, ikke flere slidte forklaringer, gentagelser af det, der gjorde mig ondt. Den tid er forbi.
Nu. Der er ingen tid at spilde. Livet vil leves og dansen er god. I pagt med årshjulet, i kærlighed til processen. Den vej, jeg er gået og det, jeg kan øve mig på nu. Livet. Dansen. Dagen i dag.
Lene Frandsen ©️
Vejen til Fortællingernes Medicin
15. februar 2026
Photo by Sakalouski Uladzislau, Dreamstime (c)



Den første kreative fase
I den første kreative fase sætter vi fri. Vi åbner døre, vinduer og vi lægger kontrollen bag os. Vi åbner os for det, der kommer, det der vil skrives gennem os. Så enkelt, så svært.
Men vi kan øve os og det er essensen. Den øvelse vi får, når vi skriver, igen og igen. Når vi lærer vores indre censor at kende, for hvad den er og ikke skænker den det sidste ord. Når vi før øje på vores mønstre, ser, hvor vi bøjer af. Det, der vil skrives gennem dig, tager du imod. Uden dom og analyse. Her er tilladelse en vidunderlig ingrediens (og det kan du også øve dig på).
Din indre pige vil elske dig for det. Leg med det, øv dig, sæt sjælen fri.
Tilladelse (øv dig på det)
Tilladelse er en gylden nøgle i intuitiv skrivning og fortællerskens univers. Tilladelse er essentielt, når vi ønsker at lade os guide af ord og fortællinger, når vi har en intention om at skrive fra sjæl og hjerte.
Tillad det, der kommer og går. Din rolle som fortællerske er ikke at kontrollere, tværtimod. Den intuitive skrivning kalder på tilladelse og på nysgerrighed, så fortællingerne kan finde vej.
Tillad alle fortællinger. De små, de store, de skøre, de sørgelig og dem, du slet ikke forstår (mentalt) eller som du har stor modstand på. Lad dem komme, skriv dem og sæt dem fri. Tillad samtidig alle de følelser, du mærker og som du bringer med ind i dit skriverum. Lad dem komme og lad dem gå.
De store følelser er fortællingens hjerteslag. Dyp din pen i følelsernes blæk og skub ikke noget væk, fordi det står i vejen. Det, der står i vejen, er vejen. Der er en magisk kraft i at tillade og ikke at dømme det, der finder vej til din pen. Alle fortællinger er velkomne.
Tillad det, der kommer. Tillad det, der går.
Tilladelse er noget, du er nødt til at øve dig på. Vi er så vant til at dømme, mobilisere modstand og kæmpe. Det er næsten blevet en slags second-nature, men en fortællerske aflærer det efterhånden. Hun er bevidst om at give lov. Hun svøber sig i nysgerrighed og åbner sig for overraskelser. Hun ved, at vejen til en særlig fortælling ofte går gennem en anden fortælling og at processen er nøglen.
Tag ikke noget for givet. Åbn dit hjerte for overraskelser og magi.
Keep some room in your heart
for the unimaginable.
– Mary Oliver –



Fortællinger er energi
Værd at vide og huske! Fortællingerne er energi. Det er blandt andet derfor, vi øver os på at tillade de fortællinger, der kommer. Her mærker vi pludselig, hvor godt det gør at skrive det, som det er.
Vi er ofte energimæssigt blokeret, fordi vi har modstand på en bestemt følelse eller en fortælling, vi ikke helt bryder os om. Men hvis vi tager pennen i hånden og bruger modstand (eller hvad det nu handler om), som vores blæk, så opløser vi blokeringen. Den fortælling, der bor i modstanden, har stor kraft og forløsende energi. Hvis du altså skriver den og ikke stritter imod.
Men hvad sker der egentligt energimæssigt, når vi skriver det, som kommer i stedet for at ønske os noget andet og lade os blokere af tanker om hvad og hvordan? Vi lader energien passere. Vi sætter den fri. Vi skaber rum til at nye og andre fortællinger kan finde vej, hvis vi tillader en mangfoldig mosaik af fortællinger i vores proces.
Fortællingerne er energi. At lære det vil sætte dig fri. Din indre fortællerske vil elske dig for det. Du blomstrer og finder dit flow. Et mangfoldigt flow af mange slags tempi og toner.
Værd at vide og huske! Kreativitet og healing kommer fra samme sted.
I pagt med årshjulet, i kærlighed til processen
Inviter fortællingens kraft med på din skriverejse. Og gør du det i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, får du så meget skønt igen. Hvis du har lyst, kan du hoppe på mit skriveforløb Fortællerskens Årshjul, som jeg har skabt til kvinder, der ønsker at lære om årshjul, årstider, energi og kraftfulde fejringer gennem direkte erfaring og egne fortællinger. Du skriver intuitivt og arbejder med fortællinger på din indre rejse.
Forårsrabat – start 1. marts i Fortællerskens Årshjul
Start 1. marts og få forårsrabat. Du kan spare 450 kr. på 1 års skriverejse årshjulet rundt. Men du kan også vælge 4 eller 6 måneder og tage en mindre bid af gangen. Det er helt op til dig. Se mere, læs, mærk, skal det være nu. Hvor du starter eller genstarter din skriveproces og dit liv fra et nyt sted. I pagt med årshjulet, i kærlighed til processen.
Fortællerskens Årshjul
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb
Nye deltagere starter 1.marts 2026
Forårskampagne 🌱
Start 1. marts 2026 og få rabat på din skriverejse i Fortællerskens Årshjul
På skriverejse årshjulet rundt ✍️🌿
Fortællerskens Årshjul tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte.
Fortællerskens Årshjul forbinder dig til årstid og energi. Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Du kan hoppe på forløbet, hvornår det passer dig. Start er den 1. i kommende måned. Du booker enten en skriverejse på 4 eller 6 måneder ELLER 1 års skriverejse årshjulet rundt.
Fortællerskens Årshjul er til dig, der ønsker at lære om årshjul, årstider, energi og kraftfulde fejringer gennem direkte erfaring og egne fortællinger. Du skriver intuitivt og arbejder med fortællinger på din indre rejse.
Alene og på egen hånd
Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, hvor du er offline. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.
Skrivebreve med afsæt og øvelser forankret i hver måned
I forløbet modtager du hver måned et inspirerende skrivebrev forankret i den enkelte måneds energi med markering af særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Du får inspiration til at skrive intuitivt og til at arbejde med ord og fortællinger på den indre rejse.
Skrivebrevet indeholder skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips. Du modtager det i PDF format til download og kan udskrive det, hvis du ønsker det.
Skrivecoaching og hjælp til at finde vej
Som deltager i Fortællerskens Årshjul kan du til enhver tid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Når du strander, når du har brug for inspiration eller er i tvivl om noget. Lad mig hjælpe dig på skrivevej. Jeg guider dig gerne i processen og peger på nye stier og veje. Det sker på e-mail, hvor du får et personligt og vedrørende svar.
Fortællerskens Værktøjskasse
Hver måned får du adgang til Fortællerskens Værktøjskasse med skrivetips, ideer og inspiration.
Jordforbindelse og den naturlige cyklus
Det er ofte den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs følelse. Man vi kan vælge at forbinde os, et skridt, et ord af gangen og skabe små øer af forbindelse i hverdagen. Det kan Fortællerskens Årshjul hjælpe dig med.
Forløbet kan således også medvirke til større indre ro. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiden og hengiver os til processen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.
Naturen spiller en essentiel rolle i Fortællerskens Årshjul og hver måned vil byde på et skriveafsæt, der inviterer til en tur ud. Uanset, om du bor i byen eller på landet, er bevægelse og frisk luft gudegaver og er med til at sætte stagneret kreativitet fri.

eBog om Cyklisk Skrivning i pagt med Årshjulet
Når du tilmelder dig Fortællerskens Årshjul første gang, modtager du min eBog om cyklisk skrivning i pagt med årshjulet. Bogen skænker dig værdifuld indsigt i intuitiv skrivning og ideer til, hvordan du i forløbet kan skrive intuitivt og arbejde med ord og fortællinger.
eBogen indeholder information om:
🌿Årstider og elementer
🌿Intentionens Kraft
🌿Intuitiv Skrivning
🌿Månens Cyklus – skriv ved fuldmåne og nymåne
🌿Kraftdyr på den indre rejse
🌿Ritualer
🌿Særlige kraftfulde tidspunkter på årshjulet (keltisk)
🌿Landskaber på den indre rejse
🌿Kunsten at skrive fra sjæl og hjerte
🌿Vildfarelse og ikke at vide
🌿Den indre censor
Orakelkort – dyr fra den keltiske tradition
I forløbet vil jeg hver måned trække et orakelkort til skriverejsen i Fortællersken Årshjulet. Vi vil arbejde med dyr fra den keltiske tradition.
Som deltager i Fortællerskens Årshjul
🌿Får du min nye eBog Fortællerskens Årshjul (se ovenfor)
🌿Modtager du månedlige inspirationsbreve med skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips.
🌿Kan du få værdifuld proces-skrivecoaching og intuitiv guidning fra mig. Hvis og når du trænger.
🌿Får du adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned
🌿Får du ideer til, hvordan du ved at skrive kan finde indre ro og retning
🌿Modtager du et månedligt dyre orakelkort fra den keltiske tradition
🌿Arbejder du med ord og fortællinger på den indre rejse
🌿Lærer du at skrive intuitivt og lytte til din sjæl
🌿Bliver du efterhånden en erfaren skriverejsende og lærer årshjulet at kende
🌿Allierer du dig med elementer og årstider
🌿Skaber du en godgørende skriveproces og skriver fra sjæl og hjerte
🌿Skriver du dig til større ro og dybere rødder

Deltagergebyr
Du tilmelder dig Fortællerskens Årshjul for 4 eller 6 måneder af gangen eller du booker 1 års skriverejse årshjulet rundt. Vigtigt er det, at du sætter en indre kreativ proces i gang
Nye deltagere starter den 1.marts 2026
Forårskampagne – start 1. marts 2026 og få rabat på din skriverejse i Fortællerskens Årshjul
1 års skriverejse ✍️🪶💚
DeltagergebyrDKK 2200,-
Forårspris gælder ved start 1. marts 2026
DKK 1750,-
6 måneders skriverejse ✍️🪶💚
DeltagergebyrDKK 1300,-
Forårspris gælder ved start 1. marts 2026
DKK 1050,-
4 måneders skriverejse ✍️🪶💚
DeltagergebyrDKK 1000,-
Forårspris gælder ved start 1. marts 2026
DKK 800,-
Beløbene er inklusive moms
Tilmelding er bindende.
Betaling
Betaling sker via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel ved tilmelding. Du modtager altid en bekræftelse med faktura fra mig. Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura med betalingsfrist.
Udenlandsk tilmelding
Ved tilmelding fra eksempelvis Norge modtager du en faktura med de oplysninger, du skal bruge for at lave en udenlandsk bankoverførsel via din netbank.
Du tilmelder dig ved at klikke herunder eller på billedet nedenfor
✍️ TILMELDING FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL
Via linket rejser du videre til tilmeldingsformularen. Her vælger du også, hvor lang din skriverejse skal være. Herefter modtager du en skriftlige bekræftelse og en faktura til dit regnskab.
Din skriverejse i Fortællerskens Årshjul er først booket, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyr.



Lidt af det praktiske
Du modtager eBogen om Cyklisk Skrivning, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyret. Du får den tilsendt på e-mail sammen med en bekræftelse på din betaling.
Hvis du tidligere har været med i Fortællerskens Årshjul, får du ikke en kopi af eBogen med mindre du ønsker det.
Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.
Fortællerskens Årshjul er for kvinder (og mænd) i alle aldre. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.
Du modtager skriveafsæt og månedsbreve pr. e-mail og kan herefter logge af. Sluk for det elektroniske udstyr og skænk dig selv stille stunder i selskab med din pen og din sjæl.
Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Fortællersken indikerer, at det primært er den feminine, modtagelige og lyttende tilgang til skrivning, vi praktiserer. Det intuitive.
Tilmelding er bindende.



Hvad andre siger om at deltage i Fortællerskens Årshjul
✍️🌿🍃🍂❄️
Tusind tak for at jeg måtte følge dig på din rejse rundt i årshjulet og for alle de dejlige oplevelser, jeg har haft. Det blev en oplevelse, som jeg slet ikke have forestillet mig. Mange af de skriveøvelser du bød på er endt med at stå så klart i min bevidsthed, som havde jeg fysisk været der og de virkelig var hændt. Jeg har været på vide sletter, skønne blomsterenge, høje bjerge og dybt inde i skoven. Jeg har mødt drager, en venlig bjørne, harer, bier og andre vise skabninger, som har hjulpet mig på vej i mine eventyr.
På min rejse rundt i årets hjul er jeg blevet mere bevidst om naturen og mit forhold til den. Før jeg startede havde jeg ikke tænkt over, at jeg foretrækker højder og vide horisonter for en tæt skov. Før vidste jeg heller ikke hvor inspirerende det er at sidde uden for at skrive. Og det du lover – at inspiration og intuition automatisk dukker op, når man slapper af – oplever jeg hver gang. Endnu engang tusind tak for at måtte følges med dig.
– Marianne Mouritzen – som deltog på 1 års skriverejse i Fortællerskens Årshjul
Hvis du gerne vil i gang med at skrive og samtidig har lyst til at lære både dig selv og naturens rytmer bedre at kende, kan jeg varmt anbefale et forløb hos Lene.
– Lykke Pia Jespersen –
“Jeg glæder mig allerede til næste måned. Det føles som et lille bål, du sender ud,
det varmer, det lyser op på en venlig måde og det viser vej.”
– Maud, som deltog i Fortællerskens Årshjul –
Vil bare lige fortælle, at jeg har rigtig meget glæde af at skrive med dig og årshjulet. Det er så skønt at vide at der er mange måneder endnu, hvor jeg kan boltre mig i månedernes skiftende udfordringer og alt det, der finder vej ud af min pen.
Tak for det og tak for at jeg ved du er der, som skrivefeen i morgendisen
– Anne Birte, som deltog i Fortællerskens Årshjul –
Allerede første måned her er jeg blevet mere klar over nogle ting og fordybelsen i at fortælle.
Det har givet mig ro, det med at tankerne kan løbe frit og jeg kan mærke mig selv på en anden måde.
– Kristian Breum som deltog i Fortællerskens Årshjul
Jeg kan anbefale Fortællerskens Årshjul. Har været med i 5 måneder nu og det har været fantastisk. Jeg lægger mærker til naturen og til årstiderne på en helt ny måde. Og selve skrivningen forbløffer mig stadig hver gang. Jeg bobler efterfølgende af glæde. Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv i år.
Fantastisk oplevelse.
– Marianne, som deltog i Fortællerskens Årshjul –
Skriv en kommentar