Det er først i april og vinteren vakler. I horisonten danser lyset og sprækker af håb giver plads til solstrålerne. Lyset blænder mig, men jeg bliver siddende med lukkede øjne og venter. Jeg forlader ikke min plads ved skrivebordet, jeg slukker ikke skrivelyset. Det blafrer som en flammende påmindelse om, at jeg har en intention. En intention, jeg bærer i hjertet og som jeg forbinder mig til, når jeg hver morgen tænder skrivelys og trækker mine kort.
Mine ritualer er essentielle
Jeg har mine ritualer og det er essentielt, at jeg passer dem og hengiver mig. Det kan du læse lidt mere om i Kvinde, pas dine ritualer. Her får du også et par ideer til, hvordan du kan implementere gode ritualer på din egen skriverejse.
Jeg bruger helt bevidst ord og skriverier som støtte og rådgivning på min indre rejse. Jeg åbner op for fortællinger og inviterer visdom, vejledning og god energi med indenfor i mit skriverum. Det gør jeg via min intention og via den dedikation og disciplin, jeg udviser ved kontinuerligt at møde op. Disciplin åbner op for magi, det har jeg skrevet om mange gange og det er så sandt. Gabrielle Roth siger det således:
Do you have the discipline to be a free spirit?
Brug dine skriverier som spirituel praksis
Hvis du starter en skriveproces, hvor du har intention om at lytte dybt til din indre stemme og din sjæls sang, vil du snart opdage, at du kan bruge dine personlige skriverier som en kraftfuld spirituel praksis, som efterhånden kan være med til at befri dig for alle de gamle, udslidte historier. Historier, som tynger dig og holder dig fast på et sted, du for længst er vokset fra.
Du vil opleve, at skrivning er terapeutisk, især når livet er svært og du opdager, at du får uvurderlig hjælp til at bygge bro og skabe nye åbninger gennem fortællingens kraft.
Når vi bevidst skaber rum og gør os lydhøre, når vi ærer vores indre natur og det, der gør os godt og beslutter os for at lytte til det og respektere det, åbner vi en dør til et rigt indre landskab.
Tillid til processen og stationerne på skriverejsen
Det kræver øvelse og vi er nødt til at skænke det tid, men efterhånden som vi får tillid til processen og lærer de forskellige stationer på skriverejsen at kende, bliver vi erfarne skriverejsende som ved, at alt er tilsyneladende. De lukkede døre, det, der står i vejen, vildfarelsen og følelsen af, at vi er kørt af sporet. Alle de steder og alle de følelser har ord og fortællinger, som vi kan skrive og tage imod og gennem det skrivearbejde løsner vi op for det, der var gået i hårdknude.
Vi får blokerede indre kilder til at risle som vandet i åen, når isen smelter i det første forår. Vi mærker vores indre kraft og styrke og ser, hvordan nye spirer vokser i den sårbare muld.
Tærskelfortællinger
Vi opdager også noget andet. Alle de tidspunkter i livet, hvor vi før var bange for at strande, de ubehagelige og svære steder, som vi flygtede fra, har vidunderlige gaver med til os. Det eneste, det kræver af os er, at vi vælger at blive i stedet for at flygte ud af døren og smække den bag os. Noget kalder på os fra et sted dybt i os selv og inviterer os til at blive. Her kan vi skrive tærskelfortællinger, der som fyrtårne kan lyse for os gennem mørket og få vores skib i land på en ny kyst. I en ny historie.
Sommerens rum og energiarbejde
Jeg har ofte befundet mig i venteværelser og rum uden svar. Og det har især været om sommeren, at jeg har oplevet den øde station i landskabet, hvor jeg ikke havde nogen steder at gå hen. Mit tog var ikke kørt til perron og solen spejlede sig i togskinnerne uden at afsløre andet end sit lys.
Her sad jeg og skrev og efterhånden gik det op for mig, hvor kraftfuldt og magisk mit skrivearbejde var. Jeg drømte med landskabet og vågnede efterhånden i en ny historie, en fortælling om, at jeg selv havde nøglen til min forandring og det liv, jeg ønskede at leve.
Jeg skrev fra tomrummet og lyttede til de tærskelfortællinger, der som sommerfugle dukkede op og landede på mit papir og i mit hjerte. Ventetiden blev brugt til dvælen, ord, skriverier og lytning og væren.
Altid havde jeg en notesbog og en pen med mig, jeg sad i haven og på træstubbe, jeg lyttede og skrev mig ind, når der var ord og ellers var jeg bare. I naturen. Ude når jeg kunne, men inde i mig selv.
Jeg gav det til vinden og træerne
Jeg stillede mig selv spørgsmål, som jeg ikke besvarede. Jeg gav det til vinden. Til træerne. Og lod skrivelys eller solen varme mig på et tidspunkt i livet, hvor jeg var ordløs i forhold til, hvor min rejse skulle bringe mig hen. Jeg vidste det simpelthen ikke. Men én ting var jeg klar over. Jeg kunne skrive om det. Jeg kunne lytte. Og jeg kunne hengive mig til det sted, der på ingen måde var et let sted at være, men som alligevel gav mig det, jeg havde brug for.
Det var en banebrydende tid og på mange måder både frygtindgydende og ensomt, men efterfølgende åbnede dér sig en port, som ikke havde fandtes før.
I livet og på skriverejsen er der tidspunkter, hvor tomrummet omslutter sjæle på rejse, fordi der er indsigter og erkendelser, der skal bundfælde sig og fordi der er tidspunkter, hvor vi bare ikke ved. De venteværelser er en del af rejsen, vi er steget af et tog, som for længst er forsvundet i disen, men der er endnu ikke kørt et nyt tog til perron. Det er tåget, diset, der er hverken klarhed eller nogen form for retningsindikation.
Når hjertet venter
Det er her, hjertet venter, tålmodigt og i tillid til, at noget er undervejs, men at det endnu ikke er tid. Noget modes, gøres klart og putter sig i varmen dér i mørket. Der er dybe følelser, sorg, tristhed og en vis rastløshed. Men der er ingen form for handling, der kan løse eller fixe tilstanden, vi er strandet og det eneste vi kan gøre, er at sidde med det, der er. For det sted rummer sit helt eget budskab og er en del af rejsen og processen. Det dukker op igen og igen. Det er rummet uden svar.
Alligevel kan vi skrive og sætte ord på det ordløse. Lade poesi, ord og fortællinger hjælpe os med at rumme det, der kan være så svært at være i. Det er historiemedicin og det er med til at give os accept og indre forståelse af det uforståelige. Det er et sted i dig selv, hvor du er nødt til give slip på det gamle og gøre dig modtagelig for det nye, som endnu ikke helt er formgivet. I tillid.
SKRIV MED MIG
Between Stories – Høst
eSkrivekursus for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Start 7. august 2018
Varighed: 8 uger
Pris: DKK 825,- inkl. moms
Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com
Du finder invitation og detaljer i linket her.
Fortællersken
Online skrivecirkelforløb for kvinder
Start 5. september 2018
Varighed: 4 måneder
Normalpris: DKK 1800,- inkl. moms
Ravnerabat: DKK 1600,- (ved tilmelding senest den 31. juli)
Du finder invitation og detaljer i linket her
Efterårsjævndøgn og det magiske rum
Intuitiv skriveworkshop søndag den 23. september kl. 10-16:30
Skrivehuset v. Ringsted – i min skrivestue
Varighed: 1- dags skriveworkshop
Normalpris: DKK 1150,- inkl. moms
Ravnerabat: DKK 1000,- (ved tilmelding senest den 1. august)
Tilmelding til skrivehuset@gmail.com
Du finder invitation og detaljer i linket her
Intuitiv skriveworkshop i anledning af Samhain og i mørkets tegn
Onsdag den 31. oktober kl. 10-16:30
Skrivehuset v. Ringsted – i min skrivestue
Varighed: 1- dags skriveworkshop
Pris: DKK 1050,- inkl. moms
Tilmelding til skrivehuset@gmail.com
Du finder invitation og detaljer i linket her
Hjertelig velkommen til mit magiske skriveunivers. Du kan være med uanset alder og skrivende forudsætninger. For kvinder med skrivelyst og længsel.
Kærlig hilsen
Lene
Skrivecoach Lene Frandsen 