Between Stories. Fra simrebog til online eSkrivekursus. I hele processen har jeg set og mærket Between Stories forløb som om, det allerede fandtes. Hele tiden har jeg troet på ideen og mærket energien bag. Det har været bærekraften gennem de sidste par uger, hvor jeg har skrevet mig ind og arbejdet på forløbet.
Ideer er landet som sommerfugle og alting er faldet på plads. Og her i eftermiddag skete det; jeg har gjort ugebreve klar og de ligger nu i en fin række på bordet i min skrivestue. Tilbage er kun at pakke dem smukt ind i de e-mails, du som deltager i Between Stories vil modtage hver uge fra mig.
Forløbet starter den 15. maj og varer i 8 uger og jeg kan glæde dig med, at der stadig er ledige pladser.
Hver uge sit tema og sine fortællinger
Hver uge har sit tema. Hver uge har vi et ganske særligt fokus og det skriver vi os ind i. Hver uge skænker os gaver og uventede fortællinger, hvor skriveafsættene er døråbninger til alt det, du ikke kan tænke dig til.
Hvert tema sine fortællinger. Og hver eneste uge hylder vi tærsklen og mellemrummene og tager imod de ord og gaver, der måtte være.
Between Stories er et nyt eSkrivekursus for dig, som står i et mellemrum eller på en tærskel i livet. For dig som er “between stories”.
Lad dit skrivearbejde være sjælearbejde
Du ønsker at ære det sted og blidt lade ord, fortællinger og din sjæls stemme fragte dig videre, når det er tid.
Du vil gerne et spadestik dybere. Du ønsker at lytte og give dine helt personlige tærskelfortællinger lys og ånde.
Forløbet er for dig, som ønsker at bruge skriverejsen på at folde det ud, som endnu ikke er formgivet. Du har en intention om at skrive dig ind. Du ønsker at drømme med landskabet og vågne igen. I en ny historie.
Du har tillid til, at du gennem dit skrivearbejde kan få større indre klarhed og at du er i stand til at skabe nye veje og åbninger.
Du er villig til at hengive dig til processen.
Spørgsmål til inspiration og refleksion
I forløbet får du som deltager spørgsmål til refleksion, der kan hjælpe dig i din proces. Du får mulighed for at dyppe pennen i det, der rører sig og du skærper din intuition og evne til at lytte. Hver uge har et tema, som du fordyber dig i og hver uge byder på skriveafsæt og en tur ud.
Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Between Stories.
Between Stories er en hyldest til livets tærskler og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord. Det er et skriveforløb for kvinder. Forløbet er baseret på min egen skriverejse og erfaring med tærskler og tomrum og tager afsæt i sommerens energi. Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.
I dag fejrer jeg, at alle ugebrevene med skriveafsæt og inspiration er klar. Jeg mærker både stolthed og glæde over at have formgivet det, der før var en fornemmelse og et glimt af inspiration. Det har taget lidt tid, jeg har simret og sanket, men nu er det klar.
Between Stories erstatter Sommercirklen i år
Between Stories erstatter Sommercirklen i går. Så kom gerne med, hvis du som introvert har brug for et særligt sommerrum, hvor du giver dig selv ro og plads til fordybelse.
Sommerens fortællinger og energiarbejde er ofte undervurderet og her kan skrivearbejde være både kraftfuldt og forandringsskabende over tid. Samtidig giver skrivearbejdet en særlig indre ro, som ellers kan være svær at finde om sommeren, som er den udadvendte og lyse årstid.
“Between Stories” skriveforløbet vil være givende for dig, hvis du
- Hænger fast i gamle historier (arbejde, relationer, begrænsninger m.m.) og ved, at du er vokset fra de historier
- Du er i et mellemrum på din livsrejse. Between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
- Du er trådt over en tærskel i dit liv og ind i en ny historie. Lige nu føles det uendelig skrøbeligt og sårbart og du vil gerne forankre dig og skabe et nyt fundament fra et sted dybt i dig selv.
- Du ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
- Dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
- Du er introvert og har brug for at skabe rum til fordybelse. For at lytte og skrive det, du hører, for at drømme med landskabet og vågne i en ny historie
- Du ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
- Du ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
Varighed 8 uger
Pris: DKK 750,-
Du får:
- 8 inspirationsbreve med skriveafsæt, spørgsmål til proces og refleksion, citater, skrivetips og skrivecoaching
- Mulighed for løbende at stille spørgsmål til mig som skrivemor og guide i skrivebjergene. Svar på spørgsmål og inspiration i den forbindelse udgives i en ganske særlig eBog, som skrives specielt til dig og de andre deltagere i forløbet og som udleveres sidst i forløbet.
- eBogen “Between Stories”
Between Stories –
et online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Start: 15. maj
Varighed: 8 uger
Pris: DKK 750,- inkl. moms
som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding
Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.
Herefter sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.
Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.
Du finder invitation og flere detaljer om forløbet i linket her.
Til inspiration læs også gerne
At vågne i en ny historie
Lad livet bære dig og vejen vise vej
Når skrivning er sjælearbejde